1. No category

li
ulig
ltid
a
–
heder for alle
Nr. 12 juni 2010 4
.å
g
an
rg
ge
m
Arbejdsmarkedsordførere: Reform på vej
Rummelighed på skrump
Gourmetmad og socialt arbejde
Indhold
Fleksicurity nr. 12 juni 2010
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Café Utopia – Gourmetcafé drevet af psykisk sårbare. . . . . side 13
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
Flere og flere sociale tillidsmænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
BKI beholdt Bente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
En trygbase. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side28
Redaktør: Claus Ormslev
Danmarks første socialøkonomiske virksomhed
fylder 10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side32
I redaktionen:
Mikael Hasle, Jeanett Dian Amonsen,
Kjeld Søndergaard,
Anne-Dorte Boa Kock
REFORM PÅ VEJ
Det rummelige arbejdsmarked på skrump . . . . . . . . . . . . . side 4
Ligeud – til højre eller venstre?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6
SOCIAL ENERGI
Nyt erhvervsnetværk i Århus tænker socialt . . . . . . . . . . . side 18
Bog til inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side20
Konkurrence i socialt entreprenørskab. . . . . . . . . . . . . . . . side22
Sekretariat:
Eva Sloth
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Oplag: 7000
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail: [email protected]
Web:
www.fleksicurity.dk
Forsideillustration: Ture Skouboe
(De otte arbejdsmarkedsordførere)
Claus Ormslev
Redaktør
2
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Mikael Hasle
Journalist
Eva Maria Sloth
Sekretær
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist/fotograf
Eva Krukow
Grafiker
Fleksicurity nr. 12 2010
Hvad taler vi om?
F
or ganske få år siden var begrebet „Socialøkonomi“ helt ukendt i Danmark. Men nu
er socialøkonomiske virksomheder virkelig
kommet i vælten, ikke mindst i udviklingen
af det rummelige arbejdsmarked og som
sociale innovatører, og begrebet spreder
sig som en løbeild i denne tid. Det forlyder
ligefrem, at her er løsningen på velfærdssamfundets fremtidige problemer og her
er der et bud på forløsning af de kreative
kræfter i såvel frivillige sociale som andre
samfundsgavnlige kreative miljøer.
Men hvad er det for en størrelse? På en
måde er begrebet lidt for hurtigt blevet en
art positiv klassificering af „gode“ (=godgørende, not for profit, idealistiske el.l.) initiativer, som yder en social eller miljøforbedrende indsats.
Der er et meget påtrængende behov for
en decideret definition, for allerede nu ses
antydninger af det, jeg vil kalde „social
washing“ – altså et forsøg på at dække
regulær profitjagt ind i et smukt socialt
klæde. En parallel problemstilling: er miljø­
mæssige tiltag og ulands-bistand baseret
på NGO’er også socialøkonomisk virksomhed?
Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
„Social enterprises“ i England og „Socialkönomiske företag“ i Sverige er og har ganske længe været vidt udbredt, og jeg har siden 2006
ledt efter eksakte definitioner begge steder,
men har endnu ikke fundet noget, vi direkte
kan overføre og bruge her i Danmark.
På Pejlingskonferencen 2010 om socialøkonomi arbejdede et hold sociale innovatører med en foreløbig definition og Fonden
Socialøkonomi www.socialokonomi.dk har
oplistet nogle såkaldte „kendetegn“. Men
vi skal videre – målet må være et kodeks –
en art autorisation, som klart og utvetydigt
skiller fårene fra bukkene.
Indtil videre er der, så vidt jeg kan skønne,
enighed om følgende betingelser for at kunne
kalde sig en socialøkonomisk virksomhed:
• s kal have et klart socialt formål
• skal være organisatorisk uafhængig af den
offentlige sektor (men må gerne modtage
tilskud herfra)
• overskuddet skal reinvesteres og dermed
forbeholdes det sociale formål
• s kal være en virksomhed, der sælger en
vare eller en serviceydelse og i det hele
taget agerer som en selvstændig juridisk
enhed
Foruden disse fire punkter er der massevis
af andre ideer og holdninger til definitionen,
men ofte båret af helt personlige erfaringer
og – jeg er lige ved at sige – mavefornemmelser eller hjertets renhed. Det er imidlertid ikke nok i en moderne verden båret af
rationelle beslutninger og juridiske vurderinger, så en åben og fordomsfri debat skal
i gang nu og her. Og vi skal have fundet ud
af, hvor en beslutning om et eventuel kodeks skal ligge.
Alternativt går det ligesom med at finde
ramsløg. Når endelig man har fundet det,
så ved man selv helt og aldeles skråsikkert,
hvordan og af hvad det smager, men se lige
om man kan blive enig i sin egen familie om
det smager af hvidløg - eller af peber – eller
af noget helt andet.
Når det drejer sig om socialøkonomiske virksomhed, så er smag og behag ikke tilstrækkeligt. Så skal alle indiskutabelt vide, hvad
der tales om.
Fleksicurity nr. 12 2010
3
REFORM PÅ VEJ
REFORM PÅ VEJ
Det rummelige
arbejdsmarked
på skrump
D
Tekst: Claus Ormslev
et rummelige arbejdsmarked står over for
en økonomisk hestekur. Når Folketinget,
om kort tid går i gang med forarbejdet til en
kommende finanslov, vil der være skærpet
opmærksomhed på optimering af arbejdsmarkedet på alle fronter – og der vil bestemt
også være ændringer på vej til det rummelige
arbejdsmarked. Allerede for et års tid siden
var der megen debat om, at lovgrundlaget for
fleksjobbere og førtidspensionister i skånejob trængte alvorligt til en revision.
Krisen fik den nys udnævnte finansminister
Claus Hjort Frederiksen (V), der kom lige fra
Beskæftigelsesministeriet, til at afblæse alle
ændringer til fordel for arbejdet med krisepakker til f.eks. banker og akut krisehjælp
til den danske økonomi.
Det skete på trods af, at en særligt nedsat
arbejdsmarkedskommission efter års knapt
to års forarbejde var kommet med en række
anbefalinger til, hvordan lovgivningen på området kunne ændres, så den ville nå flere af
de dårligst stillede danskere.
For mange på pension
Et af formålene med fleksjoblovgivningen var,
at færre skulle ende på førtidspension. Men
4
Fleksicurity nr. 12 2010
det har ikke holdt stik. Der er kommet flere
førtidspensionister til og det bekymrende er,
at et meget stort antal af dem er unge.
... der er konstant
omkring 12.000 på
ledighedsydelse.
Samtidig viser det sig, at der ganske vist i
perioden blev oprettet mange nye fleksjob,
men der er konstant omkring 12.000 på
ledighedsydelse. Det vil sige, at de enten
er ledige mellem fleksjob, ledige efter visitation til fleksjob, eller ledige efter fyring
fra fleksjob.
Og inden længe vil det måske endda vise
sig, at mange fra de store fyringsrunder på
danske virksomheder ikke vil kunne vende
tilbage til det ordinære arbejdsmarked på
grund af nedslidning og ender i den i forvejen lange kø af fleksjobbere.
Ender i frustration
Mange, f.eks. fyrede fabriksarbejdere, vil
være i en helt ny situation, de aldrig har prøvet før. De har altid været i arbejde – men
vil få meget svært ved at vende tilbage til
de job, de forlod. Mange af de nedlagte fabriksjob vil aldrig blive oprettet igen på dansk
grund. Det er langt billigere at få produceret
i udlandet.
De fyrede medarbejdere ender i frustration
og mange vil statistisk set gå ned som udbrændte eller med stress. Og det vil sige, at
jobcentrene vil søge at placere dem i fleksjob,
der passer til deres reelle arbejdskraft.
De omstillingsparate vil givetvis få chancen
inden for områder, det længe har været et
problem at trække arbejdskraft til, som f.eks.
social- og sundhedssektoren.
Sablerne rasler
Allerede nu, kort før partierne begynder at
arbejde på den kommende finanslov for
2011, er der sabelraslen i medierne med
jævne mellemrum. Især er der interesse for
ændringer på fleksjoblovgivningen.
Kritikken kommer fra forskellig side. Politikere, erhvervsliv og fagbevægelse. I april
betegnede cheføkonom i 3F, Anita Vium Jørgensen, fleksjobordningen som forfejlet:
… 24.000 kroner i
tilskud hver måned.
Det er for højt.
Ordningen bør
omlægges …
– Der er i dag otte gange flere fleksjobbere
end for ti år siden. Men samtidig er antallet
af førtidspensionister steget.
Ned med lønnen
– Tallene viser, at fleksjobordningen ikke har
løst sin opgave, sagde cheføkonomen til 3Fs
nyhedsbrev. I samme nyhedsbrev langede
formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, ud efter en anden
del af ordningen: nemlig lønnen:
- Fleksjobbere kan få op til 24.000 kroner i
tilskud hver måned. Det er for højt. Ordningen
bør omlægges, så de svageste grupper får
et højere tilskud og de stærkeste et lavere,
lød hans forslag.
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere
(LAFS) var også på banen. Her var det det
store antal ledige fleksjobbere, der var oppe
at vende. Hans Dankert, projekt- og sekretariatsleder i LAFS, sagde:
– Meget tyder på, at forebyggelsesindsatsen
ikke har virket. Frem for at undergrave fleksjoblovgivningen, bør man forbedre det fysiske
og psykiske arbejdsmiljø, mente han.
Forebyggelse har fejlet
Som det fremgår af en rundspørge foretaget
af Fleksicurity blandt arbejdsmarkedsordførerne fra partierne i Folketinget, er der
hverken på den ene eller den anden politiske side planer om at skrotte ordningen.
Hvordan den skal tilpasses, er der dog delte
meninger om.
Men ordførernes udtalelser viser, at fokus
i stedet vil være på målretningen af indsatsen. Med andre ord: At de mennesker, der
har mest brug for fleksjob, også bliver dem,
der får det.
stress som aldrig tidligere. Og siden 2005
har hver fjerde dansker måttet gå til læge
med stress.
Og som en dobbelt konsekvens af, at den
danske velfærdsøkonomi halter, og at antallet af ledige igen er stort, vil endnu flere
danskere bukke under for stress med en
yderligere marginalisering og distancering
til det almindelige arbejdsmarked som en
konsekvens.
… siden 2005 har
hver fjerde dansker
måttet gå til læge
med stress.
Stress trods fleksibilitet
Det danske arbejdsmarked er internationalt
kendt for sin ekstreme fleksibilitet. Men
det har vist sig, at den danske model også har sine omkostninger: Danskerne har
Fleksicurity nr. 12 2010
5
REFORM PÅ VEJ
REFORM PÅ VEJ
Lige ud – til højre eller venstre?
En reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet står for døren på
Christiansborg – men hvad vil politikerne?
P
Tekst: Jeanett Dian Amonsen
og Claus Ormslev
olitikerne i Folketinget laver efter sommerferien en reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg fra
Venstre har allerede indbudt relevante parter til det forberedende arbejde. Den nuværende fleksjobordning er et resultat af et
forlig, der blev indgået i 2000 mellem den
daværende SR-regering, SF, Venstre og De
Konservative.
Ministeren bestemmer hvilke partier, der, ud
over forligspartierne, inviteres til at deltage
i den kommende reform.
I 2009 kom regeringens arbejdsmarkedskommision med en række anbefalinger på
området, og disse forslag er blevet debatteret ivrigt lige siden.
Kommisionen foreslog blandt andet, at fleksjobordningen ændres. I dag får arbejdsgiverne mellem halvdelen og to tredjedele i
løntilskud til en fleksjobber fra kommunen.
Det fastlægges mellem kommunen, den ansatte og arbejdsgiveren, hvor mange timer
fleksjobberen kan arbejde, ligesom arbejdstempoet er en faktor.
Kommisionen foreslog, at støtten i højere
grad skal afspejle det antal timer, den an-
satte rent faktisk kan arbejde, således at
støtten gøres mere trinløs. Og herudover at
der indlægges en privatøkonomisk gulerod i
ordningen, så fleksjobberen tjener mere – jo
flere timer den enkelte kan arbejde.
Kommisionen foreslog også, at førtidspension i visse tilfælde skal gøres midlertidig
– i stedet for permanent for den enkelte
person, som i dag.
Ministeren bestemmer hvilke partier,
der inviteres med i den kommende reform.
Læs arbejdsmarkeds-kommisionens rapport
på www.fleksicurity.dk.
Fleksicurity har spurgt samtlige partier, hvordan de ser fremtiden for fleksjob-ordningen
og førtidspensionen…
Ved at det offentlige får flere midler, og at
man samtidig stiller krav om at der i statslige, kommunale og regionale institutioner
oprettes fleksjob. Jeg vil ikke udelukke deciderede kvoteordninger i det offentlige system. Samtidig vil vi arbejde på, at man på
arbejdspladserne ikke altid kun måler på
effektivitet og økonomi, men at man også
tager rummeligheden de enkelte steder som
et parameter for succes.
Line Barfoed, Enhedslisten
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger?
Fleksjobordningen har givet plads til mange
på arbejdsmarkedet, hvilket er godt. Men
desværre har ordningen slet ikke skaffet nok
fleksjob, og det er meget ærgerligt…
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere
end 14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
6
Fleksicurity nr. 12 2010
Hvilke ulemper har fleksjobordningen?
Der går alt for lang tid fra en person bliver
syg, til vedkommende er visiteret til et fleksjob eller for den sags skyld førtidspension.
Masser af syge mennesker presses gennem
arbejdsprøvninger, aktiveringer, lægeundersøgelse efter lægeundersøgelse, og den
lange proces er simpelthen fuldstændig ødelæggende for det enkelte menneske.
Antallet af unge førtidspensionister er
steget – Hvordan kan der ændres på denne
situation?
Vi skal fokusere langt, langt mere på et bedre
arbejdsmiljø – mange bliver jo uarbejdsdygtige, fordi tempoet er så hidsigt, og folk har
alt, alt for travlt. Derfor er der så mange
yngre førtidspensionister og fleksjobbere
med psykiske lidelser, og det skal man simpelthen forebygge med fokus på landets
dårlige arbejdsmiljø
Hvordan ser du fleksjobordningen og
førtidspensionsordningen i fremtiden?
Der er virkelig hårdt brug for, at kommunerne
får ressourcer til at levere den grundige og
nødvendige sagsbehandling, der tager individuelle hensyn til den enkelte borger – så
der hurtigt kan sættes ind tværfagligt i den
enkelte sag. Og så er det afgørende, at jobformidlingen klæder arbejdsgiveren på – så
de ved, hvad de går ind til, når de ansætter,
og at også fleksjobberen ved det.
Jeg vil gerne være med til at se på støtten til
arbejdsgiverne – men grundlæggende tror
jeg på, at den enkelte fleksjobber yder det
vedkommende kan på arbejdsmarkedet.
Jeg bryder mig ikke om tanken om en midlertidig førtidspension. Den enkelte har brug for
den ro, det er at vide, at ydelsen er livsvarig,
og så skal det være nemmere at komme i
skånejob, som jo foregår, mens man er på
førtidspension.
Fleksicurity nr. 12 2010
7
REFORM PÅ VEJ
REFORM PÅ VEJ
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere end
14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
Vi ønsker at inddrage a-kasserne i at få ledige fleksjobbere i arbejde, da a-kasserne
har et meget indgående kendskab til arbejdsmarkedet. Og så vil vi indføre at virksomheder, der opretter fleksjob og en række
andre ting, som feks. praktikpladser, vil få
et direkte tilskud.
Torben Hansen,
Socialdemokraterne
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger ?
Vi har grundlæggende en god fleksjobordning, og den har givet mange mulighed for
at blive længere tid på arbejdsmarkedet på
trods af nedsat arbejdsevne. Men vi skal
have nedbragt ledigheden blandt fleksjobbere.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen?
Det bedste ved fleksjobordningen er ubetinget, at den giver fysisk og psykisk nedslidte
lønmodtagere en mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Vi ved alle, at det at have et
arbejde ikke kun er en økonomisk gevinst for
den enkelte, men også en gevinst i forhold til
at møde gode kolleger og at gøre en forskel
i det daglige. Det giver fleksjobordningen
mulighed for at opretholde. Det værste er
for mig at se de mange ledige fleksjobbere.
Dem skal vi hjælpe.
bejdsevne i beskæftigelse. Det betyder dog
ikke, at den er perfekt. Regeringen vil derfor
optage forhandlinger med partierne om helt
nye regler for førtidspension og fleksjob.
Helle Sjelle, Konservative
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere
end 14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
Det skal blandt andet ske ved at færre visiteres til fleksjob og i stedet forbliver i ordinær
beskæftigelse. Hvordan det konkret skal
gøres, vil fremgå af de planer, som beskæftigelsesministeren senere vil fremlægge.
Lever fleksjobordningen i dens
nuværende form op til dine
forventninger?
Fleksjobordningen har den fordel, at
den fastholder folk med nedsat ar-
8
Fleksicurity nr. 12 2010
Hvilke ulemper har fleksjobordningen ?
Det værste ved den nuværende ordning er,
at antallet af fleksjobbere bliver ved med
at stige.
Antallet af unge førtidspensionister er
steget støt. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
Det står højt på vores dagsorden, at vi skal
have et andet tilbud til de mange unge mennesker, der i øjeblikket ryger på førtidspension på trods af, at de med den rette behandling og støtte ville kunne varetage et job. Vi
mener bl.a. at Arbejdsmarkedskommissionens forslag om et såkaldt udviklingsforløb
er en spændende tanke.
Hvilke ønsker har du til den
kommende reform?
A-kasserne skal som sagt have et større ansvar
for fleksjobberne. Derudover vil vi se på mulighederne for at også folk, der kun kan klare
få timer på arbejdsmarkedet kan få et fleksjob - den nuværende grænse på ca. 12 timer
er for mange for høj, og det presser desværre
mange over på førtidspension. Vi vil også gerne
etablere en CSR-ordning, hvor virksomheder,
der etablerer fleksjob, får økonomisk støtte.
Og vi vil se fleksjobordningen i sammenhæng
med førtidspensionsordningen, så vi ikke bare
flytter folk fra en ordning til en anden.
ntallet af unge førtidspensionister er
A
steget støt. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
Vi kan selvfølgelig ikke være tilfredse med
det store antal af førtidspensionister. Som
det fremgår af regeringens nye arbejdsprogram, vil den snart optage forhandlinger om
en ny ordning, så eksempelvis unge med
psykiske lidelser ikke parkeres på førtidspension, men hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvilke ønsker har du til den
kommende reform?
De konkrete ændringstiltag af førtidspensions- og fleksjobordningen, som regeringen
vil arbejde for at gennemføre, vil fremgå af
de planer, som beskæftigelsesministeren
vil fremlægge på et senere tidspunkt. Dem
vil jeg på nuværende tidspunkt ikke løfte
sløret for.
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere
end 14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
Vi har brug for at skabe mere vækst i Danmark. Med vækst følger nye arbejdspladser – også til fleksjobbere. Det betyder, at
selskabs- og indkomstskatten skal sænkes,
der skal gennemføres velfærdsreformer, og
der skal forskes og uddannes på stadigt
højere niveauer.
Anders Samuelsen, Liberal Alliance
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger?
Jeg tror godt, jeg tør påstå, at jeg selv stod fadder til fleksjobordningen - og for hver eneste,
der med den ordning har fået en mulighed for
at blive på arbejdsmarkedet, er svaret et klart
JA. Fleksjob giver mulighed for et rigt arbejdsliv
for borgere, der ellers ville være frataget denne
mulighed. Samtidig er ordningen med til at sikre
fortsat vækst og velfærd i Danmark.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen?
Der er altid en risiko for misbrug og overbureaukratisering af den slags ordninger. Det
er vigtigt, at ordningen på den ene side er
fleksibel og indrettet så imødekommende
som muligt, og på den anden side at effektive kontrolmekanismer sikrer, at ordningen
ikke misbruges. Liberal Alliance har tillid
til, at offentlige myndigheder tæt på borgerne kan løfte denne opgave – især hvis
Christiansborg-politikerne ikke kvæler dem i
blanketter, forordninger og andet nyttesløst
papirnusseri.
Antallet af førtidspensionister er steget –
næsten en kvart million danskere er på førtidspension i dag. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
Det er meget vigtigt, at vi ikke parkerer unge
i livslang passivitet på offentlige ydelser. I
stedet er det nødvendigt, at de kan rummes
på arbejdsmarkedet – også derfor er det påkrævet at skabe mere vækst og dermed flere
muligheder på det danske arbejdsmarked.
Vækst er som sagt den bedste jobskaber.
Hvordan ser du fleksjobordningen og
førtidspensionsordningen i fremtiden?
Jeg håber, at ordningerne i højere grad end i
dag bliver fokuseret på muligheder frem for
begrænsninger. Således indgår de i bestræbelserne på at sikre Danmarks konkurrenceevne og arbejdsgivernes mulighed for at
rekruttere dygtige medarbejdere på vilkår,
der passer til den enkeltes særlige situation. Det vil ikke kun være til fordel for de
borgere, der gør brug af ordningerne – det
vil være værdifuldt for os alle sammen, for
det kan være med til at sikre dansk velfærd
og velstand.
et
fleksjob
•M
an kan blive ansat i et fleksjob, hvis ens arbejdsevne vurderes
at være varigt og væsentligt nedsat. Fleksjobbet kan være på
nedsat tid eller på fuld tid med nedsat intensitet.
• L ønnen svarer normalt til fuld tid.
•A
rbejdsgiveren udbetaler lønnen, men får et tilskud fra det
offentlige. Tilskuddet svarer til halvdelen eller to tredjedele af
den overenskomstmæssige løn på området, afhængigt af
fleksjobberens arbejdsevne.
Fleksicurity nr. 12 2010
9
REFORM PÅ VEJ
Eigil Andersen, SF
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger ?
Ja, det er en god ordning, som har bidraget
til at titusinder har kunnet bevare eller få
et job, selv om de har nedsat arbejdsevne
på grund af sygdom, ulykke eller lignende.
Og det er også vigtigt, at der gives overenskomstmæssig løn, hvor arbejdsgiveren betaler for arbejdstimerne, og det offentlige
betaler for resten.
REFORM PÅ VEJ
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere
end 14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
Den nuværende regering har gjort alt for lidt
for at hjælpe dem i arbejde ved at udstyre
dem feks. med et jobkort, der kan vises til
en arbejdsgiver. Men hvor skal man gå hen
og vise det - hvor er der et passende job?
Det ved den enkelte jo ikke. Derfor er der
brug for, at jobcentrene er mere aktive mht.
at opsøge arbejdsgivere og starte en dialog
om konkrete sager. Også arbejdsgiverne
siger jo selv, at konkrete henvendelser har
stor betydning.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen ?
At der skabes for få nye fleksjob. Dette forværres af, at vi desværre kan forvente et
stigende antal fleksjobbere på grund af
arbejdsskader på grund af dårligt psykisk
arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne skal tage deres
sociale ansvar mere alvorligt.
Fleksjobloven betyder, at rigtig mange har
bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet
og dermed fået en tilværelse med indhold
på trods af sygdom. Men fleksjobordningen
har været med til at revalidering ikke bruges
så meget mere, hvilket er ærgerligt, da revalidering kan få folk helt væk fra offentlig
forsørgelse.
Bent Bøgsted,
Dansk Folkeparti
Lever fleksjobordningen i dens
nuværende form op til dine
forventninger?
10
Fleksicurity nr. 12 2010
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere end
14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
Det kan være svært, da der efter min mening ikke er tale om, at der kan oprettes et
ubegrænset antal stillinger til fleksjob, uden
at det går ud over almindelige job.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen?
Det værste ved fleksjobordningen er, at folk
slæbes igennem den ene arbejdsprøvning
efter den anden uden helt at forstå hensigten med arbejdsprøvningen, hvilket medfører
at de kan risikere at miste sygedagpenge
på grund af, at tiden trækker ud. Dette bør
ntallet af unge førtidspensionister er
A
steget støt. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
For 80-90% af de unge, der får førtidspension pga. en psykisk lidelse, er alle behandlingsmuligheder ikke udtømt. Dette er jo en
katastrofe - en umenneskelig behandling fra
samfundets side. Derfor skal det psykiatriske
behandlingssystem forbedres. Desuden skal
sagsbehandlerne uddannes bedre, så de får
bedre indblik i psykiske lidelser og deres behandling, uddannelsesmuligheder, jobmuligheder osv. Der skal laves udviklingsforløb,
hvor den unge både hjælpes med behandlingen og mulighederne for tilbagevenden til
uddannelse eller job understøttes.
vilke ønsker har du til den
H
kommende reform ?
Vi skal give en bedre hjælp til den enkelte
for at finde job.
tages med i en revidering, og revalidering
skal tænkes mere ind i ordningen.
for at komme i dialog med virksomhederne.
For det andet skal vi også kigge på tilgangen
til ordningen. Det kan blandt andet ske ved
at gøre det mindre attraktivt for kommunerne at visitere til fleksjob end i dag, hvor
refusionen er meget høj
Morten Østergaard,
Radikale Venstre
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger?
Meningen med ordningen var, at flere skulle
udnytte deres arbejdsevne og at færre skulle
på førtidspension. Men ordningen har ikke
påvirket antallet af nytilkendte førtidspensioner. Endvidere er alt for mange fleksjobbere
ledige. Derfor er ordningen ikke en succes i
sin nuværende form.
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere
end 14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
For det første kan og skal der gøres mere for
at finde mulige fleksjob hos virksom­hederne.
Der skal ske en langt mere udfarende indsats
Antallet af unge førtidspensionister er
steget støt. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
Det kan være en god ide for de unge mellem 18 og 40 år at få tilkendt en midler­tidig
førtidspension. Det viser sig jo ofte, at de
senere hen i livet alligevel kan komme ud på
arbejdsmarkedet. Så jeg kan godt forestille
mig en førtidspension, der måske gælder i
fem år. Det vigtige er i alle tilfælde den individuelle vurdering.
Hvilke ønsker har du til den
kommende reform ?
Dansk Folkeparti er ikke en del af det nuværende forlig – og vi ved ikke om vi bliver
indbudt til forhandlinger om en revidering.
I givet fald vil vi have fokus på en kortere
sagsbehandling, mere revalidering og muligheden for midlertidig førtidspension.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen?
Ordningen er meget generøs. Den giver op
til 24.000 kr. om måneden og er dermed
væsentligt bedre end førtidspension og kontanthjælp. Den er reelt heller ikke målrettet
de svageste, da den forudsætter mere end
1/3 af arbejdsevnen i behold. Endvidere er
tilskuddet større desto højere løn. Det bør
vendes om, så tilskuddet maksimalt kan
være på dagpengeniveau og aftrappes i takt
med stigende løn.
Antallet af unge førtidspensionister er
steget – næsten en kvart million danskere
er på førtidspension i dag. Hvordan kan der
ændres på denne situation?
Vi skal have en ny ydelse – rehabiliteringsydelse. Den skal gives til personer som i
dag ville få førtidspension, men som har en
lidelse, der har et behandlingsperspektiv.
De skal have tid til at komme sig over deres
sygdom og modtage behandling – uden at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet – men
Fleksikurity har stillet Ulla Tørnæs følgende
fem spørgsmål.
Lever fleksjobordningen i dens nuværende
form op til dine forventninger ?
Hvordan ser du fleksjobordningen
og førtidspensionsordningen i
fremtiden?
Vores mål, er at vi inden 2015 kan reducere behovet for førtidspension eller som minimum fastholde tilgangen
på nuværende nievau. Det vil blandt
andet kræve, at vi bliver bedre til at
bruge rehabiliteringsydelser til langvarigt syge fremfor førtidspension. At vi
bliver bedre til at få førtidspensionister
tilbage i arbejde eksempelvis på fleksjob. At vi målretter fleksjob mere end i
dag og indretter økonomien i ordningen,
så den er mere retfærdig. I forbindelse
med en evt. udfasning af efterlønnen
kan det overvejes at aldersdifferentiere
kravene til førtidspension, så folk på eksempelvis 55 år eller ældre kan tildeles
førtidspension med mere arbejdsevne
i behold end en 25-årig.
Der er i dag 52.243 fleksjob. Men mere end
14.000 fleksjobvisiterede er uden job.
Hvordan kan der rettes op på det?
fastholdes i ordinær beskæftigelse, og
at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob.
Hvilke ulemper har fleksjobordningen ?
I Venstre støtter vi denne målsætning,
ligesom vi deler regeringens opfattelse
af nødvendigheden af en mere målrettet indsats, så særligt unge ikke ender
på førtidspension som følge af psykiske
lidelser, der i stadig stigende grad kan
behandles. Vi ønsker tillige, at en kommende at reform af førtidspension og
fleksjob forankres i det bredest mulige
flertal i Folketinget.
Antallet af unge førtidspensionister er
steget støt. Hvordan kan der ændres
på denne situation?
Ulla Tørnæs, Venstre
de skal ikke have førtidspension i første omgang, selvom arbejdsevnen er
midlertidigt forsvundet. Samtidig skal
enhver førtidspensionist kunne forsøge
at vende tilbage til arbjedsmarkedet
uden risiko for at miste sin førtidspension, hvis det kikser.
Hvilke ønsker har du til den
kommende reform ?
Ulla Tørnæs har valgt at svare på følgende
måde:
Det fremgår af regeringens arbejdsprogram,
at den vil gennemføre en reform af førtidspensionen og det rummelige arbejdsmarked.
Målet er, at langt flere skal opnå og kunne
Da vi lige nu i Venstre arbejder på vores
udspil til reformen af førtidspensionsog fleksjob-ordningen, kan jeg derfor
ikke komme nærmere ind på de mere
detaljerede elementer i vores forslag.
Fleksicurity nr. 12 2010
11
Café Utopia
– Gourmetcafé drevet
af psykisk sårbare
S
Gourmetkøkken, lyse og indbydende lokaler, kunst på væggene.
Sådan er rammerne for et unikt beskæftigelsestilbud for
mennesker med psykiske lidelser i Holstebro.
Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock
peltsalat med sprød serranoskinke og abrikoser.
Ristet rugbrødssandwich med koldrøget torsk, rødbedepesto, chilimayonnaise. Menukortet er langt,
lækkert og indbydende. Det er svært at vælge, for
alt der forlader køkkenet på store, dybe tallerkner
ser uanstændigt tiltalende ud. Den avancerede
espressobrygger brøler bag bardisken og mælk
bliver pustet op til fluffy skum på toppen af caffe
latten. Smoothies med hindbær og blåbær bæres
ind på bakker i høje cocktailglas. Et oplagt sted at
tilbringe et par timer hver dag, mens solen brager
ind under markisen og rammer et af de mangefarvede billeder på væggen. Maden er værd at køre
langt efter, og indretningen rammer tidsånden. Der
er dømt retrostil med stærkturkise 50´er-agtige
møbler og orangefarvede lamper. Stemningen er
behagelig. Forbavsende rolig, selvom det vælter
ind med kunder i alle aldre.
så mangfoldig en kundegruppe. Her føler alle sig
velkomne uanset om man er en småbørnsfamilie
eller pensionist som jeg.“
En overset gruppe
Det er svært at se det, hvis man ikke lige ved det.
Personalet på Café Utopia er alle psykisk sårbare.
De ved, om nogen, hvad det vil sige at være dømt
uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. At
ligge i en seng på en psykiatrisk afdeling for nedrullede gardiner. At livet i perioder er svært.
„Vores medarbejdere er alt for gode til et værested.
De ligger lige imellem det ordinære arbejdsmarked
og værestederne. Og den gruppe mennesker er der
ikke rigtigt nogen tilbud til,“ fortæller Kaj Christensen, daglig leder af Café Utopia. Han er musiker
og tidligere efterskolelærer og brænder på 12. år
for at skabe øget livskvalitet hos lige netop denne
gruppe mennesker.
Alle er velkomne
Käte Sandahl Handberg
12
Fleksicurity nr. 12 2010
„Jeg holder meget af at komme her og spise frokost“, fortæller Henry Petersen på 87 år.
„Det er den gode stemning, den søde betjening
og så selvfølgelig maden, der trækker. Det er følelsen af at proppe sig med vitaminer – for det er
tydeligt, at de er omhyggelige med at vælge råvarer af den bedste kvalitet. Salaten er sprød og det
hele er bare så veltillavet. Og så er det rart at se
Vores medarbejdere
er alt for gode til et
værested.
Fleksicurity nr. 12 2010
13
Kollegialt fællesskab
Sytten skånejobbere, seks fleksjobbere og tre som
er ansat på normale vilkår i Café Utopia. Ud over
Kaj Christensen er der ansat en psykiatrisk sygeplejerske og en faglært kok.
„Det er vigtigt at skabe arbejdspladser til psykisk
sårbare. Det er en overset gruppe, der ikke rigtig
bliver gjort noget for. Maniodepressive, skizofrene,
ADHD’ere, og mennesker med stressfremkaldt depression. Det er jo en grundlæggende værdi for alle
mennesker at have et arbejdsliv. Der er en stor social dimension i at have et kollegialt fællesskab. At
føle ejerskab og danne sociale netværk,“ siger Kaj
Christensen.
Kaj Christensen,
daglig leder af Café Utopia
plads, der ved hvad det handler om. De ved hvor
langt de kan presse den enkelte medarbejder, og
det giver en følelse af at være i gode hænder. At få
nogle udfordringer i et kreativt miljø – uden at man
knækker halsen.“
Større livskvalitet med meningsfyldt arbejde
„Det er en god følelse for de ansatte at servere en
indbydende og lækker tallerken for en gæst. Der er
en vis stolthed forbundet med at være en del af en
cafe, der er så velbesøgt og hvor man virkelig kan
se, at gæsterne er glade og kommer igen og igen.
Det er ikke ualmindeligt, at folk må gå forgæves her
ved frokosttid,“ fortæller Kaj Christensen.
Fra stressramt til kronisk syg
Faste rutiner skaber tryghed
Det er tungt at have en psykisk lidelse. Det kan Käte
Sandahl Handberg bekræfte. I tyve år arbejdede
hun som advokatsekretær – indtil hun i 1998 fik
stress i så alvorlig grad, at hun blev indlagt. Käte
valgte at sige sit job op. Hun magtede ikke længere
at være på arbejdsmarkedet.
„I halvandet år gik jeg arbejdsløs og var indlagt flere
gange. Jeg havde svært ved at se mig selv på arbejdsmarkedet igen – havde svært ved at overskue
det. Men en dag gik jeg ind og drak en kop kaffe
på Café Utopia, fordi jeg havde hørt om stedet. Jeg
skulle lige ind og mærke stemningen og skulle også
tage mod til mig for at ringe til Kaj bagefter. Det var
lidt af en overvindelse. Han havde ikke noget job
til mig med det samme - men efter to uger blev jeg
tilbudt arbejde på kontoret og i cafeen. Det er syv
år siden nu,“ fortæller Käte Sandahl Handberg.
Alle medarbejdere skal ringe mellem kl.8 og 9 om
morgenen – det er et krav. „Vi vil gerne lige sige
godmorgen. Så ved vi hvem der møder og det giver en tryghed for alle parter. Det kan godt skabe
nervøsitet hos det hold, der har morgenvagten,
hvis der pludselig kommer en sygemelding. Så må
vi se at få det løst. Vi tre der er ansat på normale
vilkår kan altid give en hånd med. Den fleksibilitet
og tryghed skal der være.“
Skånejob med udfordringer
„Jeg er rigtigt glad for at arbejde her. Det er rart at
have noget at stå op til. Ikke to dage er ens og det
er dejligt at være omgivet af positive mennesker,
der nyder at spise i cafeen. Det har en positiv afsmitning. Og så er det godt at være på en arbejds-
Lettelse
Første hold møder kl.8 om morgenen og begynder
altid i baren med en kop kaffe. „Vi kalder det lettelse – et begreb der dækker over at lette sit hjerte.
Vi taler ikke om sygdom
når vi arbejder.
Der kan være en uoverensstemmelse fra dagen før
eller en ren arbejdsmæssig frustration. Så tager vi
den fra morgenstunden og får renset luften. Det
giver ro,“ fortæller Kaj Christensen.
„Vi taler ikke om sygdom når vi arbejder. Sygdomssnak foregår mellem den enkelte og Kirsten, den
psykiatriske sygeplejerske. Hun er jo ansat af samme
grund – så kommer sygdomstemaet ikke til at fylde
i det daglige arbejde“.
Det giver følelsen af professionalisme, og hver enkelt ansat kan fokusere 100 procent på det arbejdsmæssige – nemlig at lave kvalitetsmad og yde god
service,“ siger Kaj Christensen.
Café i kommunalt regi
Mange ansøgere kommer ind fra gaden med deres
støtteperson og spørger efter arbejde. Stort set
alle har haft et arbejdsliv før de blev syge. Ansættelsen foregår i tæt samarbejde med jobcenteret i
Holstebro Kommune.
„Nogle cafeer har ikke kunnet løbe rundt i Holstebro
og der har da været lidt negative røster om at vores
café, som er kommunalt drevet, stjæler kunderne.
Det er selvfølgelig ærgerligt for andre, der gerne vil
drive en café. Men vi gør et vigtigt socialt arbejde og
skaber arbejdspladser til mennesker, som ellers ville
blive udstødt af arbejdsmarkedet. „Og min holdning
er, at godt psykiatrisk arbejde koster. Sådan er det
bare“ siger Kaj Christensen og fortsætter ”vores
mål er at være de bedste. Gode råvarer og Ingen
præfabrikerede produkter. Vi har også tilbud med
gourmetaftener, musik og foredrag og af den grund
har vi altid mange gæster i cafeen.“
Se mere på www.cafeutopia.dk
… godt psykiatrisk
arbejde koster.
Sådan er det bare.
fakta
•U
topia åbnede i 1998 og har plads til 68 spisende gæster.
•K
ommunalt drevet med 1,8 mio. kr. pr. år fra Holstebro Kommune.
•C
afeen omsætter for 2 mio. kr. pr. år.
•A
nsatte:17 skånejobbere, 6 fleksjobbere og 3 ansat på normale vilkår.
En leder, en psykiatrisk sygeplejerske og en uddannet kok.
•G
ourmetaftener med koncerter og foredrag.
•S
kiftende kunstudstillinger
Læs mere om projektet: www.cafeutopia.dk
14
Fleksicurity nr. 12 2010
Fleksicurity nr. 12 2010
15
fakta
Kernen i funktionen som social tillidsmand er:
Flere og flere
sociale tillidsmænd
Ide fra Randers om „Sociale tillidsmænd“ er en stor succes
– ordningen breder sig nu til andre kommuner
L
Tekst: Jeanett Dian Amonsen
Foto: Jørgen Ploug
avere sygefravær, bedre trivsel og større tilfredshed blandt medarbejderne. Det er nogle
af de positive erfaringer, som op mod 20
virksomheder i Randers har fået ved at gøre
brug af såkaldte sociale tillidsmænd.
I 2007 fik Det Lokale Beskæftigelsesråd i
Randers Kommune den nyskabende ide at
støtte virksomheder, der ville ansætte såkaldte sociale tillidsmænd til at have særlig
fokus på medarbejdernes trivsel. Siden har
virksomheder i Randers kunnet få støtte til
ordningen, der er en succes.
En social tillidsmand gør en ekstra social
indsats for kolleger, der har særligt brug for
en hjælpende hånd. Typisk er den sociale tillidsmand en medarbejder, som får timer til
at hjælpe med at fastholde en kollega, der
er sygemeldt, eller som efter en sygemelding
har brug for en skånsom tilbagevenden til
arbejdspladsen.
I alt er eller har der været sociale tillidsmænd
på 20 arbejdspladser i Randers, siden ordningen blev indført. Det betyder, at knap
3.000 medarbejdere har kunnet bruge ordningen, og det har rigtig mange gjort.
De sociale tillidsmænd har samlet set holdt
ikke færre end 100.000 store og små samtaler med 2.900 personer. Heraf er der blevet
holdt knap 7.000 samtaler om sygefravær
med godt 1.000 medarbejdere. Og de mange
samtaler har givet bonus: 15 virksomheder
har oplevet et fald i sygefraværet, efter at
der er blevet ansat sociale tillidsmænd, og
fire virksomheder har et uændret sygefravær.
I Randers har man længe været overbevist
om ordningens kvaliteter
– Den sociale tillidsmand kan være en stor
hjælp til at sikre, at personlige problemer
ikke ender med lange sygemeldinger og måske afskedigelser. Og vi ser nu at ordningen
breder sig til både Århus og Favrskov kommuner, fortæller Kjeld Thystrup, der er ko-
•a
t
støtte modtagelse og integration af nye kolleger, som ellers ville have haft
vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
•a
t
støtte fastholdelse og modvirke marginalisering af kolleger med særlige, forbi­
gående/permanente vanskeligheder i forhold til at blive fastholdt på arbejdspladsen.
•a
t
medvirke til forebyggelse af sygefravær.
•a
t
være kontakt- og ressourceperson i virksomhedens samarbejde med eksterne
samarbejdspartnere (kommune, læge, lokalpsykiatri osv.) i arbejdet med de
kolleger, som har brug for ekstra støtte.
•a
t
være klædt på til at varetage rollen som social tillidsmand via
særligt tilrettelagte kursusforløb.
•a
t indgå i et virksomheds-tværgående netværk mellem de sociale tillidsmænd med
henblik på kontinuerligt at udvikle den enkelte sociale tillidsmand og rollen som sådan.
• Projekt social tillidsmand startede i august 2007, og det er nu relevant at spørge til de
afledte gevinster for Randers Kommune.
ordinator for ordningen og jobkonsulent hos
Jobcenter Randers.
… vi ser nu at
ordningen breder
sig til både Århus
og Favrskov
kommuner …
Også i 2010 kan virksomheder søge Det
Lokale Beskæftigelsesråd om støtte til at
ansætte en social tillidsmand. Samtidig får
projektet snart en ny hjemmeside, hvor der
vil være massevis af oplysninger om ordningen, ligesom de sociale tillidsmænd på
virksomhederne her kan få inspiration og
viden, fortæller Kjeld Thystrup.
20 virksomheder i Randers kommune har glæde af den sociale tillidsmand.
Og det har hjulpet på blandt andet sygefraværet.
16
Fleksicurity nr. 12 2010
Fleksicurity nr. 12 2010
17
SOCIAL ENERGI
SOCIAL ENERGI
Nyt erhvervsnetværk
i Århus
tænker socialt
Det nydannede „Socialøkonomisk Netværk“ i Århus vil fremme debatten
om socialt iværksætteri og den socialøkonomiske virksomhedsform.
I
Tekst: Mikael Hasle
Illustration: Ture Skouboe
ldsjælenes brancheklub.’ Det var et af de
udtryk som blev brugt, da det nystiftede
Socialøkonomisk Netværk i Århus for nylig holdt sit første møde hos et af medlemmerne, nemlig KlosterCafeen i Klostergade.
Her skulle der formuleres en mission for
netværket. For det er ikke et helt almindeligt erhvervsnetsværk, der har set dagens
lys. De cirka 25 tilsluttede virksomheder og
enkeltpersoner brænder nemlig for at løse
sociale opgaver på en anden måde end det
offentlige kan gøre.
Kendte Århus-virksomheder
Mange kender måske ikke umiddelbart begrebet „socialøkonomi“ – men hvis man
nævner Århus-virksomheder som Proremus
eller Huset Venture, vil en del nok alligevel
nikke genkendende.
Kendetegnende for disse to virksomheder
er nemlig, at de fungerer som almindelige
18
Fleksicurity nr. 12 2010
erhvervsvirksomheder, men en stor del af de
ansatte er mennesker, der på grund af f.eks.
sygdom eller ulykke ikke længere kan arbejde
på fuld tid. Og denne måde at drive virksomhed på er netop et af kendetegnene ved socialøkonomiske virksomheder: Man har både
et kommercielt og et socialt formål.
’Not for profit’ er
måske den korteste betegnelse for
en socialøkonomisk
virksomhed.
„Not for Profit“
Afdelingsleder i Huset Venture, Kjeld Søndergaard, er et af medlemmerne i det nye
netværk. Han forklarer begrebet socialøkonomi sådan:
„’Not for profit’ er måske den korteste betegnelse for en socialøkonomisk virksomhed. Vi driver virksomhed på markedsvilkår, men ikke for at skabe profit. Ethvert
overskud skal geninvesteres i firmaet og
kan ikke udbetales til en ejer, aktionær eller andre“, siger han.
Kjeld Søndergaard fremhæver også et andet
kendetegn for socialøkonomiske virksomheder: „Vi har et socialt formål – for Huset
Ventures vedkommende er det for eksempel
at skabe arbejdspladser for mennesker med
særlige behov“
Voldsom vækst
Socialøkonomi er et forholdsvis nyt begreb i
Danmark. I 2006 gav en google-søgning på
’socialøkonomisk virksomhed’ kun tre hit. I
dag giver den samme søgning 2.170 hit –
Vi har et socialt
formål – for Huset
Ventures vedkommende er det for
eksempel at skabe
arbejdspladser for
mennesker med
særlige behov.
hvilket glimrende illustrerer den voldsomme
vækst, som gennem de senere år har kendetegnet området. Men vækst alene er ikke
tilstrækkeligt for det nye lokalnetværk, siger
Kjeld Søndergaard.
„Den offentlige sektor er i knæ, og det er oplagt, at de sociale entreprenører løser nogle
af opgaverne – på en anden måde. Vores nye
netværk skal støtte disse sociale entreprenører – den såkaldt ’tredje sektor’. Vi vil have
politisk opmærksomhed og anerkendelse
af socialøkonomi som virksomhedsform og
af de socialøkonomiske virksomheder som
velfærdsstatens udviklingsafdeling.“
Derfor vil Socialøkonomisk Netværk i Århus
medvirke til, at debatten om løsning af det
offentliges opgaver intensiveres og kvalificeres. Samtidig skal netværket fungere
som et almindeligt virksomhedsnetværk,
hvor man udveksler ideer og erfaringer, inspirerer og inspireres – og i det hele taget
giver hinanden bedre muligheder for at drive
forretning.
Det næste møde i netværket finder sted
den 1. juni i Huset Venture – interesserede
virksomheder og enkeltpersoner kan henvende sig til Mikael Hasle fra Huset Venture
på [email protected]
Fleksicurity nr. 12 2010
19
SOCIAL ENERGI
SOCIAL ENERGI
Bog til inspiration
Portrætbog om socialøkonomiske iværksættere og deres virksomheder
I
Tekst: Mikael Hasle
marts udkom bogen ’Drivkraft’, som er skrevet af journalisterne Anette Ketler og Christine Theisen. Den portrætterer 10 vidt forskellige virksomheder, som alle har det til
fælles, at de drives socialøkonomisk. Bogen falder godt i tråd med de senere års
voksende interesse for socialøkonomi og
socialt entreprenørskab og for det at drive
virksomhed uden fortjeneste som den primære drivkraft.
Voldsom vækst
Hvis man i 2006 googlede udtrykket „socialøkonomisk virksomhed“, fik man tre hit. I
dag er der – ifølge den nye bogs forfattere –
anslået 45.000 professionelt organiserede,
socialøkonomiske virksomheder og organisationer i Danmark. Det svarer til 16 % af samtlige danske virksomheder - og de beskæftiger
hvad der svarer til 120.000 årsværk. Disse
tal bekræfter tydeligt, at socialøkonomi er i
vælten, og at ildsjælene i stigende grad vinder indpas i grænselandet mellem offentlige
og private virksomheder.
20
Fleksicurity nr. 12 2010
Fra kokkeuddannelse af døve til
ulandshjælp til...
Den nye bog tager læseren med på en rejse i
vidt forskellige hjertesager – fra uddannelse
af hørehandicappede kokke, over gældsrådgivning og afrikansk cykelindustri til marginaliserede borgere uden for arbejdsmarkedet. Læseren får her et kig bag facaden
hos nogle af ildsjælene, og den kommer så
tilpas godt rundt i denne spraglede verden,
at den kan tjene som inspiration for andre
sociale iværksættere. Hvis man er politiker,
erhvervsdrivende eller offentligt ansat kan
bogen også tjene til at stille lidt af nysgerrigheden i forhold til denne spændende måde
at drive forretning på.
Bogen ’Drivkraft’ er udgivet af Erhvervsskolernes forlag - www.ef.dk.
Fleksicurity nr. 12 2010
21
SOCIAL ENERGI
SOCIAL ENERGI
Konkurrence i socialt
entreprenørskab
Aarhus Universitet bag nyt initiativ
D
Tekst: Martin Damgaard Larsen,
kommunikationsmedarbejder ved AEC
EN 21. APRIL 2010 ved festivalen Iværksætter DNA 2010: „Hvis vi skal bevare og
videreudvikle vores velfærdssamfund, så
handler det om at skabe nye modeller for
samarbejde mellem private virksomheder,
den offentlige sektor og civilsamfundet. Derfor henvender vi os til de studerende ved
de videregående uddannelser og beder jer
om hjælp; I skal blive en brik i løsningen af
denne udfordring.“
Med disse ord indledte udviklingschef Susan
H. Dalum afsløringen af casen for Velfærdsudfordringen 2010: En idékonkurrence i
socialt entreprenørskab for alle bachelorstuderende i Region Midtjylland – med en
vinderpræmie på 10.000 kr.
Ved afsløringen af Velfærdsudfordringen den 21. april 2010 bidrog
Huset Venture med et oplæg af afdelingsleder, Kjeld Søndergaard. Samtidig prydes konkurrencens profilannonce af Per Krukow, der er ansat
ved Huset Venture, og som her i den
grad udstråler gåpåmod og vilje til
nytænkende velfærd. Konkurrencen
foregår frem til finalen i Studentervæksthus Århus den 8. juni 2010.
Læs mere på: www.aec.au.dk
22
Fleksicurity nr. 12 2010
Konkurrencen arrangeres af Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC), Aarhus Universitet, i
samarbejde med Region Midtjylland og Den
Europæiske Socialfond. Ved at udstikke en
konkret case, som skal besvares med én
god idé (skriftligt, 3-5 sider), er formålet at
motivere de studerende til dels at bidrage
til videreudviklingen af det danske velfærdssamfund, samt dels at sætte deres faglige
viden i kraft inden for rammen af dansk socialøkonomi.
Hvorfor denne konkurrence?
Danmark har altid betragtet sig selv som
en af verdens bedste velfærdsstater, men
vi står ved en skillevej lige nu. Befolkningens krav og forventninger til den offentlige velfærd er stadig stigende. Dog står det
klart, at de menneskelige og økonomiske
ressourcer bliver færre i fremtiden, og at
vores offentlige system ikke kan løse alle
velfærdsopgaver alene. Samtidig ligger der
mange uudnyttede ressourcer gemt hos de
dele af befolkningen, der har særlige behov
for beskæftigelses- eller velfærdsordninger,
og som eventuelt tilhører en socialt udsat
gruppe i samfundet.
AEC ønsker med konkurrencen at fokusere
på en aktiv inddragelse af såkaldt „socialt
udsatte“ i løsningen af Danmarks velfærdsudfordringer. Vi må finde nye, kreative veje
til velfærd gennem foretagsomhed og innovation. Det er derfor nødvendigt, at vi
får sat skub i tiltag og forbedringer, der går
på tværs af staten, markedet og det civile
samfund.
En nylig rapport* om socialt iværksætteri
siger det soleklart: Hvis Danmark kommer
i verdenseliten for socialt iværksætteri, åbner det for en række nye muligheder og
perspektiver for at indrette fremtidens velfærdssamfund – eksempelvis med sociale
iværksættere som dominerende specialister
på udvalgte velfærdsområder, faste opgaveløsere på nichebehov, eksperimentarier
for fremtidige velfærdsløsninger eller direkte konkurrenter til offentlige eller private
alternativer.
AEC mener, at studerende med fordel kan
bidrage til idéudviklingen af, hvordan socialt
entreprenørskab kan være med til at (re)
definere fremtidens velfærd. Ved at stimulere de studerendes idérigdom og forskellige fagligheder, kan de blive vigtige aktiver i arbejdet med at tænke og operere på
tværs af samfundets traditionelle „siloer“
for derved at skabe social værdi gennem
social innovation.
Velfærdsudfordringen til regionens bachelorstuderende lyder derfor: Send dit/jeres
konkrete forslag til, hvordan „socialt udsatte“
kan gå fra passiv forsørgelse til aktiv inddragelse i det danske velfærdssamfund.
Gerne et kreativt initiativ, der involverer og
nytænker samarbejdet mellem det offentlige,
det private og de frivillige organisationer.
Vinderforslaget kåres d. 8. juni.
*Mandag Morgen (2010): „Velfærdens iværksættere –
en dansk strategi for socialt iværksætteri“
Fleksicurity nr. 12 2010
23
BKI beholdt Bente
En ødelagt skulder kunne have sendt Bente Bisgaard ud i arbejdsløshed.
I stedet oprettede kaffevirksomheden BKI et fleksjob til hende
– og det er både hun og BKI lykkelige for i dag.
Tekst: Jeanett Dian Amonsen
ige pludselig kunne skulderen simpelthen ikke holde
til mere. Bente Bisgaard skulle løfte en tung papkasse på arbejdet i 2000 i produktionen på BKI
Foods i Højbjerg, Århus. Jobbet havde hun ubesværet bestridt i en hel menneskealder – men nu
sagde hendes krop stop.
I en lang periode op til denne dag havde hun løbende haft ondt i venstre skulder, og det blev værre og
værre. Til sidst kunne hun ikke en gang hænge vasketøj op, og hun kunne ikke skære sig et almindeligt
stykke brød derhjemme på grund af smerter.
Bente blev ved at slå det hen og tænke, at det nok
ville gå over. Hun havde jo altid kunnet klare alting.
Men denne dag var noget altså helt, helt galt og de
mange års manuelle arbejde i produktionen sad i
skulderen og gjorde bare sindssygt ondt. Der var
ingen vej uden om en sygemelding.
To operationer
Skulderen blev undersøgt hos læge og fysioterapeut, og efter en periode blev hun kikkertopereret
i skulderen. Men operationen hjalp stort set ingenting og smerterne fortsatte. Så skulle hun vente
tre måneder på en ny operation, og hun var alt i alt
sygemeldt fra BKI i næsten halvandet år.
– Jeg var bange og det var utroligt svært. Jeg var
usikker på min fremtid og frygtede blandt andet,
at jeg ville blive fyret. Det ville være et meget hårdt
slag for mig – jeg har været på BKI i 31 år og på
den måde ligger en stor del af min sjæl, historie og
identitet her, siger Bente Bisgaard.
Nyt håb
I en samtale med en sagsbehandler fra Århus Kommune fik Bente dog pludselig nyt håb. Sagsbehand-
Bente Bisgaard
24
Fleksicurity nr. 12 2010
Fleksicurity nr. 12 2010
25
leren foreslog, at hun kunne komme i fleksjob hos
BKI og tilbød at komme ud og tale med hendes
chef om ordningen.
Min chef sagde med
det samme ja til
sådan et møde.
Det er slet ikke et administrativt bøvl, som mange
virksomheder måske frygter.
Bente blev nu flyttet fra produktionen i den store
virksomhed til pakkeriet – og her arbejder hun nu i
fleksjob – 20 timer om ugen fra kl. 7 til kl. 11. Hun
pakker te og kaffe, vejer af og emballerer.
– Jeg er lykkelig over, at det kunne lade sig gøre. Hvis
ikke BKI havde været så positive og fleksible var jeg
nok endt med at trille tommelfingre derhjemme og
det ville absolut ikke passe mig, siger hun.
fakta
BKI foods A/S er en danskejet virksomhed med 132 med­
arbejdere. BKI er Danmarks næststørste leverandør af kaffe.
På fabrikken i Højbjerg produceres kaffe til danskerne fra
råbønne til færdigpakket kaffe.
BKI har de senere år udvidet sit forretningsområde med
blandt andet chokolade, pasta, salt og krydderier.
På jobbet tager både hendes kolleger og chefer hensyn til, at Bentes skulder sommetider gør knuder.
– Der var BKI utroligt åbensindede og positive. Min
chef sagde med det samme ja til sådan et møde.
Og inden mødet var slut var ordningen faktisk næsten på plads, fortæller Bente. Min chef vidste på
forhånd intet om det praktiske i fleksjob-ordningen,
men kunne hurtigt se, at ordningen ville passe
perfekt til mig og BKI. Jeg får udbetalt almindelig
løn, og herefter får BKI en refusion fra kommunen.
– Jeg kan have dage, hvor jeg er træt og har ondt. Og
her skal jeg bare selv sige fra. Det er faktisk noget af
det sværeste – selv at kunne sætte ens egne grænser. Men man lærer det efterhånden, ligesom man
lærer at skåne sin skulder i arbejdsprocessen og
bruge kroppen på en anden måde, fortæller Bente,
der feks. har lært sig selv at udnytte sine muskler i
benene mere i bestemte arbejdsprocesser.
Fornuftigt for firma og medarbejder
Da Bente Bisgaard begyndte i BKI’s pakkeri i fleksjob, var det blandt andre
Ib Hauberg, hendes chefs, fortjeneste. Han var positiv over for ideen helt fra
begyndelsen.
– Bente har arbejdet hos os i en lang årrække, og det var helt naturligt for os at
arrangere en ordning med hende, da hun fik problemer med helbredet. Bente er
en fantastisk dygtig medarbejder, så der har aldrig været tvivl om at hun har kunnet indgå i virksomheden i denne rolle. Da Bente samtidig er blevet slidt over et langt
arbejdsliv, herunder ved BKI, var det helt naturligt at finde en god ordning for begge
parter, siger han.
BKI har for tiden kun denne ene fleksjobber, men kan godt forestille sig flere.
– Vi er som virksomhed bestemt åbne for at udvide med en person mere, hvis det viser sig
relevant for os. Da Bente begyndte, var der selvfølgelig en del samtaler og skriverier
med kommunen, men så faldt ordningen meget hurtigt på plads. Derefter har
der kun været en enkelt årlig evaluering af om ordningen var tilfredsstillende
for begge parter, og det har været problemfrit for os som virksomhed. En
meget velfungerende ordning, slutter Ib Hauberg.
… det har været problemfrit for
os som virksomhed. En meget
velfungerende ordning …
26
Fleksicurity nr. 12 2010
Fleksicurity nr. 12 2010
27
En tryg base
Kafé Kolind på Djursland forsøger at hjælpe udsatte mennesker tilbage
på arbejdsmarkedet med mental opbakning og relevant udannelse
D
Tekst og foto: Anne-Dorthe Boa Kock
et er som at komme hjem“, siger 36-årige Camilla og
smiler. Hun sidder ved et stort ovalt bord i personalestuen på Kafé Kolind og spiser nybagte grovboller
og drikker kaffe fra termokanden. Pladsen er trang,
men hun har det godt mellem sine gamle kolleger.
Tonen er varm og imødekommende.
Kafé Kolind på Djursland er et arbejdstilbud under
KFUMs Sociale Arbejde. Formålet med Kafé Kolind
er, at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
i arbejde. Caféen arbejder tæt sammen med lokale
virksomheder, og det samlede mål er at give muligheder og mod på arbejdslivet for en udsat gruppe
mennesker. Camilla er en af dem. Hun har været
i arbejdsprøvning og arbejdet som medarbejder
på caféen.
… min tillid til systemet
forsvandt allerede
da jeg var barn.
Det kæmper jeg
stadig med …
I dag er Camilla bare på besøg på caféen. Hun har
netop været igennem et forløb for enlige mødre i
Familiehuset i Kolind, og hun er stadig i tvivl om
hvilken type arbejde hun magter. En dårlig skulder
sætter fysiske begrænsninger for hende.
En tryg base
Camillas eget liv står i skærende kontrast til den
trygge base på caféen. Hendes liv har været præget af kaos og alkoholmisbrug.
„På et tidspunkt var jeg nødt til at skifte miljø og
komme væk fra Århus. Og så havde jeg nogle bekendte, der flyttede til Djursland. Det gav skubbet til
at jeg selv turde at tage springet og flytte til Kolind
for fem et halvt år siden“, fortæller Camilla.
„Jeg vil blive ved med at komme på Kafé Kolind
– uanset hvad der sker i mit liv. Her er meget at
hente – gode mennesker og al den opbakning man
kan ønske sig.“
Omsorgssvigt koster
Camilla er en af mange, som
har fået hjælp af Kafé Kolind
28
Fleksicurity nr. 12 2010
„Det har betydet meget for mig at være i arbejdsprøvning her på caféen. Det er et trygt sted at være
for os, der har dårlige erfaringer med det offentlige.
Jeg har selv været i familiepleje fra jeg var 10 år
gammel og tilsynet svigtede i alvorlig grad. Der
foregik ting, der ikke tåler dagens lys, så min tillid
til systemet forsvandt allerede, da jeg var barn. Det
kæmper jeg stadig med“, fortæller Camilla.
Fleksicurity nr. 12 2010
29
fakta
Det handler dybest set om at se
og anerkende det menneske
der står foran dig.
KFUMs Sociale Arbejde bygger på teorier af den tyske filosof Axel Honneth, der mener at mangel
på anerkendelse kan føre til depression og sygdom. Anerkendelse ser han som den vigtigste
betingelse for et menneskes trivsel og evne til at udvikle sig.
Kafe Kolind:
•Å
bner i august 2005 som et treårigt projekt støttet af den tidligere Midtdjurs Kommune, nu Syddjurs,
Arbejdsmarkedsstyrelsen og lokalsamfundet
•E
r privat aktør under KFUM´s Sociale Arbejde. Caféen er et arbejdstilbud i tæt samarbejde med
Syddjurs Kommune
Den gode mor
På Kafé Kolind er det socialrådgiver Anne Ilsø, der
er leder. For Camilla er Anne den perfekte støtte.
– Anne Ilsø er et fantastisk menneske. Jeg kan stole
100 procent på hende. Anne er mor for os alle og
det er utroligt så deltagende hun er i alles liv. Jeg
fatter ikke hvordan hun kan holde styr på tyve menneskers mere eller mindre kringlede familierelationer
og alle de problemer vi hver især går og slås med.
Hun har altid tid til at lytte og hjælpe og spørger:
hvordan gik det hos lægen eller familievejlederen.
Hun er deltagende som en rigtig god mor.
Se og anerkend
Mange af medarbejderne på Kafé Kolind har haft
et hårdt liv som misbrugere og har slået panden
mod en mur i andre aktiveringstilbud.
Anne Ilsø,
leder af Kafé Kolind
„Der mangler simpelthen nuanceret og differentieret
behandling til at imødekomme den enkeltes behov.
Det handler dybest set om at se og anerkende det
menneske der står foran dig. Vi har alle værdi. Og
vi kan alle byde ind med noget værdifuldt på en
arbejdsplads og i et socialt fællesskab som Kafé
Kolind“, siger Anne Ilsø.
Fleksicurity nr. 12 2010
•O
msorgskulturen er kernen i KFUMs Sociale Arbejde. Det enkelte menneske betragtes som unikt med
unikke behov. Deltagernes mest påtrængende behov har første prioritet: familie, økonomi, bolig.
Dernæst kommer uddannelse og arbejde.
•C
aféen har tre fastansatte på fuld tid og tager løbende borgere ind til arbejds­prøvning. De fleste er
førtidspensionister, fra psykiatrien eller misbrugscenteret
•S
ydddjurs Kommune støtter Kafé Kolind med 2,2 mio. kr. årligt
Lyst til at arbejde
„Så kommer lysten til at arbejde helt af sig selv.
Hvem vil ikke gerne kunne forsørge sig selv og slippe
for de opslidende samtaler med sagsbehandlere?
Det vil alle – det er jeg overbevist om. Og sammenhold og fællesskab forpligter. Det er helt indlysende,
at det er det der sker, når du bliver en del af et arbejdsliv og mærker varmen fra andre mennesker.
Og det er de sider vi udvikler her på Kafé Kolind“,
fortæller Anne Ilsø.
Socialrådgiver og leder Anne Ilsø kommer fra Læsø, hvor hun i en årrække har drevet
sømandshjemmet og arrangeret kurser.
… sammenhold og
fællesskab forpligter …
80 procent i arbejde
Opbakning fra lokalsamfundet
Med en succesrate på 80 procent er det lykkedes
Anne Ilsø og hendes ansatte at få mange af de svageste videre i systemet.
Ud over at være en social café kommer de lokale
handlende, lastbilchauffører og turister og køber
smørrebrød, dagens ret, en kop kaffe og hjemmebagt kage på Kafé Kolind. Cafeen leverer desuden
mad ud af huset til virksomheder og kommunens
jobcenter.
„Kolindhallen holder generalforsamling her, byens
apotek og erhvervsfolk bruger os. Caféen er helt fyldt
hver dag fra middagstid“, fortæller Anne Ilsø. „Vi får
en kæmpe lokal opbakning. Vi har de allerbedste
betingelser for at drive socialt arbejde.“
Se mere på www.kafe-kolind.dk
„Ansvar og tillid er altafgørende. I begyndelsen er
det da svært for mange at møde til tiden og hvis
de har ondt et eller andet sted, så er det da nærliggende at blive hjemme. Men vi har jo brug for alle på
holdet her på cafeen. Det er ikke ligegyldigt hvis de
vælger at blive hjemme i sengen. Absolut ikke. Og
vi har en bil og en frivillig chauffør – så vi kan godt
komme og hente dem hjemme på bopælen, hvis de
30
ønsker det. Der er ingen tvang. Og det interessante
er jo at se hvad der sker med os mennesker, når
vi pludselig mærker følelsen af at være værdsat.
At være en vigtig del i et fællesskab. Kolleger der
åbent og oprigtigt smiler til dig og måske ligefrem
giver dig et knus når du træder ind ad døren. Så er
det godt nok svært at blive hjemme i sengen“, siger
Anne Ilsø med et smil.
Cafégæster siser frokost på Kafé Kolind
Fleksicurity nr. 12 2010
31
Danmarks første socialøkonomiske virksomhed
fylder 10 år
Huset Venture i Århus har i dag næsten 100 ansatte
– 80% er fleks- eller skånejobbere.
M
eget få danskere havde hørt om begrebet ”socialøkonomi”, da Huset Venture i Århus blev skabt i år
2000. Det er ændret siden – i dag blomstrer socialøkonomiske virksomheder frem og giver blandt
andet beskæftigelse til mennesker, der ikke kan arbejde fuldtids. Det er virksomheder, der bygger
på en idé og som ikke skal skabe økonomisk overskud til en ejer eller ejerkreds. I midten af september fylder Huset Venture 10 år og er nu gået ind i en ny fase i
virksomhedens historie…
Det umuliges kunst
Huset Venture er historien om det umuliges kunst. Og om vilje, galskab og
ukuelig optimisme. Den første direktør, Peter Jørgensen, virksomhedens
formand, Anne-Marie Meldgaard, og
en gruppe unge handicappede satte sig for at bevise, at der kan være
plads til alle på arbejdsmarkedet. Det
lykkedes at få støtte, og i 2000 åbnede
Huset Venture. Der var på det tidspunkt fem
­ansatte. Nu efter 10 år er der næsten 100 og
direktøren hedder Niels Peter Jensen – tidligere
topchef i KFK.
Huset Venture har haft en konstant tilvækst af nye
aktiviteter – og tilbyder i dag blandt andet grafisk
­design, kommunikation, bildekorationer, it-hjælpemidler
til læse-/stavehandicappede, it-udstyr, og ikke mindst
kurser og afklaringsforløb for det offentlige. Der har ikke
været langt fra tanke til handling – og når nogen har haft
en god forretningsidé er den hurtigt prøvet af.
– De første mange år har vi været en iværksættervirksomhed,
båret af en god idé og en masse ildsjæle. Vi er stadig opfindere
på det sociale område og beviser dagligt, at man kan drive og
udvikle et firma, der fokuserer på de ansattes ressourcer i stedet for deres begrænsninger. Nu er vi nået frem til en fase, hvor
vi forsøger at konsolidere os på de forskellige markeder, og hvor
vi opdyrker nye kunder inden for de felter, hvor vi kan konkurrere
professionelt, udtaler Niels Peter Jensen. Der er de senere år
opstartet søstervirksomheder rundt i landet, så der nu er Huset
Venture-virksomheder i de fleste regioner.
Jubilæet fejres med en stor reception i Huset Ventures lokaler
i Stavtrup torsdag d.
­­ 16. september.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
Ny fase