Argumentation -skriftlig/mundtlig
KK, januar 2011
Argumentation - mundtlig og skriftlig.
Man fremfører argumenter, hvis man vil overbevise eller overtale nogen til et eller
andet. I rigtig mange tekster, talte som skrevne, anvender man argumenter. Når man
argumenterer, ønsker man at overbevise sin modtager om, at man har ret. Det kan
man gøre ved at appellere til sin modtager, dvs. tale til forskellige sider hos
modtageren, f.eks. følelserne eller fornuften.
Appelformer.
Der findes forskellige argumenttyper, som en afsender kan vælge at bruge i sin
argumentation - og som man kan kombinere på forskellig vis. Overordnet tager alle
argumentationstyper dog afsæt i en eller flere af de tre klassiske appelformer:
Etos:
Her tales til modtagerens følelser. Taleren forsøger at vinde modtagerens velvilje og
berolige ham eller hende ved at virke oprigtig og troværdig. Man taler om, at nogle
personer har meget etos, dvs. de virker meget troværdige.
Patos:
Her tales også til modtagerens følelser. Formålet er ikke at berolige, men at vække
følelser som vrede, glæde eller ophidselse.
Logos:
Her tales til modtagerens fornuft og forstand. Afsenderen holder sig til sagen og
beviser sine synspunkter gennem logiske forklaringer.
I de fleste tekster bruger man flere appelformer. Hvis man gerne vil overbevise
nogen om noget, er det nemlig ikke altid nok at tale til deres fornuft. Hvis man vil
fange modtagerens opmærksomhed, er det lige så vigtigt at fremstå som en
troværdig person og at have evne til at sætte modtagerens følelser i kog.
Argumentation -sl<riftlig/mundtlig
KK, januar 2011
Argumentationskncb
Der findes en række argumentationskneb, som kan bruges, når man ønsker at
overbevise sin modtager om, at man har noget væsentligt på hjerte.
Autoritetsarqumentet:
Her fremhæves f.eks. en autoritet, som tilhørerne har respekt for, eks.:
»Politiet er meget bekymret over den udvikling, der har været inden for unges
alkoholvaner«.
Lykkearqumentet:
Her lover afsenderen, at modtageren vil få bedre forhold, eks.:
»Dette lovforslag vil sikre, at unge får mere styr på hverdagen og nogle sundere
alkoholvaner«.
Trusselsarqumentet:
Her truer afsenderen sine modtagere, eks.:
»Hvis ikke denne lovgivning laves om, ser det sort ud for de unges fremtid. Værst vil
det være for de unge, der er mellem 12 og 15 år«.
Mænqdearqumentet:
Her henviser afsenderen til noget, der er fælles for mange mennesker, eks.:
»Et flertal af de adspurgte unge mellem 12 og 18 år mener, at en lov, der helt
forbyder unge under 18 år at købe alkohol, er en god idé«.
Øvelse:
1) Vælg en af følgende sager:
-
Du vil gerne overbevise andre om, at det er en god idé at fjerne alt usundt mad
fra skolens kantine.
-
Du vil gerne overbevise andre om, at Danmark skal have en meget stram
udlændigepolitik.
Argumentation -sl<riftlig/mundtlig
KK, januar 2011
-
Du vil gerne overbevise andre om, at det er en god idé at eleverne på
Skovvangskolen skal gå i skoleuniform.
-
Du vil gerne overbevise andre om, at I skal have nye stole i klassen.
2) Tænk over hvordan kan du appelerer til modtageren ud fra alle tre
appelformer? (Etos, Patos, Logos). Vælg herefter et eller flere
argumentationskneb og forbered en kort overtagelsestale.