Argumentation -skriftlig/mundtlig KK, januar 2011 Argumentation - mundtlig og skriftlig. Man fremfører argumenter, hvis man vil overbevise eller overtale nogen til et eller andet. I rigtig mange tekster, talte som skrevne, anvender man argumenter. Når man argumenterer, ønsker man at overbevise sin modtager om, at man har ret. Det kan man gøre ved at appellere til sin modtager, dvs. tale til forskellige sider hos modtageren, f.eks. følelserne eller fornuften. Appelformer. Der findes forskellige argumenttyper, som en afsender kan vælge at bruge i sin argumentation - og som man kan kombinere på forskellig vis. Overordnet tager alle argumentationstyper dog afsæt i en eller flere af de tre klassiske appelformer: Etos: Her tales til modtagerens følelser. Taleren forsøger at vinde modtagerens velvilje og berolige ham eller hende ved at virke oprigtig og troværdig. Man taler om, at nogle personer har meget etos, dvs. de virker meget troværdige. Patos: Her tales også til modtagerens følelser. Formålet er ikke at berolige, men at vække følelser som vrede, glæde eller ophidselse. Logos: Her tales til modtagerens fornuft og forstand. Afsenderen holder sig til sagen og beviser sine synspunkter gennem logiske forklaringer. I de fleste tekster bruger man flere appelformer. Hvis man gerne vil overbevise nogen om noget, er det nemlig ikke altid nok at tale til deres fornuft. Hvis man vil fange modtagerens opmærksomhed, er det lige så vigtigt at fremstå som en troværdig person og at have evne til at sætte modtagerens følelser i kog. Argumentation -sl<riftlig/mundtlig KK, januar 2011 Argumentationskncb Der findes en række argumentationskneb, som kan bruges, når man ønsker at overbevise sin modtager om, at man har noget væsentligt på hjerte. Autoritetsarqumentet: Her fremhæves f.eks. en autoritet, som tilhørerne har respekt for, eks.: »Politiet er meget bekymret over den udvikling, der har været inden for unges alkoholvaner«. Lykkearqumentet: Her lover afsenderen, at modtageren vil få bedre forhold, eks.: »Dette lovforslag vil sikre, at unge får mere styr på hverdagen og nogle sundere alkoholvaner«. Trusselsarqumentet: Her truer afsenderen sine modtagere, eks.: »Hvis ikke denne lovgivning laves om, ser det sort ud for de unges fremtid. Værst vil det være for de unge, der er mellem 12 og 15 år«. Mænqdearqumentet: Her henviser afsenderen til noget, der er fælles for mange mennesker, eks.: »Et flertal af de adspurgte unge mellem 12 og 18 år mener, at en lov, der helt forbyder unge under 18 år at købe alkohol, er en god idé«. Øvelse: 1) Vælg en af følgende sager: - Du vil gerne overbevise andre om, at det er en god idé at fjerne alt usundt mad fra skolens kantine. - Du vil gerne overbevise andre om, at Danmark skal have en meget stram udlændigepolitik. Argumentation -sl<riftlig/mundtlig KK, januar 2011 - Du vil gerne overbevise andre om, at det er en god idé at eleverne på Skovvangskolen skal gå i skoleuniform. - Du vil gerne overbevise andre om, at I skal have nye stole i klassen. 2) Tænk over hvordan kan du appelerer til modtageren ud fra alle tre appelformer? (Etos, Patos, Logos). Vælg herefter et eller flere argumentationskneb og forbered en kort overtagelsestale.
© Copyright 2024