1. No category

• Logos er en computerbaseret diagnostisk test til
afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder
• Logos er græsk og betyder o r d
• Testen kan benyttes til elever i 2. – 10. klassetrin, unge
og voksne
• Testen er standardiseret – det vil sige, at vi har testet
flere hundrede elever på hvert trin for at finde det
forventede scoringsniveau i hver af de forskellige
deltest
LOGOS indeholder testopgaver, som dækker et
bredt spekter af delfærdigheder:
•
•
•
•
•
•
læseforståelse
flydende læsning
lytteforståelse
begrebsforståelse
afkodningsfærdighed
forskellige delprocesser bag afkodningen
Forskning viser, at det er meget vigtigt, at
læsevanskelighederne bliver diagnosticeret
tidligt, så nødvendige tiltag kan iværksættes så
hurtigt som muligt (Torgesen et al. 2001 ; Vadasy
et al., 2008)!
Ved hjælp af Logos kan man stille en meget sikker
og præcis diagnose med hensyn til graden af
læsefærdighed allerede på 3. klassetrin.
Dernæst indeholder Logos en lang række forslag
til effektive pædagogiske tiltag.
Hvordan hjælpe elever med
læsevanskeligheder?
• Læreren er den enkeltfaktor, som har størst
betydning for enkeltelevers fremgang i
læsning
- lærerens faglige kompetence (Foorman & Al
Otaiba, 2009)
- relationen mellem lærer og elev (Høien,
1999; Shaywitz, 2003)
• Intensiv, systematisk undervisning individuelt
eller i mindre gruppe
– flere gange om ugen
– over ca. 3 mdr.
– med fokus på udvalgte delfærdigheder
(Gersten et al., 2008)
• Nøjagtig og detaljeret teoribaseret
diagnosticering som grundlag for tiltag
(Fletcher-Janzen & Reynolds, 2003; Pennington,
2009)
Logos
• Er et teoribaseret værktøj til præcis
diagnosticering og identificering af årsagen til
læsevanskelighederne
• Baseret på Logos kan man derfor iværksætte
individuelt tilpassede tiltag, specielt målrettet
udvalgte delfærdigheder
• Efter en kort, intensiv periode kan man reteste
elever for at registrere fremgang
HVAD ER LÆSNING?
LOGOS bygger på en udbredt og anerkendt
opfattelse af læsning som bestående af
hovedsagelig to komponenter:
afkodning og forståelse
Gough & Tunmer’s
”Simple View of Reading”:
afkodning x forståelse = læsning
Høien-Tengesdal & Høien’s
”The Reading Efficiency Model”:
effektiv afkodning x forståelse = effektiv læsning
Vi præsenterer her AFL-modellen.
AFL-modellen er en justeret version af
”Off Track”-modellen, som den er
præsenteret af Spear-Swerling og
Sternberg (1996).
AFL-modellen: Afkoding, Flydende læsning og
Læseforståelse
Ved hjælp af LOGOS og AFL-modellen kan
vi sige noget om, hvor i læseudviklingen
eleven er ”afsporet”.
Opgaven er at lede eleven tilbage på
sporet igen!!!
PÅ SPORET
God læseforståelse
Kognitiv proces: Strategisk læsning
Færdigheder: Forståelsesstrategier
Flydende læsning
Kognitiv proces: Syntaktiske og
semantiske processer
Færdighed: God flydende læsning
Automatiseret ortogr. læsning
Kognitiv proces: Automatisering
Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets
ortografiske identitet
Kontrolleret ortografisk læsning
Kognitiv proces: Ortografisk processering
Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkoding,
ortografisk viden, ortografisk bevidsthed
Fonologisk læsning
Kognitiv proces: Fonologisk læsning
Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk
bevidsthed. Grafem-fonem-omkodning. Fonologisk syntese
Logografisk læsning
Kognitiv proces: Visuel processering
Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved
kontekstuelle holdepunkter
© Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal
• Logografisk afkodning
•
– Logografisk læsning er en tidlig strategi, hvor hvert enkelt ord behandles som en
selvstændig stimuli, et logo hvor ordet genkendes på baggrund af visuelle særtræk eller
kontekstuelle holdepunkter. Barnet har ikke ”knækket læsekoden”.
AFSPORET:
–
Barnet har ikke interesse for bogstaver og læsning. Genkender ikke højfrekvente ord/logoer i
nærmiljøet.
• Fonologisk afkodning
–
•
Barnet indtager nu en analytisk holdning til ord, da ordene afkodes ved, at læseren laver hvert enkelt
grafem om til korresponderende fonem for til sidst at trække fonemene sammen til en lydpakke – et
ord. Læseren har nu knækket den alfabetiske kode. Udover viden om grafem-fonem-omkodning
kræver opgaven fonemisk bevidsthed og evne til fonologisk syntese.
AFSPORET:
–
Ikke-alfabetisk læsning. Meget dårlig evne til ordgenkendelse og lidt eller ingen forståelse.
• Kontrolleret ortografisk afkodning
– På dette stadium omkoder eleven ikke længere grafem for grafem, men genkender
større element i ordet som stavelser, endelse og morfem. Læseren har ortografisk viden
og er såkaldt ”ortografisk bevidst”.
AFSPORET:
– Alfabetisk læsning. Læser langsomt, lydret og med dårlig forståelse.
• Automatiseret ortografisk afkodning
– Afkodningen sker nu hurtigt og sikkert med få eller ingen fejllæsninger. På dette stadium
i læseudviklingen læser eleven kendte såvel som ukendte ord hurtigt og sikkert.
AFSPORET:
– Læsningen vil være præget af korrekt afkodning, men dårlig prosodi og svækket
læseforståelse.
• Flydende læsning
– Dette er et af de nye niveauer i modellen. Karakteristisk for elever på dette niveau er, at
de ikke kun har viden om ordafkodning, men også syntaktisk og semantisk viden på
sætningsniveau. Flydende læsning og intonation i læsningen er god.
AFSPORET:
– Læsningen er præget af ikke optimal prosodi, noget mangelfuld læseforståelse
kombineret med nøjagtig afkodning.
• Læseforståelse
– Læsning på dette niveau har vi kaldt strategisk læsning, og niveauet indebærer evne til
anvendelse af forskellige forståelsesstrategier.
AFSPORET:
– Hvis eleven afsporer her, vil læsningen være præget af god afkodning og god prosodi,
men ikke optimal læseforståelse.
PÅ SPORET
AF SPORET
God læseforståelse
Kognitiv proces: Strategisk læsning
Kap. 23
Færdigheder: Forståelsesstrategier
Flydende læsning
Kognitiv proces: Syntaktiske og
semantiske processer
Færdighed: God flydende læsning
Kap. 22
Automatiseret ortogr. læsning
Kognitiv proces: Automatisering
Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets ortografiske
identitet
Kap. 21
Kontrolleret ortografisk læsning
Kognitiv proces: Ortografisk processering
Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkodning, ortografisk
viden, ortografisk bevidsthed
Kap. 21
Fonologisk læsning
Kognitiv proces: Fonologisk læsning
Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk bevidsthed.
Grafem-fonem-omkoding. Fonologisk syntese
Kap. 20
Ikke strategisk læsning
God ordafkodning,
god læseforståelse,
god prosodi, ikke
optimal læseforståelse
Magter ikke flydende
læsning
Nøjagtig ordafkodning,
dårlig prosodi, svækket
læseforståelse
Ord-for-ord læsning
Nøjagtig ordlæsning,
mangelfuld
læseforståelse, ikke
optimal prosodi
Alfabetisk
læsning
Læser langsomt,
lydret, dårlig
læseforståelse
Ikke-alfabetisk
læsning
Meget dårlig
ordafkodning og
læseforståelse
Logografisk læsning
Kognitiv proces: Visuel processering
Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved
kontekstuelle holdepunkter
© Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal
Høien og Lundberg’s ordafkodningsmodel
• Høien og Lundberg har udviklet en
ordafkodningsmodel.
• Modellen illustrerer de to hovedstrategier ved
afkodning af ord samt tilhørende processer.
VA: Visuel analyse
BG: Bogstavgenkendelse
S: Semantisk aktivering
OG: Ortografisk ordgenkendelse
SA: Semantisk aktivering
FG2: Fonologisk ordgenkaldelse
FG1: Fonologisk ordgenkendelse
FO: Fonologisk omkodning
KTH: Kortidshukommelse
FS: Fonologisk syntese
A:
Artikulation
KTH
• I modellen er fonologisk afkodningsstrategi
vist med tynde pile, mens ortografisk
afkodningsstrategi er gengivet ved hjælp af
tykke pile.
Visuel analyse (VA)
• Ordafkodningen bygger på sansemateriale fra sanseprocessen
• ”Visual attention span” – visuel hukommelsesspændvidde
Bogstavgenkendelse
• God afkodning forudsætter hurtig bogstavgenkendelse
Segmentinddeling
• Segmentinddelingsprocessen deler bogstavrækken ind i
ortografiske enheder som for eksempel bogstaver, komplekse
grafemer og stavelser.
Fonologisk omkodning
• Omkodning af grafem (enkle og komplekse) til
korresponderende fonem
KTH
• Bestemmer hvor mange lydsegmenter man kan lagre og
bearbejde i synteseprocessen
Fonologisk syntese
• Binder ”lydene” sammen til en lydpakke, som læseren kan
genkende som et ord
• Sker mere eller mindre parallelt med fonologisk omkodning
Fonologisk genkendelse
• Genkender ”lydpakken”
Fonologisk ordgenkaldelse
• Genkalder sig den fonologiske identitet til ordet
Semantisk aktivering
• Får adgang til ordets betydning
Ortografisk ordgenkendelse
• Ortografisk bevidsthed
• Få fokus på højfrekvente mønstre i ord under læsningen i
stedet for fonologisk omkodning af enkeltbogstaver
Artikulationsprocessen
• Logos bygger på denne ordafkodningsmodel,
og mange af de skitserede processer afdækkes
i Logos.
PROCESSER
afdækket i
12. Visuel analyse/Visuel KTH
LOGOS
6. Bogstavlæsning
7. Grafem-fonem-omkodning
11. At skelne mellem ord og
homofone nonord
KTH
10. Fonologisk KTH
1. Læseforståelse
(15. Begrebsforståelse)
14. Hurtig benævnelse af
kendte objekter
8. Fonologisk syntese
- præsentation
es
dy l s i
DYSLEKSI
Det findes mange årsager til læsevanskeligheder:
–
–
–
–
Mangelfuld undervisning
Evner
Emotionelle vanskeligheder
Fysiologiske hindringer
– Dysleksi
• Hvordan dysleksi er blevet defineret, har
varieret gennem tiderne:
– Diskrepansdefinition
– Eksklutionskriterier
– Definition som forklarer årsag
”Vedvarende forstyrrelse i kodingen av
skriftspråket, forårsaket av en svikt på det
fonologiske området”
(Høien og Lundberg, 2001)
International Dyslexia Association og National Institute of
Child Health and Development:
Dyslexia is a specific learning disability that is
neurobiological in origin. It is characterized by
difficulties with accurate and/or fluent word
recognition and by poor spelling and decoding
abilities. These difficulties typically result from a
deficit in the phonological component of language
that is often unexpected in relation to other
cognitive abilities and the provision of effective
classroom instruction. Secondary consequences may
include problems in reading comprehension and
reduced reading experience that impede growth of
vocabulary and background knowledge.
1. NEUROPSYKOLOGISK OPRINDELSE:
• Genetisk svigt, formodentligt forårsaget af en fejl i
kromosom 6 og/eller 15 (Olson, 2001)
• Nogle forskere finder imidlertid også afvigelser i
kromosomerne 1, 2, 3, og 18
(Snowling, 2008; Grigorenko, 1997.)
Arv:
Internationale studier har vist, at hvis et barn i
skolen blir diagnosticeret som dyslektiker, er
der ca. 40% chance for, at søskende også har
dysleksi og 30-50% sandsynlighed for, at enten
mor eller far er dyslektikere (Schaywitz, 2003).
VIGTIGT: man formoder, at man arver de
genetiske dispositioner, men at miljøfaktorer er
med til at bestemme i hvilken grad,
dispositionerne vil give sig udslag i egentlig
dysleksi.
(Vellutino & Scanlon, 2001)
2. SKYLDES ET FONOLOGISK SVIGT
• Omfattende forskning viser, at dysleksi er
forårsaget af et fonologisk svigt
• De fonologiske vanskeligheder giver problemer ved opgaver, som fokuserer på ”lydsiden”
ved ord (eks. rim og klappe stavelser)
I skolen vil dette fonologiske svigt give følgende
vanskeligheder:
Dårlig udviklet fonemisk bevidsthed
Vanskeligheder med bogstavindlæringen
Dette medfører vanskeligheder med at læse ved
hjælp af lydmetode
Disse børn bliver dermed ofte stående på det
fonologisk-alfabetiske stadium i læseudviklingen
Læsningen er præget af hyppige fejllæsninger og
lavt læsetempo
Øvrige vanskeligheder:
–
–
–
–
Vanskeligheder med at sætte ord på tanker og ideer
Uklar og mangelfund distinkt tale
Forveksling af ord som fonologisk ligger tæt ved hinanden
Vanskeligheder med at udtale fonologisk komplicerede ord
(for eksempel ”repræsentant”, ”instituttet”)
– Vanskeligheder med at finde navnet på kendte genstande
3. VANSKELIGHEDER MED KORREKT OG/ELLER
HURTIG ORDGENKENDELSE:
Mange fejl
Langt tidsforbrug
Gætning
4. DÅRLIG FLYDENDE LÆSNING (VED LÆSNING AF
TEKST)
Lang tid
Hyppige fejllæsninger
Mange gentagelser og korrektioner
Forkert intonation
Forkert lægning af tryk
Få naturlige pauser
5. DÅRLIG RETSTAVNINGSFÆRDIGHED:
 skriver fonologisk (dvs. lydret)
 vanskeligheder med at tilegne sig ortografisk
kundskab om ord (stumme bogstaver, dobbelt
konsonant, komplekse grafemer mv.)
NB! Selv om læsevanskelighederne kan overvindes, vil
retstavningsvanskelighederne ofte vare ved!
6. SEKUNDÆRE VANSKELIGHEDER MED
LYTTEFORSTÅELSE OG ORDFORRÅD
• ”Matteus-effekten”, Stanovich
• Dårlig læsefærdighed gør, at man undgår
læsning mest muligt. Dette medfører
begrænset læseerfaring og mangelfuld
udvikling af ordforrådet.
• Dette bliver mere fremtrædende, jo
ældre eleverne bliver
Operationalisering af
dysleksidefinitionen
I Logos har Høien (2010) udarbejdet en
operationalisering af dysleksidefinitionen.
Det vil sige, at kriterierne for konklusionen
dysleksi bliver mere konkretiseret.
Operationaliseringen er gengivet i såvel
håndbogen til Logos som i indikatorskemaet
til testen.
I indikatorskemaet skelnes mellem:
1. Syv hovedindikatorer på dysleksi
2. Ti øvrige vanskeligheder, som bidrager til
antagelse om, at der er tale om dysleksi
1. Hovedindikatorer:
Vanskeligheder med flydende læsning(deltest 1)
Vanskeligheder med ordidentifikation (deltest 3)
Vanskeligheder med fonologisk læsning (deltest 4)
Vanskeligheder med ortografisk læsning (deltest 5)
Normal lytteforståelse (deltest 2)
Dårlig retstavning (deltest 15/18)
Læsevanskelighederne er vedvarende trods
systematisk, individuelt tilrettelagt
læseundervisning.
Deltestene 1-5 skal scores efter følgende
kriterier:
– Deltest 1: Eleven har vanskeligheder, hvis
vedkommende scorer under percentil 15 (WCPR)
– Deltest 2: Eleven har normal lytteforståelse, hvis
vedkommende scorer over percentil 30
– Deltestene 3, 4 og 5: Eleven scorer under percentil
15 på enten effektivitetsscoren, percentilen for
procent korrekte svar eller percentilen for
tidsforbrug (R2)
2. Øvrige vanskeligheder som bidrager til
antagelse om dysleksi:
– Dårlig lytteforståelse (under percentil 15)
– Vanskeligheder med grafem-fonem-omkodningen
(EP under 15)
– Vanskeligheder med fonemsyntesen (EP under 15)
– Vanskeligheder med fonemanalysen (EP under 15)
– Dårlig fonemisk bevidsthed (EP under 15)
– Dårlig fonologisk-KTH (EP under 15)
– Vanskeligheder med hurtig benævnelse (percentil
under 10)
Øvrige vanskeligheder som ikke afdækkes i Logos:
– Vanskelighederne går igen i familien
– Forsinket sprogudvikling
– Vanskeligheder med at udtale komplicerede ord
• Hvis en person opfylder hovedkriterierne i
indikatorskemaet, kan man konkludere
dysleksi.
• Kravet om afprøvning af et individuelt
tilrettelagt undervisningstiltag, baseret på
individuel diagnosticering af barnets
læsefærdighed, gælder børn i grundskolen.
• Nyere forskning har vist, at graden af
”Respons to Intervention” (RiT) er et vigtigt
kriterium ved korrekt diagnosticering af
dysleksi (se bemærkning i indikatorskemaet).
- diagnostisering
Certificeringsrapporten
1. Brug detaljeret rapport i afdækningsarbejdet
2. Gå nøje hver deltest igennem. Du må altid
vurdere såvel percentilen for korrekthed,
percentilen for tidsforbrug som
effektivitetspercentilen. Til sidst kategoriserer
du vanskelighederne i henhold til omfang (jvf.
Logos håndbog)
3. Rapporten må indeholde en sammenfatning
af resultaterne til sidst. Sammenhold
resultaterne af følgende deltest:
– Læseforståelse, lytteforståelse og
begrebsforståelse: disse kan samlet set sige noget
om elevens generelle sprogforståelse
– Ordidentifikation, fonologisk læsning og
ortografisk læsning: Giv en samlet vurdering af
elevens primære strategi, og vedkommendes
mestring af denne, underbyg vurderingen med at
relatere til resultater/iagttagelser i de enkelte
deltest. Vurder også vedkommendes mestring af
den strategi, som ikke er den foretrukne
– Fonemsyntese og fonemanalyse (opgavesæt 610, fonemisk bevidsthed): disse to test fortæller
dig noget om elevens fonologiske bevidsthed.
Sammenhold gerne resultatet med Fonologisk
læsning
– At vælge mellem ord og homofont nonord samt
ortografisk læsning: disse to test fortæller dig
noget om elevens ortografiske bevidsthed, og om
forskellen mellem genkendelse og genkaldelse.
– Manuel og mundtlig reaktionstid: Disse to deltest
fortæller dig noget om elevens generelle
reaktionstid eller såkaldte ”kognitive stil”.
4. Konklusion:
Til sidst i rapporten må du konkludere med
hensyn til, om læsevanskelighederne synes
at være af mere generel karakter, eller om
der er tale om dysleksi. Brug
indikatorskemaet.
5. Tiltag
Foreslå aktuelle tiltag på baggrund af
elevens resultater i Logos. Brug gerne tips
fra håndbogen til Logos.
• Hvad bør eleven arbejde videre med?
• Hvilke delfærdigheder må styrkes?
• Hvordan skal der arbejdes for at styrke
disse færdigheder?
• Bør der suppleres med andre test eller
udredninger?
• Hvornår skal eleven retestes?
Certificeringsrapport
• Certificeringsrapporten skal sendes til
Logometrica inden 5 mdr.
• Mere information om, hvad der skal
indsendes, hvad rapporten skal indeholde osv.
finder du på www.logometrica.dk
under Vores kurser – Kursusdokumenter
(Krav til certificeringsrapport, Forside til rapport, Eksempel på en godkendt
rapport)
Adresse
Dokumenterne sendes til:
Logometrica AS
Pb. 29
4349 Bryne
NORGE
Mærk konvolutten: Certificeringsrapport