Læringsmålstyret undervisning (pdf)

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING
- MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Oversigt
•  Lovmæssige forandringer: Fælles Mål
•  Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende
læringsmål i undervisningen
•  Målpilen som værktøj
•  Muligheder i lærerteamet
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Forandringer i folkeskolens læreplaner
Fra Fælles Mål 2009 til Forenklede Fælles Mål (ffm)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
1
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Behovet for forandringer af Fælles Mål 2009
Danmarks Evalueringsinstitut (2012):
Fælles Mål i folkeskolen.
Undersøgelsen viser:
1.  Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning
ud fra en målstyret logik.
2.  Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en
forudsætning for kvalitet i undervisningen.
3.  Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være
indlejret i lærebogen.
4.  Lærerne får oftest ikke sat læringsmål for undervisningen.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte
på, hvad eleverne skal lære i fagene
•  Fokus på kompetencemål – bestående af
videns- og færdighedsmål
•  Mål er formuleret i faser/trinforløb
•  Oprettelse af en vidensportal
med inspiration til læringsmålstyret
undervisning: http://ffm.emu.dk/
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
2
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Hjemmeside for fagene:
http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
3
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: Kompetencemål i Matematik
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: 6 matematiske kompetencer (fx
problembehandlingskompetencen) – Videns- og færdighedsmål
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
4
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Eksempel: Vejledning i forhold til formulering af læringsmål
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL
Kompetencemål i oversigtsform
http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20matematik_0.pdf
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
5
LOVMÆSSIGE FORANDRINGER
En didaktisk relationsmodel:
LÆRINGSMÅL
UNDERVISNINGSAKTIVITETER
EVALUERING
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
TEGN PÅ LÆRING
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Klarhed og strukturerethed
Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (fx
Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009).
Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem.
(Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever).
Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier.
Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve
grundidéer og centrale begreber – tilbud om læringshjælp.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
6
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og
tegn på læring
Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og
tegn på læring
Opdeling af mål i 3-5 niveauer ifølge John Hattie (2013:85ff.)
Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig
forståelse
1. 
2. 
3. 
4. 
”Have en idé om…”
”Have mange idéer om..”
”Kunne forbinde idéer…”
”Kunne foretage en udvidelse af idéer…”
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
7
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
John Biggs’ SOLO-taksonomi (”structure of observed learning
outcomes”):
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Værdien af feedback og vurdering for læring
Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med
undervisningen.
”At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/
præstation og et ønsket mål” (Hattie & Timperley, 2014:
21).
•  Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden.
•  Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og
hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive
læringsstratetgier og feedback.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
8
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Værdien af feedback og vurdering for læring
Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet
mål (vurdering af læring; summativ evaluering)
Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå
målet (vurdering for læring; formativ evaluering)
“En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver
information, der kan bruges som feedback af
lærere og deres elever, til at vurdere sig selv
og hinanden, for at ændre de undervisnings- og
læringsaktiviteter de er engageret i.”
(Paul Black)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Eksempler på brug af forskellige formative
vurderingsstrategier (Black, 2003; se også Wille, 2013)
1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning
2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver
3. Klassekammeraters vurdering (”peer assessment”) og
selvvurdering
4. Formativ brug af summativ evaluering
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
9
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning
•  Lægge op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper
•  Øge ”ventetiden”
•  ”Ingen hænder” – hvis man kender svaret
•  Støttende klima – brug af forkerte svar
•  Brainstorming i par
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 2. Feedback på skriftlige og mundtlige opgaver
•  Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere
effektive end karakterer
•  Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra
produkt til procesniveau)
•  Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger
•  Lave opgaver om
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
10
INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING
Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering
•  Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio)
•  Metakognition (”lære hvordan man lærer”)
•  Samarbejde i grupper (”cooperative learning”)
•  Konstruktiv kritik fra kammerater
•  ”Trafiklys” (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING
Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer
•  Summativ evaluering forsvinder næppe helt – udtænke et
positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret
•  Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og
selvvurderinger)
•  Få overblik over emner (opmærksomhedsområder)
•  ”Trafiklys”
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
11
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Værktøjet er udviklet i forbindelse med
demonstrationsskoleprojektet
•  Demonstrationsskoler.dk
•  Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg
Universitet) og
Marie Slot (lektor,
University College
Lillebælt)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
•  Grundtanke: tydelige og
konkretiserede læringsmål
Overordnet beskrivelse af mål
Matematik
•  Relatere til forenklede Fælles Mål
Færdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Faser
Færdigheds- og vidensmål
Problembehandling
1.
Matematiske
kompetencer
Eleven kan handle
hensigtsmæssigt
i situationer med
matematik
Eleven kan bidrage
til løsning af enkle
matematiske problemer
Eleven har viden om
kendetegn ved undersøgende arbejde
Eleven kan løse
enkle matematiske
problemer
Eleven har viden
om enkle strategier til matematisk
problemløsning
Tal
1.
Eleven kan udvikle metoder til
beregninger med
naturlige tal
2.
3.
1.
Eleven kan anvende
geometriske begreber og måle
Eleven kan udføre
enkle statistiske
undersøgelser og
udtrykke intuitive
chancestørrelser
Eleven har viden om
kendetegn ved matematiske spørgsmål
og svar
2.
Regnestrategier
Eleven kan give
og følge uformelle
matematiske forklaringer
Repræsentation og
symbolbehandling
Eleven kan anvende
konkrete, visuelle
og enkle symbolske
repræsentationer
Eleven har viden om
konkrete, visuelle
og enkle symbolske
repræsentationer,
herunder interaktive
repræsentationer
Eleven har viden om
enkle matematiske
forklaringer
Algebra
Eleven har viden
om egenskaber ved
figurer
Eleven kan beskrive
egne tegninger af
omverdenen med
geometrisk sprog
Eleven har viden
om geometriske
begreber
Eleven kan beskrive
objekters placering i
forhold til hinanden
Eleven har viden om
forholdsord, der kan
beskrive placeringer
Eleven kan tegne
enkle plane figurer
ud fra givne betingelser og plane
figurer, der gengiver
enkle træk fra omverdenen
Eleven har viden om
metoder til at tegne
enkle plane figurer,
herunder med et
dynamisk geometriprogram
Eleven kan beskrive
og fremstille figurer
og mønstre med
spejlingssymmetri
Eleven har viden
om metoder til at
fremstille figurer
og mønstre med
spejlingssymmetri,
herunder digitale
værktøjer
Eleven kan opdage
sammenhænge mellem plane og enkle
rumlige figurer
Eleven har viden om
geometriske egenskaber ved enkle
rumlige figurer
Eleven kan bygge
og tegne rumlige
figurer
Eleven har viden om
metoder til at bygge
og tegne rumlige
figurer
Eleven kan beskrive
positioner i et
gitternet
Eleven har viden om
angivelse af placeringer i gitternet
Geometrisk tegning
Placeringer og flytninger
Eleven har viden
om geometriske
begreber
Eleven kan beskrive
objekters placering i
forhold til hinanden
Eleven har viden om
forholdsord, der kan
beskrive placeringer
Eleven kan beskrive
længde, tid og vægt
Eleven har viden om
længde, tid og vægt
Eleven kan kategorisere plane figurer
efter geometriske
egenskaber
Eleven har viden om
geometriske egenskaber ved plane
figurer
Eleven kan tegne
enkle plane figurer
ud fra givne betingelser og plane
figurer, der gengiver
enkle træk fra omverdenen
Eleven har viden om
metoder til at tegne
enkle plane figurer,
herunder med et
dynamisk geometriprogram
Eleven kan beskrive
og fremstille figurer
og mønstre med
spejlingssymmetri
Eleven har viden
om metoder til at
fremstille figurer
og mønstre med
spejlingssymmetri,
herunder digitale
værktøjer
Eleven kan anslå og
måle længde, tid og
vægt
Eleven har viden om
standardiserede og
ikke-standardiserede måleenheder for
længde, tid og vægt
samt om analoge og
digitale måleredskaber
Eleven har viden om
metoder til at bygge
og tegne rumlige
figurer
Eleven kan beskrive
positioner i et
gitternet
Eleven har viden om
angivelse af placeringer i gitternet
Eleven kan sammenligne enkle
geometriske figurers
omkreds og areal
Eleven har viden
om måleenheder for
areal
1.
Eleven har viden om
geometriske egenskaber ved enkle
rumlige figurer
Eleven kan gennemføre statistiske
undersøgelser med
enkle data
Eleven har viden om
enkle metoder til at
indsamle, ordne og
beskrive enkle data
Eleven kan gennemføre statistiske
undersøgelser med
forskellige typer
data
Eleven har viden om
enkle metoder til at
indsamle, ordne,
beskrive og tolke
forskellige typer
data, herunder med
regneark
Eleven kan bygge
og tegne rumlige
figurer
Eleven kan vise sin
matematiske tænkning med uformelle
skriftlige noter og
tegninger
Eleven har viden
om forskellige
former for uformelle
skriftlige noter og
tegninger
Eleven kan anvende
enkle fagord og
begreber mundtligt
og skriftligt
Eleven har viden
om enkle fagord og
begreber
Hjælpemidler
Eleven kan anvende
enkle hjælpemidler
til tegning, beregning og undersøgelse
Eleven har viden om
konkrete materialer
og redskaber
Eleven kan anvende
digitale værktøjer
til undersøgelser,
enkle tegninger og
beregninger
Eleven har viden om
metoder til undersøgelser, tegning
og beregning med
digitale værktøjer
Niveau 3
Niveau 1
Eleven kan beskrive
egne tegninger af
omverdenen med
geometrisk sprog
Eleven har viden
om tabeller og enkle
diagrammer
Eleven har viden om
enkle mundtlige og
visuelle kommunikationsformer, herunder med digitale
værktøjer
Måling
Eleven har viden
om egenskaber ved
figurer
Eleven kan opdage
sammenhænge mellem plane og enkle
rumlige figurer
Kommunikation
Eleven kan deltage i
mundtlig og visuel
kommunikation
med og om matematik
Niveau 2
Eleven kan kategorisere figurer
Eleven kan anvende
tabeller og enkle
diagrammer til at
præsentere resultater af optællinger
3.
Eleven har viden om
sammenhænge mellem matematiske
resultater og enkle
hverdagssituationer
Eleven har viden om
geometriske egenskaber ved plane
figurer
3.
2.
Eleven kan tolke matematiske resultater
i forhold til enkle
hverdagssituationer
Eleven kan kategorisere figurer
Statistik
Statistik og
sandsynlighed
Ræsonnement og tankegang
Eleven kan stille og
besvare matematiske spørgsmål
Eleven kan kategorisere plane figurer
efter geometriske
egenskaber
Geometriske egenskaber
og sammenhænge
Geometri
og måling
Eleven har viden
om sammenhænge
mellem matematik
og enkle hverdagssituationer
2.
3.
Tal og algebra
Modellering
Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af
matematik
Sandsynlighed
Eleven kan udtrykke
intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil
Eleven har viden om
chancebegrebet
Eleven kan udtrykke
chancestørrelse ud
fra eksperimenter
Eleven har viden
om chanceeksperimenter
Se bilag for opmærksomhedspunkter
12
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Brug af målpil-skabelonen:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Brug af målpil-skabelonen:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
13
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Eksempel på brug af værktøjet i matematik:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Eksempel på brug af værktøjet i dansk:
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
14
MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
Differentieringsmuligheder:
1.  Hvad alle som minimum skal kunne
2.  Hvad de fleste skal kunne
3.  Så langt som nogen kan komme
•  Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever
•  Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever
•  Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering)
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
MULIGHEDER I LÆRERTEAMET
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde
læringsorienteret i lærerteamet.
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne
faglig progression –inden for og/eller på tværs af fag
(indsamling af data omkring den enkelte elev).
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere
behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for
læring – lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis.
Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde
konkret med Fælles Mål.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
15
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
REFERENCER
Black, Paul m.fl. (2003). Assessment For Learning: Putting it into Practice. Berkshire:
McGraw-Hill Education.
Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo.
Hattie, John & Timperley, Helen (2013). Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen
mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 13-58). Frederikshavn: Dafolo.
Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet:
diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo.
Meyer, Hilbert (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal.
Wille, Trude Slemmen (2013). Vurdering for læring. I: Rune Andreassen mfl. (red.).
Feedback og vurdering for læring. (S. 59-80). Frederikshavn: Dafolo.
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
16
ANDRE RESSOURCER – LINKS TIL RELEVANTE
HJEMMESIDER
http://ffm.emu.dk/ eller http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer
https://emunns.wordpress.com/2014/10/13/malstyret-undervisning-4-tegn-palaering/#more-360
http://demonstrationsskoler.dk/
http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/
hvad-er-projektet-og-m%C3%A5lpilen
https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw
https://www.youtube.com/watch?v=wxsTl6cjQRI
http://www.aaia.org.uk/afl/
University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15
17