LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt •  Lovmæssige forandringer: Fælles Mål •  Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen •  Målpilen som værktøj •  Muligheder i lærerteamet University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til Forenklede Fælles Mål (ffm) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 1 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Behovet for forandringer af Fælles Mål 2009 Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. Undersøgelsen viser: 1.  Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik. 2.  Skolelederne ser ikke brugen af Fælles Mål som en forudsætning for kvalitet i undervisningen. 3.  Fælles Mål bliver brugt som en tjekliste eller antages at være indlejret i lærebogen. 4.  Lærerne får oftest ikke sat læringsmål for undervisningen. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene •  Fokus på kompetencemål – bestående af videns- og færdighedsmål •  Mål er formuleret i faser/trinforløb •  Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning: http://ffm.emu.dk/ University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 2 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Hjemmeside for fagene: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 3 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: Kompetencemål i Matematik University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: 6 matematiske kompetencer (fx problembehandlingskompetencen) – Videns- og færdighedsmål University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 4 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Eksempel: Vejledning i forhold til formulering af læringsmål University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER: FÆLLES MÅL Kompetencemål i oversigtsform http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20matematik_0.pdf University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 5 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER En didaktisk relationsmodel: LÆRINGSMÅL UNDERVISNINGSAKTIVITETER EVALUERING University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 TEGN PÅ LÆRING INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (fx Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber – tilbud om læringshjælp. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 6 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression og tegn på læring Opdeling af mål i 3-5 niveauer ifølge John Hattie (2013:85ff.) Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig forståelse 1.  2.  3.  4.  ”Have en idé om…” ”Have mange idéer om..” ”Kunne forbinde idéer…” ”Kunne foretage en udvidelse af idéer…” University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 7 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING John Biggs’ SOLO-taksonomi (”structure of observed learning outcomes”): University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med undervisningen. ”At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/ præstation og et ønsket mål” (Hattie & Timperley, 2014: 21). •  Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. •  Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 8 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet mål (vurdering af læring; summativ evaluering) Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering) “En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og læringsaktiviteter de er engageret i.” (Paul Black) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2003; se også Wille, 2013) 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering (”peer assessment”) og selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 9 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 1. Stille spørgsmål – dialogisk undervisning •  Lægge op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper •  Øge ”ventetiden” •  ”Ingen hænder” – hvis man kender svaret •  Støttende klima – brug af forkerte svar •  Brainstorming i par University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 2. Feedback på skriftlige og mundtlige opgaver •  Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere effektive end karakterer •  Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau) •  Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger •  Lave opgaver om University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 10 INDSIGTER FRA PÆDAGOGISK FORSKNING Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering •  Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio) •  Metakognition (”lære hvordan man lærer”) •  Samarbejde i grupper (”cooperative learning”) •  Konstruktiv kritik fra kammerater •  ”Trafiklys” (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer •  Summativ evaluering forsvinder næppe helt – udtænke et positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret •  Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger) •  Få overblik over emner (opmærksomhedsområder) •  ”Trafiklys” University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 11 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet •  Demonstrationsskoler.dk •  Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ •  Grundtanke: tydelige og konkretiserede læringsmål Overordnet beskrivelse af mål Matematik •  Relatere til forenklede Fælles Mål Færdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Problembehandling 1. Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske problemer Eleven har viden om kendetegn ved undersøgende arbejde Eleven kan løse enkle matematiske problemer Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning Tal 1. Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal 2. 3. 1. Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser Eleven har viden om kendetegn ved matematiske spørgsmål og svar 2. Regnestrategier Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer Repræsentation og symbolbehandling Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer Eleven har viden om konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer Eleven har viden om enkle matematiske forklaringer Algebra Eleven har viden om egenskaber ved figurer Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven har viden om geometriske begreber Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer Eleven har viden om geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan beskrive positioner i et gitternet Eleven har viden om angivelse af placeringer i gitternet Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Eleven har viden om geometriske begreber Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer Eleven kan beskrive længde, tid og vægt Eleven har viden om længde, tid og vægt Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber Eleven har viden om geometriske egenskaber ved plane figurer Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan beskrive positioner i et gitternet Eleven har viden om angivelse af placeringer i gitternet Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal Eleven har viden om måleenheder for areal 1. Eleven har viden om geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer data, herunder med regneark Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt Eleven har viden om enkle fagord og begreber Hjælpemidler Eleven kan anvende enkle hjælpemidler til tegning, beregning og undersøgelse Eleven har viden om konkrete materialer og redskaber Eleven kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger Eleven har viden om metoder til undersøgelser, tegning og beregning med digitale værktøjer Niveau 3 Niveau 1 Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven har viden om tabeller og enkle diagrammer Eleven har viden om enkle mundtlige og visuelle kommunikationsformer, herunder med digitale værktøjer Måling Eleven har viden om egenskaber ved figurer Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer Kommunikation Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om matematik Niveau 2 Eleven kan kategorisere figurer Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resultater af optællinger 3. Eleven har viden om sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer Eleven har viden om geometriske egenskaber ved plane figurer 3. 2. Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer Eleven kan kategorisere figurer Statistik Statistik og sandsynlighed Ræsonnement og tankegang Eleven kan stille og besvare matematiske spørgsmål Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometri og måling Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer 2. 3. Tal og algebra Modellering Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik Sandsynlighed Eleven kan udtrykke intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil Eleven har viden om chancebegrebet Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter Eleven har viden om chanceeksperimenter Se bilag for opmærksomhedspunkter 12 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen: University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen: University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 13 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Eksempel på brug af værktøjet i matematik: University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Eksempel på brug af værktøjet i dansk: University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 14 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Differentieringsmuligheder: 1.  Hvad alle som minimum skal kunne 2.  Hvad de fleste skal kunne 3.  Så langt som nogen kan komme •  Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever •  Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever •  Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering) University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 MULIGHEDER I LÆRERTEAMET Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i lærerteamet. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression –inden for og/eller på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev). Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring – lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med Fælles Mål. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 15 University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 REFERENCER Black, Paul m.fl. (2003). Assessment For Learning: Putting it into Practice. Berkshire: McGraw-Hill Education. Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, John & Timperley, Helen (2013). Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 13-58). Frederikshavn: Dafolo. Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Meyer, Hilbert (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Wille, Trude Slemmen (2013). Vurdering for læring. I: Rune Andreassen mfl. (red.). Feedback og vurdering for læring. (S. 59-80). Frederikshavn: Dafolo. University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 16 ANDRE RESSOURCER – LINKS TIL RELEVANTE HJEMMESIDER http://ffm.emu.dk/ eller http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://emunns.wordpress.com/2014/10/13/malstyret-undervisning-4-tegn-palaering/#more-360 http://demonstrationsskoler.dk/ http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/ hvad-er-projektet-og-m%C3%A5lpilen https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw https://www.youtube.com/watch?v=wxsTl6cjQRI http://www.aaia.org.uk/afl/ University College Syddanmark, onsdag den 14. januar 15 17