Inspiration til arbejdet
SådaN GØR VI Juni 2014 Temaarrangementer om skolereformen Inspiration til arbejdet der blev informeret og debatteret på kryds og tværs, da Skoleforvaltningen inviterede til temaarrangementer om den nye skoledag. Hvordan arbejder vi med understøttende undervisning, med motion og bevægelse, med nye læringsmål og systematisk evaluering? Hvordan får vi inddraget skolens interessenter i undervisningen? Op mod 2.500 lærere, pædagoger, skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelser, kultur- og erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser hentede viden og inspiration ved Skoleforvaltningens fire temaarrangementer i Nørresundby Idrætscenter. Læs mere på de følgende sider. 200 elevrådsmedlemmer fra Skoleområde Nord udviklede ideer til ”den fantastiske skole” på en spændende elevcamp på Vestbjerg Skole. Se side 11. Temaarrangementer om skolereformen den entreprenørielle tænkning Hvis eleverne skal ”fremtidssikres”, skal der arbejdes innovativt i den understøttende undervisning. det fastslog hjerneforsker Kjeld Fredens på Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan blive mere end svært for skolerne at ”fremtidssikre” eleverne. Den traditionelle, målbare undervisning er for snæver, mener lektor, læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. Han finder det vigtigt, at lærere og pædagoger tilfører den understøttende undervisning bredde, så eleverne får mulighed for at lære på nye måder og få et bredere udsnit af deres evner og interesser i spil. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning pointerede Kjeld Fredens over for de deltagende lærere, pædagoger og skoleledere, at fremtidens udfordringer gør det påkrævet, at eleverne lærer at tænke og arbejde innovativt. Af samme årsag må den entreprenørielle læring have en fremtrædende plads i undervisningen. Den traditionelle managementtænkning, hvor lærerne har bestemt målet med undervisningen Læring skal være en sport for hjernen, fastslog Kjeld Fredens. Han anbefalede, at og vejen frem til målet, er ikke fremmende for kreativiteten. den innovative tænkning får høj prioritet i den understøttende undervisning. – I den entreprenørielle tænkning har man en ide om, hvor man vil hen, men man ved ikke, hvordan man kommer derhen, og hvad når eleverne selv skal forsøge at løse et problem, inden de bliver det ender med. Strategierne udvikles undervejs og kan nogle undervist i løsningen. gange ødelægge de fine teorier fra seminariet. Men når midler bli- – Forskellen på succes og fiasko består i viljen til at lære. Vi skal ver til mål, skal I altid tænke jer om en ekstra gang, formanede styrke elevernes viljekraft og spørge os selv, om vi er for flinke til Kjeld Fredens. at intervenere for tidligt og forklare for meget. Vi skal arbejde de karakterdannende egenskaber kan de sørme godt finde ud af. med elevernes conation – med drivet, der får dem til at sige, at det Kjeld Fredens mener, at den understøttende undervisning skal være med til at udvikle elevernes karakterdannende egenskaber, Positiv tænkning herunder tænkeevnen, dømmekraften, vedholdenheden, robust- Kjeld Fredens opfordrede lærere, pædagoger og skoleledere til at heden og de sociale kompetencer. anskue reformen som en enestående chance for at skabe en Han henviste til Benjamin Blooms taksonomi, hvor kvalifikatio- spændende skole. Han foreslog tilhørerne, at de i et par uger hver nerne ”huske” og ”forstå” udgør de nederste lag i indlæringspyra- især er opmærksomme på, hvornår de er negative – og hvordan miden, mens toppen udgøres af evnen til at tænke kreativt og det negative kan vendes til noget positivt. skabe. Han refererede ligeledes til undersøgelser, der har vist, at – Det kan let blive sådan, at man synes, alting er for meget. Når elevernes læringsudbytte er fem procent ved traditionel tavleun- konen snorker, kan man blive irriteret. Men man kan også tænke, dervisning, mens udbyttet er hele 90 procent, når eleverne skal at det er dejligt, hun lever. Når det regner, kan man tænke, at det lære og forklare andre, hvad de har lært. er godt for græsplænen. Entreprenøriel tænkning er at tage – Læring skal være alt andet end passiv modtagelse af information. Læring skal være en sport for hjernen. Læringen fremmes, 2 udgangspunkt i det, man har, og udtænke, hvordan man kan udvikle det, sagde Kjeld Fredens. Temaarrangementer om skolereformen Kjeld Fredens anbefalede, at skolerne tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, kultur og kompetencer i udviklingen af den understøttende undervisning. Det bliver vigtigt at videndele og udveksle erfaringer – også med eksterne parter, der kan anskue organisationen udefra og tilføre ny viden. Det bliver også vigtigt at få drøftet, hvordan man kan afvikle noget af ”det gamle”, så der skabes tid til at udvikle nyt. Forsøg på Herningvej Skole ”En varieret skoledag – den praktisk-musiske dimension som vejen til styrkelse af sprog og læring i folkeskolen”. Med denne projektbeskrivelse og midler fra Undervisningsministeriets pulje til afprøvning af understøttende undervisning har Herningvej Skole her i foråret undersøgt, hvordan en længere skoledag kan tage sig ud, og om kreative udfoldelser og motion kan understøtte læringen. Et andet mål med projektet har været at afprøve samarbejdsformer med forskellige eksterne parter. Ved temaarrangementet i Nørresundby Idrætscenter fortalte skoleleder René Knudsen, indskolingsleder Maiken Andreasen og Indskolingsleder Maiken Irming Andreasen, skoleleder René Knudsen og Jacob Libak Hansen, leder af FC Herningvej, fortalte om Herningvej Skoles forsøgsprojekt med en længere og varieret skoledag. Fritidscenter Herningvejs leder Jacob Libak Hansen om projektet, der omfattede alle elever, bortset fra 9. årgang. I ni uger havde årgan- sikres, at de eksterne parters undervisning understøtter lærernes gene 3-5 lektioner ugentligt med bl.a. sang, drama, musik, stomp, undervisning. Drøftelserne har medført, at samarbejdet med eks- skak, ergoterapi, billedskole og bevægelsesaktiviteter som f.eks. terne parter fremover skal tage udgangspunkt i, hvad lærere og cross-fit, brydning, sjipning, hip-hop og breakdance. pædagoger ønsker understøttet i undervisningen. Når målene Der deltog 5 lærere, 17 pædagoger, 6 eksterne medarbejdere fra fritidscentret og 12 ”ukendte” eksterne undervisere i projek- med de understøttende aktiviteter er fastlagt, vil skolen vurdere, hvilke eksterne parter der kan understøtte målet. tet, som blev evalueret gennem samtaler med forældre, udvalgte elever og in- og eksterne medarbejdere. Varierede læringsformer Evalueringen viste, at de praktisk-musiske aktiviteter virker Skoleforvaltningen har nedsat otte temagrupper, der har arbejdet understøttende for sprog og læring. Den viste også, at eleverne med skolereformen. Skoleleder Wagner Foldberg er formand for gerne vil have en længere skoledag, hvis de oplever undervisnin- gruppen, der har arbejdet med understøttende undervisning. gen spændende og givende. Relationen mellem underviserne og Inden Kjeld Fredens og medarbejderne fra Herningvej Skole ind- eleverne er afgørende for elevernes interesse, ligesom det er vig- tog talerstolen, havde Wagner Foldberg kort redegjort for refor- tigt at opstille faglige mål til de eksterne deltagere. mens rammer og tanker bag den understøttende undervisning. Skolen har efterfølgende drøftet, hvordan det i højere grad kan Wagner Foldberg forklarede bl.a., at den understøttende under- Den praktisk-musiske dimension var bærende i Herningvej Skoles projekt, der involverede eksterne aktører fra bl.a. fritidscentret og Aalborg Kulturskole. 3 Temaarrangementer om skolereformen visning skal præsentere eleverne for varierede, differentierede og gerne mere praksisorienterede læringsformer, der kan være med Ideer på Playtool.dk til at understøtte undervisningsparatheden. Foruden daglig bevægelse og motion indgår lektiehjælp og elevpauser i tiden til understøttende undervisning. I Aalborg Kommune er det besluttet, at 10 procent af undervisningen skal varetages af eksterne parter, mens den øvrige del af den understøttende undervisning skal søges delt ligeligt mellem lærere og pædagoger. Skolerne får tilført midler til at honorere Som følge af skolereformen er Aalborg Kommunes hjemmeside Playtool.dk under kraftig udbygning. De hidtidige ideer til aktiviteter i idrætsundervisningen suppleres nu løbende med ideer til understøttende undervisning i form af motions- og bevægelsesaktiviteter og samarbejder med det lokale kulturog erhvervsliv. eksterne parter. Det er skolebestyrelsen, der skal udarbejde principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning. Skoleledelsen og den understøttende undervisning. I Aalborg Kommune har har ansvaret for, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte Skoleudvalget besluttet at evaluere den nye skoledag i foråret 2016. Find trekanter i skolegården Skoleleder Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, opfordrede lærere og pædagoger til at genopdage skolen, da Skoleforvaltningen satte fokus på motion og bevægelse i undervisningen. På Bellahøj Skole i København er der etableret en atletikløbebane ved indgangen til skolen, og ringetonen er erstattet af en jubellyd fra sportens verden. Disse og flere andre utraditionelle tiltag har styrket skolens idrætsprofil og stimuleret elevernes interesse for motion og bevægelse. Men meget mindre kan gøre det. Det behøver ikke at være raketvidenskab at få motion og bevægelse ind i undervisningen. Det fastslog skoleleder og cand. mag i idræt Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, København, ved Skoleforvaltningens temaeftermiddag om motion og bevægelse. Morten Østergaard Jensen har i en årrække arbejdet aktivt på at få mere bevægelse ind i elevernes skoledag. Nørre Fælled Skole er en idrætsprofilskole, og det samme er Bellahøj Skole, hvor han tidligere var ansat. Hans erfaring er, at det i høj grad handler om at betragte undervisningen og skolens rammer med nye briller. Bygninger og omgivelser skal genopdages og bruges aktivt i undervisningen. Eleverne kan eksempelvis lede efter trekanter og rektangler rundt i skolegården. De kan hinke tal, og de kan gå ned til søen i Morten Østergaard Jensen demonstrerede, at en skumterning er god at kaste stedet for at læse om den. De kan løbe om kap eller hoppe på ét med, når der skal slås tal i matematik. 4 Temaarrangementer om skolereformen Hvem kommer hurtigst hen og klasker på det rigtige ord? En fluesmækker kan få både pulsen og humøret i vejret. ben i den lange gang, hvor det tidligere var forbudt at løbe. For Klask med fluesmækkeren hvorfor ikke bruge gangen til løb? Morten Østergaard Jensen havde medbragt et udvalg af materialer til motions- og bevægelsesaktiviteter. Der var indkøbte mate- Brug de ubrugte områder rialer i form af bl.a. tæpper, kegler og terninger til matematik og – På Bellahøj Skole havde vi en aula, som eleverne ikke måtte dansk, men der var også hjemmelavede opgavekort, snore og opholde sig i. Det medførte, at de uvorne drenge altid søgte der- sågar fluesmækkere. ind for at lave ballade. Vi besluttede at lydisolere de omkringlig- Morten Østergaard Jensen opfordrede tilhørerne til at afprøve, gende klasselokaler og forsyne aulaen med bordtennisbord, hvordan en simpel fluesmækker kan få pulsen i vejret og give sved bænke og et gulv med idrætsstreger. Nu er aulaen det mest på panden. To sedler, hvor der var skrevet henholdsvis navneord attraktive rum på skolen. Nogle elever møder før skoletid for at og tillægsord, skulle lægges på et bord. To duellerende deltagere spille bordtennis, der er altid aktivitet i aulaen i frikvartererne, og placerede sig tre-fire meter fra bordet. En tredje deltager læste lærerne kan booke den til bevægelsesaktiviteter. ord op, og det handlede nu om at være hurtigst til at løbe hen og – Mange skoler har rum og gange, der stort set ikke bruges, men som sagtens kan anvendes til aktiviteter. Bevægelse skaber glæde. smække på den rigtige seddel. Ude på skolerne kan sedlerne også lægges på gulvet i klasse- Vi kan se, at hærværket stort set forsvinder i de områder, der åbnes værelset eller klistres op på en væg. Der kan smækkes på ord i op for bevægelse. Vi kan se, at bevægelse styrker elevernes trivsel sprogfagene, ligesom der f.eks. kan laves sedler med resultater, som og motivation til læring, sagde Morten Østergaard Jensen. eleverne skal løbe hen til i matematiktimerne. Morten Østergaard havde også medbragt andre opgaver til tilhørerne. I grupper på fire Hvordan får vi dannet en retvinklet trekant? En trapez og et rektangel? Man kan arbejde med matematik på mange måder. 5 Temaarrangementer om skolereformen Materialerne fra Nørre Fælled Skole blev testet flittigt. Her er der gang i svære hop på bogstavtæppet. skulle de f.eks. danne trekanter, cirkler, kvadrater, trapezer og andre rer af at indlede dagen med en løbetur. Andre elever med særlige geometriske former med en snor. forudsætninger profiterer af hård fysisk træning, og i modtageklasserne har bevægelse vist sig at være et fælles sprog, som kan Samlemapper og bevægelsesskabe rykke eleverne meget. Morten Østergaard Jensen foreslog lærere og pædagoger at hente ideer til aktiviteter i fagene på hjemmesider som Dansk Skoleidræts dannelses- og kulturaspektet ”Sæt skolen i bevægelse” og i København Kommunes kompendie Efter Morten Østergaard Jensens indlæg fortalte Katja Kjær Rask, ”Motion i klassen”. Hjemmesiderne kan nås via link på Aalborg daværende konst. skoleleder på Tornhøjskolen, og skolens sund- Kommunes playtool.dk, hvor der også er mange øvelser og ideer til hedsambassadør Lars Bonde om Tornhøjskolens arbejde med bevægelsesaktiviteter i undervisningen. motion og bevægelse. Tornhøjskolen blev idrætsprofilskole ved Morten Østergaard Jensen anbefalede tilhørerne at printe øvel- indgangen til dette skoleår og har sideløbende med tilrette- ser og opgaver ud og samle dem i idemapper, så flere lærere og læggelse af ekstra idrætslektioner fokuseret på at få bevægelse pædagoger kan benytte mapperne og tilføje nye ideer. Mapper og ind i fagene. diverse bevægelsesmaterialer kan med fordel opbevares i særlige Katja Kjær Rask og Lars Bonde foreslog tilhørerne at begynde bevægelsesskabe i de forskellige afdelinger. Erfaringen på Nørre med enkle bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Man kan f.eks. Fælled Skole er således, at det er vigtigt, at bevægelsesmaterialer- dele klassen i tre områder, som eleverne skal placere sig i, alt efter ne er let tilgængelige for lærere og pædagoger, og at materialerne om der læses et navneord, et tillægsord eller et udsagnsord op. I en ikke blandes sammen med materialerne til idrætsundervisningen. anden øvelse kan eleverne slå med en terning og løse den opgave, – Bevægelsesskabene gør det enkelt for lærerne at hente inspi- der hører til slaget – det kan være at gå krabbegang eller hoppe på ration. Det kan være svært og grænseoverskridende for nogle et ben rundt i klassen. Man kan også lave små brain breaks, hvor ele- medarbejdere at arrangere aktiviteter. På Nørre Fælled Skole har verne klapper hænderne sammen to og to: venstre-højre-hop, ven- vi hjulpet hinanden i gang. Nogle gange er to klasser gået sammen stre-hop-højre-hop osv. om aktiviteter. Næste skoleår er det tanken, at eleverne på Tornhøjskolen skal – Planlægningen af aktiviteterne har affødt gode didaktiske have et bånd med 20 minutters bevægelse og leg hver dag foru- drøftelser. Det er vigtigt, at målene og de didaktiske overvejelser den bevægelsesaktiviteterne i fagene og de to x to idrætslektio- styrer, hvad det er for aktiviteter og øvelser, der skal i spil. Nu er vi ner om ugen. Skolen vil også arbejde videre med det dannelses- nået så langt, at teamene aftaler for en periode, hvem der gør og sundhedsmæssige perspektiv i bestræbelserne på at få idræt hvad. Det har bredt ansvaret meget mere ud. ind i elevernes hverdag. Fra dette skoleårs start er skoleboden Morten Østergaard Jensen anbefalede, at teamene også får eksempelvis blevet opgraderet samtidig med, at et forbud om at drøftet og beskrevet specifikke pædagogiske opgaver. På Nørre forlade skolen har sat en stopper for køb af usund mad og slik i Fælled Skole har det f.eks. vist sig, at nogle diagnosebørn profite- Tornhøjcentret. 6 Temaarrangementer om skolereformen Hvad skal vi lære? Læringsmålene er omdrejningspunktet i de nye Fælles Mål, som skolerne skal arbejde efter fra august 2015. Elevernes læringsmål er i fokus i folkeskolereformen og dermed i de nye forenklede Fælles Mål, der har været under udarbejdelse i ministeriet i et års tid. Fra skoleåret 2015-16 skal skolerne arbejde efter de nye mål, men på Sofiendalskolen er medarbejderne allerede begyndt at ”øve sig” i at styrke læringsmålene i undervisningen. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om læringsmål og evaluering fortalte konst. viceskoleleder Kristine Schmelling Jørgensen, at øvelsen i høj grad går ud på at tænke ”hvad skal vi lære” i stedet for ”hvad skal vi lave”, når undervisningen tilrettelægges. Med fagudvalgene for dansk 1, dansk 2, sprog, matematik og naturfag som primus motorer er der holdt møder, hvor medarbejderne har drøftet taksonomier i fagene og formuleret konkrete læringsmål for eksemplariske undervisningsforløb af to-tre ugers varighed. De foreløbige erfaringer med arbejdet med læringsmålene er, at det tager tid at udarbejde de faglige mål, men at målene er Lektor Bodil Nielsen konstaterede, at læringsmålene i høj grad kommer til at meget brugbare, ikke kun i undervisningen og evalueringen, men styre valget af emner. også ved skole-hjem-samtaler og elevsamtaler. Teamene videndeler løbende og udveksler erfaringer om forløb, men der stilles Fra adfærdsledelse til læringsledelse ikke krav om, at de anvender bestemte modeller og taksonomier Bodil Nielsen fastslog, at skolereformen forskyder vægtningen af ved målopstillingerne. undervisningen. I de nye Fælles Mål præciseres det i høj grad, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige som muligt, mens det Tydelige læringsmål sociale element også vægtes højt i de gældende Fælles Mål. Sofiendalskolen har trukket på ph.d. og lektor Bodil Nielsen, Hvor der tidligere har været fokus på klasseledelse forstået som Professionshøjskolen UCC, i arbejdet med at opstille læringsmål. adfærdsledelse, vil klasseledelse fremover handle om læringsledel- Bodil Nielsen deltog i temaeftermiddagen med et oplæg, der se, konstaterede Bodil Nielsen. De faglige mål skal omsættes til mål fokuserede på de forandringer, som skolereformen og de nye for undervisningsforløb. Der skal tænkes i faglig progression for Fælles Mål vil medføre i undervisningen. skoleåret, og bredere undervisningsmål for længere perioder skal Bodil Nielsen fandt det positivt, at eleverne skal præsenteres erstattes af præcise, evaluerbare mål for afgrænsede perioder. for tydelige læringsmål, da elever beviseligt lærer mere, når de Hvor der i dag ofte tages udgangspunkt i emner og aktiviteter, kender målet med det, de laver. Elever fra socialt svage hjem har som fanger og motiver eleverne, skal der fremover tages især behov for at få tydeliggjort målet med undervisningen, lige- udgangspunkt i, hvilke emner der er egnede til at opfylde det fag- som de generelt har sværere ved at nå skolens mål end elever fra lige mål med et forløb. Læringsmålene bliver styrende for valget socialt stærke hjem. Derfor anbefalede Bodil Nielsen, at skolerne af emner. fokuserer på, hvordan de kan tilgodese elever med særlige sociale udfordringer. – Der vil være en smule ”kill your darlings” over det, konstaterede Bodil Nielsen og nævnte gys og gru som eksempel på et 7 Temaarrangementer om skolereformen Læringskonsulent Klaus Fink fortalte, at de nye Fælles Mål bliver et planlæg- Alle temarrangementer bød på afsluttende erfaringsudveklinger ved bordene. ningsredskab med konkrete kompetencemål for årgangene. Deltagerne skulle bl.a. udfylde et postkort til deres skole med forslag og ideer til det videre arbejde med temaet. populært emne. Mange lærere underviser i gys og gru med genren som udgangspunkt. Nu må lærerne ”regne baglæns” og overveje, om gys og gru er didaktisk velegnet til at opfylde det faglige mål med forløbet. Kompetencemål Undervisningsministeriet har samlet et korps på 72 konsulenter, der de næste tre år tilbyder skolerne hjælp til at implementere folkeskolereformen. Ved temaarrangementet fortalte læringskonsulent Klaus Fink om de nye Fælles Mål, som han har været med til at udarbejde. Målene forventes offentliggjort på ministeriets nye læringsportal EMU i august 2014. Formålet med de nye Fælles Mål er at forenkle og præcisere læringsmålene, så de kan fungere som planlægningsredskab i undervisningen. De fremrykkede sprogfag, madkundskab, håndværk & design, valgfaget medier og det obligatoriske emne uddannelse og job skal anvende de nye Fælles Mål fra skoleårets start, mens de øvrige først skal anvendes fra skoleåret 2015-2016. Skolerne kan dog søge om at lov til at bruge målene fra 2014-1025. De nye Fælles Mål er kompetencemål med underliggende videns- og færdighedsmål. Hvert fag har typisk to-fire kompetencemål, der dækker to-tre årgange. Når man klikker på et kompetenceområde, eksempelvis algebra i matematik, kan man se de underliggende videns- og færdighedsmål, der skal sikre, at eleven opnår kompetencerne. Målene vil blive ledsaget af vejledninger og fagspecifikt materiale med eksemplariske undervisningsforløb og eksempler på elevmål. Vejledningerne bliver dynamiske, så der løbende kan tages nye emner ind, og der vil være opgaver, der kan bruges til at evaluere målopfyldelsen. På uvm.dk er det muligt at se eksempler på målene i dansk og I den nye læringsportal vil man umiddelbart kunne klikke fra et kompetencemål matematik på den kommende læringsportal. Skriv Fælles Mål i til underliggende sider med videns- og færdighedsmål, vejledninger, undervis- søgefeltet. ningsforløb og opgaver til evaluering af forløbene. 8 Temaarrangementer om skolereformen Skolen som spejl af samfundet Hvilke forventninger har skolen og omverdenen til den åbne skole? Hvad skal samarbejdet tilføre undervisningen? der kom mange spændende bud ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole. Man skal ikke spørge børn, hvad de vil være, når de bliver store. Man skal spørge, hvad de vil være dygtige til. Jobs og fag forsvinder, og derfor er det heller ikke nok, at børnene er fagligt dygtige. Hvis de skal klare sig i fremtiden, skal de også være dygtige til at visualisere og tænke nyt og kreativt. Opfindsomhed bliver fremtidens valuta. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på. Ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole gik fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator, på talerstolen med et underholdende og tankevækkende foredrag om fremtidens trends i relation til fremtidens folkeskole. Anne Skare Nielsen fastslog, at fremtiden tilhører de dygtige. Derfor skal skolen først og fremmest give eleverne en basis, der sætter dem i stand til at lære, aflære og genlære gennem hele livet. En anden vigtig egenskab for eleverne bliver at kunne indgå aktivt i dedikerede fællesskaber. Tendensen er, at vi går fra servi- Iværksætteri bliver den globale måde at leve på, fastslog fremtidsforsker Anne cering mod aktivering, hvor man tager aktivt del i egen tilværelse. Skare Nielsen. Fra planer, der forældes hurtigt, til principper, der er mere operative. Fra professionstænkning, hvor man vogter over sit fag, til Lone Broberg, HR-direktør på Alfa Laval, har i flere år samar- professionalisme, hvor man har drivet til hele tiden at udvikle sig. bejdet med lokale skoler om praktik og virksomhedsbesøg. Som repræsentant for ”aftagerne” forklarede hun, at samarbejdet hid- de gammeldags færdigheder til har været personbaseret og mere eller mindre båret af tilfæl- Anne Skare Nielsen anbefalede skolerne at arbejde med elever- dighed. Hun efterlyste et mere kvalificeret samarbejde, hvor sko- nes vedholdenhed. Børn er vant til lynhurtigt at kunne google sig ler og virksomhed dykker dybere ned i, hvad de kan bruge hinan- til alt, og de overdænges med klip og videoer med folk, som er den til. dygtige til alt muligt. Der er behov for at tydeliggøre, at alle star- – På Alfa Laval kan vi tilbyde skolerne et samarbejde med en ter som nybegyndere, og at man skal øve sig for at blive god. Som højteknologisk, global virksomhed med 1769 medarbejdere, heraf kontrast til alt det ”hurtige” slog hun til lyd for, at børnene også 411 medarbejdere midt i Aalborg. Vores område – udvikling og stifter bekendtskab med gammeldags basale færdigheder som produktion inden for energi, sikkerhed og miljø – er ikke et områ- f.eks. at tænde lejrbål og anlægge haver på skolen. de, som eleverne typisk kender, sagde Lone Broberg. Skolen skal spejle samfundet, og Anne Skare Nielsen foreslog, – Skolerne skal levere ”råvarer” til videre forarbejdning hos os, og at der trækkes kraftigt på forældrene i arbejdet med den åbne vi har brug for dygtige medarbejdere. Men de unge er ikke kun i kon- skole. En mulighed kunne være at udarbejde kataloger, hvor kurrence med andre nordjyske unge. De er i konkurrence med unge forældrene kan byde ind med temaer, de kan bidrage med. fra hele verden, for vi behøver ikke at sidde samme sted. Behov for koncepter mer for udvikling af samarbejde erhvervsliv og skoler imellem. Temaaftenen havde deltagelse af godt 300 repræsentanter fra Derfor ærgrede det hende, at mange skolebestyrelser ikke ønsker skolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. Kommunen at trække erhvervslivet ind bestyrelsen. Lone Broberg nævnte skolebestyrelserne som oplagte forum- har besluttet, at 10 procent af den understøttende undervisning –Vi har et helt nyt test- og træningscenter til 20 mio. kr., hvor skal forestås af eksterne parter, og forvaltningens ønske med eleverne kan arbejde med projektforløb. Vi kan også komme ud på arrangementet var at få indspark til, hvordan skolerne kan åbne skolerne som gæstelærere, men vi skal have ændret tankegangen. sig mod samfundet og lukke det omgivende samfund ind med Vi skal væk fra, at det kun handler om, hvad virksomheden kan til- understøttende aktiviteter. byde skolen. Der skal være kvalitet og faste rammer i samarbej- 9 Temaarrangementer om skolereformen det. Eleverne skal kunne bruge det, de har lært, sagde Lone Broberg og foreslog, at der blev udviklet et koncept, som andre virksomheder også kan bruge i samarbejdet med skolerne. Interessefællesskaber Det lokale foreningsliv bliver en vigtig medspiller i den understøttende undervisning. I Aalborg er der ca. 500 foreninger, der er godkendt af Folkeoplysningsforbundet. Hertil kommer forskellige aftenskoler. Med det store antal foreninger konstaterede Susan Roulund, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund og SIFA, at der burde være basis for at etablere mange gode samarbejder mellem foreningerne og skolerne. – I foreningerne får man en grundlæg- HR-direktør Lone Broberg anbefalede, at der udvikles et koncept, som kan kvalificere samarbejdet mellem skoler og virksomheder. gende forståelse for dannelse og demokrati. Foreningerne er interessefælleskaber båret af ildsjæle, som kan motivere eleverne med praktisk betonede aktiviteter. Eleverne oplever, at man kan blive dygtig, når man øver sig. De får lært at øve sig og får succesoplevelser af mestringen, sagde Susan Roulund. Susan Roulund anbefalede skolerne at lægge ud med at kontakte foreningerne i nærmiljøet. Foreningerne ved, at de kan modtage honorar, når de leverer kvalitet, og mange foreninger er interesserede i et samarbejde. – Foreningerne kan deltage i 45 minutters daglig motion, de kan stille med undervisningsassistenter, medvirke i introforløb og deltage i faglige forløb – eksempelvis med et karateforløb, når klassen Oplæggene gav anledning til mange gode drøftelser blandt de 300 repræsentanter fra skolebestyrelser, arbejder med Japan. Mulighederne er foreninger og kultur- og erhvervsliv. mange, men der er behov for struktur og organisering, så man ved, hvem der gør så de kommer ind i skemaer og læringsfor- hvad hvornår. En foreningsrepræsentant i løb, og der ikke ”bare” bliver tale om et virk- – Vi vil bakke skolebestyrelserne op i skolebestyrelsen vil sikkert kunne gøre tin- somhedsbesøg. Vi skal arbejde med at arbejdet, så vi kan komme i gang og få nogle gene lettere, sagde Susan Roulund. skabe mening i at bringe den åbne skole succeser frem, fastslog Martin Østergaard ind i skolen. Den åbne skole skal blive en Christensen. naturlig del af hverdagen. Skal give mening Direktør Martin Østergaard Christensen udtrykte enighed med oplægholdernes betragtninger, da han rundede aftenen af. – Den åbne skole er ikke et mål i sig selv. Vi skal have systematiseret samarbejderne, 10 Se slides fra temamøderne Skoleforvaltningen har samlet oplægholdernes slides fra temaarrangementerne om den åbne skole, motion og bevægelse, understøttende undervisning og læringsmål. Se www.aalborg.dk/folkeskolereform Temaarrangementer om skolereformen En fantastisk skole der blev udklækket tusindvis af gode ideer til den nye skoledag, da op mod 200 elevrådsmedlemmer i Skoleområde Nord var samlet til elevcamp på Vestbjerg Skole. inddraget mere aktivt i reformarbejdet og fælde deres egne ideer på små post-it-sed- få deres ønsker og forslag til den nye ler. Derefter skulle de udveksle ideer, brain- skoledag frem i lyset. Forud for arrange- storme sammen og udvælge de bedste mentet havde elevrådene fra initiativgrup- ideer til et fælles dokument. Ideerne skulle pen bl.a. været rundt i alle klasser for at også indarbejdes i en planche med deres opsamle ideer. De havde udarbejdet bud på en fantastisk skole. oplæg, lavet invitationer og deltaget i til- Til sidst skulle repræsentanter fra grup- Rådmand Tina French Nielsen bød vel- rettelæggelsen af campen, der blev styret perne fremlægge deres plancher med kommen, og direktør Martin Østergaard af lærerne Charlotte Haaber og Carsten ideer i en idekarrusel, hvor eleverne gik Christensen og skolechef Jakob Rytters- Hermansen fra ”det skæve rum” på Meller- rundt ved forskellige stationer i hallen og gaard kom også med oplæg, da små 200 vangskolen. hørte på oplæggene. Sekretærerne filme- elevrådsmedlemmer fra Skoleområde de oplæggene på iPads til senere videre- Nord var samlet til fem timers elevcamp i Tre idefabrikker Vestbjerghallen for at udvikle ideer til ”den Fordelt i 20 grupper skulle eleverne igen- fantastiske skole”. nem tre idefabrikker med problemstillin- Utallige ideer formidling til deltagerne. Elevcampen var arrangeret af en initiativ- ger fra skolereformen. Hver gruppe havde Ideerne til den fantastiske skole var utalli- gruppe bestående af skoleledere, kontakt- en ”tavs” lærer tilknyttet som sekretær i ge og mangeartede. Campdeltagerne lærere og repræsentanter fra elevrådene idefabrikkerne, hvor der skulle udtænkes mente bl.a., at en god og varieret skoledag på Løvvangskolen, Vestbjerg Skole og ideer til en god og varieret skoledag, skal byde på mere gruppearbejde, hygge- Vadum Skole i samarbejde med konsulen- bevægelse og motion samt understøtten- rum, gratis mad, hjælp til problemer, større ter fra Skoleforvaltningen. de undervisning. klasselokaler, snackautomater på gangen, Målet med campen var at få elevrådene I hver idefabrik skulle eleverne først ned- fælles læsning, flere projektuger, bedre 11 Temaarrangementer om skolereformen legepladser, blødere stole, motiverede høvdingebold, udendørs fitness, pudekam- får besøg af sygeplejersker, læger, hem- lærere, mere sport, niveaudeling, mere for- pe, sækkeløb, yoga, gåture og dans. Når melige agenter og andre personer med dybelse, sommerfester og øget fokus på det kommer til understøttende undervis- spændende uddannelser. mobning. ning, foreslår eleverne bl.a., at der samar- Ideerne fra dagen er samlet i et katalog, Af motions- og bevægelsesaktiviteter bejdes med kulturskole og frivillige fore- der vil blive videreformidlet til skolerne og blev der foreslået alt fra curling, svømning, ninger, at der arrangeres udflugter til skov, Skoleforvaltningen. gps-løb, skattejagt og zumobrydning til strand, museer og teatre, og at klasserne SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen • Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) , Afdelingen for Skoler • Journalist Tinka Brøndum • Foto: Marianne Andersen m.fl. • Layout: Grafiker Lise Særker • Forslag mailes til [email protected] • Næste blad udkommer august 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade 8 • 9400 Nørresundby • Tlf. 99 31 41 00 • www.aalborgkommune.dk • [email protected]
© Copyright 2024