1. No category

Københavns kommune, Socialforvaltningen
Fagligt etikgrundlag
CenterCampo
CenterCampo
20-08-2013
Fagligt etikgrundlag i CenterCampo
Opbygning af det faglige etikgrundlag
Det faglige etikgrundlag skal ruste medarbejderne i CenterCampo til at arbejde med etisk refleksion som
redskab i dagligdagen. Derfor er det faglige etikgrundlag bygget op på den måde, at det først forklares,
hvorfor vi arbejder med etik i CenterCampo. På baggrund af temadage, konferencen om etik og faglighed
og etiknetværkets drøftelser er der udarbejdet en række etiske retningslinjer med hensigtserklæringer om,
hvordan medarbejderne i CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Derefter beskriver vi,
hvordan vi implementerer den etiske metode i praksis i CenterCampo. Afslutningsvis beskrives den etiske
metode, det teoretiske grundlag og de fire etiske principper.
De 3 bilag beskriver helt konkrete metoder til etisk refleksion i en medarbejdergruppe.
Indhold
Fagligt etikgrundlag i CenterCampo .................................................................................................................. 1
Opbygning af det faglige etikgrundlag .......................................................................................................... 2
Hvorfor et fagligt etikgrundlag? .................................................................................................................... 3
Det faglige etikgrundlag: ........................................................................................................................... 3
De fire etiske principper ............................................................................................................................ 3
Etiske retningslinjer ....................................................................................................................................... 4
Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper: .................................................................... 4
Medarbejdernes grænser og beboernes behov ........................................................................................ 5
Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov ......................................................................................... 6
Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo? ............................................................... 7
Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde .................................................................................. 7
Den etiske metode......................................................................................................................................... 8
Hvad er den etiske metode?...................................................................................................................... 8
De etiske teorier ........................................................................................................................................ 8
De fire etiske principper ............................................................................................................................ 8
Bilag 1: skema til principøvelse ....................................................................................................................... 10
Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper ............................................................... 12
Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis...................................... 14
Stjerneøvelsen ......................................................................................................................................... 14
Navigationsøvelse .................................................................................................................................... 15
Principspotting øvelse ............................................................................................................................. 16
2
Hvorfor et fagligt etikgrundlag?
Formålet med det faglige etikgrundlag er at give medarbejderne i CenterCampo redskaberne til at kunne
arbejde med etisk refleksion i deres daglige arbejde med beboerne. Den etiske refleksion skal sikre
kvaliteten af det pædagogiske arbejde til gavn for beboerne.
Det faglige etikgrundlag:
Anerkender, at medarbejdernes ansvarstagen i relationen til beboerne skaber paradokser og
dilemmaer i deres arbejdsliv, som det er en central del af deres arbejdsopgave at løse.
Definerer etiske retningslinjer, der er handlingsanvisende i hverdagen.
Giver medarbejderne konkrete metoder og et fælles sprog, der kan bruges som værktøjer til den
etiske refleksion.
Gennem etisk refleksion og dialog over de fire principper i skemaet nedenfor, kan medarbejderne
kontinuerligt reflektere over og være i dialog om de dilemmaer og den kompleksitet, de møder i deres
daglige praksis. På den måde kvalificeres den pædagogiske tilgang til beboerne, hvilket understøtter
beboerens udvikling og livskvalitet.
De fire etiske principper
Respekt for selvbestemmelse – Handler om det
enkelte menneskes mulighed for og evne til at
udtrykke egne ønsker og mål.
Hensyn til integritet – Handler om, at alle
mennesker har en urørlighedszone, der ikke må
krænkes.
Agtelse for værdighed – Handler om at anerkende
mennesket som uerstatteligt og uendeligt
værdifuldt.
Omsorg for det sårbare – Handler om, at vi er
gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare.
Det faglige etikgrundlag er CenterCampos måde at gøre Københavns Kommunes værdigrundlag om
respekt, ligeværdighed, dialog og tillid til praksis.
3
Etiske retningslinjer
De etiske retningslinjer beskriver en række hensigtserklæringer om, hvordan medarbejderne i
CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Retningslinjerne konkretiserer, hvordan den etiske
metode i praksis kan bruges til at skabe øget refleksion i arbejdet med beboerne. 1 De etiske retningslinjer
er konkret handlingsanvisende for det pædagogiske omkring de fire etiske principper.
Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper:
Selvbestemmelse
1. Vi arbejder på, at beboeren tager mest mulig ansvar i eget liv, samtidig med at vi i respekt for
beboerens kompetencer og behov for omsorg motiverer og vejleder beboeren i at se andre
muligheder, i ydmyg anerkendelse af at vi ikke fuldt ud kan kende disse kompetencer.
Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende:
a. Informere beboerne om deres rettigheder.
b. Tale med beboerne om deres ansvar i eget liv. Ikke for at dømme dem, men så de muligvis
kan lære af deres handlinger.
c. Tage udgangspunkt i beboernes drømme og imødekomme dem gennem realistiske delmål.
d. Støtte beboeren i at mestre deres eget liv uden at fratage dem livets udfordringer.
e. Tage hensyn til beboerens selvbestemmelse, når vi yder omsorg for beboerne.
f. Være bevidst om vore egne, tilbuddets og samfundets normer og værdier, og at vi
formidler dem til beboerne på en måde, der gør beboeren bekendt med disse normer og
værdier uden at det bliver påtvunget beboeren at handle derefter.
Integritet
2. Vi arbejder i beboerens eget hjem med respekt for deres grænser, men er samtidig åbne for at gå i
dialog med beboeren om betydningen af disse grænser.
Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende:
a. Anerkende beboerens holdninger uden nødvendigvis at acceptere deres handlinger.
b. Være optaget af at forstå beboerens livsverden, familie, kultur og livshistorie og samtidig
være nysgerrige på de livsmønstre, der kan forekomme uhensigtsmæssige for beboerens
gode liv.
c. Være undersøgende på, hvad der giver livet mening, og hvad beboeren er stolt af.
d. Være rådgivende ud fra, hvad den enkelte har behov for.
e. Fungere som stødpude og oversættere mellem beboeren og omverdenen (f.eks.
lokalsamfund eller pårørende), så omverdenen ikke uden videre overskrider beboerens
grænser.
f. Understøtte beboernes inklusion i omverdenen, så de bliver en del af den verden, der
omgiver dem.
g. Sørge for, at inddragelse af pårørende sker under samtykke fra beboerne.
1
De etiske retningslinjer er skabt på baggrund af temadagene i efteråret 2012, konferencen om etik og faglighed samt
drøftelserne i etiknetværket og CenterMED.
4
Værdighed
3. Vi er nysgerrige på beboerens værdier, og forsøger i vores arbejde at tage udgangspunkt i disse.
Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende:
a. Vi tilstræber ligeværdighed, men vi er ikke ligestillede i relationen, og derfor bør vi være
bevidste om ikke at misbruge den magt vi har i relationen.
b. Med udgangspunkt i at alle er lige værdige, har alle ret til at være forskellige.
c. Møde beboeren fordomsfrit.
d. Være undersøgende på, hvad der skal til for at understøtte en interesse, som den enkelte
har.
e. Undersøge ”sandheder” om beboere, som udtrykkes af os selv eller vores kollegaer.
Omsorg
4. Vi arbejder på at skabe trygge rammer for beboeren, samtidig med at vi skaber rum til at beboeren
kan udvikle sig og afprøve nye sider af sig selv.
Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende:
a. Være opmærksom og aktivt lyttende på beboerens kropssprog og dagsform.
b. I den udstrækning beboeren ønsker det og det er muligt indenfor rammerne, skal man give
omsorg til beboeren, eller sørge for at de får den omsorg andetsteds.
c. Understøtte beboerne til at forstå eller rumme andre beboers ytringer og handlinger.
d. For nogle beboeres vedkommende skal vi ikke for enhver pris forhindre, at beboere
kommer i konflikter, bliver frustrerede eller oplever nederlag, da disse oplevelser er en del
af livet. Dog kan nogle beboere ikke umiddelbart lære af konflikter, frustrationer og
nederlag, og har derfor behov for særlig skærmning.
e. I helt særlige tilfælde kan hensynet til omsorgspligten vægte højere end selvbestemmelsen,
og her skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan vi løser dette etiske dilemma.
f. Tænker holistisk, så vi giver tid til refleksionen ved hjælp af de 4 etiske principper frem for
at tage hurtige beslutninger.
Medarbejdernes grænser og beboernes behov
Arbejdet med beboerne forudsætter, at medarbejderne i CenterCampo er ”etiske kamæleoner”, der er i
stand til at tilpasse sig beboerens behov. Nogle beboere har behov for tydelige rammer og struktur, andre
har behov for en høj grad af selvbestemmelse. Når medarbejderne arbejder med at imødekomme
beboernes behov, kan de stå i situationer, der på den ene eller anden måde er grænseoverskridende.
Beboernes adfærd kan også i sig selv være grænseoverskridende på grund af deres handicap og lignende.
I CenterCampo har vi respekt for medarbejderne grænser, samtidig med at vi er bevidste om, at de grænser
kan og vil blive overskredet på grund af arbejdets karakter. Af den grund er det vigtigt, at medarbejderne er
bevidste om deres egne grænser, også i de tilfælde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør, at de
overskrides. Det er her særligt vigtigt at debriefe de grænseoverskridende episoder med kolleger og
ledere2, samt at melde særligt grænseoverskridende episoder som arbejdsskader. Den etiske metode kan
også bruges som kollegial supervisionsmetode.
2
Se også CenterCampos retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold, trusler, mobning og chikane.
5
Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov
De etiske retningslinjer skal bidrage til at medarbejderne kan finde en balance mellem de gældende
retningslinjer vejledninger og instrukser, og individets rettigheder til at være ’herre i eget liv’. Som
medarbejder skal man kende og følge de gældende retningslinjer, vejledninger og instrukser, der gælder for
sundhedsområdet. Samtidig skal man respektere beboernes ønsker for det gode liv. Derfor skal man i
arbejdet med det hele menneske arbejde med en balance, hvor man respekterer beboerens
selvbestemmelse, samtidig med at man i det pædagogiske arbejde kontinuerligt og vedholdende med at
rådgive og motivere til et godt og sundt liv for beboeren.
I dette arbejde skal man tage udgangspunkt i beboerens motivation og værdier samt princippet om ”de
små skridt”.3 Succeskriteriet er således ikke nødvendigvis en slank beboer, men en beboer, der har ejerskab
for de beslutninger i hans liv, der på lang sigt kan føre til et sundere liv.
3
”De små skridt” er en sundhedsfremmende metode beskrevet af Per Brændgaard Mikkelsen i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen, hvor der sættes fokus på de små skridt på vejen mod en sundere livsstil. Et eksempel kan være, at
en beboer i stedet for at drikke fem colaer på en dag kan nøjes med at drikke tre cola light.
6
Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo?
Det er vores mål, at etisk refleksion og de etiske retningslinjer bliver en naturlig del af den faglige
værktøjskasse, man som medarbejder i CenterCampo har til rådighed, når man står i en dilemmasituation.
I 2012 har alle tilbud i CenterCampo lært den etiske metode og drøftet, hvordan den skal bruges hos dem,
på to temadage faciliteret af Etikos, v. Mette Madsen. De to temadage skaber sammen med konferencen
om etik og faglighed d. 7. december 2012 det fælles fundament, der bliver til dette faglige etikgrundlag.
Dette etikgrundlag formuleres i foråret 2013, og alle medarbejdere bliver inddraget i denne proces via
opfølgningsmøder v. Mette Madsen i foråret 2013.
I 2013 nedsættes desuden et etisk netværk, hvor der sidder repræsentanter fra alle tilbud i CenterCampo.
Deres opgave er at være etiske ambassadører lokalt og drøfte etiske dilemmaer med hinanden. De
modtager 4 dages etikambassadøruddannelse i efteråret 2013. Etiknetværket er et netværk, der
kontinuerligt vil arbejde på tværs af CenterCampo.
Etikambassadørerne skal sammen med afdelingslederne holde ilden i gang under den etiske refleksion. Dels
ved at den etiske refleksion over dilemmaer bliver et naturligt værktøj at tage frem, når man drøfter
beboernes liv på personalemøderne, dels ved at understøtte, at man bruger den etiske refleksion, hver
gang man står i en dilemmasituation i hverdagen. De etiske ambassadører er ansvarlige for at introducere
nye medarbejdere til den etiske metode. Afdelingslederne kan under MUS-samtaler og lignende spørge ind
til, hvordan medarbejderne anvender de etiske principper i dilemmasituationer.
Beboere og pårørende skal involveres i den etiske refleksion i CenterCampo. Det kan eksempelvis gøres
med en temaaften for pårørende sammen med det etiske netværk.
Etisk refleksion kan afspejles i den daglige dokumentation, eksempelvis ved at man i den daglige
dokumentation, forandringskompasset og de pædagogiske planer skriver, hvilke(t) princip(per) man har
valgt at vægte i arbejdet med beboerne. Derudover kan den etiske metode bruges til i
baggrundsbeskrivelser og den øvrige dokumentation at sætte ord på beboernes værdier og integritet.
Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde
Det er en grundforudsætning for det pædagogiske arbejde i CenterCampo, at man som medarbejder står i
paradoksale situationer, hvor det ikke er muligt at handle ”rigtigt”. Men handle skal man, fordi det
pædagogiske arbejdsliv består af en lang række øjeblikke sammen med beboerne, hvor der er
handlingspligt.
Når man er nødt til at handle, selvom der ikke findes entydigt rigtige valg at træffe, ender det med, at man
står i et dilemma. Man handler, og det har konsekvenser - man står med mange menneskers hjerte i sin
hånd - både beboernes og kollegernes.
Når man handler vælger man til - og fra. Den etiske refleksion gør det tydeligere, at alle valg har fravalg.
Det øger kompleksiteten. Man kan ikke altid rumme den kompleksitet. Men den etiske refleksion skal også
gøre det tydeligere, hvornår man skal være særligt opmærksom, og hvornår man i højere grad kan læne sig
op ad strukturer, dagligdag og vaner.
7
Den etiske metode
Hvad er den etiske metode?
Den etiske metode er en konkret måde at finde handlemuligheder, når man står i et etisk dilemma.
Man bliver som medarbejder bevidst om, at man ofte har flere handlemuligheder, end man umiddelbart
tror. Den etiske metode er med til at vise, at de forskellige handlemuligheder tilgodeser forskellige hensyn,
man tager til beboeren. Med den etiske metode bliver det tydeligt at eksempelvis hensyntagen til en
beboers sårbarhed ofte går ud over beboerens selvbestemmelse. Den etiske metode kan bruges af
medarbejdergrupper (f.eks. beboerteams og personalemøder) til at kortlægge handlemuligheder i en
dilemmasituation.
Selve metoden tager udgangspunkt i tre etiske teorier; nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, forklaret
nedenfor. Den etiske analyse af handlemuligheder bruger de fire etiske principper; respekt for
selvbestemmelse, respekt for integritet, respekt for sårbarhed og respekt for værdighed. Både de etiske
teorier og de etiske principper er en del af den samlede refleksionsramme, der kvalificerer beslutninger og
handlinger, samt til analyse og vurdering af etiske dilemmaer og udfordringer.
Se bilag 1, 2 og 3, hvor der er konkrete redskaber og beskrivelser af den etiske metode.
De etiske teorier
De tre teorier opsummerer tre forskellige etiske standpunkter, man kan have som menneske. Når man taler
om at en handling eller adfærd er etisk forsvarlig eller ej, taler man ofte ud fra en af tre etiske teorier. Med
den viden i hånden kan analysere sine egne og kollegers holdninger og handlinger i forbindelse med etiske
dilemmaer.
Nærhedsetik
I nærhedsetikken er det den andens behov, der påkalder en handling hos os. En påkaldelse, som vi reagerer
på med udgangspunkt i vores egne følelser og empati. Vi handler for at imødekomme behovet hos den
anden. Man tager ofte udgangspunkt i intuition, mavefornemmelse og følelser - "Jeg føler".
Pligtetik
I pligtetikken er det handlingen i sig selv, der kvalificerer, om man handler etisk rigtigt. Man bruger alene sin
fornuft til at vurdere om den handling man skal gennemføre, kan gøres til en almengyldig lov. Pligtetikken
hæver sig over det subjektive og inddrager love, regler og aftaler i vurderingen. Handlingen skal
fornuftsmæssigt, objektivt og uafhængigt af situationen kunne forsvares – "Jeg skal".
Konsekvensetik
I konsekvensetikken handler man rigtigt, hvis man tager udgangspunkt i handlingens konsekvenser. Her
bruger man igen sin fornuft, men formålet er at skabe størst mulig nytte og gavn for flest mennesker – "Jeg
handler frit i forhold til flertallets interesse".
De fire etiske principper
De fire etiske principper handler om de hensyn man tager i relationen til andre mennesker. Man handler
forskelligt, alt efter om man tager hensyn til en beboers selvbestemmelse eller sårbarhed. Se eksempel i
8
bilag 2. Som medarbejder i CenterCampo, med ansvar for beboere, er det særligt vigtigt at være bevidst om,
at man vælger til og vælger fra, når man arbejder med beboerne. De fire etiske principper og den etiske
metode kan være med til at brede paletten af holdninger, handlemuligheder, tilvalg og fravalg ud, så man
som medarbejdergruppe kan træffe informerede beslutninger.
Respekt for selvbestemmelse – Handler om det
enkelte menneskes mulighed for og evne til at
udtrykke egne ønsker og mål.
Hensyn til integritet – Handler om, at alle
mennesker har en urørlighedszone, der ikke må
krænkes.
Agtelse for værdighed – Handler om at anerkende
mennesket som uerstatteligt og uendeligt
værdifuldt.
Omsorg for det sårbare – Handler om, at vi er
gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare
Læs mere om, hvordan de fire etiske principper kan bruges i praksis i bilag 1, 2 og 3.
9
Bilag 1: skema til principøvelse
Selvbestemmelse
Integritet
Værdighed
Omsorg for
sårbarhed
Beboeren
Medarbejderen
Andre beboere
10
Pårørende
11
Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper
Nedenfor er et eksempel på, hvordan den etiske refleksion kan skabe et godt grundlag til at finde en mulig
handling på dilemmaet. I denne case udfoldes de mange aspekter og handlemuligheder, der gør sig
gældende i casen. Efter refleksionen har vi defineret en handlingsanvisning til løsning af den konkrete case.
Refleksionen er inddelt i tre interessenter; Knud, de andre beboere og medarbejdere.
Case: En beboer – Knud - der bor på et bosted, har en stor passion for at handle. Knud lægger ofte mærke
til, hvad andre folk giver udtryk for, at de gerne vil have. Observerer han en beboer, der ønsker sig en DVD
med ”far til fire”, køber Knud 5 af disse DVD’er og tilbyder en DVD til den beboer, der ytrede ønske om dette.
Dilemmaet i dette er, at de beboere, der får tilbudt forskellige genstande af Knud ikke altid er klar over om
det er en gave eller en handel. I andre tilfælde har beboerne svært ved at sige nej til Knuds tilbud og i nogle
tilfælde har beboerne ikke råd til at betale for produkterne. I dette konkrete dilemma har en beboer - Finn købt/fået en DVD, som han ikke kan betale. Knud har sat en seddel på Finns dør, hvor der står ”betal eller
dø”. Finn kan ikke betale, og personalet er bange for, at Knud kan blive voldelig, hvis de ikke mægler i
konflikten.
1. Knud - refleksioner over Knuds dilemmasituation
Selvbestemmelse: Knud har ret til at købe de DVD’er, som han har lyst til. Han har egentligt også ret til at
sælge produkterne til de beboere på bostedet, der har lyst til at købe dem. Der kan være nogle
begrænsninger i Knuds rettigheder, hvis han opsøger de andre beboere i deres private hjem og forsøger at
presse dem til at købe hans produkter. Knud har således ret til at sælge og købe, så længe han ikke opsøger
de andre beboere i deres private hjem og pådutter dem produkterne.
Integritet: Knud har en psykisk lidelse, som han får medicin for. Knud har som barn været meget
omsorgssvigtet og han har svært ved at vise empati for andres behov. Samtidig er Knud meget bevidst om
sine egne behov. Knud er meget bevidst om sine egne grænser, og kan reagere meget voldsomt, hvis de
bliver overskredet. Knud kan godt lære af sine erfaringer, hvis han oplever, at der er konsekvenser af hans
handlinger. Således har en politianmeldelse på grund af vold haft indflydelse på Knuds temperament.
Værdighed: Det er en vigtig værdi for Knud at være en handelsmand. Knud har en fantastisk evne til at se
andres materielle behov og forsøge at imødekomme dem. Knud kører to regnskaber, en for flasker og en
for sin handel, og han kan godt bruge flaskeregnskabet til oplevelser. Knud oplever således ikke kun glæde
ved at handle, men også ved at samle midler, så han kan komme på rejser eller andet.
Sårbarhed: Knud er sårbar, når hans temperament får ham ud i situationer, som han ikke kan styre. Han er
for eksempel blevet politianmeldt på grund af vold mod en medarbejder, og ligeledes blevet fyret på sit
arbejde.
Konklusion: hvad er godt for Knud?
Det er vigtigt for Knud, at han får lov at bruge sin evne til at handle. Samtidig er det vigtigt, at ikke ender i
situationer, hvor han bliver udadreagerende.
2. Finn
12
Selvbestemmelse: Finn er ikke umyndiggjort og har ret til at købe de produkter af Knud, som han har lyst
til. Samtidig har Finn svært ved at sige nej, og skal nogle gange have hjælp til at finde ud af, hvad han gerne
vil købe.
Integritet: Finn kan kognitivt have svært ved at lære af sine handlinger. Samtidig er Finn meget bevidst om
sine egne grænser og kan nemt føle sig forurettet og snydt. Finn var i det pågældende tilfælde ikke klar
over, om DVD’en fra Knud var en gave eller en handel.
Værdighed: Det er en vigtig værdi for Finn, at han selv kan bestemme over sine midler, men også at han
føler sig tryg i det fællesskab som han bor i.
Sårbarhed: Finn er sårbar, når han føler sig snydt. Finn er sårbar, når han bliver truet af de andre beboere.
Konklusion: hvad er godt Finn?
Det er vigtigt for Finn, at han selv kan bestemme om han vil købe noget fra Knud eller ej. Han vil profitere af
i højere grad at få en bevidsthed om, hvornår der er indgået en handel. Ligeledes har Finn brug for at lære
at sige fra overfor Knud, hvis der er noget, han ikke er sikker på, at han vil have. Finn har således brug for
hjælp til at forstå, hvornår noget er en handel og hvordan man kan sige fra.
3. Medarbejdere:
Selvbestemmelse: Personalet må ikke begrænse, hverken Knud i at sælge eller Finn i at købe, men de har
mulighed for at lave nogle retningslinjer for, hvordan der må købes og sælges på bostedet.
Integritet: Medarbejderne har fagligt til opgave at overveje, hvordan Knud og Finn kan udvikle sig til at
mestre disse ’handelssituationer’.
Værdighed: Medarbejderne skal passe på med at få en rolle som ’politimænd’ i forhold til de fastsatte
regler eller en inkassorolle i forhold til at indbringe penge for Knud.
Sårbarhed: Medarbejderne kan komme i en sårbar situation, når de mægler mellem Knud og de beboere,
der føler sig presset af Knud. Ligeledes kræver det en særlig tydelighed fra medarbejderne at arbejde
relationelt med Knud, og på den anden siden en tilgang, der tager hensyn til Finns sårbarhed i samme
mæglingssituation.
Konklusion: hvad skal medarbejderne gøre?
Medarbejderne skal arbejde på ikke at blive mellemmænd i Knuds handler. De skal samtidig sørge for ikke
at fratage beboerne mulighed for at lære af nederlag og succeser, når de handler med hinanden. Endelig
skal de undgå at blive politimænd for de retningslinjer, der bliver besluttet omkring handelsforholdene.
4. Handlingsanvisning ud fra refleksion:
Knud skal fortsat have lov til at opretholde sin handlevirksomhed på bostedet. Samtidig skal der for at
beskytte de andre beboere laves retningslinjer for, hvordan der må handles på bostedet. For at
medarbejderne ikke bliver ’politimænd’ for disse retningslinjer er det vigtigt, at det er beboerne selv, der
bestemmer disse retningslinjer. Det er en pædagogisk opgave for medarbejderne at facilitere beboernes
dialog omkring retningslinjerne på en måde (eksempelvis med tegninger eller fiktive cases), der tager
hensyn til beboernes kognitive kompetencer.
I forhold til de Knud og Finn er det pædagogisk muligt at arbejde med, hvordan Finn og Knud kan lære at
mestre disse handelssituationer selv i fremtiden.
13
Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis
Her beskrives 3 øvelser. Stjerneøvelsen, navigationsøvelsen og principspottingøvelsen. Det er metoder til at
lave etisk refleksion i personalegruppen i praksis.
Selvom etik er noget, som alle mennesker reflekterer over i deres liv og i deres relationer med andre
mennesker, så er det sjældent, at man kan overskue situationen i sin helhed. Det er her, at den etiske
metode er et effektivt redskab til at sætte dilemmaerne i system, således at de kan anskues i deres flere
dimensioner. Den etiske metode er dog ikke en nem metode, og den kræver træning og øvelse, for at den
kan blive en naturlig del af den enkeltes etiske refleksion. Nedenfor er tre forskellige øvelser beskrevet,
som kan bruges til at træne den etiske metode i praksis. Øvelserne kan bruges på forskellige cases og i
forskellige situationer til at sætte den etiske metode i spil på en måde, der øger refleksionen og sætter
mange handlemuligheder i spil.
Stjerneøvelsen
Stjerneøvelsen er god, når alle principperne skal i spil, og bruger samtidig kroppen og det fysiske rum. Den
kan give nye ideer og handlemuligheder i forhold til et bestemt dilemma. Øvelsen fungerer bedst med egne
dilemmaer og kan være rigtig god, når man gerne vil have inspiration angående et konkret dilemma fra sine
kollegaer. Metoden åbner op for refleksion, uden at en handling bliver dømt som rigtig eller forkert,
samtidig med at øvelsen sætter mange tanker i gang.
Beskrivelse af stjerneøvelsen
Først laver man en stjerne med 4 rum. I hvert af stjernens 4 rum lægger man et etisk princip. I midten ligger
det fælles dilemma, som alle er optaget af, og som alle sammen skal reflektere over.
De fire etiske principper:
Respekt for selvbestemmelse
Handler om det enkelte menneskes mulighed for og
evne til at udtrykke egne ønsker og mål.
Dilemma
Agtelse for værdighed
Handler om at anerkende mennesket som
uerstatteligt og uendeligt værdifuldt.
Hensyn til integritet
Handler om, at alle mennesker
har en urørlighedszone, der
ikke må krænkes.
Omsorg for det sårbare liv
Handler om, at vi er gensidigt
ansvarlige for at tage vare på
det sårbare
Aktørerne stiller sig i ét af de 4 rum, som indeholder et specifikt princip. Der kan stå mellem 2 og fem
deltagere ved hvert princip og diskutere dilemmaet med udgangspunkt i det princip, som de står i. For
eksempel, hvis man har stillet sig i integritetsprincippet, undersøger man sammen med de andre i det
princip, hvorledes integritetsprincippet er i spil i netop dette dilemma. Derudover er man opmærksom på,
hvilke handlemuligheder, der gør sig gældende, hvis man håndterer dilemmaet ud fra netop dette princip.
Målet er at nå rundt til alle 4 principper og dermed få undersøgt og reflekteret over dilemmaet ud fra alle 4
principper for til sidst at stille spørgsmålet om, hvilken læring turen rundt til de 4 principper har ført med
sig. Og hvad man er blevet opmærksom på undervejs.
14
Efterfølgende kan man diskutere i plenum, hvilket princip man især følte var på spil i dilemmaet, og hvilket
princip man ville lægge mest vægt på ved en beslutning.
Formålet med stjerneøvelsen
Formålet er at styrke den etiske refleksion og bevidsthed og herunder få kvalificeret håndteringen af de
daglige etiske dilemmaer. Samtidig giver man mulighed for at få forskellige vinkler på dilemmaet og styrker
dermed den undersøgende, reflekterende og undrende tilgang til den etiske faglighed. Man øver sig
samtidig i at få et fagligt metaperspektiv på dilemmaer, således at man hæver sig op over ”vi-plejertilgangen”. Derudover kan øvelsen gøre medarbejderne opmærksomme på, at man er optaget af forskellige
aspekter i et dilemma uden, at nogen nødvendigvis har ret.
Effekt af stjerneøvelsen
Effekten af øvelsen er, at vi sikrer og styrker den faglige kvalitet i arbejdet, idet øvelsen hjælper med at
udvikle en reflekterende tilgang til arbejdet og dermed til de etiske dilemmaer. Endvidere er effekten, at
man oplever, at der kan være flere måder at håndtere et dilemma på, som alle kan være lige etisk
forsvarlige.
Navigationsøvelse
Øvelsen kan bruges til at blive bevidst om eget fokus, samt hvilke principper medarbejderne vægter højest.
Man kan opleve på en arbejdsplads med tværfagligt personale, at nogle faggrupper har større præference
for et bestemt princip frem for et andet.
Beskrivelse af navigationsøvelsen
De 4 principper er placeret i hvert sit hjørne af rummet. Hvert princip har en planche med nøgleord, der
beskriver indholdet i det pågældende princip.
Deltagerne fordeler sig i 4 grupper – hver gruppe stiller sig ved et princip. Grupperne får ca. 10 minutter
ved hvert princip og drøfter med hinanden: Hvordan kalder dette princip på os i det daglige arbejde?
Hvordan oplever vi, at vi bliver udfordret af dette princip? Hvordan tager vi vare på princippet? Derefter går
grupperne videre til det næste princip og drøfter her på tilsvarende måde, hvilke udfordringer dette princip
byder på osv.
Målet med navigationsøvelsen
Målet er at blive i stand til at navigere i etikkens farvand og at blive bevidst om, hvilken rolle etikken og de
etiske principper spiller i hverdagen. Derudover hjælper øvelsen til at skabe en fortrolighed omkring
anvendelsen af de etiske principper som et fælles sprog i forhold til at tale om etiske dilemmaer. Øvelsen
skal sikre den fælles refleksion over principperne og brugen af principperne i hverdagen. Derudover er
målet med øvelsen, at der bliver rum til at stille de kritiske spørgsmål omkring de etiske dilemmaer, som
medarbejderne møder i deres dagligdag.
Effekt af navigationsøvelsen
Effekten er, at man får skærpet den etiske bevidsthed og kvalificeret den kollegiale dialog omkring de
daglige etiske dilemmaer. Man øger kendskabet til ens kolleger, idet øvelsens formål er at dele erfaringer,
tvivl og refleksioner. På den måde er øvelsen med til at udvikle og styrke de kollegiale relationer.
15
Principspotting øvelse
Denne øvelse er god, hvis man gerne vil øve sig i at blive opmærksom på de fire principper i dagligdagen.
Man kan bruge et dilemma, som man selv har oplevet. Øvelsen force er, at den giver struktur til den
enkeltes fortællinger og refleksioner uden, at man med det samme når til beslutningsprocessen. Det er
således vigtigt, at man som interviewer ikke kommer med løsninger før ’fokuspersonen’ er helt færdig med
sin fortælling.
Beskrivelse af principspottingøvelsen
Aktører: 3 deltagere.
Roller: En er fokusperson, en er lytter og den tredje er observatør.
Fokuspersonen fortæller om et dilemma, som han/hun har oplevet, og det er lytterens opgave at stille
åbne, nysgerrige spørgsmål for at få indsigt i dilemmaets helhed. Intervieweren må ikke komme med
løsningsforslag, men alene åbne casen op gennem sine spørgsmål. Observatørens opgave er at spotte de
principper, der er på spil i casen og spotte, hvilke handlemuligheder der er mulige i forhold til principperne.
Formål med principspottingøvelsen
Formålet er at styrke evnen til at spotte principperne, der er i spil i en case samt at kvalificere den kollegiale
feedback. Derudover er formålet at styrke kendskabet til kollegaernes potentiale og håndtering af de etiske
dilemmaer, som er vigtigt i forhold til de fælles arbejdsopgaver.
Effekt af principspottingøvelsen
Effekten er, at de kollegiale relationer styrkes og udvikles, idet vi aktivt, nysgerrigt og åbent forholder os til
hinandens dilemmaer og dermed får en mere kontaktfyldt og nærværende relation.
16