Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Viborg – Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Mediefag Lærer(e) Tania lund Nyby/TLN Hold 13pMeC 2013/14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktionsforløb Titel 2 Pilotprojektforløb Titel 3 Dokumentarforløb Titel 4 Spillefilmsforløb/genreforløb - Horror Titel 5 Eksamensproduktion Side 1 af 5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktionsforløb Indhold Her beskæftiger vi os især med fagterminologien, så som filmens opbygning, symbolsprog, og klippeteknik. I skal lære at bruge fagsproget og den relevante terminologi, når I f.eks. Skal analysere filmscener og lave shot-to-shot analyser og senere skal lave jeres egne små produktioner. Inkluderet i introduktionsforløbet er også et lille kortfilmsforløb/fiktionsforløb (dette afhænger af vores tid) i forbindelse med fagterminologien vil undervisningen primært tage udgangspunkt i film-eksempler af forskellig slags. Kernestof: "Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 11-31 "Rødt Chok" fra Ekko, af Anne Jerslev, 12. februar 2002; sider: 1-4 Omfang Supplerende stof: Artikel – ”Rødt chok” - Filmmagasinet EKKO. 10 lektioner Særlige fokuspunkter At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring film- og TVmediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere film og TV. Væsentligste arbejdsformer Filmfremvisning Klasseundervisning og gruppearbejde. Retur til forside Titel 2 Pilotprojektforløb Indhold I pilotprojektforløbet skal eleverne stifte bekendtskab med den proces det er at lave deres egen lille filmproduktion og prøve fingre med både præproduktion og postproduktion, altså bl.a. synopsis og storyboard og herefter redigering etc. Denne proces giver eleverne en helt anden forståelse end den gængse for det at lave film og se film. I kommer til at forstå hvor omfattende et arbejde og ikke mindst planlægning der ligger bag en film. Jo bedre planlægning – jo bedre film. idé og synopsis - fremlæggelse på holdet og konstruktiv kritik. Skriftligt elementer: storyboard herefter følger optagelser og redigering. Kernestof: Side 2 af 5 "Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 30-42 Vi beskæftiger os desuden her med tidligere kursistproduktioner. Omfang 20 lektioner Særlige fokuspunkter At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film. At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. At kursisten oparbejder en evne til at give medkursister konstruktiv kritik Væsentligste arbejdsformer Projektorienteret gruppearbejde, klasseundervisning, redigering med vejledning Titel 3 Dokumentarforløb Indhold Som en intro til genren, arbejder vi med eksempler på forskellige typer af dokumentar. (Blandt andet sekvenser fra: ”World at War”, ”Armadillo”, ”Ambassadøren”. Og ”Forestillinger”, ”Idioterne” og ”The Office” som eksempler på fiktion, der benytter fakta-koder. Vi skal desuden arbejde med: ”TV, TV, TV!” (Om iscenesættelse) Fra ”Thailand til Thy” af Jonas Metz, som en blandingsgenre, der både benytter sig af fakta og fiktion, Fahrenheit )/11 af Michael Moore, som en dybdeborende og stærkt sagsorienteret dokumentar . Herudover ser vi desuden på "Operation x", der benytter sig af dybdeborende men også mere interagerende elementer. Generelt arbejder vi med de forskellige typer af dokumentar og de forskellige virkemidler de gør brug af. vi læser bl.a. artiklen Christioffer Guldbrandsen's "Den Moderne Dokumentarfilm" og relevante sider fra "Levende Billeder" om dokumentargenren og de forskellige dokumentartyper. Kernestof: ”Den Iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality”, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe; sider: 59-71 ”Levende Billeder”, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 52-55, 57-59, 154-158 Supplerende stof: ”Den iscenesatte virkelighed”: Dokumentar.pdf Shot-to shot-analyse-skabelon.doc Side 3 af 5 Omfang Fakta og fiktionskoder - Levende billeder s. 57-59.pdf 20 lektioner Særlige fokuspunkter At kursisten får et grundlæggende vokabular omkring dokumentarfilmen, herunder de forskellige typer. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV, herunder dokumentargenren. At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere dokumentarfilm. Væsentligste arbejdsformer Lærergennemgang, Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, praktiske øvelser på klassen Titel 4 Spillefilmsforløb/Genreforløb - Horror Indhold Kernestof: Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, ”Zoom - grundbog i medier”, gyldendal; sider: 80-81. ”Levende Billeder”, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 5255. Det danske filminstitut-”Filmgenrer Horror-genren” – (genrehæfte). Supplerende stof: Vi har i dette forløb set følgende spillefilm: ”, ”Ondskabens Øjne,” ”Exorcisten”, ”Bag facaden” og ”The Others”, som eksempler på genren fra forskellige årtier. Omfang 20 lektioner Særlige fokuspunkter At kursisten skal kunne strukturere et mundtligt oplæg omkring filmanalyse (horror-genren). At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring filmmediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til spillefilm. At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere spillefilm og genrefilm. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, diskussioner af eksempler. Side 4 af 5 Titel 5 Eksamensproduktionsforløb Indhold Da vi ikke har ret mange timer, vil eleverne lave meget af arbejdet med deres produktion udenfor den planlagte undervisning. ligeledes for at fremme selvstændigheden i arbejdet med produktionen Omfang 15 lektioner (resten er udenfor den planlagte undervisning) Særlige fokuspunkter At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. ¨ At kursisten lærer af sine fejltagelser i pilotproduktionen. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, elevoplæg, individuelt arbejde, skriftligt arbejde på klassen, klassediskussioner, gruppearbejde, filmfremvisning Side 5 af 5