Se magasinet her - Olie Gas Danmark

Funktionsbeskrivelse for
sygeplejersker med specialuddannelse
i psykiatrisk sygepleje
Dansk Sygeplejeråd 2005
Dansk Sygeplejeråd 2005
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Copyright © Dansk Sygeplejeråd 2005
Arbejdsgruppens medlemmer:
Ingrid Holst, psykiatrisk distriktssygeplejerske
Karin Johannesen, ledende oversygeplejerske
Bente Pedersen, ledende sygeplejerske i lokalpsykiatrien
Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd
Forsidefoto: Fotograf Kim Kejlberg (Klinisk foto, Psykiatrisk Hospital Risskov)
ISBN 87-7266-288-3
Grafisk enhed 05-102
Alle rettigheder forbeholdes.
Mekanisk, fotografisk eller anden udnyttelse af denne bog eller
dele deraf er uden forfatterens skriftlige tilladelse forbudt ifølge
gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag
til brug i anmeldelser samt fotokopiering i henhold til overenskomst
mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Forord
Psykiatrien har igennem de seneste år gennemgået en stor udvikling,
som bl.a. omfatter kvalitetsudvikling og forskning. Det har forstærket
kravene til medarbejderne.
Den psykiatriske sygepleje er karakteriseret ved den store kompleksitet
og relationen mellem bruger og sygeplejerske, som fordrer høj faglig
kompetence kombineret med personlig indsigt.
I 1996 blev specialuddannelsen for sygeplejersker inden for psykiatrisk
sygepleje etableret. Målet var at styrke den igangværende udvikling inden for psykiatrien og den gode kliniske sygeplejepraksis. Uddannelsesordningen er netop blevet revideret og det koordinerende landsråd for
uddannelsen følger løbende uddannelsen for at sikre, at specialuddannelsen inden for psykiatrisk sygepleje til stadighed er ajourført.
Denne pjece skal være med til at udbrede kendskabet til den specialuddannede sygeplejerskes muligheder for at medvirke til kvalitetsudvikling af den psykiatriske sygepleje. Det skal ske såvel blandt sygeplejersker som samarbejdspartnere inden for social og sundhedsvæsenet.
Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd
Indholdsfortegnelse


Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje 
6
Uddannelsens indhold 
8
Organisatorisk placering 
8
Løn- og ansættelsesforhold 
8
Psykiatriske sygeplejerskers funktions- og ansvarsområder 
9
Nationalt samarbejde

10
Afsluttende bemærkninger

10
Referencer

11
Forord
3
Baggrund
5
Baggrund
Nationalt og internationalt var der fokus på øget uddannelse. Blandt andet anbefalede EU gensidig anerkendelse af efteruddannelse af mindst
12 måneders varighed. Yderligere var der inden for sundhedsvæsenet et
øget fokus på kompetenceudvikling og dermed også kompetenceudvikling inden for sygeplejen, og der blev oprettet specialiststillinger, som
krævede kompetencer ud over grunduddannelsesniveau.
I 1991 udarbejdede Sundhedsstyrelsens følgegruppe i psykiatri delrapporten: ”Indsatsen for psykisk syge – en faglig redegørelse”. I rapporten
blev behovet for kontinuitet og samarbejde i indsatsen for patienter og
pårørende pointeret. Det blev også understreget, hvor vigtigt det er, at
personalet har den nødvendige viden og erfaring. Det blev anbefalet at
forstærke indsatsen vedrørende efteruddannelse af personalet. I 1994
nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor et udvalg, som på grundlag af eksisterende efteruddannelser skulle udarbejde forslag til specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje.
Uddannelsen blev etableret i 1996 og intentionen var at højne kvaliteten
af den psykiatriske sygepleje ved at videreudvikle god sygeplejepraksis.
De specialuddannede sygeplejersker skulle endvidere medvirke i omlægninger og nye tiltag inden for området og med at vejlede det øvrige
personale.
Det var også hensigten, at uddannelsen skulle medvirke til rekruttering
og fastholdelse af sygeplejersker i den psykiatriske sygepleje.
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1991 en følgegruppe i psykiatri, som bestod af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Børnepsykiatri samt Faglig Sammenslutning
for Psykiatriske sygeplejersker.
5
Specialuddannelsen for sygeplejersker
i psykiatrisk sygepleje
Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje udbydes
tre steder:
Region Nord:
Uddannelsesafdelingen, Psykiatrisk Hospital i Århus, Skovagervej 2,
8240 Risskov
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Region Syd:
Center for Udvikling og Uddannelse, Soldalen 8, 7100 Vejle
6
Region Øst:
Udviklingsafdelingen, Sct. Hans Hospital, Bjergmarkshus,
4000 Roskilde.
I den enkelte region er der etableret et lokalt uddannelsesråd. Rådet er
sammensat af:
· sagkundskab i psykiatrisk sygepleje og psykiatri
· repræsentation fra ledelser af aftagerinstitutionerne
· uddannelsens daglige leder, der skal være sygeplejerske med kendskab til specialuddannelsesområdet.
Ansvaret for godkendelse af de kliniske uddannelsessteder påhviler de
regionale uddannelsesråd.
Der er også etableret et landsdækkende specialuddannelsesråd, som
har ansvaret for og udarbejder uddannelsesordningen, som efterfølgende bliver godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det landsdækkende specialuddannelsesråd består af formændene fra de tre regionale råd suppleret med yderligere en repræsentant fra de tre råd og de tre ledere fra
uddannelsesstederne.
Endvidere skal uddannelsen medvirke til rekruttering og fastholdelse
af sygeplejersker inden for det psykiatriske område med funktioner i
sygehus, distriktspsykiatri og socialpsykiatri.
Adgangsbetingelserne er:
·Dansk autorisation som sygeplejerske
·Mindst 2 års erfaring i psykiatrisk sygepleje – svarende til
kompetent niveau
·Ansættelse med en 1-årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk
uddannelse
·Erfaring med IT på brugerniveau.
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Formålet med uddannelsen er, at den specialuddannede sygeplejerske i psykiatrisk sygepleje opnår et kyndighedsniveau. Det
indebærer, at opgaverne løses på et højt sygeplejefagligt niveau,
herunder at sygeplejersken påtager sig et særligt ansvar for:
·helhed, kvalitet og initiativ i den kliniske psykiatriske sygepleje
·kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning
·koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
7
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er 1-årig og omfatter 20 ugers teoretisk undervisning og
25 ugers klinisk uddannelse.
Uddannelsen foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk
uddannelse.
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Uddannelsens teoritimer er fordelt således:
Klinisk psykiatrisk sygepleje 60%
Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning 25%
Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt 15%
8
Den kliniske uddannelse sker såvel i eget som i fremmed afsnit.
Sygeplejersken bliver bedømt via prøver, obligatoriske øvelser og eksamen, og de kliniske uddannelsesperioder skal gennemgås tilfredsstillende.
Uddannelsen bliver afsluttet med en skriftlig opgave, som bliver vurderet af vejleder og ekstern censor.
Når sygeplejersken har gennemført uddannelsen, kan hun eller han
kalde sig specialuddannet sygeplejerske i psykiatrisk sygepleje.
Organisatorisk placering
Den specialuddannede psykiatriske sygeplejerskes nærmeste overordnede er afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske/forstander.
Løn- og ansættelsesforhold
For sygeplejersker med specialuddannelse inden for psykiatri sker indplaceringen på trin 5, når hun eller han har indtil otte års sammenlagt
beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen. Efter otte års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen sker indpla-
ceringen på trin 7. Det er herved forudsat, at specialuddannelsen er
relevant og finder anvendelse ved medarbejderens beskæftigelse inden
for de omhandlede fagområder/specialer.
For sygeplejersker, der efter hidtil gældende overenskomst oppebærer
tillægget, men hvor de ikke anvender deres uddannelse, bliver tillægget
ydet som en personlig ordning.
Når det gælder lønforhold henvises endvidere til den til enhver tid gældende overenskomst for sygeplejersker, som kan findes på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside: www.dsr.dk
Psykiatriske sygeplejerskers
funktions- og ansvarsområder
Den specialuddannede sygeplejerske er kyndig og udøver sygepleje på
et højt fagligt niveau.
Funktionsområdet omfatter fortrinsvis det voksenpsykiatriske område i
sygehusregi, i distriktspsykiatriske ordninger og i socialpsykiatrien.
Den specialuddannede sygeplejerske
· indgår i komplekse situationer, hvor mange aspekter skal inddrages
og prioriteres
· skaber helhed og kontinuitet i tilbudet til patienten og dennes pårørende
· styrker samarbejdet med patienter og pårørende
· er selvstændig initiativtager vedrørende kvalitetsudvikling og udvikling af sygepleje og behandling
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Der bliver modregnet med et beløb, som svarer til forskellen mellem
trin 4 og 5 ved indplacering på trin 5 og med et beløb der svarer til forskellen mellem trin 6 og 7 ved indplacering på trin 7 i tillæg/løntrin givet
for nævnte specialuddannelse efter hidtil gældende overenskomst.
9
· har forebyggelse som et integreret element i sygeplejen
· styrker samarbejdet tværfagligt og tværsektorielt
· indgår aktivt i formidling af ny viden inden for området.
Der er ikke reserveret et specielt arbejdsområde inden for den psykiatriske sygepleje til den specialuddannede sygeplejerske, men uddannelsen kvalificerer i kraft af den øgede kompetence til at søge stillinger
med indhold af kliniske specialfunktioner.
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Nationalt samarbejde
10
Danske psykiatriske sygeplejersker har et tæt samarbejde på landsplan
gennem Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, som er et fagligt selskab under Dansk Sygeplejeråd. Selskabet har bl.a. til opgave at
arrangere kurser og temadage og udgive tidsskriftet ”Oraklet”. Informationer og videndeling sker via det faglige selskabs hjemmeside, som
kan findes på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside www.dsr.dk
Afsluttende bemærkninger
Den psykiatriske sygepleje og behandling er i stadig udvikling såvel fagligt som organisatorisk. I den forbindelse har den specialuddannede
sygeplejerske en central rolle, da hun eller han har kvalifikationer til at
sikre høj kvalitet i den psykiatriske sygepleje.
Hovedstadens Sygehusfællesskab har taget initiativ til og effektueret en
evaluering af specialuddannelsen for sygeplejersker i Region Øst uddannet i perioden 26. oktober 1998 til 28. juni 2002. Det fremgår af evalueringen, at uddannelsen har ført til, at den enkelte specialuddannede
sygeplejerske oplever en øget faglig kvalitet og identitet. Uddannelsen
har betydet en styrkelse af den teoretiske viden, som efterfølgende har
udmøntet sig i ændret tilgang til funktionsområdet. Evalueringen viser
desuden, at de erhvervede kvalifikationer i stor udstrækning imødekommer behovene for psykiatrisk sygeplejefaglig ekspertise. De sygepleje-
faglige ledere betonede, at den psykiatriske sygepleje har fået tilført et
fagligt løft i kraft af uddannelsen.
For at få det fulde udbytte af uddannelsen til patienternes/brugernes
bedste, stiller det krav til såvel den specialuddannede sygeplejerske
som til arbejdsgiveren om at sikre arbejdsfunktioner, hvor de erhvervede kvalifikationer gør fyldest.
Referencer
Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
sygepleje, Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 10. juni 1996
Cirkulære om specialuddannelsen af sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 121 af 4. juli 1996
Lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v., Sundhedsministeriets lov nr. 1137 af 22. december 1993
Rapport fra udvalget vedrørende etablering af specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, Sundhedsstyrelsen 1996
Indsatsen for psykisk syge – En faglig redegørelse. Delrapport, Sundhedsstyrelsen 1991
Evalueringsrapport Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Synspunkter fra henholdsvis sygeplejersker med gennemført specialuddannelse samt nærmeste sygeplejefaglige leder. Udarbejdet til Sct. Hans
Hospital af ekstern projektkonsulent Jan K. Madsen, Region Øst, februar 2003.
funktionsbeskrivelse for sygeeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Lov om sygeplejersker, Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse nr. 759
af 14. november 1990
11
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
Postbox 1084
1008 København K
Tlf. 33 15 15 55
Fax 33 15 24 55
[email protected]
www.dsr.dk