1. No category

Nye juletraditioner
5 franske inspirationer til
anderledes juleborde
Få nye
traditioner
til jul
Vi skal ikke udfordre dine juletraditioner, men vi
vil gerne foreslå en gastronomisk tilføjelse til
anden, grisen, silden og alle de andre. Franske
oste. Det lyder vildt, men det er det egentlig ikke.
I dette opskriftshæfte har vi sammensat fem
forskellige juleborde, der kommer hele Frankrig
rundt på en tallerken. I kombination med forskelligt tilbehør kan de udgøre et måltid i sig selv,
men det kunne også være den franske finale på
et traditionelt dansk julebord.
Bon appetit, Joeyux Noël et Bonne Année.
sådan anretter du
et vellykket ostebord
Et rigtigt flot ostebord indeholder oste i alle farver – hvid, gul, blå
og rød. Gede- og/eller fåremælksost hører sig også til, ligesom faste
og mere cremede oste. Og endelig bør det byde på både milde og
mere karakterfulde oste. Til højre finder du en beskrivelse af seks
udvalgte ostetyper, som et vellykket bord kan bestå af.
Seks
ostetyper
smøreost
Smøreoste er en fællesbetegnelse for smelte- og flødeoste, fordi de
kan smøres på brød. Smelteosten stammer fra Schweiz, hvor man
i 1909 fandt på at smelte de gode oste for derved at forlænge holdbarheden. Flødeosten kom først til Europa med de amerikanske
tropper efter 2. verdenskrig. Frankrig har produceret begge typer
ost i mange år og er kendt for den høje kvalitet.
hvidskimmel
Brie var allerede kendt for over 1.000 år siden og stammer fra
området Brie 50 km øst for Paris. De to mest kendte hvidskimmeloste er brie og camembert, men der findes også andre, der er
mindst lige så interessante. Prøv f.eks. La Brique, hvor smagen er
i den milde ende. Ostene bliver kaldt hvidskimmel, fordi overfladen
er dækket af et tyndt lag hvid skimmel.
Ud af køleskabet en time før
De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering,
men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres, for at
undgå at overfladen bliver tør. Flødeost tages dog direkte
ud af køleskabet.
Anret ostene på et rustikt træfad eller et flot glasfad.
Tilbehøret lægges mellem ostene, men aldrig oven på selve
ostene, der så vil tage smag af tilbehøret.
Hvordan skærer man ostene?
Runde, firkantede og pyramideformede oste udskæres som
en lagkage. Trekantede oste udskæres fra spidsen, så den
trekantede form delvist bevares. Faste oste kan skæres i
skiver, tern eller stave. Tænk i variation: Servér nogle af
ostene hele, og skær andre ud.
Hvor meget ost skal man bruge?
Som tommelfingerregel beregnes ca. 250 g pr. person,
hvis du serverer ost som hovedret. Serverer du ost som
dessert, skal du beregne 100-150 g pr. person.
rødkit
Når vi taler om rødkit, er vi på fransk hjemmebane, idet de fleste
rødkitoste kommer fra Frankrig. Navnet rødkit refererer til det
tynde lag kit, ostene bliver sprøjtet eller vasket med inden modning.
Kitkultur er en gærsvamp eller kultur, som er med til at udvikle
ostens modning og dermed smag, farve og konsistens.
Gul ost
I Danmark har vi stor tradition for de gule oste, da vi selv har
produceret dem gennem tiderne. Det har de også i Frankrig, men
her har ostene generelt en mere fast konsistens og en anden smagsnuance. Vi ser et væld af smagsvariationer, og flere af dem bærer
kvalitetsbetegnelsen AOP. Den mest kendte gule ost er emmentaler,
som stammer fra bjergene mod øst.
oste af gede- eller fåremælk
Gedeost er nok den gruppe af oste, der kan fremvise størst variation. Her er hele spektret fra de milde, friske oste, der næsten ikke
smager af noget, til de kraftige, lagrede oste med en fyldig gedesmag. Fåreoste har en knap så markant smag som gedeoste og er
ofte meget ”fede” og cremede i smagen.
blåskimmel
Roquefort er uden tvivl Frankrigs mest kendte blåskimmelost,
men absolut ikke den eneste. Roquefort kommer fra Aveyron i
det sydvestlige Frankrig og er fremstillet af upasteuriseret mælk
fra får. Bevæger man sig ind i landet til Auvergne, finder man et
andet område, hvor Bleu d’Auvergne og Fourme d’Ambert fremstilles af komælk.
6.
5.
3.
8.
1.
Herregodt
julebord
2.
4.
7.
Det behøver jo ikke kun foregå i familiens
skød. Rigtige mænd og dem, der bare
gerne vil være det, bliver bedre til resten af
julens strabadser, hvis de undervejs får et
lille frikvarter med vittigheder under bæltestedet og gastronomi over gennemsnittet.
1. Terroir – Terroir er produceret af pasteuriseret komælk
på et mindre mejeri i hjertet af Normandiet. Ostens karakteristiske og dekorative orange overflade kommer af modningsprocessen, hvor osten først vaskes og derefter smøres med en
ostekit og lagrer i 3 uger. Osten har en særlig blød og cremet
konsistens med en fyldig, pikant smag.
6. Kompot af tørreDE
figner, honning,
stjerneanis og rødløg
meget stærk
7. Græskarpuré med
akvavit og enebær
3. Sainte Maure – Sainte Maure har et tyndt lag hvidskimmel på overfladen og en konsistens, der bliver blødere og
mere cremet med tiden. Smagen forandres også af modningen
og går fra frisk, let syrlig og mild til en karakteristisk fyldig
smag af gedeost. Ostens skiver passer lige til en kiks.
1 græskar (butternut
squash eller hokkaido)
5 hele enebær
½ dl koldpresset rapsolie
3 spsk. æbleeddike
1 spsk. akaciehonning
Havsalt og friskkværnet
peber
2 spsk. akvavit
Skræl græskarret, del det midt over, fjern kernerne
med en ske, og skær græskarkødet ud i grove tern.
Kom græskarternene i en gryde, dæk dem med vand,
og bring gryden i kog. Kog græskarret med enebær
i ca. 20 min., til det er mørt, og hæld vandet fra.
Kom det kogte græskar i en blender sammen med rapsolie, eddike, akaciehonning, salt og peber, og blend
derefter, indtil puréen er helt glat. Smag til med akvavit
og kom den i et sylteglas. Opbevar puréen i køleskabet.
medium
4. Camembert – Camembert stammer oprindeligt fra landsbyen af samme navn. Denne camembert har som ung ost en
mild smag og en fast, lidt syrlig kerne, men med tiden bliver
smagen mere fyldig og osten mere cremet.
2 stjerneanis
Salt og peber
½ dl æbleeddike
Pil og halver rødløget og snit det i helt fine skiver.
Skær fignerne med skræl ud i grove tern. Kom honning og stjerneanis op i en gryde, sæt det på komfuret
ved middel varme, og lad honningen blive varm og
karamelliseret. Tilsæt løg og figner, drys med lidt salt
og peber, og lad det hele karamellisere i honningen et
par min., uden det brænder på. Tilsæt eddike, og lad
det koge ind i løg og figner, indtil du har en tæt kompot. Tag kompotten af varmen, og lad den køle af.
Kom den i et glas, og servér til osten.
medium
2. Roquefort – Ifølge legenden blev en fårehyrde forelsket
og glemte et stykke brød med frisk fåreost i Combalougrotterne.
Senere vendte han tilbage til grotten og så, at blåskimlen fra
brødet havde spredt sig til osten. Hermed var roquefortosten
skabt. Konsistensen er på en gang smuldrende og cremet, og
smagen er kraftig og fyldig med et højt saltindhold, der giver
en helt speciel aroma.
1 rødløg
10 tørrede figner
3 spsk. honning
8. Sprøde polentaflager
med fennikelfrø
Ca. 35-40 stk.
15 g fennikelfrø
50 g polentamel
2 dl letmælk
220 g hvedemel
Groft havsalt
medium
5. TOMME/tommette de Savoie – Tommette de Savoie
er en lille variant af den kendte Tomme de Savoie. Osten fremstilles af upasteuriseret komælk og stammer fra Savoie.
Det siges, at der produceres lige så mange typer Tomme de
Savoie, som der er bjerge i området. Osten er meget dekorativ
og har en dejlig afbalanceret og fyldig smag trods den mørke
og grove skorpe.
medium
Rist fennikelfrøene på en tør pande, til de begynder
at poppe. Knus dem derefter i en morter, og bland med
polentamel og mælk. Lad det trække i 10 min. Bland
melet i mælkeblandingen, til du har en god, smidig
dej. Læg dejen i køleskabet i 15 min.
Rul dejen helt tyndt ud på et let melet bord, skær den
i aflange stykker (ca. 20 x 3 cm), og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Pensl knækbrødene
med lidt vand, og drys med salt og lidt ekstra grofthakkede fennikelfrø. Bag knækbrødene i ovnen ved 170°C
i ca. 6-8 min., til de er gyldne og sprøde. Afkøl knækbrødene, og pak dem i en tætsluttende kagedåse.
7.
3.
6.
9.
5.
8.
4.
1.
Så er det
damernes tur
2.
Det feminine julebord med elegancen og
finessen for bordenden. Her er der ikke
sparet på raffinementerne, men pyntet med
smagsmæssige oplevelser.
1. Emmental – Emmentaler er skåret fra hjertet af de store
ostehjul – derinde, hvor smagen er bedst, og osten har den
rigtige duft af nødder og frugt. Denne udskæring er specielt
velegnet på morgenbordet, til sandwich, i stave, som snack
eller som her på ostebordet.
7. Bagt selleri med
sveske, mandel og
blegselleri
mild
medium
8. Hjemmebagt knækbrød
med havreflager og
koldpresset rapsoliE
medium
mild
mild
6. Saint Morgon – Rødkitoste og hvidskimmeloste kaldes
tilsammen pâtes molles på fransk. Direkte oversat betyder det
blød ost. Saint Morgon tilhører begge disse kategorier.
Tidligt i modningsforløbet er osten dækket af et fint, hvidt lag
skimmel. Senere udvikles kitkulturen, og overfladen tager
en let orange nuance. Osten har en skøn, cremet konsistens og
en fyldig, men stadig mild smag.
mild
1 dl havregryn,
alternativt speltflager
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 dl hvedemel
2 dl fuldkornshvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl vand
1,25 dl koldpresset rapsolie
Hæld havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner,
græskarkerner, hvedemel, fuldkornshvedemel, bagepulver og salt i en skål. Tilsæt vand og olie. Rør dejen
godt sammen. Læg et stykke bagepapir på bordet,
hæld halvdelen af dejen på papiret, og læg endnu et
lag bagepapir ovenpå. Rul dejen tyndt ud (ca. 1-2 mm)
mellem de to stykker bagepapir med en kagerulle, læg
det hele over på en bageplade, og fjern det øverste
lag papir. Gentag med resten af dejen. Skær dejen ud
i firkanter, og bag knækbrødene i en forvarmet ovn i
ca. 15 min. ved 180 0C. Lad dem køle af på bagepladen.
4. BRIEPORTIONER – Brie er opkaldt efter et distrikt af
samme navn øst for Paris, hvor osten allerede var kendt for
over 1.000 år siden. Président Brie er dækket af et tyndt lag
hvidskimmel. Smagen er mild, men bliver mere fyldig, efterhånden som osten modner. Konsistensen er cremet og blød.
5. Crème de Camembert – Crème de Camembert er en
smelteost med en skøn, pikant smag af camembert. Konsistensen
er cremet og lind, lige til at smøre på brødet eller en kiks.
Crème de Camembert kan også anvendes som dip til eksempelvis
brødsticks eller grøntsager skåret i stave.
10 svesker
4 stængler blegselleri
50 g hele mandler
1 spsk. akaciehonning
Skræl og halvér knoldsellerien. Læg den i et ildfast fad.
Smør det med lidt eddike, olie, salt og peber. Bag sellerien i ovnen ved 180 0C i 50-60 min., indtil den er helt
mør. Tag den ud af ovnen, og lad den køle af. Skær
svesker, blegselleri og mandler ud i mindre stykker,
og kom dem op i en skål. Marinér med olie, eddike,
honning, salt og peber, og vend det hele godt rundt
til en grov dressing. Skær den lune selleri ud i grove
tern, og vend den i dressingen. Lad det trække 5-10
min., og smag evt. til med ekstra eddike, salt og peber.
2. Le Bleu – En nyere ost fra den lille bjerglandsby Riomès-Montagne i det sydlige Frankrig. Byen ligger i en region
med lange traditioner for blåskimmel, blandt andet Bleu
d’Auvergne og Fourme d’Ambert. Le Bleu er mild i smagen,
men samtidig karakterfuld og fyldig. Konsistensen er blød
og cremet.
3. Rondelé med hvidløg & urter – Rondelé er en
serie flødeoste med ingredienser særligt udvalgt fra de franske
regioner. De bedste hvidløg kommer fra Garonne, og de giver
sammen med de fine urter denne variant en delikat og balanceret smag. Konsistensen er luftig og cremet.
1 knoldselleri
3 spsk. æbleeddike
3 spsk. koldpresset olie
Salt og friskkværnet peber
9. Tørrede æbler
og pærer
1 dl vand
25 g sukker
2 danske æbler
2 danske pærer
Kom vand og sukker i en gryde, kog det op, så sukkeret opløses, og afkøl det. Skær æbler og pærer i tynde
skiver på ca. 1 mm med et mandolinjern. Lad kernehusene sidde i, da det ser smukt ud i de tørrede æbler
og pærer. Dyp skiverne i den afkølede sukkerlage,
og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade.
Sæt æblerne i en 80-100 0C varm ovn, gerne på varmluft,
og tør dem i ca. 1-1½ time, indtil de er helt sprøde,
dog uden at de tager farve. Lad dem afkøle, før du evt.
pakker dem i et tætsluttende patentglas indtil brug.
1.
6.
4.
8.
5.
3.
Traditionerne
Tradition og fornyelse. De franske oste er måske
ikke en juletradition – endnu. Men det kan de
blive – specielt når de kombineres med tilbehør,
der holder hyggen i hævd.
2.
7.
1. Rondelé Bleu – Rondelé med blåskimmel er en frisk
flødeost med et stort indhold af blåskimmelost produceret i
Aveyron – et område, der er kendt for blandt andet roquefort.
Smagen er frisk, og osten har en god, mild smag af blåskimmel. Denne ost er god på brød og på ostebordet, men er også
velegnet til at fuldende en pastasauce eller krydre en wrap.
6. Julesalat med appelsin
og valnødder
mild
7. Kvædekompot med
citron og lynghonning
medium
medium
5. Terroir – Terroir er produceret af pasteuriseret komælk
på et mindre mejeri i hjertet af Normandiet. Ostens karakteristiske og dekorative orange overflade kommer af modningsprocessen, hvor osten først vaskes og derefter smøres med en
ostekit og lagrer i 3 uger. Osten har en særlig blød og cremet
konsistens med en fyldig, Wpikant smag.
medium
4 store kvæder
1 dl vand
½ citron
300 g sukker
100 g lynghonning
Skræl kvæderne, og skær dem i kvarte. Fjern kernehuset,
og skær kvæderne ud i grove tern. Kom dem i en gryde
med vand og citronsaft, og lad dem koge på lavt blus i
40-60 min., indtil de koger helt ud til en tyk mos.
Tilsæt sukker og honning, og lad det koge i yderligere
15-20 min. Hvis der stadig er lidt klumper, kan du bruge
et piskeris til at mose dem. Kom kompotten i et glas eller
i en lufttæt beholder.
3. Hvid gederulle – Denne hvide gederulle har en tynd
overflade af hvidskimmel og en konsistens, der bliver blødere og
mere cremet med tiden. Smagen forandres også af modningen
og går fra frisk, let syrlig og mild til en karakteristisk, fyldig
smag af gedeost.
4. Comté – Comté, som er blevet klassificeret med det
eftertragtede AOP-stempel, har sin oprindelse i Jurabjergene,
hvor den er blevet fremstillet i mere end 1.000 år. Denne comté
er lagret i 6 måneder og fremstår med en pikant og nærmest
nøddeagtig smag suppleret af en særlig fast konsistens.
Havsalt og friskkværnet
peber
½ bundt estragon
50 g valnødder
Skær roden af julesalaten, vask den, og del den i hele
blade. Skær skrællen af appelsinerne, og skær dem ud i
små tern. Vend appelsinternene i eddike, olie, honning,
salt og peber. Kom dressingen hen over julesalaten,
vend godt rundt, og drys med hakket estragon og
valnødder. Servér salaten med det samme.
mild
2. Brie – Brie er opkaldt efter et distrikt af samme navn øst
for Paris, hvor osten allerede var kendt for over 1.000 år siden.
Président Brie er dækket af et tyndt lag hvidskimmel.
Smagen er mild, men bliver mere fyldig, efterhånden som osten
modner. Konsistensen er cremet og blød.
4 julesalat
2 appelsiner
2 spsk. æbleeddike
2 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. akaciehonning
8. Ristet krydderbrød
med dadler
75 g smør
150 g honning
60 g brun farin
1 æg
50 g gode, bløde dadler, ­
udstenede
½ usprøjtet citron
300 g hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1 knsp. stødt nellike
1½ dl kærnemælk
Lidt smør til form
Smelt smør, honning og brun farin i en gryde.
Tag gryden af varmen, når massen er smeltet, og tilsæt
æg – pisk grundigt, så det ikke bliver til røræg i den
varme honningmasse. Skær dadlerne ud i små tern,
og vend dem i citronskal og -saft. Tilsæt mel, natron,
krydderier og kærnemælk til honningmassen.
Rør dejen glat med et piskeris, og vend til sidst dadlerne
i. Smør en rugbrødsform, hæld dejen i, og bag brødet
ved 150°C i 45-55 min. Lad det køle af, inden du serverer
det enten friskbagt eller i tynde skiver, som ristes i lidt
smør på panden eller i en brødrister.
1.
8.
6.
3.
2.
5.
Traditionerne
7.
aldeles utro
For de lidt mere vovede er der muligheden for at
indstifte nye traditioner ved at gøre noget helt
andet med tilbehøret. Men husk, at hvis det bliver
en tradition, er det ikke moderne længere.
4.
7.
1. Vacherol – Vacherol er en rødkitost, der er en moderne
udgave af de oprindelige fermieroste (bondeoste fra gårdmejerier). Den røde farve stammer fra et naturligt farvestof.
Farven bliver mere intens, når man vasker overfladen på
osten med saltvand. Dette gøres under lagringen for at forhindre skimmeldannelse. Det giver et flot ydre og en meget
aromatisk og fin smag med en vis karakter.
6. Grønkålssalat med
granatæble- og
hasselnøddE­Dressing
2. Palet de Chèvre – Palet de Chèvre er en gedemælkscamembert med en tynd overflade af hvidskimmel. Som osten
modnes, bliver konsistensen mere cremet. Palet de Chèvre har
tidligere udmærket sig ved at vinde en tredjepræmie i World
Cheese Awards.
7. Æblekompot tilsmagt
med lyse rosiner og
gran
3. Rondelé med valnød – Rondelé er en serie flødeoste
med ingredienser særligt udvalgt fra de franske regioner.
Valnødderne i denne ost kommer fra Dordogne i det sydvestlige Frankrig, som er et paradis for gourmeter – og særlig
kendt for sine aromatiske valnødder, trøfler og gåselever.
Osten er mild med en tydelig smag af nødder.
medium
5. Roquefort – Ifølge legenden blev en fårehyrde forelsket
og glemte et stykke brød med frisk fåreost i Combalougrotterne.
Senere vendte han tilbage til grotten og så, at blåskimlen fra
brødet havde spredt sig til osten. Hermed var roquefortosten
skabt. Konsistensen er på en gang smuldrende og cremet, og
smagen er kraftig og fyldig med et højt saltindhold, der giver
en helt speciel aroma.
meget stærk
2 rødløg
15 g smør
1 kvist gran
1 spsk. sukker
Havsalt og friskkværnet
peber
3 danske æbler
40 g lyse rosiner
2 spsk. æbleeddike
Pil og snit løgene fint, og sautér det med en klat smør
og grankvisten. Krydr med salt, sukker og peber,
når de begynder at tage farve. Skær æblerne i kvarte,
fjern kernehuset, og skær æblerne i grove tern.
Kom æblerne i løgene, vend godt rundt, og sautér, til
æblerne bliver lidt møre, men stadig har bid. Tilsæt de
lyse rosiner til kompotten, og lad dem sautere med et
øjeblik. Smag kompotten til med eddike, salt og peber,
til der er en god syre-sødme-balance. Tag æblekompotten af varmen, og kom den i en skål eller et sylteglas.
Lad grankvisten blive i for at trække smag og som
dekoration.
meget mild
4. Petit Brie – Brie er opkaldt efter et distrikt af samme
navn øst for Paris, hvor osten allerede var kendt for over 1.000
år siden. Denne udgave har en meget fyldig og smagfuld
karakter med en cremet konsistens og er altid serveringsklar.
Husk at tage den ud af køleskabet en time før servering – så
er den allerbedst.
1 spsk. koldpresset
rapsolie
Havsalt og friskkværnet
peber
Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen helt fint, og kom den i en skål.
Halvér granatæblet, og bank kernerne ud med en ske.
Vend grønkål og granatæble i eddike, grofthakkede
hasselnødder, olie, salt og peber, og smag til, så balancen
er helt rigtig.
Anret salaten i en skål, og servér med det samme.
mild
medium
80 g ribbet grønkål
1 granatæble
1 spsk. æbleeddike
25 g hasselnøddekerner
8. Sprøde rugbrødsflager med lakrids
og havsalt
¼ daggammelt rugbrød
2 spsk. koldpresset rapsolie
1 tsk. lakridspulver
Havsalt
Skær rugbrødet i helt tynde skiver med en skarp brødkniv. Det kan være en fordel at komme rugbrødet i
fryseren først, så er det nemmere at skære tyndt.
Læg rugbrødet på en bageplade med bagepapir, rør
olie og lakridspulver sammen, og dryp det ud over
rugbrødsskiverne. Drys med salt. Bag rugskiverne i
ovnen ved 170°C i 8-10 min., så de bliver helt sprøde.
Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle, der kan
suge evt. overskydende olie.
1.
3.
KUREN TIL
6.
Der kommer et punkt i enhver juls liv, hvor det
er tid til at hæve blikket fra det gamle og se
mod det nye. Hvor venner og familie ikke gider
julen mere, men så meget desto mere er klar til
nytårsløjer.
5.
4.
2.
1. tomme /Tommette de
Savoie – Tommette de Savoie
er en lille variant af den kendte
Tomme de Savoie. Osten fremstilles af upasteuriseret
komælk og stammer fra Savoie.
Det siges, at der produceres
lige så mange typer Tomme
de Savoie, som der er bjerge i
området. Osten har en dejlig
afbalanceret og fyldig smag.
medium
2. Comté – Comté, som er
blevet klassificeret med det
eftertragtede AOP- stempel, har
sin oprindelse i Jurabjergene,
hvor den er blevet fremstillet
i mere end 1.000 år.
Denne comté er lagret i 6
måneder og fremstår med en
pikant og nærmest nøddeagtig smag suppleret af en
særlig fast konsistens.
medium
3. Fourme d’Ambert
– Siden 1972 har denne ost
båret AOP-betegnelsen.
Fourme d’Ambert er en blåskimmelost af komælk med
en særegen cylinderform og
flot rustik overflade.
Smagen er mild, og den har
en helt særlig cremet konsi­stens. (Kan kun købes hos
ostehandleren).
5. Appelsinmarmelade
med fennikelfrø og
pastis
1-2 glas
stærk
1 citron
500 g rørsukker
2 cl pastis
Skræl 2 af appelsinerne med en kartoffelskræller, og sørg
for, at der ikke kommer noget af det hvide med på skrællerne. Skær skrællerne i tynde strimler, og kog dem i
vandet i 15-20 min. Skær med en kniv skrællen af de 8
appelsiner, så alt det hvide kommer af, og kun det rene
appelsinkød er tilbage. Skær appelsinkødet i små tern,
og kom dem op i gryden til strimlerne sammen med
fennikelfrø. Tilsæt saften fra citronen, og lad det simre
ved lav varme i 30 min. under låg. Tilsæt derefter sukkeret, og lad det simre igen i 30 min. til en tæt kompot.
Smag til med pastis, og kom den herefter i glas.
medium
4. Crottin – Crottin er en
lille, modnet gedeost og
en ægte klassiker. Osten er
produceret i Vestfrankrig,
som har lange traditioner
for fremstilling af gedeost.
Osten har en let ”krøllet”
overflade og et skønt, smagfuldt indre. Gedeost smager
rigtig godt med et dryp
rosmarinhonning.
10 usprøjtede appelsiner
5 dl vand
10 fennikelfrø
6. Bagte syltede
kirsebær og mandler
200 g hele kirsebær
(frosne kan også bruges)
50 g mandler
2 spsk. olivenolie
2 spsk. kirsebæreddike
eller anden frugteddike
2 spsk. honning
Salt og peber
Kom kirsebær og mandler op i et ildfast fad, vend i
eddike, olie, honning, salt og peber. Bag kirsebær og
mandler i 10 -12 min. ved 170 °C, så kirsebærrene lige
trækker sig lidt sammen, og mandlerne suger marinaden
til sig. Tag dem ud af ovnen, og lad dem trække i ca.
30 min., inden de serveres til osten.
Monsieur
Le Président
En oktoberdag i 1933 gik franskmanden André
Besniers ostedrøm i opfyldelse. I en lille by i
Normandiet hældte han 34 liter mælk i et kar
– og nogle timer senere lagde han 17 camembertoste på modningslageret. Gennem årene er der
kommet mange flere og forskellige oste til.
Mange bærer Président-navnet – et navn, der forbindes med fransk livsglæde. Firmaet hedder i
dag Lactalis og er verdens største mejeriselskab.
Det er André Besniers barnebarn, der driver sin
farfars livsværk videre.
Hvis du er glad for mad og ost, er et medlemskab
i Club de Président måske noget for dig. Det er
gratis, og du får blandt andet fire årlige nyhedsbreve med opskrifter og inspiration, invitationer
til prøvesmagninger og andre arrangementer.
Du bliver medlem på president.dk eller ved at sms’e
president til 1919. Du kan til enhver tid afmelde
dig ved at skrive president afmeld til 1919.