1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Juni 2014
Institution
VUC Lyngby
Uddannelse
HF-e
Fag og niveau
Kulturfag
Lærer(e)
Lotte Stattau, Bashir Kamara, Sofie Dall
Hold
1266
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken og demokratiet
Titel 2 Forestillingen om det gode samfund
Titel 3 Det arabiske forår
Titel 4 Det senmoderne samfunds identiteter
Titel 5 Lange Linjer (med nedslag) Ikke opgivet
Side 1 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Antikken og demokratiet
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og
supplerende stof
Samfundsfag
De athenske
institutioner.
Demokrati
Pol.Styreformer
/Det pol.
syst. i DK
Kernestof
s. 10-14 i Hansen, Mogens Herman; Det athenske demokrati og vores. Museum
Tusculanum 2008.
s. 15 i Hansen, Mogens Herman; Demokratiet som styreform og som ideologi.
Museum Tusculanum 2010.
s. 204-206, 213-217 i SamfNu B-bog, Systime 2011.
s. 106-109, 119-126 i Luk Samfundet Op, Columbus 2012.
Supplerende
Fælles kulturfagsudflugt til Glyptoteket
Kort over antikkens Grækenland.
Uddrag af Grundlovens kap. I, III, VIII,
Uddrag af FN Verdenserklæring, FN Pagten
Tekst: FN’s menneskerettigheder: Statslig suverænitet eller menneskerettigheder i Samfnu
tematetkst Menneskerettigheder, www.samfnu.dk.
Pol. system
Ft.
BeslutningsProcedure
Art. Det handler offentlighedsloven om, www.dr.dk/nyheder/politik 04. Jun. 2013
Undersøgelsesopg. Om den demokratiske beslutningsprocedure
Lyd og billeder
Antikkens demokrati, Mogens H. Hansen; Kampen for demokratiet; P1 serie.
http://www.dr.dk/P1/Serier/kampenfordemokrati/udsendelser/20101213114921.ht
m (Link udløbet)
Arven fra
Rom
Det amerikanske politiske system. Figur
http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/e3e97a80f8.png
Det franske politiske system. Figur
http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/5010bb3cc1.png
Folkestyre og demokrati. Int. Michael Böss, Apropos P1.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2011/06/14090529.htm
Kortfilm om frihedsrettigheder på www.ft.dk/Demokrati/Grundloven
Kortfilm om Folketinget på www.ft.dk/Demokrati/Folketinget
Side 2 af 15
Kortfilm om Hvad laver EU på www.ft./Demokrati/EU/Hvad laver EU
Mubaraks spøgelse, Horisont. www.dr.dk/Horisont. (Udsendelse udløbet).
Religion
Intro til
religion
Græsk religion
Kristendom
Kernestof:
Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s. 11-15, 251-257, 262267:
Brillekursus: Religion i det senmoderne samfund, danskernes religiøsitet i tal
Centrale begreber: Myte, ritual, helligt og profant
Grundbegreber: indefra-udefra, elite-mainstream, minimalisme-maksimalisme
Ninian Smarts syv dimensioner
De klassiske religioner: Græske guder og helte, religion.dk 29.07.11
Gads religionshistoriske tekster, Gads Forlag 2002, s. 255-262:
Hesiod:
Gudernes fødsel
Verdensbilledet
Menneskenes kår
Slagtofferet
Esben Andreasen et al: Religion og kultur, Systime 2011, s. 143-155:
Opståen, formative periode, udbredelse og hovedretninger
1Mos kap. 1-2,4: Verdens skabelse
1Mos kap. 2,5-3,24: Adam og Eva og syndefaldet
2Mos kap. 20,1-21: De 10 Bud
Matt. kap. 5: Bjergprædikenen
Kristendommen er kilden (kronik), Jyllands-Posten 19.10.10
Det er en muslimsk pligt at deltage aktivt i samfundet, Kristeligt Dagblad 12.09.11
Religion og
demokrati
Islam og demokrati er forenelige, religion.dk 22.02.09
Supplerende stof:
Synopsisøvelse Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s.14, 59:
Billeder af moderne religiøsitet
Oversigt over kristendommens formative periode
Det vigtigste at vide om romersk religion, religion.dk 21.09.11
Intro til
religion
Kristendom
Romersk
religion
Historie
Side 3 af 15
Europas Vej (Gyldendal, 2003): 10-39
Da Demokratiet blev opfundet og genopfundet (natmus.dk, 2011): 7-17
Slaveri & Demokrati (): 59-67
Overblik – Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010): 80-84
Kilder:
Fra Fokus – kernestof i historie, Fra Antikken til Reformationen (Gyldendal, 2006)
- Cicero om staten
- Den lille bog om at stille op til valg
- Romanisering af brittanerne
- Om kejser Neros kristenforfølgelser
- Hvordan skal man behandle de kristne?
Fra danmarkshistorien.dk
- Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
- Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913
Herunder introduktion til historiefaget og dets metoder.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 8 undervisningsuger
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Anvende viden om antikkens samfund, struktur, historie, institutioner til at opnå
forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien,
bl.a. ved at sammenholde det danske demokrati med antikkens. Analyse af forskelle
og ligheder.
Øve at indsamle, analysere, kritisk anvende forsk. artede materialer.
Religion:
-Anvende centrale religionsfaglige begreber som myte, ritual, helligt og profant. Viden
om religionens rolle i forskellige typer samfund, specielt det senmoderne.
-Kendskab til væsentlige træk ved græsk religion - guder, myter, ritualer.
-Viden om kristendommens opståen fra jødedom, formative periode, forestillinger,
centrale tekster: skabelse, syndefald, Bjergprædiken. Reformation som
demokratisering af kristendommen?
-religion og demokrati – modsætning eller forudsætning?
Fællesfagligt fokus (også med dansk og engelsk): Brudflader i historien/ideer
lovmæssighed, mindre vilkårlighed, civilisation, samfundsopbygning/(med)
borgerskab
Historie:
Kernestof:
Side 4 af 15
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Faglige Mål:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte
fags særpræg
– diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
– sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af
europæisk kultur og tænkning
Væsentligste
arbejdsforme
r
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
En blanding af arbejdsformer med fokus på skriftlighed.
Retur til forside
Side 5 af 15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 2
Forestillingen om det gode samfund
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og
supplerende stof
Samfundsfag
Ideologier
Stat, marked, civile
Samf.
Økonomi
Velfærdsmodeller
Interne udfordr.
Kernestof
Luk samfundet op:
s. 127-134
s. 158-163
s. 165, 172-175 (økonomiske kredsløb)
s. 187-191
s. 191-197
s. 142 – 145 i Kultur og Samfund, Systime 2009. (USA – det gode samfund?)
Supplerende
Art. Sundhedsreform deler vandene, Martin Burcharth, 31. oktober 2012.
www.information.dk
Art. USA har et sundhedssystem i verdensklasse – med fatale mangler, Martin
Burcharth, 10. marts 2009. www.information.dk
Art. Sit samfund skylder man alt af Henrik Jensen Berlingske 23. januar 2011
Art. Bruttonationalprodukt og velfærd af Paul Lassenius Kramp, Økonomisk
Afdeling. www.nationalbanken.dk
Offentligt forbrug. Diagrammer. Public spending. Center for american progress
Kommunevalget 2013 (quiz) www.dr.dk.
Afholdelse af Demokratidag m. fokus på kommunalvalget
Lyd og billeder
Wealth inequality in America.
https://www.youtube.com/watch?v=QPKKQnijnsM
Stat, kirke, tro og
samfund
Etik
Religion
Kernestof
Grundlovens bestemmelser om folkekirke og religion (§4, 6, 66, 67, 68, 69, 70)
Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime
2008, s. 43-44: Religionens position i USA’s forfatning
Morten Thomsen Højsgaard (red.): Gudstro i Danmark, Forlaget Anis 2005, s.
Side 6 af 15
69-72, 75: Tabelmateriale om religion og tro i DK og USA
Civilreligion
Religion i politik
Kreationisme, ID
og Darwin
Synopsisøvelse:
Luk. kap. 10,25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Matt. kap. 25,31-46
Straffeloven § 253
Notits, MetroXpress d.24.10.12
USA: Sundhedsreform for og imod, Berlingske Tidende 10.09.09
Lotte M. Bøtcher: Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og Danmark:
Civilreligion
Amerikansk civilreligion
Amerikanerne: Vores politikere skal være religiøse, Politiken 01.08.12
Abort-polemik koster republikanere dyrt, Avisen 07.12.11
Danske politikere bør tage religion og etik mere alvorligt, Religion.dk 31.08.11
Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime
2008, s.72, 74:
Hvad er kreationisme?
Hvad er intelligent design?
Danskerne holder med Darwin, Politiken 12.02.09
Kreationismen trives i USA, Kristeligt Dagblad 23.06.11
Ateist i Guds eget land, Politiken 15.04.08
Supplerende stof
Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime
2008, s. 38: Oversigt over protestantiske kirkesamfund i USA.
Tro på evolution – i procent af befolkningen (tabel)
Adam og Eva og dinosaurerne, Kristeligt Dagblad 23.06.11
Historie
Materiale:
Danmarkshistorisk Oversigt (Systime, 2006): 67-120
Fokus – kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd (Gyldendal, 2006): 48-74
Christopher Arzrouni og Mattias Tesfaye: Debat om (L)egoland, Politiken
(04.06.2011) - http://politiken.dk/debat/ECE1300663/du-lader-os-andre-staatilbage-i-koeen-arzrouni/
Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv (Lee, 2012): 9-14
Kilder:
Fra Fokus – kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd (Gyldendal, 2006)
-
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Side 7 af 15
-
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)
Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg (2005)
Uddrag fra Social Demokratiets valgprogram ”Fremtidens Danmark”
(1945)
Socialdemokratisk – valgplakat (1945)
Supplerende Materiale:
Danske Drømme, 1:10 – Tømmermænd 1972-73 http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Danmarkshistorier/Danske_droemme.htm
Danskernes Akademi – Velfærd:
http://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0
Debatten DR2 d. 21/11(uddrag) – online udgave er udløbet.
Fox News om Danmark - http://www.youtube.com/watch?v=SRXIUSWSjvU
Politiske satiriske tegninger
Herunder kursisters eget arbejde med historieopgave under emnet
”Kanslergadeforliget” & Den Peloponnesiske Krig”.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 6 uger
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Vi har haft fokus på at kunne redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner
og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel
sammenhæng. Med fokus på velfærdsstatens fremvækst og udvikling i hhv. DK
og USA. Faglige begreber i fokus: Ideologier.
Velfærdsstatsmodeller, fordeling. Velfærdsstatskritikere, statens rolle i samfundet.
Demokrati, deltagelse.
Religion: Overordnet har vi set på hvilken rolle religionen har i det gode
samfund i hhv. DK og USA
Religionens rolle formelt og reelt i DK og USA – sekularisering?
Kristen etik som grundlag for samfundets moral og lovgivning
Civilreligion
Religion og politik
Kreationisme, intelligent design, darwinisme
Historie:
Kernestof:
– dansk historie og identitet
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige Mål:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det
enkelte fags særpræg
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger
og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Side 8 af 15
Væsentligste
arbejdsformer
– anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af
kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og
kulturelle mønstre.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Projektarbejdsformen har været i fokus i forb. med Demokratidagen.
Skriftlighed er et generelt fokusområde på VUC Lyngby.
Retur til forside
Titel 3
Det arabiske forår - Egypten
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og
supplerende stof
Samfundsfag
Det pol.
system/
styreformer
Kernestof
Luk Samfundet op. ss. 104-106, 109, 115-116 (Downs model, Molin, Adfærdstrekanten)
i Columbus 2012.
ss. 124-126 (Robert Dahl) SamfNU. Systime 2008.
Supplerende
ss. 101-114 i Ellegaard, Lasse; Det forrykte forår. Informationsforlag 2012
Oversigt over de egyptiske partier
Art. Voldtægt er en del af kvindekampen, Politiken 1. dec. 2012
Art. Sociale medier i eksplosiv vækst i Mellemøsten, 16. marts 2011 på
http://journalisten.dk/sociale-medier-i-eksplosiv-vaekst-i-mellemosten
Art. Mellemøsten ser frem til at revolutionen bliver til forår, Kristeligt Dagblad 17. oktober
2012.
”Egyptian Parlamentary election”. Resultater af valg på
http://en.wikipedia.org/wiki/Egyptian_parliamentary_election,_2011%E2%80%9312
Lyd og billeder
½ Revolution, dokumentar af Omar Shagawi 2011.
The Square (Al Midan) af Jehane Noujaim 2014.
Religion
Islam
Kernestof:
Lene Madsen et al: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s.93-106, 108-112, 116118:
Tilblivelse, udvikling, ritualer, helligsteder.
Side 9 af 15
Sharia
Jihad
Det
muslimske
broderskab
Sayyid Qutb
Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime 2008,
s. 127-132, 135-138, 155-157, 159-160:
Det muslimske Broderskab
Hassan al-Banna: Diagnosen og Kuren
Sayyid Qutb
Sayyid Qutb: Islams opgave
Kan det lade sig gøre at forene islam og demokrati, religion.dk
Synopsisøvels
e
Supplerende stof:
Diverse billeder op filmklip fra pilgrimsfærd til Mekka – kursisternes egne
Quiz: Hvad ved du egentlig om det muslimske broderskab:
www.b.dk/labs/quiz/besvar/471
Historie
Materiale:
Mellemøsten Under Forandring, Fra arabervældet til nutidens diktaturer (Columbus,
2012): 9-18
Mellemøsthåndbogen (Syddansk Universitetsforlag, 2002):45-50, 383-396
Lasse Ellegaard: Det Forrykte Forår (Informations Forlag, 2012): Uddrag
Messerschmidt & Kholgi: Ender det arabiske forår som demokratisk isvinter?
(Jyllandspostens Blogs, 16. juli 2011)
Helle Maj: En nation af vrede og utålmodige unge (Viden.jp.dk, juli 2012)
Gunner Villum: Hosni Mubarak var systemets mand (Viden.jp.dk, juli 2012)
Kilder:
Fra Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder (Munksgaard, 1986)
-
Cecil Rhodes om engelsk imperialisme (1870)
Wilfred Blunt: Imperialismens frugter (1919)
Anatole France advarer imod imperialismen (1904)
Supplerende Materiale:
Danskernes Akademi - Det Arabiske Oprør (2012):
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Det_arabiske_oproer.
htm
The Egyptian Revolution http://www.youtube.com/watch?v=wv9kDyaOylI&feature=player_embedded
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 6 uger
Side 10 af 15
Særlige
Kompetencer, læreplanens mål, progression
fokuspunkter
Religion:
Islam – opståen, formative periode, ritualer
Jihad og sharia – hvad dækker begreberne og hvad er deres betydning i forhold
demokrati
Det muslimske broderskab – opståen, historie og ideer
Sayyid Qutb – fra lærer med interesse for engelsk litteratur til fundamentalist
Er det muligt at forene islam og demokrati?
Historie:
Kernestof:
(– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag)
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
Faglige Mål:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte
fags særpræg
– diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
– sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af
europæisk kultur og tænkning
Væsentligste
arbejdsforme
r
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde – herunder differentieret
Titel 4
Identitetsdannelser i det senmoderne samfund
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og
supplerende stof
Samfundsfag
Det senmoderne
Kernestof
Luk Samfundet Op, Columbus forlag 2012.
ss. 62-63, 69-73 (Giddens)
ss. 74-78. ( Ziehe)
Side 11 af 15
Kropsidealer i
det senmoderne
.
ss. 61- 67 (øv) i Sociologisk Set. Systime 2009
Karakteristik af det traditionelle og det moderne samfund.
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10608
Supplerende
Art. Anm. Men tilbage til mig, mig, mig. Weekendavisen 21. februar 2014
Art. 15 år og Youtube-stjerne. Politiken 10. april 2014.
Tabeller: Hvor tilfredse er unge med deres egen krop?; Sammenhæng mellem
unges tilfredshed med kroppen og ikke-spiserelaterede adfærdsformer.
Rapporten ”Når det er svært at være ung”(2011). www.cefu.dk
Lyd og billeder
Div. klip: Paradise Hotel (TV3), Kender du typen (DR), Selvoptaget (DR2), Den
anden dimension (DRK).
Religion
Religionens
betydning for
identiteten
i det senmoderne
samfund
Kernestof:
Sofie Reimick et al.: Kultur og samfund (materialesamling), Systime 2011, s. 159160, 182-183:
Identitetsdannelse hos minoritetsunge:
Tekst 123 Identitetsformer og strategier
Det slører stadig, afsnit 3
http://www.dr.dk/tv/se/det-sloerer-stadig/det-sloerer-stadig-3-15#!/
Familie, individ og
religion i det
senmoderne
samfund
Yahya Hassan: Allah er uvidenhed (2013)
Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation, Politiken 05.10.13
Muslim: Yahya Hassans fortælling kan da ikke komme bag på nogen, religion dk
21.10.13
Imam: Yahya Hassan har ikke forstået Guds ord rigtigt, religion.dk 23.10.13
Forsker: Yahya Hassan er starten på en bølge, dr.dk 24.10.13
Yahya Hassan beskriver blot livet, som det er for alt for mange, Politiken
29.10.13
DR2 Undersøger: Omskåret mod sin vilje
http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-omskaering
Synopsisøvelse
Religionerne ligger under for individualisering, religion.dk 06.06.11
Supplerende stof:
I’m Dalit, how are you? (film om de såkaldt kasteløse i Indien)
http://www.youtube.com/watch?v=WBxy1R0jitM
Side 12 af 15
Kroppen i jødedom
og islam
Hanne Følner et al.: Kuplen Muren Graven. Jerusalem som helligsted for tre
religioner, Gyldendal 2007, s. 137-139: Jødedom – religiøse forpligtelser
Kate Østergaard: Danske verdensreligioner – islam, Gyldendal 2006, s. 142-144:
Renselse
Historie
Materiale:
Jensen, Henrik: Velfærdsstaten – et moralsk projekt? (2011)
Ebbe Kühle: Danmark, Historie, Samfund – Hovedfaserne i Danmarkshistorien
(Gyldendal, 1994): 202-206
Mogensen og Olsen: Ny dansk litteratur (uddrag): ”Optimisme og individualisme
1980-90”: 83-89 + ”Globalisering og frisættelse”1990-2004”: 137-141 (2004)
Dansk Folkepartis valgsang, (2011)
H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født”, (1850)
Andersen, Lene: En rigtig familie, heri E. M Kofod ”Fortiden som ideal” (2007):
145-160
Ibog.psykologiensveje.systime.dk: Signalement af den senmoderne familie (2011)
Pedro og Claus Deleuran: En Kort krønike om Tv’s historie i Danmark (Ekstra
Bladet, 26. april 1986)
Aarhus Universitet, http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-ogvelfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/ : Familieliv og
Kvindefrigørelse
Supplerende materiale:
Theis Engmann og Christina Nordvang: Hvornår er man dansk nok til at være
dansk? (Berlingske Tidende, 25. marts 2014)
(Kernefamilien gennem tiderne i billeder )
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 6 uger
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Samfundsfag:
Vi har i dette tema arbejdet med identitetsdannelse i traditionelle, moderne og
senmoderne samfund, med særligt fokus på det senmoderne i samfundsfag.
I forhold til progression har vi arbejdet med især analyse og diskussion og i
forlængelser heraf øvet formidlingen af faglige sammenhænge både mundtligt og
skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi.
Empirisk undersøgelse m. anvendelse af fagets metoder.
Religion:
Religionens betydning i traditionelle, moderne og senmoderne samfund (vi
Side 13 af 15
inddrager begreber fra introduktionen under tema 1)
Religions betydning for identitetsdannelsen hos minoritetsunge i DK identitetsformer (ren, bindestreg, kreolsk) og strategier (traditionel, uddannelse,
kriminel)
Minoritetsunges udfordringer mellem et senmoderne samfund og traditionelle
forældre
Familie, individ og religion - hvem bestemmer det enkelte individs religiøse
tilhørsforhold?
Hvad skrev og sagde Yahya Hassan egentlig og hvad mener andre om det?
Omskåret mod sin vilje – religionsfrihed for hvem?
Kroppens betydning i religion, begreber uren, ren, renselse, frelse
Historie:
Kernestof:
– dansk historie og identitet
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
Faglige Mål:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det
enkelte fags særpræg
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger
og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af
kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og
kulturelle mønstre.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
IT værktøjer, undersøgelse.
Empirisk undersøgelse
Gruppearbejde, fremlæggelser
Titel 5
Lange Linjer (med nedslag)
Indhold
Materiale:
Forløbet er læst parallelt med øvrige forløb i udvalgte perioder, som værktøj til
understøttelse af forståelse og anvendelse af historisk overblik.
Side 14 af 15
Overblik – Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010)
Overblik – Verdenshistorie i korte træk (Gyldendal, 2008): 9-45, 68-134
Omfang
Ca. 20 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Kernestof:
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Faglige Mål:
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i
historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det
enkelte fags særpræg
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige
værdier
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Side 15 af 15