Stillingsbeskrivelse Key Account Manager (KAM) Juni 2015 1 Er du en succesfuld Key Account Manager indenfor IT-outsourcing, som måske ønsker at kunne tilbyde dine kunder mere fleksible løsninger, og samtidigt kunne byde ind på en større del af dine kunders IT behov – så kunne Jaynet A/S være noget for dig. Virksomhed Jaynet er en danskejet virksomhed, grundlagt i år 2000, med beliggenhed i Glostrup. Jaynet ejer sine bygninger, hostingcenter, infrastruktur og landsdækkende fibernetværk/backbone, og skaber herigennem den stabilitet, sikkerhed og tryghed, der er essentiel i kundernes hverdag. Jaynet er blandt de førende IT-outsourcing leverandører i Danmark. De dygtige medarbejdere er eksperter og videnspiloter, der alle ved, hvor vigtig den personlige relation og tætte kontakt til kunderne er. Jaynet sætter en ære i at skabe fleksible og fremtidssikrede løsninger til sine mange kunder. Organisation Den nye Key Account Manager (KAM) får ansvaret for sin egen portefølje bestående af eksisterende kunder og udvalgte kunde-emner, som passer ind i Jaynet’s salgsstrategi med fokus på virksomheder med typisk 50 til 200 ansatte. Key Account Manageren indgår i et team på i alt fem KAM’er, som alle rapporterer til Jaynet’s salgsansvarlige for KAM teamet. Stillingen Som ny KAM hos Jaynet tildeles du et antal eksisterende kunder, som aftager en eller flere af Jaynet’s 6 produktområder: - Hosting Netværk Drift Sikkerhed Telefoni Konsulentydelser Din opgave bliver, at forretningsudvikle kunderne til at aftage flere af disse produktområder. Endvidere får du et antal kunde-emner, som du skal søge at bringe ind som kunder, gerne på flere produktområder; da Jaynet ønsker langsigtede og tætte relationer med sine kunder. Du vil således arbejde med opsøgende salg, identifikation af behov, rådgivning ift. afdækkede behov, udarbejdelse af tilbud/kontrakt på foreslået løsning – og relationer, både opbygning af nye relationer og vedligeholdelse af eksisterende. For at støtte dig i dit salgsarbejde har Jaynet to salgsværktøjer; et til styring af din pipeline og et andet til styring af din salgsindsats på den enkelte salgsmulighed. 2 Succeskriterier En KAM hos Jaynet har i alt 7 KPI’er : En KPI for realiseret salg, som danner grundlag for bonus beregning Seks KPI’er, som opgøres til en Performance Score, der vurderer indsats og adfærd på følgende områder: antal og værdi af sager i pipeline, winrate, salgskompetence, forretningsforståelse og salgsproces Som KAM hos Jaynet arbejder man hele tiden med at blive en endnu bedre sælger igennem løbende forbedring af sine KPI’er – med støtte fra ledelse og kolleger. Kandidaten Du skal arbejde med eksisterende kunder, som skal udvikles yderligere; og nye kunder, som skal blive kunder, derfor er det vigtigt at du formår dels at opbygge relationer, desuden husker at vedligeholde relationer. Jaynet leverer forretningskritiske løsninger til vore kunder, derfor skal du kunne tale forretning med dem, afdække deres forretningsmæssige behov, og omsætte dem til relevante IT-løsninger. Selvom du vil få god støtte til det tekniske, så bør du have relevant erfaring fra hosting, netværk og eventuelt drift, og generelt have en god forståelse af IT infrastruktur. Hos Jaynet ønsker vi lange relationer med tilfredse kunder, derfor skal du også tænke langsigtet i din rådgivning og altid have den højeste standard for kundepleje, herunder overholdelse af indgåede aftaler. For at hjælpe dig i dit salgsarbejde får du salgsstyringsværktøjer – til pipeline styring og til styring af det enkelte salg; det er vigtigt, at du bruger disse værktøjer og har dem opdaterede løbende. Du skal med andre ord være struktureret og have en god ordenssans. Du sidder formentlig i dag i et tilsvarende job, som KAM i IT branchen med flere års erfaring med salg af IT infrastruktur og/eller hosting; og måske også sikkerhed. Du har en høj energi, og du er endvidere ambitiøs, udadvendt og resultatorienteret og har formentlig en mellemlang uddannelse. Arbejdssted Glostrup Tiltrædelse Snarest – men vi venter gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår Fuldtidsstilling. Du tilbydes en resultatafhængig lønpakke med en motiverende bonus-model, pensionsordning, sundhedsforsikring, samt bærbar PC og mobiltelefon. 3 Kontakt Klavs Jarl Jørgensen Partner & headhunter Mail [email protected] Mobil 30 24 95 75 4
© Copyright 2024