Læs artiklen her

4
Arbejdsmiljø
Pause
FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2015
Kulturen på arbejdspladserne har ændret sig
meget, og det betyder,
at pauser ikke på samme
måde er noget, man
holder i fællesskab.
Arkivfoto: Lars Krabbe/Polfoto
Kaffepauser giver
kreative medarbejdere
Før i tiden var pausen en fast del af arbejdsdagen. I dag er det i højere grad op til den enkelte at
indlægge de små frirum, og det betyder, at mange ikke får holdt pause i løbet af en dag på jobbet.
Men det kan have store konsekvenser at springe pausen over.
ANNA MUCHA ØKJÆR
| [email protected]
V
i ved jo egentlig godt, at de er vigtige. De 10 minutter i løbet af arbejdsdagen, hvor vi giver os selv lov
til at kigge ud ad vinduet, snuppe en
kop kaffe eller få en sludder med
kollegaen. Alligevel er der mange,
der springer dem over – enten fordi
de ikke synes, de har tid, eller fordi de simpelthen glemmer det. Men det kan have store konsekvenser for kvaliteten af vores arbejde og i sidste
ende for vores velbefindende. Derfor skal vi huske pauserne.
Det mener Janne Skakon, som er forsker i
arbejds- og organisationspsykologi. Hun forklarer, at selv små afbræk i løbet af dagen gør en forskel.
»Det er rigtig vigtigt at holde pauser, derfor
skal man sørge for at få dem holdt. Det kan f.eks.
være 10 minutter et par gange i løbet af dagen,«
siger hun.
Giver mere effektive medarbejdere
Og der er mange gode grunde til at snuppe den
ekstra tur ud til kaffemaskinen. Sørger vi for at
holde vores pauser, kan vi nemlig i sidste ende
blive mere effektive og bedre til at løse de opgaver, vi står over for.
»Hvis vi sidder med en kompleks opgave, og vi
er gået i stå, så kan en pause virke befordrende,
fordi vi fjerner os fra problemet og tænker på
noget andet for en stund. Når vi kobler af, øger vi
sandsynligheden for at få nye ideer, der kan
bidrage til en bedre eller mere kreativ opgaveløs-
ning,« siger Janne Skakon og tilføjer, at pausen
ud over at hjælpe den enkelte også kan være
gavnlig for fællesskabet på arbejdspladsen.
Den kan nemlig bidrage til et bedre arbejdsmiljø og en bedre trivsel blandt medarbejderne.
For det er i pauserne, at vi får snakket med kollegerne om løst og fast og på den måde får opbygget relationer til hinanden. Og det er de relationer, som i sidste ende kan være vigtigere, end vi
måske umiddelbart går og tror. Er relationerne i
orden, undgår man nemlig ofte konflikter mellem
medarbejderne.
»Vi kan tage et eksempel fra skolen. Her ser
man, at børn, der har en tættere relation til hinanden, fordi de f.eks. har været i legegruppe sammen, ikke mobber hinanden, fordi det er svært at
mobbe nogen, som man har sympati for. Det er i
store træk det samme på en arbejdsplads,« fortæller hun.
Og når medarbejderne kommer godt overens
med hinanden, giver det samtidig gevinst på det
faglige område. For med færre konflikter bliver
medarbejderne også bedre til at løse de faglige
opgaver i fællesskab.
dagen på mange arbejdspladser. I gamle dage ringede fabriksfløjten, når man skulle holde pause,
og det betød, at man f.eks. holdt frokostpausen
sammen,« forklarer han.
Men i dag er pausen ikke længere en fast del af
dagen på de danske arbejdspladser. Og det kan
give visse udfordringer.
»Kulturen på arbejdspladsen i dag er meget
individuel. Mange steder er man herre over sin
egen dag, og så er der f.eks. mange, der hellere vil
gå hjem før end at holde pause,« siger Thomas
Milsted og tilføjer, at tendensen til at springe
pausen over desuden kan have noget at gøre
med, at vi har mere travlt end tidligere.
Sammenligner man med arbejdspladser før i
tiden, er tempoet nemlig blevet skruet en tand
op.
»Alting skal gå derudad med 180 i timen - det
handler om at få tingene overstået og komme
videre til det næste. Der er en opfattelse af, at når
du ikke er produktiv, spilder du din tid,« siger
han.
Derfor er turen ud til kaffemaskinen endnu
vigtigere i dag, end den var tidligere.
Fabriksfløjtens tid er ovre
Ifølge Thomas Milsted, som er generalsekretær i
organisationen Stresstænketanken, kan årsagen
til, at mange vælger at skippe pausen, spores i
kulturen på de danske arbejdspladser. Den er
nemlig præget af travle medarbejdere og højt
tempo – men sådan har det ikke altid været.
»Før i tiden var pauserne en fast del af arbejds-
Hold pause – og undgå stress
Og det er Janne Skakon enig i. For kombinationen af det høje tempo og de manglende pauser i
løbet af dagen kan i værste tilfælde resultere i
stressede medarbejdere og dårligt helbred.
»I kombination med andre stressorer (stressFortsættes E
DERFOR SKAL DU
HUSKE PAUSEN
Pauser hjælper os til
at koble af og bidrager
til mere effektive og
kreative medarbejdere.
Pauser bidrager til et
bedre arbejdsmiljø og
dermed også til bedre
fagligt samarbejde mellem medarbejderne.
Holder du 10 minutters
pause et par gange i løbet af en dag, nedsætter
du risikoen for at udvikle
stress og andre følgesygdomme.
6
Arbejdsmiljø
Pause
FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2015
Pausen ud til kaffemasknen er vigtigere i dag
end tidligere, fordi
vi har så travlt.
REGLER FOR PAUSER
PÅ ARBEJDSPLADSEN
Når din arbejdsdag er på mere end seks timer,
har du krav på en pause.
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Der er ingen regler om længden af pausen, men du
skal have mulighed for at få lidt at spise og drikke.
På visse arbejdspladser har man krav på flere pauser,
men så skal det fremgå af din overenskomst, lokalaftale, personalehåndbog eller din ansættelseskontrakt.
Arbejdsmiljøloven siger, at hvis du arbejder under
særlige forhold, som f.eks. ekstreme temperaturer
eller ensidigt, belastende arbejde kan du have krav
på "passende pauser" med et vist mellemrum.
Hvornår skal pausen ligge?
Din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du må holde
pause. Det skal ske efter arbejdspladsens normale
regler for planlægning af arbejdstiden.
Hvad må du i pausen?
Betaler du selv for pausen, bestemmer du også selv
over tiden og må derfor forlade arbejdspladsen. Din
arbejdsgiver kan heller ikke forlange, at du skal stå
til rådighed i pausen for f.eks. at tage telefoner
eller ekspedere kunder.
Får du løn i pausen, må din arbejdsgiver gerne tilkalde dig og bede dig udføre arbejdsopgaver i pausen.
Din arbejdsgiver kan også bestemme, at du ikke må
forlade arbejdspladsen i en betalt pause.
Kilde: www.detfagligehus.dk
Tre gode
pauser
Bjarne Toftegård er stressekspert
og en af Danmarks førende
stressforedragsholdere.
Han har specialiseret sig i at
hjælpe virksomheder og
privatpersoner med at håndtere
stress. Bjarne Toftegård giver her
tre gode råd til, hvordan du
bedst muligt udnytter dine
pauser i løbet af arbejdsdagen.
ANNA MUCHA ØKJÆR
Janne Skakon. Foto: PR
E faktorer, red.) kan manglende pauser i sidste
ende føre til stress. Når vi skal yde vores ypperste hurtigt, begynder stresshormonerne at køre
rundt i kroppen. En forhøjet koncentration af
stresshormoner over længere tid kan føre til
generelt dårligere immunforsvar, som øger risikoen for følgesygdomme, som kan være alt fra influenza til f.eks. hjertekarsygdomme,« fortæller
hun.
De 10 minutters afbræk et par gange i løbet af
en dag kan altså være afgørende for både vores
psykiske og fysiske ve og vel. Men hvordan sør-
ger vi for at få indlagt de nødvendige pauser, når
bunkerne tårner sig op på skrivebordet, og vi bliver hevet i fra alle sider?
Ifølge Janne Skakon kan arbejdsgiverne passende lade sig inspirere af tidligere tiders arbejdspladser, hvor pausen i højere grad var en
fast del af arbejdsdagen.
»Min anbefaling til ledere vil være at aftale en
pausepolitik med medarbejderne for at sikre, at
pauserne bidrager positivt til arbejdsmiljøet, kvaliteten af opgaveløsningen og minimerer risikoen
for stress,« slutter hun. N
Thomas Milsted. Foto: PR
MINDFULNESS-APPS
TIL TELEFONEN
Der findes uendelig mange
mindfulness-apps, der kan
hjælpe til at stresse af.
Prøv f.eks. en af disse:
“Mindfulness Appen DK” - reducerer stress og giver øger velvære. 16 kr. i App Store
“Mindfulness i hverdagen v/ Allan Bau Petersen” - guidet meditation med psykolog Allan Bau
Petersen. Gratis i App Store.
“Mindfulness”- indeholder fire
guidede meditationsøvelser.
Gratis i App Store.
Kilde: Apples App Store
| [email protected]
Den sociale pause
Når man snakker psykisk arbejdsmiljø, er den sociale pause den vigtigste. En social pause er en
pause, man holder sammen med sine kollegaer.
Denne form for pause styrker det sociale på arbejdspladsen, for det er i pauserne, at man får
snakket med kollegerne om ikke-arbejdsmæssige
ting og på den måde får flyttet fokus væk fra
selve arbejdet. Den sociale pause er også vigtig,
fordi vi dybest inde er flokdyr, og hvis ikke vi får
et tilhørsforhold til de mennesker, der omgiver
os på vores arbejdsplads, er det svært at trives.
Derfor er det vigtigt, at man arbejder på at få en
god og velfungerende ”flok”. “Flokken” skabes
gennem gode relationer, og dem er der god grobund for at opbygge i pauserne. Det er ikke så
vigtigt, hvor man holder pausen – det vigtige er,
at man gør det sammen med andre, for det er
afgørende for det psykiske arbejdsmiljø, at man
føler sig som en del af et fællesskab.
Den fysiske pause
En fysisk pause kan f.eks. være en pause, hvor
man går en gang rundt om bygningen eller tager
et par ture op og ned ad trapperne. Det er godt at
få rørt sig i sin pause, for fysisk aktivitet er med
til at få stressen til at falde til ro. Det, at man
bevæger sig, gør, at hjernen bliver skyllet igennem, så man efterfølgende tænker klarere.
Mindfulness-pausen
Den mest effektive form for pause er den, hvor
man kobler ud i hjernen, og det kan man f.eks.
gøre ved hjælp af mindfulness. Nervesystemet
skifter mellem en anspændt og en afspændt situation, og når vi arbejder, er vi i den anspændte
tilstand. Her kan mindfulness hjælpe os over i
den afspændte tilstand, så nervesystemet kommer i balance igen. Rent praktisk kan man f.eks.
sætte sig ned og lytte til en mindfulness-app, som
kan hjælpe med at stoppe tankeaktiviteten og
nulstille hjernen, så man kan fokusere igen bagefter. De bedste mindfulness-apps er dem, hvor
man bliver guidet af en stemme til at slappe af –
én kropsdel ad gangen. Hvis man ikke har mulighed for at bruge en app, kan man alternativt
Stressforedragsholder
Bjarne Toftegård deler
pauser ind i tre forskellige typer. Foto: Colourbox.dk
sætte sig ned og trække vejret langsomt ind og
ud og samtidig fokusere på én bestemt ting. Det
kan f.eks. være en kropsdel eller et billede, man
forestiller sig inde i hovedet, men det kan også
bare være et punkt på skrivebordet. Med vejrtrækningen får man kroppen i balance, og ved at
koncentrere sig meget om ét enkelt punkt får
man balanceret tankemylderet og ryddet ud i
hovedet.
VEJRTRÆKNINGSTEKNIK
TIL AT STRESSE AF I PAUSEN
Træk vejret ind, mens du tæller til fire. Hold herefter
vejret i endnu fire sekunder, hvorefter du slipper luften ud, mens du tæller til otte. Gør dette 5-10 gange
efter hinanden – så er der rigtig godt ro på kroppen,
og du er klar til at vende tilbage til arbejdet igen.
Denne teknik kan bruges alle steder – f.eks.
på arbejdspladsen.
Bjarne Toftegård. Foto: PR
Kilde: Bjarne Toftegård