1. No category

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni, 2015
Institution
Horsens HF og VUC
Uddannelse
Hfe
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Lene Friis
Hold
daAz6
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Rundt om realisme (værk 1 og 2)
Titel 2
Argumentationsanalyse
Titel 3
Taler og retorik
Titel 4
Nyheder – TV og avis
Titel 5
Autofiktion (værk 3)
Titel 6
Samtale og sproglig opførsel
Titel 7
Folkeviser
Titel 8
Eventyrgenren i udvikling (værk 4)
Titel 9
Oplysningstiden og Ludvig Holberg
Titel 10
Romantik og romantisme
Titel 11
Det moderne gennembrud - med fokus på kvinderne (værk 5)
Titel 12
Det folkelige gennembrud
Titel 13
Avisreportagen og fortællende journalistik
Titel 14
Nedslag i dansk litteratur fra det 20. århundrede
Titel 15
Kortfilm (medieværk)
Side 1 af 21
Titel 1
Rundt om realisme
Indhold
Kernestof:
• ”Nyt bestik” af Pia Juul fra Så gælder det rumba (Dansklærerforeningen
2002)
•
”Bulbjerg” af Naja Marie Aidt fra Bavian (2006)
•
”Alle kan ro” af Pia Juul (2002) fra Begreb om dansk – antologi (Dansklærerforeningen 2009)
•
”Polterabend” af Jan Sonnergaard fra Radiator (1997)
•
”Som englene flyver” af Naja Marie Aidt fra Vanmærket (1993)
•
”Sara tegner” af Adda Djørup fra Hvis man begyndte at spørge sig selv (Samleren 2007)
Supplerende stof:
Følgende afsnit er alle fra Begreb om dansk (Dansklærerforeningen 2009)
• ”Et spørgsmål om genre” (s. 15-25)
• ”Sammenhæng og synsvinkel” (s. 31-34)
• ”Tekster handler om noget” (s. 47-56)
• ”Tekster handler om noget” (s. 40-43)
•
Uddrag af ”Indledningen” til Nye øjne at se med – Virkelighedstemaet i ny
dansk litteratur (Dansklærerforeningen 2006).
•
Indledningerne til Libri di Luca, Nattog til Lissabon og Frøken Smillas fornemmelse for sne. (s. 7-9) i Begreb om dansk – antologi (Dansklærerforeningen
2009).
Værk 1: Rødby-Puttgarden af Helle Helle (Samleren 2005)
Værk 2: Selvlæst værk – nyeste tid (seneste 15 år), dansk/nordisk forfatter, fiktion.
Omfang
Ca. 24 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Mål: At give kursisterne en værktøjskasse med redskaber til at åbne
en tekst, træne både sproglig og litterær tekstanalyse (med fokus på
fakta og fiktionskoder, forløb, plot og komposition, fortælletyper,
karakteristikker og tema) og lære kursisterne en del af fagets
terminologi. Fokus på realismen som strømning og novellen som genre.
Der arbejdes sideløbende med skriftlighed inden for den redegørende genre.
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, skriftlighed.
Væsentligste arbejdsformer
Side 2 af 21
Titel 2
Argumentationsanalyse
Indhold
Kernestof:
• Sprog og tale – mundtlighed i dansk (Systime 2005) (s. 71-85)
•
”Kaos” af Knud Petersen, Jyllands-Posten 19. apr. 2008.
•
”De studerende er dybt forkælede” af Anja Just Habekost, Politiken 8. aug.
1998.
•
”Vi bekymrer os bare om kvaliteten” af Karina Heuer Bach, Politiken 8. aug.
1998.
•
”Du er en fuckin’ sexist, Niarn” af Hanne-Vibeke Holst fra Politiken 13. nov.
2004.
•
”Respekt, dér” fra Politiken 18. nov. 2004.
•
”Giv os Nørrebro tilbage” af Pia Kjærsgaard, ugebrev 24. november 2003
http://www.danskfolkeparti.dk/Giv_os_N%C3%B8rrebro_tilbage....asp
•
”Forord” til Fairplay – fokus på holdninger, udgivet af Regeringen oktober 2004
samt tilhørende postkort med Rikke Hørlykke, Josefine Turey og Joachim B.
Olsen. http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/fairplayfokuspaaholdninger/
Supplerende stof:
• Ark med argumentationskneb.
• www.skriveportalen.dk
• Udvidet Toulmin model, der forklarer rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør.
https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/toulminsargumentationsmodel
•
Mundtlig øvelse i at argumentere for/imod aktuelle emner.
Omfang
Ca. 22 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Forløbet har til hensigt at give kursisterne det basale begrebsapparat inden for argumentationsanalyse. Ved forløbets afslutning skal kursisten være bekendt med opbygningen
af et argument, rygdækning og gendrivelse af modargumenter samt appelformerne og
forskellige typer af argumenter. I forløbet gennemgås et udvalg af argumenterende sagprosatekster. Vi arbejder hen imod stilegenren Den argumenterende artikel, som der
introduceres til, og den første stil gives for. Der anvendes i forløbet diverse øvelser fra
Side 3 af 21
Skriveportalen.dk.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, skriftligt arbejde.
Side 4 af 21
Titel 3
Taler og retorik
Indhold
Kernestof:
•
Sprog og tale – mundtlighed i dansk (Systime 2005), side 10-19 og 31-41.
•
Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale 2014.
•
”Fogh – den stærke, kønsløse statsmand” af Christian Koch fra Kommunikationsforum.dk, d. 8. januar 2008.
•
Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2008.
•
”Tale til Dansk Folkepartis årsmåde 2003” (uddrag) af Ulla Dahlerup fra
Begreb om dansk – antologi (Dansklærerforeningen 2009).
•
”Kunsten at tale godt” af Jonathan Wichmann, Weekendavisen 7. sept. 2007
(Fra stilesæt maj 2008).
•
”Med andre ord” af Jens Lenler, Politiken 23. april 2006 (Fra stilesæt maj 2008)
Supplerende stof:
• Ppt om appelformer.
• De resterende tekster og billeder i hæfte 1 i stilesættet maj 2008.
• Små filmklip fra ”Festen”, ”Royal Blues” og politiske taler.
Omfang
Ca. 22 lektioner
Særlige fokuspunkter
Forløbet om taler og retorik bygger videre på det tidligere forløb om argumentation.
Flere af de tidligere begreber og analyseapparater skal i brug igen. Vi arbejder med
pentagrammet (Ciceros kommunikationsmodel), med appelformerne og med argumentation. Derudover arbejder vi med mundtlig fremførelse og kropssprog, og vi kigger på de sproglige figurer (troper), som er en vigtig del af en talers retorik.
Kursisterne producerer deres egen nytårstale, som optages på film via
www.mailvu.com, og der gives respons via www.screenomatic.com
Afslutningsvis er der fokus på skriftlighed omkring den argumenterende artikel.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt oplæg og virtuelle arbejdsformer,
skriftligt arbejde.
Side 5 af 21
Titel 4
Nyheder og journalistik – TV og avis
Indhold
Kernestof:
•
Fra bogen Ryd Forsiden! af Olsson og Poulsen (Dansklærerforeningen 2011):
s. 17-22, 44-54, 88-98, 111-115, 140-143, 146-151
•
•
”Udlænding tæsket med jernstang” fra Jyllandsposten
”Gal racist bankede indvandrer” fra BT
•
Dagens aviser fra d. 11. marts 2014 – Politiken, Jyllands-Posten, EkstraBladet og
BT.
•
Tekster fra stilesæt december 2008:
o ”Verden ifølge forsiden” af Lasse Jensen, Information 3. feb. 2006
o ”Irakerne jubler over dræbt dansker” af Lars Fogt, Mette Boysen og
Morten Runge, Nyhedsavisen 15. maj 2007.
o ”Den tv-skabte virkelighed” af Klaus Kjøller, uddrag (1992)
o ”Det driver ned ad væggene” af Marie Louise Sjølie, Information 29. sept.
2006
•
Den iscenesatte virkelighed (Systime 2005) (s. 13-14) → teori om billedbeskæring.
•
DVD-klip fra Den iscenesatte virkelighed (Systime 2005):
o Nyhederne: Bankrøveri i Ålsgaarde. TV2 2. okt. 2002.
o TV-Avisen: Bankrøveri i Ålsgaarde. DR1 2. okt. 2002.
Supplerende stof:
• NIERSP – Når Internetannoncer Er Rigtig Skidt Placeret:
<www.politiken.dk/niersp>
• Billedmaterialet fra hæfte 1 i stilesættet fra december 2008.
• ppt om ”Fakta og fiktion” (repetition fra forløbet Rundt om realisme)
• ppt om ”Tv-Nyheder” baseret på Ryd forsiden!
• ppt om ”Nyhedsartiklens byggesten: Syntaktiske kendetegn” baseret på
Ryd forsiden!
• Nyheder fra DR Update d. 27. februar 2014 - kursistoplæg.
Omfang
Ca. 20 lektioner
Særlige fokuspunkter
Der fokuseres på nyheders opbygning og vinkling samt layoutet og det journalistiske sprog. Delen med trykte nyhedsartikler kommer dermed i naturlig forlængelse af
Side 6 af 21
forløbet om ”Argumentation”. I forløbet arbejdes der hovedsageligt med nyhedstrekanten og de fem nyhedskriterier, og forløbet har til hensigt at skærpe kursisternes kritiske analytiske sans i forhold til både trykte nyheder og tv-nyheder, som
publiceres under stigende konkurrence medierne imellem. I delen om TV-nyheder
har vi fokuseret på sammenstillingen af lyd og billeder. Kursisterne laver undervejs
gruppefremlæggelser om både en tv-nyhed og en avisforside, og i fællesskab laves
forarbejdet til stilen om nyheder på baggrund af stilehæftet fra december 2008.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/pararbejde/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/fremlæggelse.
Side 7 af 21
Titel 5
Autofiktion og fiktionalitet
Indhold
Kernestof:
•
”Introduktion” (s. 11-29) til Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur
(Systime 2008)
•
•
Uddrag af Hovedstolen (1998) af Christina Hesselholdt.
”Barndom i billeder” af Carsten Andersen, fra Politiken (1998) – interview
med Hesselholdt.
•
Uddrag af Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi af Claus Beck-Nielsen
(2003).
Værk 3: Gud taler ud af Jens Blendstrup (2004)
Supplerende stof:
• Diverse satire tegneseriestrips fra comedysitet www.heltnormalt.dk →
Wullfmorgenthaler og True Facts.
• Sverigedemokraternas valgfilm fra 2010.
http://www.youtube.com/watch?v=XkRRdth8AHc
• Lærerproduceret ppt om Autofiktion og fiktionalitet.
• Foredrag på Horsens HF og VUC med forfatter Jens Blendstrup.
Omfang
Ca. 20 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Der arbejdes med en af de mest tidstypiske tendenser i dansk litteratur, og forløbet
har fokus på begrebet fiktionalitet, hvor forfatteren gennem noget opdigtet kan sige
noget om en virkelig hændelse. Her taler vi også om fakta og fiktionskoder.
Forløbet lægger op til forfatterbesøget af Jens Blendstrup.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, virtuelle arbejdsformer, foredrag.
Side 8 af 21
Titel 6
Samtale og sproglig opførsel
Indhold
Kernestof:
• Begreb om dansk (Dansklærerforeningen 2009) s.83-92
•
Faglige forbindelser i dansk (Dansklærerforeningen 2006) s. 20-22, 151-154
(Adam og Eva, Stig og Kaj).
•
Uddrag af ”Guitaristerne” (2006) af Line Utzon fra Begreb om dansk – antologi
(Dansklærerforeningen 2009) s. 112-116.
•
”Gittes monolog om tåregas” (1982) af Per Højholt fra Faglige forbindelser i
dansk – antologi (Dansklærerforeningen 2006) s. 58-61
•
”3.tv” af Hanne Richardt Beck (2005) fra Faglige forbindelser i dansk – antologi
(Dansklærerforeningen 2006).
Supplerende stof:
• Per Højholts fremførelse af Gitte-monologen.
http://img.kb.dk/video/hoejholt/gitte4.html (Spol frem til ca. 9.40).
• Klip fra Bænken på www.youtube.com
http://www.youtube.com/watch?v=Ryiy1yKAk80
• ppt om ”Samtaleprincipper”.
• Ppt om ”Samtale og sproglig opførsel”.
• Billeder: ”Boat! Land!”, ”Steen og Stoffer”.
Omfang
Ca. 12 lektioner
Særlige fokuspunkter
Forløbet bygger videre på retorik og argumentation – med fokus på sprogbrug og
stilleje, dog i dette forløb med fokus på fiktive tekster, hvor vi analyserer og fortolker samtale og samtalesituationer med henblik på at kunne afkode personerne og
deres indbyrdes forhold.
Der arbejdes med sproghandlinger, turtagning, samarbejdsprincipper, undertekst,
face og tab af face. Standartsprog, gruppesprog og kodeskift. Mundtlighed kontra
skriftlighed.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, samtaleøvelser.
Side 9 af 21
Titel 7
Folkeviser
Indhold
Kernestof:
•
•
”Vikingetid og middelalder 800-1500” (s.7-13) fra Fra sagatid til førromantik (Systime 1998).
”Skånske lov - Om hor” (1200-tallet) fra Litteraturens Huse (Systime
2008).
Folkeviser:
• ”Torbens datter”
<http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Torbens+Datter.PDF>
• ”Elverhøj”
• ”Nilus og Hillelil”
• ”Ebbe Skammelsøn”, Litteraturens Huse (Systime 2008).
• ”Yo Ebbe” (Ebbe Skammelsøn – Som brødre vi dele)
<http://www.dr.dk/nordisksprog/da/tekstgalleriet/popup_ebbe.asp>
Supplerende stof:
• Om ægteskabet (norsk tekst):
<http://www.norron-mytologi.info/diverse/bryllup.htm>
• Lærerproducerede ppt’er om folkeviser og trylleviser.
• Øvrige tekster i lærerproduceret stilesæt om folkeviser – herunder nyere
artikler om æresdrab og om kernefamilien.
Grundlæggende tekster om undervisning i litteraturhistorie (indledning til forløbet):
•
”Hr. Torbens datter og so fucking what?” af Rasmus Clemmensen Løppenthin, Information 4.april 2003.
<http://www.information.dk/80226>
• ”Gymnasieelever skal forstå vigtigheden af læren om litteraturhistorie!”
af Charlotte Espersen, download fra www.opgaver.com
Omfang
Ca. 15 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Fokus på litteraturhistorie. Skriftligt arbejde ud fra de to tekster om undervisning
i litteraturhistorie. Genrebevidsthed og genfortolkning af gammelt materiale,
symbolanalyse, analyse og fortolkning af litteratur fra vikingetid og middelalder,
samt fokus på genrernes anvendelse i samtiden og afbildning af samtidens samfund og kultur.
Indledningsvis arbejdes der videre med diskussion og argumentation fra sidste år
på baggrund af teksterne om undervisning i litteraturhistorie.
Afslutningsvis arbejder holdet med at skrive en introducerende artikel om folkeviser.
Side 10 af 21
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, kahoot-quiz.
Side 11 af 21
Titel 8
Eventyrgenren i udvikling
Indhold
Kernestof:
•
”Den lille rødhætte” i fire versioner → Charles Perrault (1697), Brødrene
Grimm (1812-15), Rune T. Kidde (2002) og spansk tegneserie fra El Pais
(fra 1990’erne).
•
”Den trekantede hat” (folkeeventyr)
•
”Fyrtøjet” af H. C. Andersen (kunsteventyr)
•
”Ringen” (1958) af Karen Blixen fra Litteratur II 1920-1945 red. Peter
Budtz Jørgensen et al. (Gyldendal 1991).
•
”Biller” af Charlotte Weitze fra Skifting (1996)
•
”Eventyrgenrens udvikling - fra folkeeventyr til fansasy” (s. 8-15) fra Eventyr i dansk - fra folkeeventyr til fantasy (Systime 2005)
•
”H.C. Andersens genbrug af folkeeventyret” (s. 149-157) fra Hvad sproget gør
af Jesper Tveden (Dansklærerforeningen 2004).
Værk 4: Selvlæst værk - roman inden for fantasygenren på dansk eller oversat.
Billeder: “Fallen Princesses” af Dinna Goldstein
<http://dinagoldstein.com/fallen-princesses/>
Supplerende materiale:
• Definition af genren ’eventyr’ fra Litteraturens Vejes leksikon.
• Aktantmodellen og berettermodellen.
• Interview med Christian Lollike: ”Deprimerende Disney” fra Jyllands-Posten
22. august 2013.
• ppt om Folkeeventyr
• ppt om ”Hvad sproget gør” om H.C. Andersens skrivestil.
• Ppt ”Fra folkeeventyr til fantasy”.
• ppt om Eventyrelementer hos Charlotte Weitze.
• ppt om Fantastiske fortællinger.
• Oversigt over forskellen mellem folkeeventyr og kunsteventyr.
<http://www.da-net.dk/Eventyr.htm>
Omfang
Ca. 25 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Der arbejdes med hovedsageligt med genrebevidsthed og sproglig analyse i dette
forløb. Vi har fokus på de klassiske begreber og analysemodeller inden for eventyranalyse, og vi diskuterer eventyrgenrens formål i samtiden - herunder en kritisk
Side 12 af 21
tilgang til Disneys konformitet.
Afslutningsvis skriver holdet stil på baggrund af stilesættet om eventyr fra maj
2006.
Det selvlæste værk afrapporteres med et videooplæg samt et talepapir til oplægget.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlighed, mundtligt oplæg.
Side 13 af 21
Titel 9
Oplysningstiden og Ludvig Holberg
Indhold
Kernestof:
• ”1720-1800: Oplysningstiden” uddrag af s. 73-90 fra Litteraturhistorien
på langs og på tværs (Systime 2014).
•
”Holbergs komedier” fra Litteraturens Veje (Systime 2012) s. 128-129.
•
Akt 1 af Jeppe på bjerget (1722) af Ludvig Holberg fra Gyldendals Værkserie.
•
Filmen Jeppe på bjerget af Kaspar Rostrup (1981).
•
”Af Niels Klims underjordiske rejse” (1741) af Ludvig Holberg fra Fra sagatid til førromantik (Systime 1998)
Supplerende stof:
• Lærerproduceret ppt om Ludvig Holberg, Oplysningstiden og Jeppe på
bjerget.
• Uddrag fra undervisningsfilmen Den mangesidige Holberg, (herunder to
indslag med norsk tale).
• Tavlenoter med ultra kort historisk overblik fra middelalder til oplysningstiden.
Omfang
12 lektioner af 50 minutter.
Særlige fokuspunkter
Fokus på dramaet som genre (klassisk drama), på samspil mellem litteratur,
kultur og samfund i oplysningstiden, på Holbergs komedier og hans humor.
Endvidere er der fokus på Holberg som kanonforfatter. I forløbet arbejdes der
videre med samtaleanalyse, sproghandlinger og personkarakteristik i forhold til
Jeppe på bjerget.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, pararbejde, kahoot-quiz.
Side 14 af 21
Titel 10
Romantik og romantisme
Indhold
Kernestof:
• Fra runer til graffiti (Systime 1988), s. 70-79, s. 90-96.
•
Afsnittene ”Romantik”, ”Nyplatonisme”, ”Organismetanke/Universalromantik”, ”Guldaldertanken”, ”Nationalromantikken”, ”Romantisme” fra leksikonafsnittet i Litteraturens Veje af Johannes Fibiger og
Gerd Lütken (Systime 2004-2010).
•
”Indvielsen” (1804) af Schack von Staffeldt fra Litteraturens Huse red. Johannes Fibiger et al. (Systime 2008).
•
”Guldhornene” (1802) af Adam Oehlenschläger fra Litteraturens Huse
red. Johannes Fibiger et. al. (Systime 2008).
•
”Danmarks Trøst” (1820) af N.F.S. Grundtvig fra www.kalliope.org
<http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=grundtvig2002031701>
•
”Præludium til Trækfuglene” (1883) af St. St. Blicher fra Mini-kanon, korte
tekster af de 14 kanonforfattere red. Mette Bentzen og Hanne Thygesen
(Systime 2011).
•
”Den grimme ælling” (1847) af H.C. Andersen fra Krydsfelt - antologi red.
Berit Riis Langdahl et. al. (Gyldendal 2010).
•
”Paa Sneen” (1838) af Emil Aarestrup fra Danske forfatterskaber 16601870 red. Susan Mose et. al. (Systime 2005).
Supplerende materiale:
• DVD: 1800-tallet på vrangen - Guld, hor og romantik.
• Ppt om ”Digtets stil” og ”Digtes indhold”
• Lærerproduceret ppt om Grundtvig.
• Lærerproduceret ppt om Universalromantikken.
• Lærerproduceret ppt om H.C. Andersen.
• Lærerproduceret ppt om Romantismen.
• Lærerproduceret ppt om Emil Aarestrup.
Omfang
Ca. 25 lektioner
Særlige fokuspunkter
Fokus på kobling mellem litteraturhistorie og den specifikke tekst samt på forskellige strømninger i det 19. århundrede. I dette forløb arbejdes der også målrettet med digtanalyse - herunder realplan og billedplan, litterære troper, semantiske skemaer m.m. Eventyranalyse berøres også kort.
Der arbejdes sideløbende med det analyserende oplæg, hvor der trænes skriftlig
analyse af ”Danmarks trøst” og ”Paa Sneen”.
Side 15 af 21
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/pararbejde/skriftligt arbejde.
Side 16 af 21
Titel 12
Det moderne gennembrud – med fokus på kvinderne
Indhold
Kernestof:
• Afsnittene ”Kvinderne og det moderne gennembrud” og ”Sædelighedsfejden” (s. 221-223) fra Litteraturens Veje (Systime 2004-2010).
•
af ”’Indledningsforelæsning’ til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur” af Georg Brandes (1871) fra Litteraturens Huse red. Johannes Fibiger et. al. (Systime 2008).
•
”Kvindernes situation i Danmark” - Uddrag af siderne 160-172 fra De
moderne gennembrud 1870-1914 af Jørn Jacobsen og Conni Paldam
(Systime 2011).
•
Uddrag af Fröken Julie af August Strindberg (1888) både dansk og
svensk tekst fra Begreb om dansk -antologi red. Birgitte Darger et. al.
(Dansklærerforeningen 2009).
•
Uddrag af Constance Ring (1885) af Amalie Skram fra HF stilesæt fra
maj 2012.
Værk 5: Hedda Gabler af Henrik Ibsen (1890)
Supplerende stof:
• Lærerproduceret ppt om Det moderne gennembrud og Georg Brandes.
• Lærerproduceret ppt om Naturalisme.
• Lærerproduceret ppt om Kvinders position.
• Aarhus Teaters opsætning af Hedda Gabler februar 2015.
Omfang
Ca. 25 lektioner
Særlige fokuspunkter
I forløbet arbejdes der videre med den litteraturhistoriske vinkel og teksterne
fokuserer på kvindernes forhold. Der repeteres samtaleanalyse, undertekst og
facework fra sidste års forløb, og værklæsningen drejer sig om naturalistisk
dramaanalyse (i kontrast til Holbergs klassiske 5-akts-drama).
Der arbejdes sideløbende med stilesættet om Det moderne gennembrud fra
maj 2012.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/skriftligt arbejde/gruppearbejde, teatertur.
Side 17 af 21
Titel 12
Det folkelige gennembrud
Indhold
Kernestof:
•
”Det folkelige gennembrud” fra De moderne gennembrud (Systime 2011).
•
”Vandreren” (1887) af Henrik Pontoppidan fra Fra Hytterne (Gyldendal
5. oplag 1969).
•
”En stor dag” (1891) af Henrik Pontoppidan fra HF stilesæt maj 2012 Originalteksten er fra et omarbejdet udgave af Fra Hytterne (1899).
•
”Lønningsdag” (1900) af Martin Andersen Nexø fra Mini-kanon, korte
tekster af de 14 kanonforfattere red. Mette Bentzen og Hanne Thygesen
(Systime 2011).
Supplerende stof:
• Maleri: ”Udslidt” af H.A. Brendekilde (1889)
• Lærerproduceret ppt om Realismen i Det moderne gennembrud.
• Lærernoter om Henrik Pontoppidan.
• Ppt om ”Martin Andersen Nexø og danske fagforeninger”.
Omfang
Ca. 10 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Vi bygger ovenpå forløbet om det moderne gennembrud og fokuserer på ændringen af forfattere og deres nye interesse for de laverestående samfundsgrupper. Arbejdet med næranalyse og litterære troper fortsættes, og holdet skriver afslutningsvis et analyserende oplæg om Pontoppidans ”En stor dag”. Endvidere fokuseres
der også stadig på kanonforfatterens rolle.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde.
Side 18 af 21
Titel 13
Avisreportagen og fortællende journalistik
Indhold
Kernestof:
Afsnittet ”Arbejdet med teksterne” s. 141-145 i Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe,
(Dansklærerforeningen 2001).
Afsnittet ”Katastrofereportage” s. 51-53 i Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe,
(Dansklærerforeningen 2001).
”Iltoget fra Korsør kørte i Aftes ved Vigerslev ind i Toget fra Kalundborg” af
ukendt journalist, Politiken 2. november 1919 (fra Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen 2001).
”Branden” (1884) af Herman Bang fra København skildret af danske forfattere (Carit
Andersens Forlag 1966).
”Til seksdagesløb” af Johannes V. Jensen fra København skildret af danske forfattere
(Carit Andersens Forlag 1966).
”Norges junkier jager håbet i Danmark” af Michael Lund, Nyhedsavisen 13. oktober
2006.
”Blod mod blod” af Kim Faber, Politiken 24. april 2005
Supplerende stof:
• ppt om ”Hvordan arbejder man med AVISREPORTAGER?” baseret på
teksten ”Arbejdet med teksterne” fra Avisreportagen.
• Lærerproduceret ark om Fortællende journalistik.
• Ppt om ”Reportage”.
Omfang
Ca. 14 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Forløbet er en forlængelse af forløbet om ”Nyheder” og udvider således kursisternes kendskab til avisernes forskellige skrivegenrer. Der arbejdes både med
nyere og gamle reportager, der fokuseres på fakta- og fiktionskoder i genren
og begrebet fortællende journalistik introduceres.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Side 19 af 21
Titel 14
Nedslag i dansk litteratur fra det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
•
”Det blomstrende slagsmål” (1920) af Tom Kristensen fra Litteratur
1920-1982 red. Peter Bundtz Jørgensen et. al. (Gyldendal 1991).
•
”Paradisæblerne” (1953) af Martin A. Hansen fra Litteraturens Huse
red. Johannes Fibiger et al. (Systime 2008).
•
”Livet i badeværelset” (1960) af Klaus Rifbjerg fra
•
”Braget” (1962) af Peter Seeberg fra Litteratur 1945-1968 red. Claus
Jensen et. al. (Gyldendal 1991).
Supplerende stof:
• Lærernoter om Tom Kristensen og ekspressionisme
• Lærernoter om Martin A. Hansen og Heretica.
• ”Heretica - 50’er modernisme” og ”Konfrontationsmodernisme - 60’er
modernisme” fra Litterære ismer - fra romantik til postmodernisme og
magisk realisme red. Niels Martinov (Systime 1996-1998).
• Lærernoter om Modernisme og Sisyfosmyten.
Omfang
Ca. 10 lektioner
Særlige fokuspunkter
Tekstnær læsning af både noveller og digt samt strategitræning frem mod
eksamen. Det litteraturhistoriske berøres kort sammen med kanonperspektivet.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Side 20 af 21
Titel 15
Kortfilm
Indhold
Kernestof:
”Inside out” af Guard Brothers
<http://www.youtube.com/watch?v=a5Z8Ow_Qxik>
”Valgaften” af Anders Thomas Jensen (1998).
Afsnittet ”Kort- og novellefilm” (s. 156-158) fra Faglige forbindelser i dansk (Dansklærerforeningen 2005).
Afsnittet ”Analysemodel til levende billeder - 4-lagsmodellen” fra Medier i dansk
(Systime 2011).
Medier i dansk (s. 145-151) af Dorte Schmidt Garnild og Jens Haaning (Systime
2011). (I lettere forkortet lærerproduceret udgave med titlen ”Stilistiske virkemidler”).
Medieværk:
”Dennis” af Mads Matthiesen (2007).
<http://www.youtube.com/watch?v=V1zFeHJzS5E>
og
Ti timer til Paradis af Mads Matthiesen (2012).
Supplerende stof:
• Berettermodellen.
• Hjem-ude-hjem -modellen.
Omfang
Ca. 10 lektioner af 50 min.
Særlige fokuspunkter
Fokus på genreforskelle i kortfilm over for spillefilm i arbejdet med medieværket.
Desuden arbejdes der med Raskins 7 parametre for kortfilm, og berettermodellen.
Der bygges videre på arbejdet med stilistiske virkemidler fra forløbet om tvnyheder.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer og gruppearbejde samt eksamenstræning i det mundtlige oplæg.
Side 21 af 21