Referat fra overvågningsudvalgets møde den 29

19. marts 2015
Møde i overvågningsudvalget for de danske strukturfondsprogrammer
2007-2013
/MAYKJE
Torsdag den 29. januar 2015 kl. 15:00 -16:20
Følgende medlemmer deltog:
Preben Gregersen, Erhvervsstyrelsen (formand)
Lisbeth Fuglsang, Bornholms Vækstforum
Michael Koch-Larsen, Danske Regioner
Lone Johannsen, KL
Jan Eske Schmidt, Tekniq
Susanne Ulrich, Vækstforum Hovedstaden
Pia Fabrin, Vækstforum Midtjylland
Finn Jalris, Vækstforum Sjælland
Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen
Følgende suppleanter deltog:
René Kusier, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Kasper Westh, Syddansk Vækstforum
Ulla Christensen, Vækstforum Nordjylland
Følgende repræsentanter fra EU-Kommissionen (rådgivende funktion) deltog:
Denis Genton, DG Employment
Dorota Zaliwska, DG Regio
Frank Elholm, DG Regio
Herudover deltog:
Bent Mikkelsen, Vækstforum Midtjylland
Tobias von Platen-Hallermund, Miljøministeriet (endnu ikke udnævnt medlem)
Ebbe Poulsen, Erhvervsstyrelsen
Thomas Tandskov Dissing, Erhvervsstyrelsen
May Kjems Eriksen, Erhvervsstyrelsen (referent)
Lone Rosen, Erhvervsstyrelsen
Annette Zeh, Erhvervsstyrelsen
Ditte Hviid, Erhvervsstyrelsen
ERHVERVSSTYRELSEN
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
Tlf.
35 29 17 00
Fax
35 29 10 01
CVR-nr. 10 15 08 17
[email protected]
www.erst.dk
2/6
Dagsorden:
1. Velkomst
2. Godkendelse af dagsorden
3. Til orientering: Status på programgennemførelsen (vedlagt notat
om n+2-opfyldelsen pr. 31. december 2014 og notat om opgørelse
af restmidler)
4. Til orientering: Status på finansielle instrumenter 2007-2013
5. Eventuelt
Referat:
1. Velkomst
Preben Gregersen, Regionalchef i Erhvervsstyrelsen og formand for udvalget, bød velkommen.
Preben Gregersen begrundede, hvorfor mødets fokus var på udfordringerne i sidste del af programperioden 2007-2013. De vigtigste punkter på
dagsordenen var derfor status på programgennemførelse, restmidler og
finansielle instrumenter.
Referat fra mødet 29. september 2014
Referatet fra udvalgets seneste møde den 29. september 2014 blev sendt
til høring blandt udvalgets medlemmer og gjort tilgængeligt på det lukkede område den 22. oktober 2014. Høringsfristen blev sat til den 7. november 2014. Der kom ingen bemærkninger til referatet, hvorefter referatet blev lagt på udvalgets lukkede område med status godkendt.
2. Godkendelse af dagsorden
Mødet blev varslet den 16. december 2014. Dagsorden og materiale blev
udsendt den 8. januar 2015 – i overensstemmelse med forretningsordenen, hvorefter materialet skal være tilgængeligt senest 15 arbejdsdage før
mødets afholdelse.
Preben Gregersen oplyste, at der vil blive indkaldt til møder for 20072013-perioden, så længe det er nødvendigt, og at udvalget vil bestå, så
længe der er behov for det.
Udvalgets behandling:
Udvalget godkendte dagsordenen.
3/6
3. Til orientering/beslutning: Status på programgennemførelsen
2007-2013 (vedlagt notat om opgørelse af restmidler)
Ebbe Poulsen, Erhvervsstyrelsen, redegjorde for status på programgennemførelsen. N+2 oversigterne viste, at målet for 2014 er nået. Oversigterne indikerede også, hvor meget der manglede for at sikre fuld hjemtagning. Det udestod at gennemføre de sidste projekter med størst mulig
hjemtagning, samtidig med at projekternes kvalitet skal være i orden.
Preben Gregersen orienterede om restrammerne. Udvalget havde modtaget et notat med en opgørelse over restrammer pr. 14. december 2014.
Som nævnt i notatet havde styrelsen i december – med frist 15. januar –
bedt vækstforumsekretariaterne om indstillinger for både de forventede
tilbagefald på egne rammer og for eventuelle midler ud over de regionale
rammer. Der var efterspørgsel efter alle midler på alle prioriteter, og flere
vækstfora havde angivet at kunne hjemtage midler ud over deres egne
rammer. Efterspørgslen var fordelt sådan, at nogle vækstfora havde få
midler til overs, mens andre kunne bruge mere end deres egne rammer.
Erhvervsstyrelsen anmodede udvalget om bemyndigelse til at kunne fordele de marginale restmidler tilstrækkelig smidigt, jf. indstillingen i notatet:


At disponere regionale, ikke-genanvendelige tilbagefaldsmidler
til projekter i andre vækstfora, og
At foretage denne disponering ud fra styrelsens vurdering af regionale indstillingers begrundelser, additionalitet og det sandsynliggjorte, kommende forbrug. Styrelsens bemyndigelse omfatter
også mulighed for at kunne afvise at følge indstillinger, hvor
sandsynliggørelsen af det kommende forbrug ikke vurderes at
være velunderbygget eller i øvrigt ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen om ansvar og kompetencefordeling.
Styrelsen oplyste, at man muligvis anmodede om en bemyndigelse til noget, der ikke vil blive brug for, men styrelsen vurderede, at bemyndigelsen er nødvendig for at sikre størst mulig smidighed, hvis behovet opstår.
Styrelsen vurderede, at eventuelle overflytninger af midler ville være
marginale i forhold til de samlede rammer, og man forventede, at der var
midler til alle vækstforas indstillinger, da der ville komme midler fra teknisk assistance og den konkurrenceudsatte pulje, hvor styrelsen allerede
havde bemyndigelse til at flytte midler. For teknisk assistance har der været besparelser på administrative omkostninger, og der er derfor midler til
overs.
Finn Jalris, Vækstforum Sjælland, syntes at indstillingen lød fornuftig og
havde ikke noget imod forslaget.
4/6
Ulla Christensen, Vækstforum Nordjylland, bad styrelsen oplyse, hvor
lang tid vækstfora kan lade projekterne løbe, inden pengene skal sendes
retur. Helst skulle alle projekter kunne løbe frem til 31. december 2015.
Der kommer løbende tilbageløbsmidler, og vækstforum forventer at blive
spurgt om muligheden for forlængelser, inden midlerne bliver disponeret
til anden side.
Preben Gregersen forklarede, at styrelsen ikke giver generelle forlængelser til projekter, men der vil ud fra konkrete vurderinger i de enkelte projekter være mulighed for enkelte forlængelser ind i juni og juli på grund
af hensynet til hjemtagning af rammerne. Styrelsen lukker ikke øjnene for
meningsfulde forlængelser. Det forventedes, at rigtig mange projekter
ville lukke i de kommende måneder.
Ulla Christensen, Vækstforum Nordjylland, appellerede til, at regionerne
bliver hørt, inden styrelsen disponerer over de regionale midler.
Preben Gregersen pointerede, at styrelsen havde til hensigt at disponere
ikke genanvendelige midler. Dette ville også kræve kontakt til regionerne.
Kasper Westh, Vækstforum Syddanmark, oplyste, at Syddanmark har en
liste over projekter, som kan anvende flere midler, hvis de får en forlængelse, og som derved vil opnå flere effekter. Han henstillede til opmærksomhed på, at flere af projekterne er ved at lukke, og at tillægsbevillinger
og forlængelser derfor skal færdigbehandles hurtigt.
Preben Gregersen forklarede, at styrelsen vil tage fat i de indstillinger,
som er indsendt til styrelsen, og henstillede til, at styrelsen ikke blev
overdynget med anmodninger om forlængelser.
Preben Gregersen oplyste, at hvis styrelsen får bemyndigelsen, ville styrelsen i løbet af uge 6 kunne tage stilling til, hvilke indstillinger der skule
nyde fremme, under forudsætning af at indstillingerne i øvrigt overholdt
reglerne for strukturfondsfinansierede projekter.
Udvalgets behandling:
Udvalget godkendte indstillingen.
5/6
4. Til orientering: Status på de finansielle instrumenter 2007-2013
Preben Gregersen oplyste, at styrelsen fulgte udviklingen i udbetalinger
til lån og investeringer i fondene. Man fandt, at fremdriften på alle fondene så fornuftig ud, bortset fra Midtjysk Iværksætterfond, hvor der sås god
fremgang i disponeringerne, men der var stadig kun en udbetalingsprocent på 29. Det gav anledning til bekymring så tæt på programafslutning.
Bent Mikkelsen, Vækstforum Midtjylland, redegjorde for Midtjysk
Iværksætterfonds bevillinger og udbetalinger. Han uddelte en oversigt
over bevillinger og udbetalinger, og forklarede, at fonden kan investere i
virksomheder enten via business angels eller via accelerace forløb. Der
var kommet mange til i andet halvår af 2014. Midtjysk Iværksætterfond
havde været i likviditetsproblemer, men havde nu fået kredit, og det var
indstillet til Regionsrådet at bevillige fonden et lån på 5 mio. kr. til likviditet. Det var Vækstforums klare vurdering, at der nu ikke var nogen tekniske, likviditetsmæssige hindringer for at kunne udbetale. Der blev opereret med lidt overbooking, og spørgsmålet var, hvor meget man turde
overbooke, uden at fonden mistede troværdighed. Der var flere opstartsvirksomheder på fondens bruttoliste, og Vækstforums indstilling om en
tillægsbevilling ville derfor forudsætte mulighed for forlængelse af fonden på yderligere 2-3 måneder, afhængigt af størrelsen på en eventuel tillægsbevilling.
Preben Gregersen oplyste, at styrelsen har fulgt fremdriften tæt, herunder
holdt møder med regionen og fonden, da manglende opnåelse af udbetalingsmålene for Midtjysk Iværksætterfond alene kunne resultere i 1-2 %
mindre, samlet hjemtag af Danmarks strukturfondsmidler.
Kasper Westh, Vækstforum Syddanmark, oplyste, at fremdriften på de
syddanske fonde tidligere heller ikke havde været tilfredsstillende. Der
var arbejdet meget for at ændre dette, og med positivt resultat, men likviditeten i fondene kunne stadig være en udfordring.
Ebbe Poulsen, Erhvervsstyrelsen, forklarede, at det skyldes, at den nationale medfinansiering på 50 % skal findes først og indbetales til fonden,
hvorefter styrelsen så vil kunne matche indbetalingen. Når der ikke er
udbetalt up-front fra den nationale medfinansiering, vil det give et likviditetsproblem, for så vil fonden mangle basiskapital.
Kasper Westh, Vækstforum Syddanmark, konstaterede, at det ville have
været en fordel at have flere regionale udviklingsmidler i fondene fra begyndelsen. Han udtrykte endvidere bekymring for, at alle strukturfondsmidlerne, når projektet lukker, skal være udbetalt til slutbruger. Hvis det
er tilfældet, er der ikke egenkapital tilbage i fonden til at fortsætte arbejdet med.
6/6
Ebbe Poulsen erindrede om, at fondene skal være revolverende, og der
må derfor forventes at komme midler tilbage til fonden.
Preben Gregersen bad udvalget tage orienteringen om de finansielle instrumenters fremdrift til efterretning.
Frank Elholm, DG Regio, opfordrede forvaltningsmyndigheden til at
tænke i alternativ anvendelse af midlerne, hvis ikke Midtjysk Iværksætterfond nåede i mål med udbetalingerne, og til at overveje, hvornår Midtjysk Iværksætterfond eventuelt senest skulle beskæres.
Preben Gregersen svarede, at styrelsen er i meget tæt dialog med Vækstforum og fonden, herunder om muligheden for at beskære midlerne til
fonden. Vækstforum og fonden har forsikret styrelsen om, at de 29 % i
udbetalinger vil stige kraftigt hen over foråret. Det var derfor ikke længere et aktuelt alternativ at beskære fonden. Spørgsmålet var, om vi troede
så meget på fremdriften, at vi kunne give en tillægsbevilling til fonden og
en 3 måneders forlængelse. Den beslutning ville vi være nødt til at tage
som forvaltningsmyndighed, og forvaltningsmyndigheden var mere fortrøstningsfuld ved fremdriften nu end for halvandet år siden.
Denis Genton, DG Employment, var enig i konklusionen og erindrede
om, at udvalget havde drøftet emnet i juni og september 2014, og at trenden nu var positiv. Projektet skal selvfølgelig følges tæt, men udviklingen
er blevet bedre.
Preben Gregersen konkluderede, at orienteringen var taget til efterretning,
og at udvalget anerkendte, at situationen er forbedret, men også at der
stadig udestår et betydeligt arbejde for at nå at udbetale alle midler. Forvaltningsmyndigheden tager på grundlag af den videre fremdrift stilling
til, om der kan bevilliges flere midler til de konkrete fonde i betragtning.
Udvalgets behandling:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
4. Eventuelt
Hvis der er behov for at udvalget mødes, er næste mødedatoer den 9. juni
og 19. november 2015 – samme datoer som for 2014-2020 udvalget.