1. No category

Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK
KOMMUNE
LÆRING & TRIVSEL
Formålet med mødet i aften
• At de to forskellige formål som læreplanen har står
tydeligt frem for alle
• At vi som fagcenter giver mulighed for fælles viden og
grundig indføring i brugen af redskabet for alle ledere og
pædagoger
• At lederne bliver i stand til at understøtte det
pædagogiske personale i arbejdet med skemaet
• At arbejdet med forløbsskemaet kan adskilles fra arbejdet
med aktionslæring
• At give tydelige anbefalinger til hvordan arbejdet kan
organiseres i praksis
LÆRING & TRIVSEL
1
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Den pædagogiske læreplans to formål
1. Et fundament
 En indstilling og læringsmål,
der ligger som baggrund for
jeres tænkning og handling
 Det er her værdigrundlag,
børnesyn, mål, lærings– og
børnemiljø, politikker og
strategier gennemsyrer
jeres tilgang til børnene og
den pædagogiske praksis
 Dette fundament kan
dokumenteres spontant i
hverdagen
2. Målrettede læringsforløb
 Planlagte aktiviteter på
baggrund af et ønsket
læringsudbytte
 Dette forløbsskema er et
didaktisk redskab til brug
ved målrettede
læringsforløb
 Her dokumenteres børnenes
læringsudbytte
systematisk gennem hele
forløbet
LÆRING & TRIVSEL
Baggrunden for forløbsskemaet
At støtte det pædagogiske personale i at arbejde didaktisk
med målrettede læringsaktiviteter
Didaktik kan forstås som refleksioner over og
formuleringer af formål og mål med pædagogiske
aktiviteter, samt valg af indhold, principper og
metoder
(Strategi for Fremtidens Dagtilbud)
Didaktiske refleksioner bør foretages både i forhold til
børnenes dannelse, læring, trivsel og udvikling, og i
hele processen fra mål til evaluering.
LÆRING & TRIVSEL
2
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Baggrunden for forløbsskemaet
1
2
Børnenes
læreprocesser
Dokumentation
inkl. børns
perspektiver –
Fx fortællinger/
narrativer
- pædagogisk
praksis
4
Perspektivering
3
- voksenlæring
og didaktiske
overvejelser og
planlægning
Evaluering –
erfaringsopsam
-ling
Fra ”guiden”
LÆRING & TRIVSEL
Baggrunden for forløbsskemaet
• At tilbyde et fælles redskab, der – gennem hjælpespørgsmål –
sikrer refleksioner over alle dele af arbejdet
• Hvor vidt I SKAL benytte skemaet til arbejdet i distriktet eller
om I KAN benytte skemaet er i første omgang en beslutning, der
træffes i distriktet
• Der kan meget vel på sigt blive truffet en central beslutning om,
at skemaet SKAL anvendes for at understøtte fælles sprog og
metode i det pædagogiske arbejde. Men I første omgang skal vi
have gjort os nogle erfaringer med det i praksis.
LÆRING & TRIVSEL
3
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – udvælg tema
Læringsmål:
Børnegruppe:
Tidsperiode:
At lære børn Viden om
mængder, former og
modsætninger
(Distrikt Elverdam)
De ældste børn på stuen
(5-6 årige)






Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og
værdier
Forløb over seks uger –
AKTIVITETER HVER TORSDAG
FORMIDDAG
LÆRING & TRIVSEL
Selve forløbsskemaet – hvorfor?
Hvad er formålet med at arbejde med dette/disse læringsmål?
(Begrund valget)
Vi er ikke gode nok til at tænke arbejdet med dette mål ind i hverdagens
aktiviteter
Når vi ser på vores børnegruppe, er der så særlige grunde til at
arbejde med dette/disse læringsmål?
Ja, vi oplever i hverdagen, at børnene har svært ved at skelne større/mindre
og fortælle om forskellige former, og børnene skal snart i skole
LÆRING & TRIVSEL
4
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – tegn på læring
Hvilke nye handlinger skal vi se, at børnene mestrer? (Tegn kan fx være
færdigheder, adfærd, handling, øget deltagelse (fx at trøste andre eller
danse/synge)
Børnene kan tegne forskellige former og finde ting, der er trekantede. Børnene kan
udvælge større/mindre, over/under osv.
Hvad skal vi høre børnene udtrykke? (Tegn kan fx være sprog (ord), viden,
holdninger, forståelser og sang)
Børnene bruger sproget korrekt. Børnene udtrykker viden om forskellige former og
figurer. Børnene kan se om der er mange eller få. De kan kende forskel på varm-kold,
stor-lille, rund-kantet mm.
Hvilke andre situationer kunne vi ønske, at børnene kunne overføre læringen
(tegnene) til? (Tegn kan fx være at børnene har lært at håndtere konflikter
via særlige fagter eller ord i andre situationer)
I hverdagen i øvrigt og derhjemme (forældrenes fortællinger)
LÆRING & TRIVSEL
Selve forløbsskemaet – viden og
metode
Hvad ved vi om børns læring indenfor emnet? (Om det eller de læringsmål som I arbejder med fx børns
sproglige udvikling, konflikthåndtering osv.)
Børn lærer gennem praktiske eksperimenter. Børn lærer gennem leg. Børn lærer sammen med andre. Børn
lærer gennem brug af deres sanser
Hvad siger forskningen?
Vi arbejder ikke tilstrækkeligt med Science i Børnehøjde
Handler om at udvikle en sproglig forståelse og erkendelse af virkelighedens fysiske verden
Hvad mangler vi viden om?
Vi ved ikke nok om børns sproglige udvikling. Vi læser i ”Sprogets Milepæle”
Hvilke metoder peger denne viden på, at vi benytter? (Fx Marte Meo eller dialogisk læsning)
Eksperimenter, brug af sanser og krop, gentagelser
LÆRING & TRIVSEL
5
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – planlægning
Aktiviteter/aktioner vil vi igangsætte:
1. Leg hvor de skal finde det modsatte – fx af kold
2. Eksperimenter med mål og mængde
3. Spil med former og figurer knyttet sammen med tegneøvelse
4. Sanse-følekasse med former og størrelser
LÆRING & TRIVSEL
Selve forløbsskemaet – planlægning
Hvordan skal vi lave det? (Fx organisering, omfang, gruppestørrelse
osv.)
2 aktiviteter pr. gang hver torsdag formiddag fra 9.30-11 – de næste fire uger. Børnene
deles i to grupper der skifter halvvejs mellem aktivitet 1/2 eller 3/4.
Hvilken børnegruppe retter aktiviteten sig mod? (Fx alder, interesse
osv.)
De kommende skolebørn (5-6 årige). Vi har 16 børn, som deles i 2 grupper.
Hvem gør hvad og hvornår?
Marianne deler grupper. Marianne planlægger 1+3. Rikke planlægger 2+4.
LÆRING & TRIVSEL
6
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – evaluerings?
Evalueringsspørgsmål: (Omformuler læringsmålet/læringsmålene og de tegn på læring, som I
har beskrevet tidligere til evalueringsspørgsmål)
• Kan børnene tegne forskellige former og finde ting, der fx er trekantede?
• Kan børnene udvælge større/mindre, over/under osv. korrekt?
• Bruger børnene sproget korrekt?
• Udtrykker børnene viden om forskellige former og figurer?
• Kan børnene se om der er mange eller få, mere eller mindre?
• Kan de kende forskel på varm-kold, stor-lille, rund-kantet mm.
• Bruger børnene denne viden i hverdagen i øvrigt og derhjemme (forældrenes fortællinger)?
Har børnene lært Viden om mængder, former og modsætninger
LÆRING & TRIVSEL
Selve forløbsskemaet – evaluerings?
Dokumentation: (Udvælg det, der skal dokumenteres. Husk at inddrage narrativ dokumentation).
Hvilken/ hvilke dokumentationsmetode (-er) er mest velegnet? (Hvordan indfanger vi bedst de tegn, som
vi forventer at se/høre hos børnene?)
Narrativ dokumentation og video på Ipad
Hvem gør hvad og hvornår?
Både Rikke og Marianne skriver en narrativ i forlængelse af frokostpausen samme dag. Aktiviteterne filmes –
Ipad opstilles på stuen af Rikke.
Skal børnenes perspektiv inddrages i dokumentationen? I så fald hvordan?
Nej
Skal forældrenes perspektiv inddrages i dokumentationen? I så fald hvordan?
Ja – vi hører dem og noterer ned hvis de udtrykker børnenes læring
LÆRING & TRIVSEL
7
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – evaluering
Hvordan har børnene efter jeres faglige vurdering oplevet forløbet?
Hvordan stemmer dokumentationen overens med de tegn, vi forventede at se? (Svar
på evalueringsspørgsmålene ét ad gangen under hver benyttet dokumentationsmetode
– fx 1) Narrativ og 2) Fotos. Endnu en mulighed er at bruge den synlige dokumentation
til kun at understøtte/supplere svarene på baggrund af den narrative dokumentation).
Var de valgte metoder og aktiviteter velegnede for børnenes læring?
Blev alle børn inkluderede?
LÆRING & TRIVSEL
Selve forløbsskemaet – evaluering
Er der elementer i læringsmiljøet, der har hindret børnenes læring?
(Fx støj eller forstyrrelser)
Har børnene vist andre tegn på læring under forløbet, end dem, som vi
forventede at se? (Hvilke sidegevinster så vi?)
I hvor høj grad har børnene samlet set opnået læringsmålet?
(Opsummer på baggrund af ovenstående.
Medtag evt. forbehold og dertilhørende refleksioner, fx hvis nogle børn
ikke viste tydelige tegn eller læringsmiljøet blev forstyrret)
LÆRING & TRIVSEL
8
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Selve forløbsskemaet – evaluering
Overordnet evaluering af vores pædagogiske praksis
Hvad har vi som pædagogisk personale lært af forløbet? (Positivt som negativt)
Hvad tager vi med os fremover? (Det positive som vi vil bruge i vores pædagogiske
praksis fremover samt i hvilket omfang, hvornår og hvordan?
I hvor høj grad har vi som pædagogisk personale levet op til distriktets
værdigrundlag/børne- og læringssyn? (Beskriv hvordan)
Beskriv evt. tegn, som viste sig efter forløbets afslutning
LÆRING & TRIVSEL
Læring er en blandet størrelse
BAPU
Sprog
Kultur
At børnene
lærer viden
om mængder,
former og
modsætninger
Krop
Sociale
komp.
Natur
BY OG LANDSKAB
9
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
SUMMEØVELSE – I DISTRIKTERNE
HVAD ER JERES UMIDDELBARE TANKER OM
SKEMAET SOM REDSKAB?
LÆRING & TRIVSEL
En historie fra den virkelige verden
Therese fortæller om hvordan skemaet har været anvendt i
praksis
•
•
•
•
Praksis
Rammer og struktur
Udfordringer
Muligheder og gevinster
LÆRING & TRIVSEL
10
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Forskellen på AL og forløbsskemaet
AL
Skema
En metode til
udvikling
af den pædagogiske
praksis
Fokus på faglig
udvikling
Et
redskab til arbejdet
med
Systematik
målrettede
Refleksion
læringsforløb
Redskaber
Fokus på
til læring
optimering
af børns læring
Bevar respekten for, at der er
tale om to metoder
To redskaber til redskabskassen
LÆRING & TRIVSEL
Organisatoriske rammer
Vi SKAL arbejde med læreplanen både som fundament
og målrettede forløb
Derfor er arbejdet med den pædagogiske læreplan =
kerneopgaven (Læring og trivsel)
Derfor skal arbejdet organiseres som en fast og
naturlig del af hverdagen
Ledelsen skal organisere rammerne og sikre strukturen
Her følger præcise anbefalinger på et meget
overordnet og fleksibelt niveau – som efterlader
ledelsesret og råderum til jer
LÆRING & TRIVSEL
11
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
Møder og indhold
Mødetid 1 time pr uge i snit
Forløbsskemaer indsættes i
mappe
Et forløb varer ofte 4-6 uger (kan
variere)
Der er altid et forløb i gang
Ledelsen skemalægger alle
møder og organiserer at det er
muligt
Mødetiden kan fordeles fx en
time pr. uge eller 2 timer hver 2.
uge
Mødetidens fokus i øvrigt
1. Forløbsskema
2. Ugeplaner
3. Opfølgning på
handleplaner, TRAS m.v
4. Børn og forældre opfølgning
5. Aftaler og beslutninger
6. Evt.
Det anbefales at referater
sættes i mappe
LÆRING & TRIVSEL
SUMMEØVELSE
HVORDAN KOMMER I VIDERE I ARBEJDET?
HVILKE MULIGHEDER GIVER SKEMAET?
HVILKE UDFORDRINGER SER I?
HAR I NOGLE SPØRGSMÅL?
LÆRING & TRIVSEL
12
Marianne Preus Sørensen
27-04-2015
OG NU TIL NOGET HELT ANDET 
LÆRING & TRIVSEL
FARVEL OG TAK FOR I AFTEN
GOD FORNØJELSE MED ARBEJDET 
LÆRING & TRIVSEL
13