1. No category

2015
[Skriv tekst]
Afleveret
d. 08.01.2015
Eksamen d. 20.01.2015
Nicole Markmann Moltsen HS11046
Said El-Sayed
HS11018
Lasse Hostrup Pedersen HS11064
Vejleder: Heidi Bang Okslund
Billedet er sammensat af: http://multimedia.pol.dk/archive/00695/RB_PLUS__Nu_st_r_sl_695885a.jpg &
http://propr.dk/wp-content/uploads/2013/02/etikken.jpg . Hentet d. 06.01.2015
[BACHELORPROJEKT]
Anslag: 76.192
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Metode .............................................................................................................................................................. 4
Videnskabsteoretisk baggrund ...................................................................................................................... 4
Interview........................................................................................................................................................ 4
Udformning af interview guide ................................................................................................................. 5
Udførsel af interview ................................................................................................................................. 6
Transskription ............................................................................................................................................ 6
Edgar Scheins kulturniveauer ........................................................................................................................ 6
Pierre Bourdieu.............................................................................................................................................. 8
Praktisk sans .............................................................................................................................................. 8
Felt ............................................................................................................................................................. 8
Doxa ........................................................................................................................................................... 9
Kulturel kapital .......................................................................................................................................... 9
Etiske former ................................................................................................................................................. 9
Dydsetik ................................................................................................................................................... 10
Pligtetik .................................................................................................................................................... 10
Omsorgsetik ............................................................................................................................................. 10
Diskursetik ............................................................................................................................................... 10
Konsekvensetik ........................................................................................................................................ 11
ICDP – International Child Development Programme ................................................................................. 11
Analyse ............................................................................................................................................................ 12
Leder interview (Bilag 3) .............................................................................................................................. 12
Pædagog interview (Bilag 4) ........................................................................................................................ 18
Den samlede analyse ................................................................................................................................... 26
Kritik af eget undersøgelsesdesign .................................................................................................................. 31
Konklusion ....................................................................................................................................................... 32
Diskussion ........................................................................................................................................................ 33
Kilder................................................................................................................................................................ 35
1
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Indledning
Vi har gennem vores praktikker, oplevet at vores egne etiske ståsteder er blevet udfordret af den
hverdag, vi har mødt. Dette har for os skyldtes en travl hverdag, hvor de mange konflikter på en
enkelt dag kan blive løst uhensigtsmæssigt fordi, konflikterne hober sig op oven i hinanden. Det kan
også skyldes, at konflikten ikke bliver opdaget i tide fordi, der er for få hænder til at løfte opgaven.
Vi har opstillet et eksempel fra et af gruppemedlemmernes praktik:
”En kold dag i starten af min sidste praktik, opdager jeg en dag en af drengene fra 0. klasse lege
udenfor med noget vand uden jakke. Sammen med nogle andre drenge på legepladsen. Personligt
mener jeg, det var alt for koldt til ikke at have jakke på. Jeg henvender mig til barnet, og siger at
han skal gå ind og tage jakke på. Dette nægter barnet dog, han siger han ikke fryser, og at jeg skal
blande mig uden om. Jeg henvender mig til en pædagog, der er ansat i et vikariat, og spørger hvad
holdningen er til at gå med jakker, da jeg lige er startet i praktikken. Denne pædagog svarer at
barnet vel tager jakke på hvis det er for koldt. Han mener, at børnene er gamle nok til at kunne
genkende, hvis det er for koldt. Desuden mener han, at hvis barnet skulle blive syg, vil han måske
lære noget af det, til en anden gang. Der går endnu et par timer, og børnene leger stadig ude. Nu
kommer en anden pædagog, som både er fastansat, men samtidig min praktikvejleder, til samme del
af legepladsen som den jeg er på. Hun går straks hen og beder barnet om at gå ind og tage jakke på.
Hvorefter hun henvender sig til mig, og spørger vredt hvorfor jeg ikke har reageret på at barnet ikke
har jakke på. Jeg forklarer situationen, og at jeg havde prøvet og derefter henvendt mig til en anden
pædagog, der havde sagt som han havde. Hun bliver herefter vred og forlader mig. Senere kommer
den første pædagog til mig og fortæller at han var blevet irettesat af den anden pædagog. Han
skynder sig dog at sige at det ikke er min skyld, da jeg bare havde svaret på det hun spurgte om. Det
lå i luften resten af min tid på praktikstedet, Og efter denne episode prøvede den første pædagog
nogle gange at gøre oprør mod den anden, ved at modsætte sig regler på stedet, som for eksempel at
give andre medarbejdere lov til at gå før tid, hvis der ikke var mange børn tilbage på institutionen.
Senere blev episoden også taget op på et personalemøde. Der blev diskuteret om børnene selv er
gamle nok til at bestemme om de vil have overtøj på. Et andet stort diskussionsområde inden for
emnet var om hvordan vi skal forklare det overfor forældre, hvis de kommer og deres barn leger ude
uden jakke på. Det blev til sidst besluttet at alle børn skal have jakke på.”
Andre årsager til etiske dilemmaer kan blandt andet være, uoverensstemmelser i den etiske
tankegang fra os selv, som studerende, til institutionen; Dette kan være fra lederens side at der er
2
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
lavet nogle etiske formuleringer som institutionen arbejder ud fra, men også kollegiale
forventninger. Især det sidste møder man ofte som studerende fordi, man er ny, og kommer med en
række etiske målsætninger, som vi har erhvervet fra en tidligere praktik, samt den etik vi bliver
udstyret med fra skolens side, men også personlige overvejelser.
Samtidig er der også forældrenes forventninger til det pædagogiske arbejde, som måske ikke altid
passer med den praksis, der i virkeligheden bliver udført. Dette har, for os, ofte været en
forventning om at alle pædagoger tænker ens, og at man derfor kommer til at handle i modstrid til
deres forventninger. Vi har også mødt at nogle forældre forventer at den opdragende rolle
udelukkende ligger i daginstitutionen, og der kan derfor opstå konflikter, når pædagogen eller den
studerende stiller spørgsmål ved dette. Det kan også skyldes, at vi stiller forventninger op for
forældrene, som de ikke er forberedte på.
Ud fra disse forskellige tanker, og efter at have fundet frem til hvad der interesserede os som gruppe
mest har vi opstillet følgende problemstilling:
”Hvordan arbejder pædagogen med etik i praksis? Og hvilken betydning har
institutionskulturen for de etiske valg i hverdagen?”
Med denne problemstilling synes vi det er relevant at finde svar på om etik er vigtigt for
pædagoger? Da vi søger at skrive en opgave med faglig relevans.
Ifølge BUPL’s pjece fra 2008 ”Vejen til professionsetik for pædagoger”, er de etiske overvejelser
særligt vigtige i det pædagogiske arbejde, og adskiller sig her fra mange andre typer arbejde: ”En
revisor behøver heller ikke at have bestemte værdier med i arbejdet. Revisorarbejde er primært et
fagligt teknisk spørgsmål”(Husted 2008). Forfatteren fortsætter med at beskrive den etiske
overvejelse som et af de vigtigste værktøjer i den pædagogiske praksis: ”Pædagogen skal også vide
og kunne noget, men i modsætning til mange andre fag er færdigheder og kundskaber ikke nok for
at være en god pædagog og udføre et godt pædagogisk arbejde. Pædagogen bruger sig selv i
arbejdet og vurderer, handler og agerer i sidste ende både ud fra sin viden og kunnen og ud fra
sine holdninger og værdier. Hvilket både er vigtigt og centralt.”(Husted 2008).
I opstartsfasen af projektet, før vi havde fastlagt vores videnskabsteoretiske metode, overvejede vi
at lave en kvantitativ undersøgelse, hvor vi ville hente data fra en database, som vi kunne analysere
3
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
på. Efter en del søgen på Eric – Institute of Education Sciences, uden resultater på præcis det vi
søgte, valgte vi at arbejde med opgaven på en anden måde. Men det manglende resultat fortæller os
også, at vores undersøgelse er relevant, da det er et emne, der ikke er undersøgt i et stort omfang,
der eventuelt kunne være med til at gøre opgaven irrelevant.
Da vi søgte efter relevant viden omkring dette emne, var vi også inde på Børne og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)’s hjemmeside, for at undersøge, hvad de havde
skrevet om emnet. Her fandt vi blandt andet dette:
”Etik handler om at hjælpe pædagoger til at træffe velbegrundede beslutninger om, hvad der er
bedst at gøre i konkrete situationer og at gøre det pædagogiske arbejde så godt som muligt.”
(BUPL, n.d.)
Det er her, vi mener, problemerne med etik begynder at opstå. For hvordan er det etik hjælper
pædagogen til at træffe velbegrundede beslutninger? Hvordan finder man ud af, hvad der er bedst at
gøre i en konkret situation? Og hvordan gør man det pædagogiske arbejde så godt som muligt?
Metode
Videnskabsteoretisk baggrund
Vi har valgt at løse vores problemformulering ved hjælp af en fænomenologisk tilgang, for at skabe
en forståelse omkring arbejdet med etik på det institutionelle niveau. Vi spørger ind til den
individuelles forståelse af begrebet etik. Dette vil give os et indblik i netop denne pædagogs arbejde
med etik i praksis (Jacobsen, 2003, s. 160). Vi vil igennem vores analyse søge at skabe en forståelse
for, hvad etik i en pædagogisk kontekst er, hvordan institutionskulturen spiller en rolle i forhold til
etikken i en pædagogisk kontekst og hvilken betydning dette kan have i forhold til den pædagogiske
praksis ud fra vores synspunkt (Rønn, 2006, s. 180).
Interview
Vi vil forsøge at finde svar på vores problemstilling ved at analysere to kvalitative interviews, vi
selv vil udføre. Vi har besluttet at udføre de to interviews som semistrukturerede interviews for at
gøre plads til uddybende spørgsmål, hvis vi støder på et svar der ligger op til uddybelse. Da vi
formoder at spørgsmål omkring etik til dels vil være subjektive, giver dette mening i forhold til
besvarelsen af vores spørgsmål: "Hvordan arbejder pædagogen med etik?" Valget af to interviews
4
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
begrunder vi med at de to interviews i analysen kan kaste lys på anden del af vores
problemformulering: "Hvilken betydning har institutionskulturen?" Dette forestiller vi os kan foregå
ved, at vi gennem sammenligningen får et indtryk af den pågældende institutions kultur.
Informanter
Vi har valgt at lave to individuelle interviews, et med institutionens faglige leder, og et med en af de
ansatte pædagoger på pågældende institution. Lederen er valgt ud fra at vi i vores teori omkring
Scheins kulturmodel læser at lederen i enhver organisation er kulturbærer (Schein, 1994, s. 10).
Derfor mener vi, at lederens synspunkt er helt centralt i besvarelsen af vores spørgsmål om
kulturens betydning. Pædagogen er valgt tilfældigt i personale gruppen. Formålet med dette
interview vil være at belyse den etiske tanke og praksis i hverdagen for pædagogen, samt
pædagogens opfattelse af institutionskulturen, og dennes betydning.
Udformning af interview guide
I vores udformning af en interviewguide har vi taget udgangspunkt i dele af Steiner Kvales bog
”InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, samt opstilling præsenteret
for os af vores vejleder. I forberedelserne til interviewet har vi gjort os overvejelser i forhold til
vores etiske ansvar i forhold til informanterne. Dette har vi gennemarbejdet ud fra boks 6.1 (Kvale,
1997, s. 117), og disse overvejelser resulterede i en i forvejen udarbejdet, information til
informanterne om deres medvirken i interviewet, samt vores behandling af optagelser, sted- og
personnavne (Bilag 1). Derudover har vi, i forberedelsen af interviewet, lavet overvejelser omkring
de kvalifikationskriterier Kvale opstiller i boks 8.2 s. 152. Disse kriterier er for os vigtige for ikke at
komme til at virke uforberedte, da vi ikke vil spilde informanternes tid.
Under udformningen af spørgsmål har vi haft særligt fokus på boks 7.1 (Kvale, 1997, s. 137) som
omhandler forskellige spørgsmålstyper: indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, sonderende
spørgsmål, specificerende spørgsmål. Dette har vi gjort med tanke på at stille valide spørgsmål,
samtidig med, at vi har forsøgt ikke at være ledende i vores spørgestil.
Vi vil opstille de spørgsmål der kvalificerer sig til det endelige interview i en tabel, inspireret af
(Bilag 2) udleveret af vejleder. Denne udformning vil hjælpe med at gøre spørgsmålene, samt
hensigten med førnævnte, tydeligere.
5
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Udførsel af interview
Interviewet blev gennemført i den pågældende institution. Leder interviewet blev lavet på dennes
kontor, og pædagog interviewet er foretaget på en separat personalestue, der ikke er tilgængelig for
børn. Vi lod interviewdeltagerne selv vurdere, hvor de ville gennemføre interviewet, da vi kom i
deres arbejdstid, og selvfølgelig havde forståelse for, hvis de ikke kunne gå fra børnegruppen. Men
begge interviews blev lavet i rolige omgivelser, uden forstyrrelser. Begge interviews er desuden
optaget med vores medbragte diktafoner, til brug af senere transskription og analyse.
Interviewet var semistruktureret, dette gav mulighed for at stille uddybende, men også at springe
over, spørgsmål interviewdeltageren selv havde svaret på forinden. Interviewet var på forhånd
nedskrevet, men ikke fuldstændig memoreret af intervieweren. Der er også nogle gange
intervieweren spørger anderledes end den nedskrevne version af spørgsmålet, for at tilpasse
spørgsmålet til den kontekst deltageren fandt sig i.
Vi forsøgte desuden at forholde os neutrale i forhold til informanter, for ikke at farve deres
udtalelser med vores forforståelse. Vi gav samtidig god tid til informanten til at svare færdigt, og
ikke afbryde. Intervieweren brugte dog en anerkendende tilkendegivelse på visse svar, hvis vi fandt
dette særligt interessant og gerne ville høre mere.
Transskription
Vi har i vores transskription valgt at beholde så mange udtryk, som for eksempel latter, da vi
vurderede at de kunne være med til at give mening til interviewet. Der er nogle få ord vi ikke kunne
tyde fra vores optagelser, her har vi prøvet at finde passende ord, der efter vores vurdering passer
ind i sammenhængen. Vi har dog i analysen søgt at meningskondensere en smule. Dette er gjort ved
at udlade dele af sætninger, fjerne udtryk som "øh", samt udskifte få ord der passer bedre ind i
sammenhængen, når der er blevet brugt ord, som ikke gav mening i sammenhængen.
Edgar Scheins kulturniveauer
Med udgangspunkt i Edgar H. Scheins model omkring kulturniveauer, vil vi analysere på den
pågældendes institutions kultur omkring etik. Schein arbejder med tre kulturniveauer, som er med
til at beskrive de forskellige niveauer af kultur, som kan fremkomme på stedet.
6
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
De tre niveauer er, artefakter, skueværdier, grundlæggende underliggende antagelser. Schein
opstiller følgende figur. 1
Artefaktniveauet er med til at beskrive de fænomener, som
man ser, hører og føler, når man møder en ny gruppe med en
ukendt kultur. Samtidig er artefakter også de synlige rammer,
og stilen som man møder i institutionen. Vi har valgt ikke at
have så stor et fokus på dette niveau, da det er igennem analyse
nemt at observere, men vanskelige at tyde, og vi desuden ikke
finder større relevans ved en undersøgelse på dette niveau, da
vi føler opgaven bedre bliver besvaret på de andre niveauer.
Skueværdier er det niveau, der synligt beskriver og begrunder
værdier såsom, strategier, mål og filosofier. Nogle af
skueværdierne er lovbestemte imens andre kan fungerer som
tomme værdier. Det er på dette niveau, vi vil lede efter synlige
etiske retnings linjer og tanker.
Grundlæggende, underliggende antagelser redegør for de
ubevidste anskuelser, opfattelser, tanker og følelser, som er
”taget for givet”. Det er antagelser som man finder i en gruppe,
som ikke er synlige på stedet, men alle er indforstået med
(Schein, 1994, s. 20). På dette niveau vil vi prøve at danne os
et overblik over de mere usynlige værdier og tanker, der er
inkorporeret i institutionskulturen gennem vores interviews.
Ud fra vores interview vil vi analysere på skueværdierne og de grundlæggende, underliggende
antagelser for at se, om vi finder konsensus i udtalelserne, pædagogen har givet os, med
udtalelserne fra leder interviewet. Og ud fra disse udtalelser se, om vi kan pege på nogle
karakteristika i forhold til institutionens etiske praksis.
. Vi vil gennem vores analyse sammenligne skueværdierne og de grundlæggende, underliggende
antagelser for at se, om der er konsensus og for at finde ud af, om man kan sætte et etisk syn på
1
Figur 1. Gengivelse af Figur 2.1. Kulturniveauer. (Schein, 1994, s 24.)
7
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
praksis. Samtidig vil vi undersøge betydningen af en eventuelt manglende konsensus med henblik
på etiske dilemmaer.
Pierre Bourdieu
Vi har valgt at bruge nogle af hovedbegreberne fra Bourdieu, da vi føler de personlige etiske
overvejelser ligger tæt op af det Bourdieu kalder habitus. Samtidig ser vi en sammenhæng mellem
udtrykket praktisk sans og de grundlæggende antagelsers niveau fra Schein. Vi vil kort gøre redde
for de udtryk vi kommer til at bruge i opgaven.
Habitus
Habitus forstås som en form for personlig lagring af oplevelser som vi handler ud fra. Da man altid
oplever noget, er habitus derfor altid i forandring. Udviklingen af den personlige habitus er ikke
bevidst, men er nærmere en samling af alle erfaringer, både bevidste og ubevidste. "Habitus'en er
en spontanitet uden bevidsthed eller vilje." (Bourdieu, 2007, s.97). Man kan sige, at når man
handler ud fra sin habitus, handler man ud fra sine erfaringer. Vi vil derfor mene, at ens etiske
overvejelser vil blive påvirket af ens habitus, og derfor finder vi begrebet relevant i forhold til vores
problemformulering.
Praktisk sans
Bourdieu opererer med udtrykket "den praktiske sans". Dette udtryk dækker den umiddelbare
handling man foretager sig på et helt ubevidst niveau. Den praktiske sans ligger tæt op af habitus og
felt begrebet, da det er habitus der styrer den praktiske sans. "Den praktiske sans er med andre ord
en måde en kropsliggjort, selvfølgelig måde at forholde sig til verden på, som ikke forudsætter
objektiv viden om hverken kroppen eller verden." (Bourdieu, 1980, s.16)
Vi ser dette som et udtryk for den habitus pædagogen ejer, og kan derfor oversættes til den etiske
praksis. Det er gennem dette, vi finder at den praktiske sans, er relevant i forhold til vores opgave.
Felt
"Et felt er et afgrænset socialt domæne i samfundet, hvis objektive virkelighed der ikke længere
spørges til, fordi det er indoptaget i den kollektive selvforståelse." (Bourdieu, 1980, s.15) I vores
opgave arbejder vi hovedsageligt med det felt, der findes mellem de ansatte, hvori de arbejder med
etik på en særlig måde, som vi søger at finde frem til gennem analysen.
8
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Doxa
Doxa kan beskrives som de i feltet herboende sociale regler. Bourdieu kalder selv doxa for ”spillets
grundlag” (Bourdieu, 1980, s.110), det omtalte spil er det, der foregår i de sociale felter, der findes
i samfundet, og institutionen.
Vi vil bruge doxa som et redskab til at analysere på kulturen i institutionen, da begrebet dækker
over de måder, hvorpå pædagogerne møder hinanden.
Kapitaler
Vi har lagt fokus på det kulturelle kapital i opgaven, da det er her vi vurderer den største betydning
ligger i det pædagogiske arbejde og i den måde, vi har forsøgt at løse opgaven på. Vi er dog klar
over, at de øvrige kapitaler også kan have en betydning, men har valgt ikke at arbejde med dem.
Kulturel kapital
”Den kulturelle kapital som begreb bryder med én-dimensionelle forestillinger om ulighed og
forskellighed” (Olesen, 2005, s.143) De kulturelle kapitaler er altså nogle forskellige færdigheder,
der gør det muligt, eller lettere at fungere i den verden, vi lever i. Det primære kulturelle kapital vi
benytter i opgaven er et uddannelses kapital, for det er her vi ser pædagogerne adskiller sig fra for
eksempel forældre, da de har en professionel viden, som er medbestemmende i de valg de træffer,
og som de ikke deler med forældrene.
Etiske former
I Psykologisk pædagogisk Opslagsbog (Jerlang, E. og Jerlang, J., 2001, s. 50) lyder betegnelsen for
etik således: ”Moralfilosofi, læren om de almene principper for den rette handlen og livsførelse.
Etikkens hovedproblemer har siden oldtiden været, hvad der er godt og hvad der er ondt; hvilken
livsførelse, der er den rigtige, eventuelt bedste; om det kan afgøres, hvilken samfundsform, der vil
føre til størst lykke, og om alle etiske normer er skabt af mennesker. Etikken har i 20. årh. været
præget af socialpsykologi og analytisk filosofi.”
Etik er refleksionen over handlingerne, over hvad der er rigtig og forkert samt overvejelserne
omkring de normer og de værdier, man bliver styret af. Det er det at iagttage sine egne
9
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
handlemåder, samtidig med at man overvejer, hvilke vurderinger, regler og normer, som styrer disse
handlemåder. Ved at beskæftige sig med etik, er målet at gøre disse helt tydelige for sig selv, men
også det at kunne og turde udfordre dem. (Gren, 1998, s. 21).
Der findes mange forskellige etiske former, der kan være med til at give os selv som pædagoger,
men også andre, en forståelse for, hvilke værdier, der ligger i de etiske tanker, der findes i den
pædagogiske praksis. Vi vil gennem vores analyse søge at finde svar på, hvilken etisk retning, der
arbejdes med af pædagogen, i vores undersøgelse, samt skabe os et billede af den etiske tanke i
institutionens kultur. Vi har valgt at have fokus på disse fem former:
Dydsetik
Denne etik sætter fokus på de egenskaber og den udrustning man har med sig inden mødet med
situationen. Det man har med sig i sin bagage og sine indre værdier. Man vil her arbejde ud fra
kriterier, der drejer sig om, hvad der er gode dyder. I denne etik undersøger man alle relevante sider
ved sagen, og man får yderpunkterne med i situationen, så man på den måde kan veje for og imod,
og på den måde finde frem til en løsning, der ligger i midten. Resultatet her kan være mangfoldigt,
da man arbejder ud fra sin egen forståelse af, hvad det gode er i livet.
Pligtetik
Her er spørgsmålet ikke, hvad der er godt, men hvad der er rigtig. Man ser at som udgangspunkt for
handlingen er det respekten for de generelle principper og regler der er fokus på. Det er ikke kun
regler opstillet af staten, det offentlige og så videre, men også sine egne indre regler, som man lever
og handler efter og ud fra. Det er ikke i frygten for at blive straffet man handler ud fra her, men
fordi, man er enig og synes det er det rigtige.
Omsorgsetik
En af de mest grundlæggende værdier i denne etik er ansvaret for den anden. Her er det empatien,
som er en vigtig følelse, altså evnen til at leve sig ind i en andens situation. Samtidig er ansvaret for
den anden en af de grundlæggende værdier, denne etik bærer.
Diskursetik
Her er det det gode argument, som vinder. Det er fornuften, der skal sikre den rette handling. Målet
med denne etik er enighed. Enighed blandt de involverede parter, som også har været med til at
finde frem til den rette løsning. Dette skal være sket i en dialog/diskussion, hvor alle har haft
mulighed for at deltage, og i sidste ende har man ”overgivet” sig til det gode argument.
10
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Konsekvensetik
Det er følgerne af handlingen, der er vigtigst i denne etik, og det at de er i overensstemmelse med
målet. Hovedreglen er at man skal overveje konsekvenserne. Disse konsekvenser skal så helst føre
til den største lykke og nytte for så mange som muligt. En konsekvensetiker handler ikke spontant
eller intuitivt, men ud fra sine normer og værdier, som man har rangordnet. (Aadland, E., 2000)
ICDP – International Child Development Programme
ICDP som metode ser vi som tæt forbundet med dydsetikken, da den forsøger at skabe rammer for
barnets personlige udvikling igennem relationen til den voksne. Det er igennem, de i metoden
opsatte rammer, at udviklingen til at blive et sundt voksent menneske, ifølge teorien, skal findes.
Karsten Hundeide beskriver hvordan man gennem de tre dialogformer, der ligger grundlag til otte
samspilstemaer, som voksen taler med barnet, og hvilke behov barnet har til den voksne i
forskellige samtaletyper. De tre samtaletyper er som følgende:
1. Den følelsesmæssige dialog. Det er her den voksne gennem dialog giver barnet en følelse af
selvværd og selvtillid gennem anerkendelse og ros. I den følelsesmæssige dialog lægger Hundeide
desuden vægt på at vise interesse præcis der, hvor barnet i øjeblikket selv har fokus, og i øvrigt
følge barnets initiativ. Vigtigst af alle de punkter Hundeide opstiller synes dog at være, at vise
positive følelser overfor barnet. Dydsetikken er tydelig da man går ind i barnets handling og
besvarer positive aktiviteter med positive tilkendegivelser og opmærksomhed, der ifølge teorien så
vil lære barnet at handle lignende i fremtidige episoder. Dette kan betragtes som at hjælpe barnet
mod det mål dydsetikken i sidste ende søger at nå, nemlig den ultimative lykke eller det gode liv.
2. Den meningsskabende og udvidende dialog. Det er her den voksnes opgave at forsøge at skabe
sammenhæng for barnet i de forskellige interessefelter barnet indtil nu har forbundet sig i. Dette
gøres formidlende og med entusiasme så barnet har mulighed for at lære, hvilket, vi med vores
forståelse af teorien, sker bedst i en positiv dialog. Her ser vi igen lighedstegn med dydsetikken, da
den positive verdens opfattelse ifølge os må betegnes som et skridt nærmere "det gode liv".
11
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
3. Den guidende/vejledende samtale. Det er i denne samtale form man kan tale om en opdragende
rolle, hvor den voksne lærer barnet om hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt. Samt giver
barnet redskaber og rammer til selv at kunne udføre forskellige opgaver. Det er her, som vi ser det,
der skabes grundlag for barnets senere selvudvikling, men på dette stadie har barnet stadig den
voksne som vejleder, der kan være behjælpelig med passende strategier til løsning af opgaver,
problemer og undringer. Her dannes grobund for at barnet lærer strategier og tilegner sig redskaber
til selv at kunne komme nærmere det "gode liv", gennem samtale og relationer til den voksne.
(Hundeide, 2011)
Vi finder dette relevant da institution selv giver udtryk for, at de arbejder med ICDP, og da metoden
i sig selv bærer på nogle etiske principper føler vi, det er vigtigt at inkludere disse principper i
analysen, for at kunne identificere personlige etiske mål. Vi vil også vurdere ud fra de forskellige
udsagn om ICDP er en del af institutionskulturen.
Analyse
Leder interview (Bilag 3)
1.1 Har I nogle etiske retningslinjer er på stedet?
”Nej, det tror jeg ikke, at vi i udgangspunktet har. Jeg er forholdsvis ny leder, jeg har kun været her
i 1 år, etik er jo mange ting. Vi har været i gang med at lave nogle læreplaner, og nogle
retningslinjer for, hvordan man forholder sig i forbindelse med død og sygdom og alt muligt. Så det
er jo også en form for etiske retningslinjer, men vi har ikke sådan decideret skrevet en
hovedoverskrift om, at det her er vores etiske retningslinjer.”
Analyse: Sådan som vi forstår dette har institutionen i virkeligheden fælles skriftlige retningslinjer
for særlige situationer, hvor de finder det særligt vigtigt at personalegruppen handler i
overensstemmelse, dette drejer sig om emner, hvor der er mange følelser på spil for det pågældende
barn, eller familie. Ud fra dette udsagn forstår vi også, at de mere almene og daglige etiske
dilemmaer håndteres af den enkelte pædagog, eller medhjælper, ud fra et personligt etisk princip.
12
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
I og med at de har nogle nedskrevne retningslinjer til håndtering af etiske dilemmaer, har de dannet
sig nogle skueværdier, som lederen som vi ser det, giver udtryk for er en del af de grundlæggende
antagelsers niveau, da det er en del af den praksis, der udføres.
1.2 Når I har talt om sådan nogle ting som død og sygdom, er det så noget der er skrevet ned?
”Ja, det er skrevet ned fordi, og grunden til det er skrevet ned det er fordi, hvordan er det, man
handler, husker man alt det. Vi kan jo godt sidde og tale om, hvad det er vi vil aftale, hvad vi skal
gøre, men husker vi det? Det faktisk meget vigtigt at have skrevet sådan nogle ting skrevet ned. Man
kan faktisk bruge det som sådan en slags hjælpe guide, fik jeg nu ringet til dem? Eller fik jeg nu
hentet de blomster?”
Analyse: Her forklarer hun igen vigtigheden af, at personalet handler homogent i situationer, hvor
der i særlig grad skal tages hensyn. Og hun refererer her til at bruge de nedskrevne retningslinjer
som en guide. Det er vigtigt i kulturen på institutionen, at sager som denne bliver varetaget på en
ordentlig måde, og bliver derved et udtryk for, at det er noget de vægter højt i de kulturelle
kapitaler. De eksempler lederen giver er udelukkende af praktisk karakter, der alle søger at sikre, at
de praktiske handlinger bliver forvaltet etisk forsvarligt.
1.3 Hvordan bliver der arbejdet med disse retningslinjer i hverdagen?
”Jeg tænker der er etik i det hele. Den måde vi er overfor børnene på. Hvordan er det vi ser på et
barn? Vi kan have mange forskellige opfattelser på, hvordan vi ser på et barn? Så det er jo også
noget vi tager op. Vi arbejder også med ICDP, den anerkendende tilgang - gør vi også alle sammen
det? Sætter spørgsmålstegn ved hinanden, tør vi det og sådan nogle ting?”
Analyse: Idet de har valgt at arbejde med ICDP, vil vi hævde, at man på en måde har nedskrevne
etiske retningslinjer, bare ikke nogle man nødvendigvis selv har lavet. ICDP har en meget
gennemførlig gennemgang af relations arbejdet med børn, som kan fortolkes som en form for
retningslinjer, der omhandler etik. De bruger meget hinanden til at snakke om tingene, stille
spørgsmål, til at udfordre hinanden på de tilgange de har og skal arbejde med.
13
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Lederen anerkender at pædagogerne har hver deres individuelle habitus, som de naturligt vil handle
ud fra i relationen til børnene. Hun understreger dog vigtigheden i, at de samtidig skal være i stand
til at kunne arbejde selvkritisk, og kunne tage imod kritik fra andre, for at kunne nå til enighed om
at praksis bliver udført forsvarligt i forhold til den idéelle handleform i feltet. ICDP kan kobles
sammen med feltet som værende det før omtalte ideal. ICDP bliver her til en vigtig skueværdi i
institutionen.
1.4 Når I laver sådan nogle retningslinjer her, har I et grundlag et eller andet sted fra? for
eksempel BUPL eller noget i den stil?
”Som udgangspunkt, så har vi udgangspunkt i det Hjørring Kommune har lavet, det er det der er
vores udgangspunkt. Vi henter inspiration fra BUPL og andre institutioner, hvordan gør de
tingene?”
Analyse: At retningslinjerne er inspireret af kommunale og andre offentlige instanser viser, at de i
deres opbygning af rammerne for den etiske praksis i institutionen, er opmærksom på, at der er
normer og regler der er bestemt fra anden side. Samtidig lader de sig inspirere af andre institutioner.
Dette viser os at de bruger deres sociale kapitaler, til at forbedre egen praksis.
2.1 I hvilke situationer oplever du dilemmaer?
”Vi kan stå i situationer, hvor vi sådan tænker på, er der mere end en måde at handle på her? Og
hvad er den rigtige måde? Jeg har et godt eksempel. Vi har i en periode haft noget omkring børn,
der har kysset på hinandens kønsorganer. Det er sådanset en meget uheldig situation. Eller det er
en situation, der er ganske naturlig ud fra min tilgang - det er også en måde at undersøge på. Men i
forhold til forældrene, så opfatter de jo, den form. Og der har vi da stået i en kløft, hvor jeg har
stået med et perspektiv og de har stået med et andet perspektiv, og det giver da virkelig
udfordringer, kan man sige. Jeg ved ikke om det er et godt eksempel, men det er da et eksempel på,
hvor vi står og har så forskellige opfattelser af, hvad det er der sker og den ene synes det er et
overgreb og nogle andre tænker, det er fuldstændig naturligt.”
14
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Analyse: Her taler lederen om de forskellige syn man kan have på forskellige situationer. Hun
fremhæver den professionelle vinkel overfor forældrenes vinkel - altså de to felters holdninger ikke
er i overensstemmelse. Dette skyldes hovedsagligt pædagogernes professionelle baggrund og viden,
som hentes fra uddannelseskapitalet. Dette kapital giver pædagogerne en særlig viden om, at det at
udforske sine seksuelle og kropslige grænser er en naturlig del af udviklingen.
Det er vigtig at tage fat i alle vinkler og se på dem i personalegruppen. Altså at have en forståelse
for, at forældrene har en anden forståelse og syn på situationen.
Vi ser en børneetik kontra voksenetik her, som skaber dilemmaet, da børnene ser aktiviteten som en
leg og udforskning, hvorimod forældrene oplever det som noget unaturligt og starten på en
seksualitet.
2.2 Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel. Når der så opstår sådan noget som det her for
eksempel, er det så noget I bruger hinanden til, sådan internt i personalegruppen?
”Jeg synes, vi bruger meget tid på at tale om, hvad er vores syn på det? For vi er også forskellige.
Og hvad er det for nogle restrektioner, synes vi at til sidst kan tingene blive så firkantede og
forbudte så det, der er naturligt bare bliver unaturligt. Så det bruger vi faktisk meget tid på at
snakke om - hvad er vores holdninger? Og i forhold til det der, der tog vi sundhedsplejersken ind
for at tale om. Børns seksualitet – hvad er det? Og hvad er voksenseksualitet?”
Analyse: Samtidig med, at de skal være opmærksomme på, at der er forskellige meninger mellem
forældre og personale, så er der også forskellige meninger personalet imellem.
Det naturlige bliver unaturligt i og med, at der bliver set på børnenes seksualitet med et forkert syn
og med forkerte antagelser. Dette skyldes uoverensstemmelser i uddannelseskapitalet – forældre
kontra pædagoger.
De hiver fat i en tværfaglig samarbejdspartner i form af en sundhedsplejerske, for at få en faglig
viden i forhold til konflikt området – i dette tilfælde børnenes seksualitet. Her gøres der brug af et
eksternt fagfelts kompetencer for at opnå viden og konsensus i førnævnte kapital pædagoger og
forældre imellem.
15
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
3.1 Hvordan arbejder I med etik på institutionen?
”Jeg synes, vi er gode til at tage dilemmaer op og på at vinkle den på forskelligvis. Det er også det
der med, at når vi møder børnene, så kommer de med forskellige udgangspunkter. Og det skal vi
egentlig prøve at have en forståelse for, i stedet for at være fordomsfulde i forhold til, hvordan de
er.”
Analyse: De møder børnene med et åbent sind, bruger hinanden til at snakke om de forskellige
situationer på stedet, hvor de hver især kommer med forskellige inputs. Børnene kommer med
forskellige baggrunde, både kulturelt og socialt, og pædagogernes mål er at have forståelse og en
accept for dette. Her er det både pædagogernes og børnenes habitus, som bliver taget i spil.
Pædagogen fortæller her, at de bliver nødt til at åbne op for at ændre deres egen habitus, for at
skabe plads til børnenes. Dette er også en anerkendende tilgang til deres arbejde og til børnene, som
også er det ICDP arbejder med i samspilstema 2 ”Juster deg til barnet og følg dets initiativ”
(Hundeide, K. 2011, s.5), hvor pædagogen skal justere sig i forhold til barnet og følge dets udspil
og initiativ. Dette ser vi her idet, pædagogen fortæller, at de prøver at tage afsæt i børnenes
udgangspunkter.
3.2 Føler du, de retningslinjer og måder I ligesom har snakket jer frem til, er de tanker fuldt
integreret i institutionskulturen?
”Altså for mig er det vigtigt, at vi siger det som det er, og vi tør tage tingene op. Og også sådan
noget omkring fordomme for eksempel, når vi er fordomsfulde, at vi tør stille spørgsmål ved
hinanden. Hvorfor mener du det? Og det kan være en spids bemærkning. Fx det kan godt være:
”Nå, hun har aldrig noget tøj med.” Prøv lige at hør her, det er ikke barnets dilemma. Det er noget,
man skal vælge at gøre et andet sted. Altså, at tonen bliver ordentlig og man behandler alle lige.”
Analyse: De bruger hinanden både til at støtte, men også til at udfordre hinanden på det der, bliver
sagt og gjort. Der bliver også tænkt over, hvordan og hvor tingene bliver sagt og gjort, samtidig
bliver der også taget højde for at alle skal behandles lige.
Her er det igen pædagogernes habitus de går ind og arbejder med. De prøver at udfordre hinandens
fordomme, og vi mener, at ens fordomme stammer fra ens habitus.
16
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
3.3 Er de etiske overvejelser i personalegruppen synlige for personalet, synes du?
”Ja, det synes jeg som udgangspunkt, at de er. Og også at det er noget vi hele tiden tager op. Jeg
tror det vigtigste er, at man tør at tage tingene op i lyset og så sige hør lige her, nu har vi faktisk et
problem. Det kan også være noget med, hvordan er det vi taler med hinanden. Hvis vi i
udgangspunktet siger, vi arbejder med ICDP - hvad er det så for et menneskesyn vi anskuer. Og gør
vi det, når vi så står dernede. Jeg synes det drejer sig hele tiden om at tage spørgsmål op og drøfte,
og turde gøre det. Og være åbne overfor hinanden, og det er ikke noget med, at man så skal hakke
på hinanden, men hvordan kan vi gøre det bedre? - hele tiden have udgangspunkt i, hvordan får vi
gjort tingene bedre. Det synes jeg vi gør.”
Analyse: Her kan vi igen se sammenarbejdet imellem personalet er vigtigt for institutionen, både i
forhold til støtten af hinanden men også i forhold til at turde udfordre hinanden, for i sidste ende at
blive bedre og tage ved lære af disse situationer. Hun siger også, at det er vigtigt at man på stedet
tør at tage fat i problemerne og indse, at her har man et problem hvor målet er at løse dette.
Lederen fortæller, som vi ser det, her om personalegruppens doxa gennem de spilleregler, de har på
institutionen. Det er ved, at de tager tingene op, og tør anerkende, at der er et problem, når der er et.
Det er med, hvordan de taler til hinanden, at det er på en respektfuld måde, og gennem deres
arbejdsmetode og ICDP’en. Dette er samtidig med til at forme skueværdierne på institutionen, som
også, ifølge lederens udsagn, er synlige for hendes medarbejdere.
4.1 Føler du som leder, at du har et eller andet ansvar i forhold til det her med kulturen?
Det synes jeg i hvert fald. Jeg tror, jeg skal være kulturbæreren, og jeg skal sikre mig at de værdier
og de tanker, jeg har gjort mig, dem skal man kunne se nede i organisationen. Men det er en
proces, der tager tid. Og det er også det der med at være tålmodig, og hele tiden få italesat - er vi
nu på rette kurs? Og så få spurgt ind til folk, mine medarbejdere: ”Synes I også, vi er på rette
kurs?” Eller er vi ved at slingre? Eller er jeg nu blevet sådan helt aparte eller sådan noget, for det
kan jeg også godt blive nogle gange. Men det er godt sådan hele tiden at følge med, og det jeg også
gør, det er, at jeg prøver at cirkulere på de forskellige stuer sådan ved spise tid, sådan for at spise
med og måske komme med nogle input engang imellem. ”Hov, nu synes jeg det ser ud som om at
lille Svend, han er pisse irriterende” - eller det kan man jo godt fornemme. Og det kan man jo godt
17
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
ha’. Man kan jo godt blive fyldt op, hvis ikke man, når at komme af med tingene. Det er jo fint nok.
Men det er det der med at turde komme og sige det. Og at vi er åbne overfor hinanden. For vi har
perioder alle sammen, hvor vi synes at tingene er noget skidt. Og nogen gange synes jeg jo også,
det er skide godt, men det er bare der, vi glemmer at sige det.”
Analyse: Her påtager lederen sig ansvaret for at være kulturbæreren på stedet, hvor det er hendes
ansvar at sikre sig, at de tanker og værdier, hun gør sig kommer til syne i organisationen. Men her
påpeger hun også at det er noget, som tager tid, som er en lang proces. På trods af at hun altid giver
udtryk for, i de andre svar, at personalegruppen løfter den etiske opgave samlet, så mener hun, at
hun har den bærende rolle for kulturen i institutionen. De prøver på at opnå en positiv tilgang til
opgaverne, hinanden og børnene. Alt dette stemme godt overens med Schelins teori, hvor han også
påpeger at lederen på en institution er kulturbæreren. (Schein, 1994, s.10)
Pædagog interview (Bilag 4)
5.1 Hvad er arbejdsetik for dig?
”Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold til barnet
som person. Jeg er i modtagergruppen, med de børn, hvor de skal lære at gå i børnehave. Og som
har ble på og skal lære og gå uden ble, og som skal tage deres tøj af og selv tage deres tøj på. Der
er rigtig mange ting som tager rigtig lang tid, men selve etikken i det, hvor jeg sådan tænker at
mange børn i den alder er sådan meget umiddelbare. Skal de tisse så går de bare ud, trækker de
bare bukserne ned, om det så er midt i garderoben, hvis de nu kan se badeværelset er der og nu
skal de bare tisse. Så det sådan noget med at hjælpe og guide dem, man står altså ikke bare herude
med bar numse, det gør man inde på badeværelset så lukker vi døren og sådan nogle ting. For at
lære dem, og også for at lære dem at nogle af de ældre børn, at når de sidder på toilettet, så braser
man ikke bare ud, fordi man vil vaske hænder eller sådan noget. Sådan nogle ting med at have
privatliv omkring, det sådan når jeg hører ordet etik, så er det sådan jeg tænker på det.”
Analyse: Det vigtigste for pædagogen er at arbejde med børnenes selvstændighed, og at se barnet
som et vigtigt individ. Dette stemmer godt overens med det teoretiske grundlag fra ICDP’en, som
institutionen arbejder ud fra. Pædagogen ser meget hendes rolle som værende den person, som skal
være med til at lære børnene, hvordan man værner om og passer på sig selv, og hvordan man agerer
18
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
i offentligheden. Hvordan man hjælper børnene videre på deres vej, her er det samspilstema 8,
”Hjelp barnet til å lære regler, grenser og verdier” (Hundeide, K. 2011, s.5), vi ser i praksis,
nemlig ved at hjælpe barnet med at kontrollere sig selv. Pædagogerne går foran børnene, for at
være det gode eksempel. Dette ser vi som en videregivelse af ”gode normer” til børnene, som
forhåbentlig bliver en del af børnenes habitus. Man kan også sige at pædagogen forsøger at videre
give sin egen habitus til børnene.
Børnene skal også lære de kulturelle spilleregler, som de først møder i institutionen, men senere
også i det øvrige samfund. Altså udvikler de deres kulturelle kapitaler.
5.2 Så spørger jeg, hvordan arbejder du med det?
”Jeg arbejder sådan med det, at jeg som sagt lærer børnene nogle traditioner og noget sådan. Her i
børnehaven gør vi sådan, her lukker man døren og, men det handler også meget om børnenes egen
personlige grænser. Fordi de også lærer nogle gange at skulle hjælpe hinanden, og der kan jeg
godt se at der er nogle børn, som godt kan lide at der sådan en der går hen og lyner og sådan
noget, men der er faktisk også mange som ikke kan lide, den der, så der prøver jeg også at lære
børn, prøv og se på Svend, han kan ikke lide at du går hen og går så tæt på og sådan noget. Meget
af min dagligdag går også meget på at observere børnene og deres samspil med hinanden.”
Analyse: Etiske korrekte måder at være på, er bundet op på traditioner. Pædagogen ser det også
som hendes opgave, at lære børnene om deres egne grænser, men også at lære at læse, og respektere
andres grænser. Dette gør hun blandt andet ved at observere børnene og deres samspil – hvordan de
interagerer. Der bliver arbejdet med samspilstema 2 (Hundeide, K. 2011, s.5), det ser vi ved, at de
arbejder med observationer, som vi formoder er deres empiriske baggrund for at arbejde med
børnenes interne relationer. Vi ser også samspilstema 8 (Hundeide, K. 2011, s.5), da børnene skal
lære at afkode hinandens signaler, og respektere dem, dette får de hjælp til af pædagogerne.
Børnene lærer at agere rigtigt, dom det forventes i de forskellige felter, det er det Bourdieu kalder
doxa. Børnene skal socialiseres til at fungere i de forskellige felter, og dette bliver her sat i
forbindelse med personlige grænser.
19
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
5.3 Hvordan tænker du over de etiske valg i hverdagen?
”Jeg tænker jo meget, at det skal være det bedste for barnet. Jeg er så heldige kun at have 5 børn i
min modtager gruppe det er en meget lille gruppe. De skal være trygge for at komme i børnehave,
det skal ikke være sådan, at når de kommer her, så er de bange for nogle af de store drenge. Det
skal være sådan at de tør, men et åbent, her kommer jeg, at de er trygge og glade for at være her.
Så jeg arbejder også meget med at gøre dem selvstændige, stærke og stå på deres egne vilje, det
kan de så rigtig mange af dem i forvejen. Men så er der nogle, man skal lære, at her skal man altså
dele lidt om tingene, det så straks en helt anden ting.”
Analyse: Endnu engang ser vi menneskesynet fra ICDP’en lyse igennem i dette svar. Tryghed er
meget vigtigt for de små børn, da de stadig er ved at lære, hvad det betyder at gå i børnehave, da det
er nyt for dem. Selvstændighed er igen en af hovedpunkterne der bliver fokuseret på. Pædagogen
ser det ud fra barnets vinkel, og synspunkt, men også hvad der vil være bedst for barnet. Hun
arbejder med at gøre med selvstændige, stærke og det at lære dem at stå på egne ben, men samtidig
det at tage og vise hensyn til andre. Igen ser vi samspilstema 8 fra ICDP’en, da hun igen ligger
fokus på barnets individualitet og barnets færdigheder indenfor selvkontrol. Dette kan også forstås
som en styrkelse af barnets habitus, som skal ligge grundstenen til videre udvikling af de sociale
kapitaler.
5.4 Så spørger vi, kan du komme med eksempler på, hvornår du tænker over dine etiske valg?
”Det gør jeg især omkring det med toilet, og når det har noget at gøre med personlig pleje og, hvis
der kommer en ind fra legepladsen som har tisset i bukserne, så lukker jeg også døren til, for nogle
af dem er virkelig rigtig, rigtig kede af det, hvis de har tisset i bukserne, så skal de ikke være
utrygge over, nå nu kommer alle ind i gaderoben og kan se mig. Så der prøver vi også at afskærme,
og når jeg skifter de små, så plejer jeg også gerne at stå, så de ikke har rumpen ligeud i
garderoben, at man lige prøve at afskærme lidt, og det er også nogle af de blebørn jeg har, har det
sådan der må gerne stå nogle andre og kigge, det må I ikke, men I kan stå og kigge heroppe ved
hovedet. Man behøver ikke at stå med, men det er lidt interessant i starten? Og så er der også
andre, jeg gider ikke, så skal det også respekteres, siger lige nu skal Bertram have en tør numse, så
skal du gå ud.”
20
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Analyse: Her snakker pædagogen om det at beskytte børnene, og respektere deres grænser. Vi ser
samspilstema 1, "Vis positive følelser – vis at du er glad i barnet ditt” (Hundeide, K. 2011, s.5),
gennem den anerkendende tilgang, som de har til barnets personlige grænser, omkring toiletbesøg
og personlig hygiejne. Vi ser dette som at pædagogen tager ansvar for barnets sociale kapitaler,
både ved at hun afskærmer, men også beskytter dem for at give tryghed.
5.5 Hvilke overvejelser gør du, når du skal træffe et valg? Nu tænker vi jo på etik selvfølgelig.
”Jeg tænker faktisk tit ud fra, hvad ville jeg selv synes? Børn er jo små voksne – små mennesker, og
ville jeg selv bryde mig om det? Sådan at blive irettesat, det har jo også lidt med etikken at gøre, at
hvis man absolut skal skille et barn ud, så behøver man ikke gøre det midt i det hele hvad det
hedder, så kan man, kom lige her hen, jeg skal lige snakke med dig. Fordi det er også et nederlag
for barnet. Barnet ved jo oftest, hvad det er, hvorfor vedkomne skal have skæld ud, hvis det er det,
det skal. Så der tænker jeg sådan meget over, hvad vil jeg, jeg vil heller ikke selv bryde mig om, hvis
der var en der skulle skælde mig ud, at det foregik offentligt. Så måtte de gerne sige, kom lige
herover. Der tænker jeg meget over det.”
Analyse: Hun sætter sig selv i barnets sted, og vurderer herfra sine handlinger. Disse handlinger
eller praktiske sans, som bygger på tidligere erfaringer og værdier, som findes i pædagogens
habitus. Samtidig ser vi tydelige tegn på at hendes uddannelses kapital og habitus på dette område
stemmer overens, i håndteringen af irettesættelser. Hun forklarer, at hun tager det ud fra hendes eget
synspunkt, og tænker, hvad hun selv ville synes om denne situation, hvis det var hende, der var i
barnets sted, og det er så ofte det, hun handler ud fra.
5.6 Har I nogle etiske retningslinjer I arbejder ud fra? – sådan på institutionen.
”Ikke andet end, at vi alle sammen er enige om, at det skal foregå på en ordentlig måde overfor
børnene, at det er dem vi sætter i centrum. Og så den der med lige at vende den ind ad, vil du selv
bryde dig om det? Nej, egentlig ikke. Det er vi sådan meget obs. på, og det er også det vi siger til
vores studerende at, hav lige tanken med, når du gør et eller andet.”
21
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Analyse: Børnene kommer i første række, og pædagogen ser det ud fra en empatisk synsvinkel.
Hun pointerer også vigtigheden af at de nye, som kommer til institutionen, som for eksempel
studerende, arbejder ud fra samme syn. Der findes hermed en række skueværdier, der er mundtligt
etablerede, som institutionen ser som værende vigtige for institutionens identitet, da de ønsker at
bibeholde visse tanker og handlemønstre. Disse tanker og handlinger kan betragtes som
institutionens doxa.
6.1 Oplever du etiske dilemmaer i hverdagen?
”Vi har jo haft lidt oppe at vende omkring de her skønne mandlige studerende, vi har, det her med,
hvordan det kan blive blæst op i medierne. Og der har vi faktisk, vi er ikke helt færdige, men det der
med, hvis vi har en studerende, må han godt tørre et andet barn og må de godt skifte ble, hvor jeg
sådan tænker, jeg tænker jo JA! Jamen, det er jo en del af det at uddanne sig til pædagog, der har
du været de der ting igennem. Men men, mediernes bevågenhed kan det faktisk godt gøre det rigtig
svært. Og det synes jeg er pisse ærgerligt. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Og det er sådan noget,
vi sådan snakker meget om, fordi der også er nogle, som er, altså nu har vi ikke haft så mange
mandlige studerende der sådan, nogle springer bare ud i det og siger, hvor vi sådan siger, det skal
vi lige finde ud af om du i virkeligheden må, fordi hvis så det her barn går hjem og siger at Lars
gjorde. Og det er jo de ting, man sådan tænker vi har jo alle sammen været ude i. Der var også en
dag en mor, der kom og sagde til mig: ”Nå, du slår mit barn?” Nej, det gør jeg så ikke, siger jeg.
Og det handlede simpelthen om, jeg lige havde taget ham i hånden og så havde han lige fået et
klem. Det opfattede han som, nå så har jeg slået ham, hvor jeg sådan tænker, at den er lidt farlig.”
Analyse: Pædagogen fortæller og kommer med eksempler på, hvordan medierne påvirker deres
arbejde. Hvordan medierne påvirker samfundet, og går ind skaber en frygt, som de på institutionen
bliver nødt til at tage hensyn til. Vi opfatter tingene forskelligt, men også at man skal have tanken
med i sine handlinger. Igennem de forskellige måder at opfatte tingene på, kommer ens habitus i
spil. Det er gennem de erfaringer hun har gjort sig, grundlaget for hendes holdninger og utilfredshed
er blevet dannet omkring mediernes behandling af debatten omkring mandlige pædagoger, og
konsekvenserne af denne.
22
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Med hensyn til mandlige pædagoger kan de have svært ved at arbejde med det første samspilstema,
da der lægges vægt på nærhed og fysisk nærhed, som kan bliver svært for den mandlige pædagog at
praktisere, på grund af denne bevågenhed.
6.2 Vi spørger ind til: I hvilke situationer oplever du dilemmaer?
”Det gør jeg. Så har jeg især gjort det, hvis vi har haft en mandlig studerende. Om der er noget vi
skal være obs. på med, som sagt, må de gøre det, eller er det bedst at, Michael som vi har haft, er
det bedst, han kalder når der er et barn, der skal tørres?”
Analyse: Mediernes påvirkning i forhold de mandlige pædagoger, på stedet gør at, selv så simpel en
ting som at tørre et barn kan gå hen og blive et problem.
Her nævner pædagogen igen et eksempel, hvor mandlige studerende og ansatte kan have svært ved
at udføre deres arbejde på lige fod med de kvindelige kollegaer, da de ikke har samme muligheder
for at arbejde ud fra alle samspilstemaerne.
6.3 Kan du komme med eksempler på, hvornår de etiske dilemmaer typisk opstår?
”Det er jo sådan lidt i forhold til, som sagt med, hygiejne og bleskift. Det er det, jeg oplever i min
hverdag, det er der, de kan opstå.”
Analyse: Pædagogen mener her, at disse situationer opstår typisk, når det kommer til personlige
pleje.
6.4 Bruger I hinanden til at løse disse dilemmaer?
”Det gør vi. Vi synes jo nok alle sammen, det der med at så må mændene ikke skifte bleerne på
børnene og hvad det hedder, hvor vi sådan tænker: prøv nu lige. Hvor er det ærgerligt og hvor er
det synd. Jeg er faktisk ikke klar over, om der er nogle retningslinjer. Det er jeg faktisk ikke. Men
altså, vi snakker om det, og vi er jo alle sammen enige om, at vi synes lidt det er noget fis. Men der
er også nogle ting vi er nødt til at overholde.”
23
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Analyse: Der er nogle ting, de er nødt til at drøfte og finde ud af, hvordan de tackler netop på denne
institution og derfor overholde. Dette bunder igen i mediernes effekt på samfundet, som vi ser det.
Pædagogen mener ikke, de har nogle retningslinjer på stedet, men forklarer dog, at de tager tingene
op, og kommer til en enighed, hvis dette er nødvendigt. Her er det de grundliggende antagelsers
niveau, der arbejdes med.
6.5 Nu spørger jeg lige lidt ud over det der står her. Er det noget I nogen gange vender på
sådan personalemøder og den slags?
”Det har det ikke været så meget. Men det tror jeg faktisk, vi skal lidt i gang med. Fordi vi jo får
flere mandlige studerende, heldigvis vil jeg så sige. Dem kunne vi godt bruge lidt flere af ind
imellem. Så det ville være noget - hvis der er noget - er det noget den studerende har taget med
vores faglige leder.”
Analyse: Pædagogen ser at lederen har et overordnet ansvar for kulturen og etiske handlinger på
institutionen, som stemmer overens med det, Schein siger ”..kulturen opstår vi ledere, som påfører
en gruppe deres egne værdier og antagelser.” (Schein, 1994, s. 10).
Samtidig kommer pædagogens habitus til udtryk, i det hun ønsker flere mandlige pædagoger, og
dette mener vi bunder i nogle erfaringer, pædagogen har med sig fra tidligere. På samme tid ser vi
også hendes uddannelseskapital, da vi formoder, at hun må have en faglig viden omkring det at
have mandlige pædagoger på arbejdspladsen.
7.1 Med henseende omkring det her etik, føler du at kulturen har en betydning?
”Ja, det synes jeg. Og jeg synes det er vigtigt man som børnehave, sætter lidt nogle rammer for
kulturen. Hvad vil vi gerne have her, og hvad synes jeg er vigtigt, at børn kommer ud med i deres
rygsæk. Og der kan man jo godt nogle gange komme lidt i klemme med, hvad forældrenes
forventninger er. Men jeg synes det er vigtigt, at vi sådan understreger, at her vil jeg gerne, at de
selv lærer at hælde op, og jeg vil også gerne at de lærer at spise med kniv og gaffel. Det er sådan
nogle ting, hvor jeg sådan tænker ”Det synes jeg er vigtigt, at børn de lærer i en børnehave”.”
24
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Analyse: Her bliver der lagt stor vægt, på at man arbejder med børnenes selvstændighed. Men at
forventningerne fra personalet og forældre ikke altid stemmer overens med hinanden. Dette kan
ligge til grund i kapitalerne, hvor pædagogerne gennem deres uddannelseskapital kommer med en
faglig viden, som forældrene ikke har. Her spiller kulturen en vigtig rolle, hvor det giver
pædagogerne noget at støtte sig op af, da det er noget som er fælles bestemt i institutionen. Det
behøver nødvendigvis ikke at være nedskrevet, men som på den ene eller anden måde alligevel
bliver anset som en norm blandt personalegruppen. Samtidig ser man også pædagogens habitus
komme til syne, gennem de ting hun mener, børnene skal lære, for eksempel det med selv at hælde
op, spise med kniv og gaffel og så videre.
7.2 Hvordan synes du den kultur, den kommer til udtryk?
”Her handler det meget om, at vi gør meget ud af f.eks. vores spise situationer. Og lige nu har vi et
kæmpe projekt, der hedder garderobe. Vi skal være meget mere obs. på, hvordan de trækker af
tøjet. Jeg kan godt se, når de bliver afleveret om morgenen, hvordan det foregår, så er det jo sådan,
at de lige løfter et ben, så tager mor lige støvlen af. Og det er også rigtigt, at det kunne være meget
nemt, hvis vi også havde den tid, men den har vi ikke, og jeg tænker, det er også at fratage dem
(børnene) et ansvar. De kan jo faktisk selv langt hen ad vejen. Så det synes jeg, vi er meget tydelige
i. Og vi siger også til forældremøder, at nu har vi bestemt, at fra nu af og de næste tre måneder
frem, så er det dét, der er fokus på. Og det kan godt være, det tager tid, og det kan godt være, at der
er nogle børn, der ikke får så lang tid ude på legepladsen fordi, de har været rigtig længe om at
trække i deres tøj, men det er sådan det er. Og de fleste forældre synes det er dejligt, vi gider tage
kampen.”
Analyse: Her er der fokus på, at børnene selv skal tage ansvar og være selvstændig. Forældrene
bliver informeret og gjort opmærksom på de fokuspunkter pædagogerne arbejder med lige for tiden.
Alle på institutionen arbejder sammen og støtter op omkring forløbet. Hun giver udtryk for, at hun
er bevidst om at når man kører sådan et forløb, at de skal være villige til at tage kampene op og
blive i kampen selvom dette kan tage noget andet fra barnet.
25
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
7.3 Er der nogen situationer, hvor du mærker det tydeligt, at den her kultur har en
betydning?
”Jeg synes, at vi kan mærke, hvis vi har kørt noget intensivt, f.eks. også med håndvask og
selvhjulpenhed. Så synes jeg, at vi godt kan mærke det på børnene, og vi kan se det tydeligt, at de
ældste, faktisk helt af sig selv, begynder at hjælpe de små. Og det synes jeg er rigtig fedt, for mig
som pædagog, at se, fordi så tænker jeg, hov jeg er lykkes i noget her. Fordi nu smitter det
automatisk af. Altså, at de lærer hinanden, nu skal jeg lige hjælpe dig, og du kan godt huske, man
gør sådan her, og sådan her, og sådan her. Det synes jeg er rigtig fedt fordi, så tænker jeg hold da
op, vi har ramt noget her. Og når vi er holdt op med at køre projektet, så er det bare blevet en
indgroet ting i deres hverdag.”
Analyse: Her mener pædagogen at kulturen har en betydning og kan gøre en forskel for børnene, da
det giver børnene en større selvstædighed både for sig selv men også det at de kan gå ind og hjælpe
hinanden. Børnenes habitus er blevet udvidet, gennem de pædagogiske processer. Det bliver
herefter en del af kulturen på stedet, at man skal hjælpe hinanden. Når nu man har kørt et projekt på
institutionen, bliver det efterhånden en integreret del af børnekulturen.
Den samlede analyse
Efter at have lavet små delanalyser, vil vi nu lave en samlet analyse, hvor vi vil skabe os en
forståelse for de værdier, de lægger vægt på i deres etiske tanker, gennem de forskellige etiske
former, ICDP’en og institutionskulturen. Samtidig vil vi bruge Pierre Bourdieus begreber, for at
skabe en større forståelse for pædagogens praksis grundlag i forhold til de forskellige begreber i
Bourdieus begrebsunivers. På samme tid vil vi skabe et overblik over institutionens praksis og den
heriboende kultur. Dette gør vi ved at sammenligne og analysere på svarene fra vores empiriske
materiale. Vi har dog stadig valgt at dele analysen op mellem lederen og pædagogen.
Vi vil starte med at analysere på interviewet med lederen, hvor vi vil skabe os en forståelse for,
hvilke etiske tanker og former de arbejder med, på institutionen, ud fra hendes syn. Det første sted,
vi synes der kommer en etisk form til syne, er i interviewsvar 1.2, hvor hun snakker om, hvordan
man handler ved et dødsfald. Her mener vi, der både kan være tale om omsorgs- og pligtetik, da det
er ønsket om at yde omsorg til andre og empatien for de pårørende (Aadland, E., 2000), som
26
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
lederen mener, er vigtigt i denne situation. Samtidig siger hun: ”.. det er skrevet ned det er fordi,
hvordan er det, man handler, husker man alt..” (Bilag 3) Dette er et udtryk for de moralske pligter og
principper på stedet, som dermed bliver til skueværdier og doxa for pædagogerne. Her er det ikke et
spørgsmål om, hvad der er godt, eller hvad handlingen kan føre til, men kun bestræbe sig på, hvad der er
rigtig. Dette kommer igen til udtryk i interviewsvar 2.1, da hun her igen taler om den ”rigtige” måde at
handle på ”... er der mere end en måde at handle på her? Og hvad er den rigtige?”(Bilag 3).
I interviewsvar 1.3, nævner lederen at de på institutionen arbejder med ICDP. Dette tolker vi som
værdier, der kan sammenlignes med dydsetikken, da formålet er at skabe det gode liv for barnet
(Aadland, E., 2000). Det er gennem relationen mellem barnet og den voksne, pædagogerne søger
efter at skabe rammerne for barnets personlige udvikling ”Den måde vi er overfor børnene på.
Hvordan er det vi ser på et barn? Vi kan have mange forskellige opfattelser på, hvordan vi ser på et
barn?” (Bilag 3). ICDP’en bliver til en skueværdi for institutionens personale, samt en doxa, da
ICDP er en synlig arbejdsmetode for pædagogerne. Dydsetikken kommer endnu engang til udtryk i
interviewsvar 2.1, hvor lederen fortæller om situationer, hvor de har oplevet at personalet og
forældrene har haft hver deres syn på en situation. Disse situationer kan opstå på baggrund af, de
forskellige baggrunde man kommer med fra deres forskellige uddannelseskapitaler. Lederen og
pædagogerne på institutionen har en faglig baggrund, som ligger ud over forældrenes viden, og som
kan give en anden tilgang og et andet synspunkt på visse situationer. Det er også i disse situationer
at institutions doxa vil blive udfordret, som er med til at tvinge personalet til at italesætte og
begrunde deres praksis. Dette er en del af udviklingsprocessen af institutionens doxa.
Lederen nævner flere gange, at de bruger meget tid på at taler om, hvad deres holdninger er.
Diskursetikken kommer i spil i interviewsvar 2.2, da lederen her fortæller om det, at de kan have
forskellige syn og holdninger til en given sag. Nok kan man have forskellige syn på en sag, og dette
er kun en god ting, da det kan være med til at forbedre institutionen som helhed, når man går ind og
udfordrer hinandens holdninger. Når det så er sagt, er det i sidste ende vigtig, at man som institution
får skabt en fælles forståelse og en helhed omkring stedet. På den måde vil det gode argument
vinde, da man i sidste ende skal nå til enighed, som blandt andet er det diskursetikken har fokus på.
Der bliver også nævnt, at de gør brug af eksterne fagpersoner, som for eksempel sundhedsplejerske
(interviewsvar 2.2 Bilag 3), der kan komme med deres ekspertise, som en søgen efter det gode
argument. Lederen er opmærksom på at der er forskellige habitus i personalegruppen, men samtidig
udtrykker hun også vigtigheden i at have en doxa som gør at de arbejder ud fra noget fælles, i
27
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
forhold til deres pædagogiske praksis ”For vi er også forskellige... bruger vi faktisk meget tid på at
snakke om - hvad er vores holdninger?” (Bilag 3).
Vi vil nu begynde at analysere på interviewet med pædagogen, for at skabe os en forståelse for,
hvilke etiske tanker og former pædagogen arbejder med, og som hun mener de arbejder med på
institutionen. I interviewsvar 5.1, kommer både pligt- og dydsetik til udtryk. Pligtetik på den måde,
at pædagogen ser hendes rolle som værende det gode eksempel, og skal derfor lære og guide
børnene i den rigtige retning (Aadland, E. 2008, s.92). Samtidig ser vi en form for dydsetik heri, da
pædagogen ser barnet som et vigtigt individ og arbejder med at skabe en selvstændighed hos
børnene (Aadland, E. 2008, s.75). Dette er også vigtige elementer i ICDP. Dydsetikken kommer i
spil på en anden måde i interviewsvar 5.2, da pædagogen her også har fokus på barnets personlige
grænser ”.. så der prøver jeg også at lære børn, prøv og se på Svend, han kan ikke lide at du går
hen og går så tæt på og sådan noget.” (Bilag 4). Pædagogen mener, at det er vigtigt at børnene
lærer at have en personlig dømmekraft, som senere vil sikre den gode handling og det at kunne læse
andres signaler, som stemmer overens med de værdier dydsetikken også har fokus på. Pædagogen
italesætter her vigtigheden i at fylde noget i børnenes habitus, som giver dem værktøjer til at lære,
hvordan man befærder sig i forhold til andre som de omgås med. Her kommer hendes uddannelses
kapital i brug, da hun har en faglig viden, men kan også stamme fra hendes habitus da hun har en
personlig mening om vigtigheden i, børn har disse værktøjer til at begå sig.
Igen i interviewsvar 5.3, kommer dydsetikken til udtryk, da menneskesynet fra ICDP skinner
igennem. ICDP bygger på det anerkendende menneskesyn (Hundeide, K. 2011, s.5), og dette
kommer til udtryk gennem det at pædagogen har barnets trivsel for øje, og har fokus på det at
opstille rammer, som er med til at udvikle deres selvstændighed og styrke ressourcerne til at stå på
egne ben ”Så jeg arbejder også meget med at gøre dem selvstændige, stærke og stå på deres egne
vilje.” (Bilag 4). På samme måde kommer den også til udtryk i interviewsvar 7.1, da pædagogens
hensigt er at lære børnene gode dyder, i forhold til pædagogens og institutionens mening, der også
kan ses som henholdsvis pædagogens habitus og institutionens doxa. Det er hendes/deres mål med
børnene, som de har i fokus og ikke, hvad der er rigtigt.
Samspilstema 8 fra ICDP, som går ud på at hjælpe barnet til at kunne kontrollere sig selv, og dette
skal ske ved at sætte grænser, vejlede/guide og vise positive alternativer sammen med den voksne
(Hundeide, K. 2011, s.5). Målet med dette er, at barnet skal kunne mestre sig selv. Dette ses i
interviewsvar 7.3, gennem det, at de har fokus på, at børnene skal kunne tage ansvar og være
28
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
selvstændige, som også er det, vi ser i dydsetikken, da man her har fokus på barnets personlige
udvikling (Aadland, E. 2008, s.75).
Vi ser tegn på diskursetikken i interviewsvar 5.6, da pædagogen her nævner, at de er ”..enige om..”
Og dette tolker vi er noget, de er kommet frem til i en fælles dialog, hvor det gode argument i sidste
ende er slået igennem, og har overbevist de andre om, dette er det rigtige. På samme tid indgår
omsorgsetikken tydeligt både i interviewsvar 5.5 og 5.6, da pædagogen ligger meget vægt på det, at
de skal sætte dem i børnenes sted og vende situationen ind ad (Aadland, E. 2008, s.82). Vi ser
samtidig pædagogens habitus som værende det værktøj, der i sidste ende bestemmer hendes
handling i forhold til forskellige situationer ” Jamen, jeg tænker faktisk tit ud fra, hvad ville jeg selv
synes?” (Bilag 4). En del af omsorgsetikken bygger på princippet om empati – evnen til at kunne
leve sig ind i en andens situation (Aadland, E. 2008, s.82). Omsorgsetikken uddyber ligeledes, at
empati gør, at man får en bredere forståelse for situationer, man kan komme ud for som fagperson,
og denne forståelse kan netop ikke kun opnås med principper og fornuft i bagagen.
Som det fremgår i interviewsvar 6.1, arbejder de også ud fra konsekvensetikken – især når der er
mandlige pædagoger på stedet. Pædagogen udtaler, at de helt normale ting, så som ble skift, kan
ende med at blive en unaturlig ting, alt på grund af mediernes bevågenhed. Hun oplever det som en
konsekvens af mediernes bevågenhed (Bilag 4), som er med til at gøre de naturlige ting/almindelige
arbejdsopgaver til noget unaturligt. Grunden til vi ser det her som konsekvensetik er at med de
daglige arbejdsopgaver, kan man ende i situationer, som kan have alvorlige konsekvenser for de
involverede parter. Dette ser vi kan gå ind og påvirke de daglige hverdagsrutiner, og sætte arbejdet
lidt på standby, da de skal finde ud af, om der er regler for, hvad de mandlige pædagoger må og
ikke må, og samtidig hvilke konsekvenser det måske kan have ”det skal vi lige finde ud af om du i
virkeligheden må, fordi hvis så det her barn går hjem og siger at...” (Bilag 4) Alt på grund af
mediernes bevågenhed. Dette kan vi igen se i interviewsvar 6.2, samt i interviewsvar 6.4, hvor
diskursetikken også kommer til udtryk, da dette er noget de har drøftet meget, og skal nå til enighed
om, hvordan de vil tackle.
I interviewsvar 7.1, giver pædagogen udtryk for, at den enkelte pædagog arbejder med sin
individuelle etik, på de grundlæggende antagelsers niveau ud fra vores analyse, som hun ser som en
styrke i deres samarbejde ”De kommer med forskellige udgangspunkter. Og det skal vi egentlig
prøve at have en forståelse for...”(Bilag 4). Lederen giver i interviewsvar 7.2 udtryk for at hun ser
det som noget vigtigt at personalet tør stille spørgsmål ved hinandens praksis, samt turde
29
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
konfrontere egne og andres fordomme, så længe det bliver gjort på en ordentlig måde. Vi tolker
stadig at disse tanker bliver behandlet som en integreret del af institutionens kultur, på de
grundlæggende antagelsers niveau, som også kommer til at ses som en del af deres doxa. Lederen
mener at den måde de arbejder med etik på, er tydelig i personalegruppen, så på den måde tolker vi
at mener lederen, at det etiske arbejde foregår på de grundlæggende antagelsers niveau. I
interviewsvar 7.3, hun nævner desuden ICDP som et fælles arbejdsredskab og teoretisk ståsted for
det samlede personale. Lederen ser samtidig sig selv som værende vigtig for kulturen. Hun betegner
sig selv som kulturbæreren, og dette stemmer godt overens med den betragtning Schein gør sig
”..jeg anser for at være entydigt forbundet med ledelses begrebet – nemlig skabelse og ledelse af
kultur.”(Schein, 1997, s.10) Hun mener det er hendes egen opgave at de etiske tanker og handlinger
er synlige og homogene. Dette sikrer hun sig ved, at det, der starter som, det vi tolker som
skueværdier, i hendes hoved, ses som grundlæggende antagelser i institutionen. Dette ser vi
kommer til syne i interviewsvar 4.1 ”Jeg tror, jeg skal være kulturbæreren, og jeg skal sikre mig at de
værdier og de tanker jeg har gjort mig, det skal man kunne se nede i organisationen.” Hun holder sig
informeret omkring praksis ved at observere i institutionen, og indgå aktivt i dagligdagen.
Ud fra pædagogens udtalelser i interviewsvar 7.1 ser vi, at hun finder det vigtigt, at der findes nogle
skueværdier i institution. Vi tolker at hun taler om at institution skal have nogle rammer, for at
skabe gennemsigtighed ”Og jeg synes det er vigtigt man som børnehave, sætter lidt nogle rammer for
kulturen. Altså, hvad vil vi gerne have her..”
Hvis man går ind og ser på de to interviews, ser vi store forskelle i, hvordan lederen og pædagogen
tænker og svarer på vores spørgsmål. Vi ser at lederen tænker meget på hende selv og, hvad hendes
rolle er, både i forhold til hendes medarbejdere, men også i forhold til institutionen børn og deres
forældre. Som vi ser det føler hum selv hendes opgave er at skueværdierne bliver overholdt i
institutionen, og at de bliver en del af doxa på institutionen, i forhold til de etiske overvejelser.
Samtidig ligger hun stor vægt på hendes medarbejderes rolle i det daglige arbejde. Hvor pædagogen
er meget mere praksis orienteret, og har fokus på børnene og arbejdet med dem. Pædagogen
arbejder, som vi ser det, i høj grad ud fra hendes habitus. Hun har, de etiske overvejelser udarbejdet
på stedet, samt ICDP som udgangspunkt, mens hendes habitus bliver brugt som en slags si, til at
udvælge hvad det er hun gør i praksis. Idet vi ikke har indtryk af at hun tænker meget over de
forskellige etiske retningslinjer i hverdagen, ser vi det som, de er blevet en del af de grundlæggende
antagelsers niveau. Vi ser en bevidsthed om, at de i personalegruppen bærer forskellige roller i
30
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
institutionen i det daglige arbejde, gennem deres praksisbeskrivelser. Dette kunne være grunden til
de forskelligheder, vi ser, i deres svar.
Kritik af eget undersøgelsesdesign
Vi er klar over at vores undersøgelse ikke kan give et billede af, hvordan pædagogen generelt
arbejder med etik, og hvilken betydning kulturen har på grund af det lille empiriske materiale. Men
vi kan lave nogle formodninger herom. Vi har også efterfølgende vurderet, at for at kunne vurdere
de forskellige kultur niveauer i institutionen, ville det have været fordelagtigt med egne
observationer af det pædagogiske arbejde. Dette skyldes at det kan være svært at vurdere om
skueværdierne i institutionen er falske, da det altid vil være skueværdierne, vi vil blive introduceret
for gennem et interview. Institution vil oftest prøve at fremstå så stærkt som muligt, uden mangler.
På den baggrund kan det være svært at vurdere, om det de nævner som værende en del af de
grundlæggende antagelser i realiteten er det. En anden mulighed kunne have været at interviewe
hele personalet, for at få et bredere empirisk grundlag at vurdere ud fra, da dette måske ville have
givet et mere nuanceret billede af, hvad institutionen i virkeligheden består af, og hvad der findes på
de to kulturniveauer, vi har analyseret ud fra. Derudover ville vi højst sandsynligt også kunne, ved
hjælp af opfølgende interviews, have udbygget en bedre forståelse for institutionens kulturniveauer.
Dette skulle foregå efter meningskondenseringen for at eliminere eventuelle fejltolkninger, og
dermed gøre udtalelserne og forståelsen mere præcis.
31
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Konklusion
For at besvare første del af problemstilling, ”Hvordan arbejder pædagogen med etik”, er vi kommet
frem til den konklusion, at pædagogerne på pågældende institution arbejder ud fra et personligt
etisk grundlag, der er bygget op på grundlag af deres fælles arbejde med ICDP. Derudover har
institutionen nogle nedskrevne retningslinjer i forhold til særlige situationer. Samtidig henter de
inspiration fra BUPL, Hjørring kommune og andre institutioner. Som tidligere nævnt, ser vi måden
pædagogen arbejder med etik på, som værende en blanding af de forskellige teorier de i
skueværdierne arbejder med, filtreret gennem hendes egne erfaringer, eller habitus. På den måde
bliver det svært at pege på en bestemt etisk arbejdsmetode som er kendetegnet for pædagogerne,
fordi vi alle har forskellige habitus, og da dette, ifølge vores undersøgelse, er den vigtigste faktor,
vil etikken derfor også være forskellig.
Selvom de arbejder med ICDP på institutionen, oplever vi ikke, det er en bevidst etisk praksis, da de
ikke selv nævner ICDP i direkte relation med vores spørgsmål om den etiske tanke. Men ud fra de
svar vi har fået, har vi, i sammenligningen med samspilstemaerne fra ICDP, kunne se en
sammenhæng mellem praksis og teoretisk baggrund. Så selvom de ikke siger det direkte ser vi
ICDP’en skinne igennem i de praksis eksempler lederen og pædagogen fortæller om i vores
interviews. I forhold til pædagogens etiske overvejelser, fylder personlig pleje meget, det ser vi som
helt naturligt da hun arbejder i modtagergruppen med de yngste børn, hvor det stadig er en stor del
af dagligdagen. Disse overvejelser, for hende, er i stor grad arbejdet med at sætte sig i barnets sted
for at vise anerkendelse for barnets behov og private grænser.
Da de på institutionen arbejder med ICDP, Har vi analyseret os frem til at dydsetikken er en af de
grundlæggende etiske former, de arbejder ud fra. Men igennem begge interviews finder vi, at de
ikke har låst dem fast på denne form, men at alle de etiske former kommer til udtryk i en eller anden
udstrækning. Dette fortæller os, at de har en bred vifte af etiske tanker på stedet, som gør, at de er
situations bestemte og at de tilpasser praksis efter behov ud fra de etiske former.
I interviewet med lederen nævner hun, at en af de vigtige ting på denne institution, er det at turde
stille kritiske spørgsmål til sine kollegaer og udfordre dem på deres holdninger og handlinger, men
understreger samtidig vigtigheden i, at de når frem til enighed. Hun nævner også, at de ofte tager
ting op på deres personalemøder og diskuterer disse. Derudover kommer hun også ind på det, at hun
ser sig selv som kulturbæreren på institutionen, og ser dette som en af hendes vigtige roller.
32
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
I forhold til sidste del af vores problemformulering ”Og hvilken betydning har institutionskulturen
for de etiske valg i hverdagen?”, er vi kommet frem til at for netop denne institution har kulturen
stor betydning. Ifølge vores undersøgelse giver kulturen på institutionen plads til en selvstændighed
for personalet, men indenfor lederens skueværdier. Denne selvstændighed kan eksistere på grund af
en positiv kritisk tilgang på det kollegiale niveau. Samtidig ser vi, kulturen værende vigtig for den
grundlæggende etiske tanke, som danner grundlag for pædagogens individuelle praktiske
handlinger.
Det er ikke kun lederen, der ser sig selv om kulturbæreren, men pædagogen ser også lederen som
værende kulturbæreren på institutionen. Dette er med til at skabe transparens i institutionen, som vi
også kunne mærke under vores interview med pædagogen. Det giver en støtte og tryghed til
pædagogen i hendes daglige arbejde og de valg hun skal træffe i løbet af en dag, da det giver mindre
plads til forvirring i deres praksis.
Diskussion
Hvilken betydning har det, at de arbejder med deres habitus i så stor grad, som vi føler de gør?
Vi mener at det er umuligt at undgå fuldstændigt at arbejde ud fra sin habitus i det pædagogiske felt,
da det er socialt arbejde, og du derfor også bruger dig selv som menneske i relationen til barnet,
borgeren, forældrene, kollegaerne osv. Vi ser mange fordele ved dette, men vil her prøve at se om
vi kan få øje på nogle ulemper dette også kan føre med sig.
Når man arbejder ud fra sin habitus, arbejder man ud fra et personligt værdisæt, der er fastlagt
gennem utallige oplevelser og erfaringer. Disse tanker er derfor en stor del af dig, og noget man let
kan komme til at værne omkring, ud fra vores erfaringer, hvilket også gør at det kan være svært at
acceptere hvis dette bliver udfordret. Hvis vi skal referere til praksisfortællingen i indledningen, ser
vi, at to pædagoger forsøger at løse et dilemma på to vidt forskellige måder, ud fra det de finder
bedst. Disse måder at håndtere situationen på er et udtryk for hver deres habitus. Som vi ser det
skaber det konflikter, da de ikke begge to kan få ret, og da deres habitus ikke er i overensstemmelse,
33
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
men, faktisk er direkte modstridende. Så uanset hvad vil den ene part i denne situation blive nødt til
at afstå sin habitus, og give efter for den anden pædagog. Sådan en fratagelse af professionel
integritet, der er formet på baggrund af ens habitus, kan let blive noget der følger en i den videre
adfærd i institutionen. Dette er et bevis på, at man let kan blive ramt på et personligt niveau, når det
er habitus der udfordres.
Da lederen er forholdsvis ny på institutionen, er det så i virkeligheden hendes egen kultur, der
skinner igennem på stedet, eller er hun gået ind og har ”overtaget” den kultur, som oprindeligt var i
institutionen i forvejen? Da pædagogen er så rodfæstet i kulturen, og vi ved, hun har arbejdet på
institutionen i mange år, kunne vi godt slå en tvivl om dette.
34
Bachelorprojekt
Etik i pædagogisk praksis
Nicole, Said & Lasse
Kilder
Aadland, E. (2000). Etik – dilemma og valg (1. udgave) KBH.: Dansk Psykologisk Forlag
Bourdieu, P. (1980). Den praktiske sans (1. udgave) København K: Hans Reitzels Forlag
BUPL (n.d) Hentet d. 11. december, 2014, fra
http://www.bupl.dk/paedagogik/etik_for_paedagoger?OpenDocument
Gren, J. (1998). Etik i pædagogens daglige arbejde (1. udgave, 1. oplag). København: Munksgaard.
Hundeide, K. et al (2011) Evaluering av Program for foreldreveiledning basert på International
Child Development Programme.
Jerlang, E. og Jerlang, J. (2001). Psykologisk Pædagogisk Opslagsbog (1. udgave). København K:
Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, B. et al (1999). Videnskabsteori (2.udgave, 2. oplag). København: Gyldendal
Karkov, R. (2. oktober, 2012) Pædagoger bærer på skam, når etikken udfordres. Hentet d. 15.
december, 2014, fra http://videnskab.dk/kultur-samfund/paedagoger-baerer-pa-skam-nar-etikkenudfordres
Kvale, S. (1997). InterView – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1. udgave, 14.
oplag). København K: Hans Reitzels Forlag.
Olesen, S.G. (2005). Pierre Bourdieu. I S.G. Olesen og P.M. Pedersen Pædagogik i sociologisk
perspektiv (s. 136-163). Viborg: Forlaget PUC
Rønn, C. (2006). Almen videnskabsteori – for professions uddannelserne. Alinea, KBH: Claus
Sylvest.
Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udgave). Holte, KBH: Forlaget Valmuen.
35