Bevarende lokalplan for Digterkvarteret Forslag
Offentligt fremlagt til den 6. marts 2015 Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret Forslag 2014 Offentlighedsperioden Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 8. januar 2015 til den 6. marts 2015. Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende lokalplanforslaget skal sendes til: [email protected] eller Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet 1 4600 Køge Husk at angive postadresse, hvis du bruger e-mail. Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 6. marts 2015. Lokalplanforslaget kan ses på kommunens biblioteker og udleveres i Borgerservice på Køge Rådhus og i Borgerservice på Borup Bibliotek. Derudover kan du hente den elektronisk på Køge Kommunes hjemmeside på www.koege.dk/annoncer. Midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet og offentligt bekendtgjort må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller iøvrigt udnyttes på en måde der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Der gælder i henhold til planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse dvs. fra den 8. januar 2015, og indtil forslaget er endeligt vedtaget i Byrådet og offentligt bekendtgjort, dog senest indtil den 8. januar 2016 (1 år fra den offentlige bekendtgørelse på www.Koege.dk). 2 Indhold Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens formål og baggrund 5 Eksisterende forhold 6 Lokalplanens indhold 9 Lokalplanens forhold til overordnet planlægning 19 Lokalplanens forhold til anden planlægning 20 Lokalplanens forhold til anden lovgivning 20 Køge Kommunes politikker og strategier 21 Miljøvurdering22 Bestemmelser § 1 Lokalplanens formål § 2 Lokalplanområdet og zonestatus § 3 Områdets anvendelse § 4 Udstykning § 5 Veje, stier og parkering § 6 Særlig bevaringsværdig bebyggelse § 7 Bebyggelsens omfang og placering § 8 Bebyggelsens ydre fremtræden § 9 Ubebyggede arealer og bevaringsværdig beplantning § 10 Skiltning og belysning § 11 Teknisk anlæg § 12 Ophævelse af lokalplan, byplanvedtægt m.m. § 13 Lokalplanens retsvirkninger 23 23 24 24 24 24 24 25 27 27 28 28 28 Vedtagelsespåtegning29 Kortbilag Kortbilag 1 Matrikelkort Kortbilag 2 Delområder, byggelinier, bevaringsværdige huse og beplantning 3 Niels Juels Gade Værftsvej H C And ersensga de Allegade Acciseve j Nørrega de Æbleve j Allegad e N Bjerggade Glæiser svej Peders vej Sygehusvej d Katek ismusg ade ræde Lille Kir Lokalplanområdet omfatter et bolig- og erhvervsområde. kestræ de tien ertru dsst ge rg ad e Sank tG Bjergs 5 km bs la Re æn ge t negade ade Nørreg Ivar Huit feldtsvej Pa j nsve dhav Nor etv rk ej Torve t vej Torvet Østre Bane se terg ade Kirk estræ de Nyports træde Aa ga de Ha n e ad jg Ka C e str F Ø Ves vej Værfts Je rns tøb erv Ringv ejen Jernba ns ve j a gd Ble Svogers Balt Gård Ceme Toldbod vej Torvebyen Havnen Brog ade Ivar Hu en itfeldts vej m m ntvej kvej Kong sber g Åv æn Alle j Søndre Molevej ge eve Grundtvig svej osv e Kin gosv ej Grundtvig svej j ve as ea Sv ej sv Marievej Skovparken nevej Anemo svej Ingemannsvej evej Bad dre Søn n Da King svej j Egø jeve j ge Nor r. A l jen Egø j gve Eranti Ingemannsvej en ad en rom dp an Str lé Rin vej dbod Tol j net Sd Åh av ne n ej Dantamv Heg Brorsonsvej Jernbane Alle dre Sø n t jen Ve str Åv æ ng et dve Brorsonsvej eH av ne v Stra n se ns et ej Dig rde Gæ Sko vpa rke n ve j t Ca rl Ringv ejen Par Søndre Havneve Å vej et Skell ge Søndre Kajgade ne Hav Kø dige t Andelsvej nde Toldbodvej Fæ Bag Hav erne væng et vej væng et Kajgad e re Øst arks Skov Linde Ellem Ringvejen Irisvej kve Par j Robenheje Johannevej Robenheje Marksvinget Søndre Viadu ktvej o ldb To dv Sdr. Viaduk nsve j usse Nicola jvej in sv ej Loke sve j Id Mjø lners vej ve as j j ve fie So lve j Str Vio Baldersvej j Ast ersv Kløve rve j svej Torsvej Beck ej Rose nvej Egøjeve j seve Od Odinsvej Rasm Geo Stokro Dru Liljev ej rgin evej Lupin vej se sve j j rsve he Est ej tvej Kløver vej an Figur 2. Situationsplan - områdets beliggenhed i Køge by. Som et af de ældste villaområder i byen ligger ”Digterkvarteret”, Vejene Kingosvej, Brorsonsvej, Ingemannsvej, Grundtvigsvej samt Åvænget, Strandvejen, Søndre Allé, Egøjevej og Robenheje. Området ligger op til Køge Å i nord og afgrænses mod syd af Søndre Viaduktvej, mod øst af jernbanen Køge/Næstved og mod vest af Søndre Allé. j elv ej Frig gsve j insv ej Hug Gyv mu lave ej Vid arsv ej Pri osev Fenri svej Ellem n eje dv j asve Ern Sifsvej Gef ions vej Gy ievej mnas Nordre mmen Elmev ænge t Bleg da Redegørelse Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret Lokalplanens formål og baggrund Vejene Kingosvej, Brorsonsvej, Ingemannsvej, Grundtvigsvej samt Åvænget, Strandvejen, Søndre Allé, Egøjevej og Robenheje er alle en del af ”Digterkvarteret” i Køge. Området udgør et bevaringsværdigt byområde syd for Køge bymidte. Digterkvarteret er opført i perioden mellem sidste halvdel af 1800-tallet og op til midten af 1900-tallet, enkelte nyopførelser er kommet til i starten af dette årti. Lokalplanens formål er at bevare homogeniteten i området ved at fastsætte bestemmelser, som sikrer bygningernes arkitekttoniske kvaliteter. Ligeledes fastsætte bestemmelser for udstykning og beplantning, da dette er en væsentlig faktor for, hvordan villavejene opleves. Lokalplanen udpeger en række ejendomme i området, som tilfører området særlig værdi. Denne særlige bevaringsværdi kan f.eks. begrundes i, at ejendommen har stor autenticitet og i oprindelige materialer indenfor den specielle arkitektoniske stilart som huset tilhører. Disse ejendomme må ikke ændres uden Byrådets særlige tilladelse. De store tilplantede haver og forarealer udgør sammen med bygningernes forskelligartede arkitektur, et varrieret og indbydende villaområde præget af karakterfulde træer og grønne hækkeafgrænsninger. Beplantningen understøtter den gode oplevelse af kvarteret og er med til at gøre området til et rart sted at bo og færdes i. Der er derfor også udpeget en række bevaringsværdige beplantninger, der ikke må ændres uden Byrådets særlige godkendelse. Foto af frodige villaveje i lokalplanområdet henholdsvis Strandvejen og Kingosvej Lokalplanen skal bruges som det administrative grundlag ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelser. Den er udarbejdet som et værktøj, der skal smidiggøre administrationen ved fremtidige behov for ændringer og vedligeholdelse af ejendomme i området. Herved vil området også fremover fremstår som et homogent boligområde med tydelige arkitektoniske kvaliteter i både bygninger og omgivelser. 5 Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter ca. 250 ejendomme hvoraf enkelte er etageejendomme. Området ligger umiddelbart syd for bymidten og grænser op til Køge Å mod nord. Mod vest afgrænses det af Søndre Allé, mod syd af Søndre Viaduktvej og mod øst af jernbanen KøgeNæstved. Herudover omfatter det fire ejendomme på den vestlige side af Søndre Allé. Bykvarteret fremstår som et helstøbt autentisk bymiljø, hvor de enkelte veje overordnet set afspejler en bestemt byggeperiode. For at beskrive områderne og deres særpræg er den følgende tekst inddelt i tre vejområder med hver deres overordnede arkitektoniske udtryk og karakteristika. Villaer på Åvænget 20 og Søndre Allé 21 A og Strandvejen 18. Søndre Allé, Åvænget og Strandvejen Vejene Søndre Allé, Åvænget og Strandvejen er overvejende præget af ejendomme, der er opført indenfor en 10-årig periode fra ca. 1920 til ca. 1930. Ejendommene er primært opført i byggestilen ”Bedre Byggeskik”, og repræsenterer væsentlige bevaringsværdier. På vejene forekommer dog også yngre bygninger med referencer til senere arkitektoniske stilarter, f.eks. Funkis. Ligeledes kan enkelte ejendomme i området henføres til andelstidens byggeri, hvor bl.a. det synlige bindingsværk er et klart kendetegn. De fleste af husene langs Søndre Allé er opført som større villaer, hvor mange af ejendommene i dag anvendes til erhverv eller i en kombination af erhverv og bolig. Åvænget var et af Køges første velhaverkvarterer og repræsenterer sammen med Strandvejen, kvarterets rigeste arkitektoniske værdier. 6 Villaer på henholdsvis Egøjevej 26, Kingosvej 12 og Brorsonsvej 2. Kingosvej, Brorsonsvej, Grundtvigsvej, Ingemannsvej og Egøjevej Kingosvej, Brorsonsvej, Grundtvigsvej, Ingemannsvej og Egøjevej udgør den største del af lokalplanområdet. Her er arkitekturen mere jævn og repræsenterer en blanding af Bedre Byggeskik og Nyere Tid (indeholdende Funkis og Den Funktionelle Tradition) og enkelte senere huse. I den nordligste del er der enkelte erhverv og butikker, men denne del af kvarteret er nu som lokalplanområdet i øvrigt, primært et beboelsesområde. Kvaliteter i området knytter sig især til homogeniteten og autenticiteten, som udgøres af anvendelsen af enkle materialer som tegl og pudsede facader og hvor husene overvejende er placeret tæt på vejen. Villaer på Robenheje nr. 6, 7 og 27. Robenheje Vejen Robenheje er det sydligste område i lokalplanområdet, som først er udbygget omkring 1950. Ejendommene er opført individuelt og dog med mange ens karakteristika, typiske for tiden, ofte også kaldet Den Funktionelle Tradition. Stilarten er en variant af den mest udbredte danske hustype, et halvanden etages hus opført i teglsten og med tegltag. Hustypen er styret af en blanding af håndværksmæssig tradition med få nyskabelser og stor kærlighed til teglstensarkitekturen. Et markant tag med 30-45 graders taghældning, beklædt med tegl og murede facader var hustypens grundelementer. 7 Signaturforklaring Lokalplangrænse Stilperiode „Bedre Byggeskik„ Stilperiode „Nyere tid„ Bevaringsværdige huse 24 Bleg 5 nge t 2A 1927 1A 2 1 1930 8 10 sbe rg A lle 1937 7 9 11 ov 62 rke n 17 1929 1930 1929 1924 1934 1921 1922 1920 1922 1921 1 3 1874 1920 10 1930 1927 1961 2A 7 1925 1926 9 2 10 12 5 14 8 1927 17 1927 1927 1928 17A 21 19 1925 8 1929 8 1927 1927 1927 13 15 Åv æ 10 1929 17 et 1927 1926 19 21 14 1929 vej e n 16 Å 1930 ng 23 1872 Str and 12 1947 1924 14 ge 1926 11 6 Kø 1925 16 25 1930 18 1937 1928 1922 18 23 20 1928 27 1928 29 1928 1892 1874 19 1920 35 20 1935 16 1930 1941 1 1921 1930 2 1985 11 22 24 4 1887 18 1926 1923 26 21A 21B 1934 1930 4 1939 1928 13 1923 20 28 3 6 1925 1938 6 2012 1927 21C 1938 1 15 1928 22 1925 1984 5 8 1924 1924 1944 1926 1952 8 1933 17 23 24 7 1923 3 1959 10 1927 1929 1930 1931 1936 1939 1936 1926 25 26 9 1927 19 12 1920 1937 1938 1930 1928 28 5 1937 27 10 1927 21 11 14 3 5 1 7 1925 1927 30B 1953 1927 7 29 30A 1932 23 1923 1998 rsonsvej Bro 16 1933 1927 9 13 1934 32 25 4 12 6 2 18 8 1930 31 1947 1934 1927 1932 1927 11 15 1935 1932 20 1947 1942 1930 1936 27 34 1932 22 33A 1930 14 1932 33 13 17 1931 1928 1917 1930 1934 29 1930 16 19 24 1927 46 15 15 1938 1934 1933 35 1932 1928 1930 1946 1928 1936 31 1942 1928 1928 17 1925 1933 21 38 1930 1923 1 1929 13 9 11 7 17 18 3 19 1939 5 37 26 1926 1928 40 1934 1935 annsvej 39 33 em Ing 32 42 34 36 8 28 30 10 12 14 16 18 20 22 24 26 2 4 1923 1933 1934 6 1936 35 41 44 1938 1930 1975 1934 1930 1936 1937 1936 1935 1930 1933 1928 1925 1937 1927 1927 1931 1951 2012 1937 43C 46 1934 43B 1964 1955 1953 1950 1952 1955 1955 1954 1950 1950 1955 1949 1952 27 48 45 37 1934 1972 1959 47 1951 1961 9 11 21 25 50 23 13 3 15 5 7 17 19 1950 43A 1943 1928 49 1970 1930 1936 Robenheje 1954 1972 5 1926 7 9 2 4 11 13 22 10 14 26 6 16 18 20 12 24 8 13A 15 1960 1953 1953 1954 1950 1970 1951 1949 1949 1957 1950 1951 1951 vej Kin Eg gos øje e All re Grundtv ig svej Sø nd 84 15 1924 9 4 1922 6 1930 6 1929 7 13 4 vej 60 pa 15 2 1988 1920 13 Sk 1929 1925 5 1922 1972 et 1928 3 5 dig 1924 11 1937 4A 1927 1925 4B 12 de 1953 7 3 3 Fæ n 1840 2B 1933 Kon g Bag H a verne Elm Sko vvæ Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel men Lind evæ nge t evæ nge t dam 92 94 100 102 vej 104 Søndre Via duktve Rasm u ssen s j j Odinsve Kortet viser opførelsestidspunkt for de forskellige ejendomme, samt den primære arkitektoniske stilart. Kortet viser desuden de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige. Se endvidere § 6.1. 8 Lokalplanens indhold Lokalplanen er en bevarende lokalplan og lægger først og fremmest vægt på at sikre autenticiteten i området som er afspejlet af den relativt homogene arkitektur og brug af materialer, samt af de forholdsvis store grønne haver og markante træer i gadebilledet. Arkitektoniske stilperioder Lokalplanens bestemmelser tager udgangspunkt i en grov klassificering af stilarterne ”Bedre Byggeskik” og ” Nyere Tid”. På kortet side 8 vises en oversigt af de to dominerende stilarter i lokalplanområdet. ”Bedre Byggeskik” er markeret med grålig markering og ”Nyere Tid” med gullig markering. Ejendommene er klassificeret i overensstemmelse med opførelsesår og arkitektur og inddelt i fire delområder. Efterfølgende er de mest markante arkitektoniske udtryk i hver stilperiode beskrevet. I lokalplanens bestemmelser fremgår det, hvad og hvordan de forskellige karakteristika ønskes fastholdt. Det er således hensigten at bygningsdele kan udskiftes eller bygges om uden at påvirke stilperiodens formsprog. Visse bygninger er svære at kategorisere, da stilperioden ikke er åbenlys eller er af nyere eller ældre dato end de to beskrevne stilarter. Disse bygninger er derfor ikke kategoriseret i en stilperiode og er uden markering. For at opretholde det homogene udtryk i området skal disse ejendomme følge bestemmelserne indenfor det område de ligger i. Ovenfor eksempler på huse opført med udgangspunkt i begrebet ” Bedre Byggeskik”, Strandvejen 17 A og Åvænget 16 Nedenfor eksempler på huse opført med i stilperioden ”Nyere tid” fra ca.1930 - 1960, Brorsonsvej 8 (Funkis bungalow) og Søndre Allé 47 (Funktionel Tradition). Det skal bemærkes, at stilperioder sjældent står rene dvs., at man ofte i den ene stilart kan se spor fra en anden stilart. Dette betyder ikke nødvendigvis, at detaljen er uægte eller tilført men blot, at der er glidende overgange mellem stilarterne og, at man blev inspireret af hinanden og ”lånte” detaljer, der hvor man mente at det gav mening og kvalitet. Stilperiode: ”Bedre Byggeskik” fra ca. 1915 - ca. 1930 Denne stilperiode udgør den største andel i lokalplanområdet og er primært repræsenteret på vejene Åvænget, Strandvejen, Egøjevej, Kingosvej, Grundtvigsvej, en del af Ingemannsvej og det meste af Søndre Allé. Huse der er opført i denne periode er overvejende arkitekttegnede. ”Bedre Byggeskik” var en bevægelse, der blev etableret omkring år 1900, som ”tegnehjælp” fra arkitekter til bygmestre i provinsen, for at undgå uheldigt byggeri. Bevægelsen havde sin storhedstid frem til ca. 1940. Byggerier opført i ”Bedre Byggeskik” er kendetegnet ved ærlighed i materialevalg og håndværksmæssige gode løsninger og klassisk proportionering. Ofte er de udformet med særlig opmærksomhed på udsmykning, men i en knap version som særlige murstik, skarpt udformede gesimser eller særlig udsmykning af hoveddørspartiet. Typisk er der tale om et hus i halvanden etage opført i røde mursten eller pudsede facader med symmetrisk halvvalmet sadeltag, opskalkninger med røde tegl samt høj kælder med vinduer i havehøjde. Oftest har husene småsprossede vinduer, men dannebrogsvinduer forekommer også. 9 Huse fra denne periode er markeret med grålig markering på kortet side 8. Grundtvigsvej 11 (Blanding af Funkisvilla og Funktionel Tradition/ Nyere Tid). Periodens byggeri sikres ved: - at bl.a. de oprindelige materialer og tagforme fastholdes. Der gives mulighed for at etablere kviste og tilbygninger, der er tilpasset den respektive stilart. Facader i blank mur må ikke vandskures, pudses eller males. Tagform skal fastholdes som sadeltag der må etableres halvvalm. Skorstene skal bevares og vinduer og dørhuller må ikke blændes af eller øges. Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer i to-, tre fags vinduer. Udskiftning af samme skal følge husets stilart. Stilperiode: ”Nyere Tid” fra ca. 1930 - ca. 1960 ”Nyere Tid” fra ca. år 1930-1960 - dækker i denne lokalplan over stilarten ”Funkis” og ”Funktionel Tradition”. Stilarterne er samlet i mindre grupper og ligger primært på vejene Søndre Allé, Egøjevej, Brorsonsvej, Robenheje og det meste af Ingemannsvej. Ingemannsvej 14 - 20 (Funktionel Tradition/Nyere Tid). I husene fra denne tid er den klassiske arkitektur fra de foregående perioder forenet med funktionalismen. Udgangspunktet er stadig opmærksomhed på typiske, danske materialer som mursten og tegltagsten, og på en forenkling af tidligere tiders mere pyntede arkitektur. Bygningerne er som konsekvens af indførelsen af centralvarme, uafhængige af tidligere tiders rumopdeling, hvor man var afhængig af den centralt placerede skorsten. Derfor tager planudformningen udgangspunkt i rummenes indbyrdes funktionelle placering og i dagslyset. Dette afspejler sig ofte i facaderne, som er mere frit behandlet end tidligere. Den nye byggeteknologi med skjulte indbyggede jerndragere gav også frihed til at placere vinduer og altaner i facaden efter simple krav til luft og lys. Facaderne er opført i røde og gule tegl, og tagene er udført som symmetriske sadeltag uden opskalkning, hvor vindskeder og spærender ofte er malet hvide. Dog forekommer tage uden udhæng også og det tilføjer huset en yderligere skarphed i arkitekturen. Bungalowen med pyramidetag og ”Funkis” boligen med fladt tag er også fremherskende på dette tidspunkt, dog oftest med tagbelægninger som eternitskiffer eller tagpap. Vinduer fra denne tid er udført som to-rammede vinduer uden sprosser, men hele ruder uden lod- og tværposte ses også, ligesom kvadratiske vinduer med to eller tre rammer, hver opdelt i to ruder, forekommer. Huse fra denne periode er markeret med gullig markering på kortet side 8. Periodens byggeri sikres ved: - at bl.a. de oprindelige materialer og tagforme fastholdes. Der gives mulighed for at etablere kviste og tilbygninger, der er tilpasset den respektive stilart. Tagform skal fastholdes som sadeltag og der må ikke etableres hel- eller halvvalm. Facader i blank mur må ikke vandskures, pudses eller males. Skorstene skal bevares og vinduer og dørhuller må ikke blændes eller øges. Vinduer skal fremstå med lodpost i ét- to eller trefags vinduer eller småsprossede palævinduer. Udskiftning af samme skal følge husets stilart. 10 Ud over de 2 beskrevne hovedtyper forekommer der andre bygninger uden fremtrædende arkitektoniske stilarter. Det kan være nyopførelser, gamle ejendomme som er forbygget eller ejendomme, der er opført som erhverv og senere ombygget til boliger. Disse bygninger kan være umulige at kategorisere og er derfor ikke fremhævet ved markering på kortet på side 8. Lokalplanen sikrer at ombygninger af disse bygninger tilpasses området ved, at ombygning skal følge de store linier for den stilart de er omgivet af - lokalplanens generelle bestemmelser. Et hus uden for kategori kan godt være både fint og værdifuldt uden at passe ind i kategorierne og det er fortsat vigtigt, at disse bebyggelser fremstår i harmoni med omgivelserne, så områdets homogenitet bevares. Derfor skal disse bygninger følge bestemmelserne for det område de er beliggende i. Hvis bygherre ønsker at tilbageføre et hus til oprindeligt udseende på opførelsestidspunktet, skal det kunne dokumenteres hvordan huset har set ud på opførelsestidspunktet enten ved fotos, originale tegninger eller anden faglig indsigt. Nyopførte ejendomme skal tilpasses omgivelserne ved at følge lokalplanens generelle bestemmelser. Delområder Lokalplanområdet inddeles i tre delområder A, B, og C. Indenfor hvert delområde knytter der sig bebyggelsesregulerende bestemmelser, der skal fastholde delområdets mest markante arkitektoniske stilart. Delområde A indeholder vejene: Egøjevej, Åvænget, Strandvejen, Kingosvej, Borosonsvej og Grundtvigsvej. Delområde B indeholder vejen Robenheje. Begge områder må kun anvendes til åben/lav boligbebyggelse med en bygningshøjde på maks. 7 m idet der kun gives mulighed for boligbebyggelse i 1 etage med udnyttet tagetage. Område A består hovedsageligt af villaer opført i ”Bedre Byggeskik” og område B er domineret af ”Nyere Tid”. C A B Delområde C udgør det meste af Søndre Allé og Søndre Viaduktvej og er domineret af stilarten ”Bedre Byggeskik”. Delområdet må kun anvendes til blandet bolig og liberalt kontorerhverv med en bygningshøjde på 7 m med 1 etage med udnyttet tagetage. Det er først og fremmest de to stilarters dominans i henholdsvis område A, B og C som ønskes bevaret. I lokalplanen lægges der vægt på at fastholde de mest karakteristiske træk i den pågældende arkitektur så som tagform, materialer og udformning. I delområderne A, B og C gælder en bebyggelsesprocent på 30. Oversigt over delområder i lokalplanen I områderne A, B og C er der ejendomme, der er markeret som bevaringsværdige bebyggelser se kortbilag på side 8. 11 For at fastholde de karakterdannende store grønne haver med plads til de store træer i lokalplanområdet, er der ikke mulighed for yderligere udstykning i områderne A og B på nær Grundtvigsvej nr. 15. Jf. de almindelige gældende regler for udstykning er det tilladt at udstykke grunde på maks. 700 m2. Grundtvigsvej nr. 15 har et areal på over 1600 m2 og en beliggenhed i området, hvor det er muligt at etablere vejadgang. Markant og rumskabende beplantning i villahaverne på Åvænget med haver ned til Køge Å. Bestemmelser for carporte, garager og øvrige tilbygninger skal sikre sammenhængen mellem hovedhus og tilbygning og sikre, at den indbyrdes placering ikke svækker områdets helhedsudtryk. Der fastlægges byggelinier, som tager udgangspunkt i de nuværende bebyggelsers placering mod vejen. Byggelinierne sikre, at boligbebyggelser, udhuse og carporte placeres hensigtsmæssigt og ikke svækker områdets helhedsudtryk. Derudover fastlægges en byggelinie langs Køge Å i bagkanten af eksisterende bebyggelser. Byggelinien skal dels beskytte evt. uopdaget kulturarv og dels beskytte åens brinker og sikre spredningsmuligheder for det vilde dyreliv knyttet til åen. Desuden skal den sikre muligheden for at opleve åen som et bynært landskabselement. Stien langs banen mod øst og grønt friareal for enden af Robenheje. Der må ikke skiltes i delområderne A og B øvrig skiltning skal godkendes af Køge Byråd. Belysning må ikke opsættes så det er til gene for beboere eller trafikanter og skal udformes med afskærmende armaturer. Solceller og lign. må kun opsættes efter projekt godkendt af Køge Byråd. Beplantning og særlig bevaringsværdige træer: Den grønne beplantning i villaområdet skal styrkes, og der er derfor udarbejdet bestemmelser for forhaver samt hegning mod naboskel. De store karakterfulde træer i villaområdet samt beplantningen langs interne stier og veje skal bevares og styrkes så området fremstår frodigt og inviterende. Derfor er det ikke tilladt at etablere tæt, fast hegning. Byrådet kan give tilladelse til, at bevaringsværdige træer der er syge eller visner af sig selv kan fjernes mod genplantning. Bevaringsværdige træer og beplantning er markeret på kortbilag 2 og underlagt bestemmelserne i § 9.4. Tilplantede forhaver mod Egøjevej og Åvænget. Beplantningen er med til at skabe sammenhæng i bebyggelsen. Genplantningen skal være magen til og i en passende størrelse eller en sort, der på sigt kan udvikle sig til en markant træbeplantning til erstatning af det fjernede. Villakvarterenes indbydende indtryk med tilplantede haver og forarealernes forskellige former for hække, træer og buske er af stor betydning for oplevelsen af området og af ligeså stor betydning som bebyggelsens udtryk. For at sikre dette, er det bl.a. af stor vigtighed, at sten- og grusbelægning og hegning kun anvendes i begrænset omfang, og at der kun etableres én overkørsel pr. ejendom og den må maks. være 5 m bred. 12 Særligt bevaringsværdige huse Lokalplanen udpeger 30 ejendomme i området som særligt bevaringværdige. Se siderne 16-19. Disse 30 ejendomme fremstår i en mere eller mindre original udformning, vedligeholdte i oprindelige materialer, og/eller med en flot detaljering indenfor hver deres stilart. Bygninger må ikke ændres uden Byrådets tilladelse. Følgende ejendomme i området er udpeget som bevaringsværdige og underlagt bestemmelserne i § 6. Bedre Byggeskik: - Strandvejen 12, 13, 16, 17A, 19, 20, 21. - Kingosvej 24 - Åvænget 3, 10, 14, 15, 17, 20 - Søndre Allé 23, 25, 27, 29, - Grundtvigsvej 14 - Egøjevej 33 Nyere tid: - Søndre Allé 1, 8, 10, 12, 35, 37, 41 - Egøjevej 40 - Ingemansvej 32, 36 Lokalplanens bestemmelser er begrundet i lokalplanens bevaringsformål. Der kan fastsættes betingelser i tilknytning til en tilladelse til ændring af bebyggelse. En tilladelse er en dispensation og kan kræve forudgående orientering af naboer m.v. jf. Planlovens §19. Planlovens §19: En evt. tilladelse til en eller flere ændringer af bestemmelserne gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blevet vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Følges lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, vil dispensationen normalt betragtes som uvæsentlig for naboens interesser, og der vil kunne gives tilladelse uden naboorientering m.v. 13 Bedre Byggeskik fra ca. 1915 - ca. 1930 Huse der er opført i denne periode er overvejende arkitekttegnede og stilperiode udgør den største andel i lokalplanområdet. ”Bedre Byggeskik” var en bevægelse, der blev etableret omkring år 1900, som ”tegnehjælp” fra arkitekter til bygmestre i provinsen, for at undgå uheldigt byggeri. Bevægelsen havde sin storhedstid frem til ca. 1940. Strandvejen 12 Strandvejen 13 Strandvejen 16 Strandvejen 17A Strandvejen 19 Strandvejen 20 Strandvejen 21 Kingosvej 24 14 Åvænget 3 Åvænget 10 Åvænget 14 Åvænget 15 Åvænget 17 Åvænget 20 Egøjevej 33 Søndre Allé 23 Søndre Allé 25 Søndre Allé 27 Søndre Allé 29 Grundtvigsvej 14 Egøjevej 33 15 Søndre Allé 1 Søndre Allé 10 Nyere tid fra ca. 1930 - ca. 1960 ”Nyere Tid” fra ca. år 1930-1960 - dækker i denne lokalplan over stilarten ”Funkis” og ”Funktionel tradition”. I husene fra denne tid er den klassiske arkitektur fra de foregående perioder forenet med funktionalismen. Udgangspunktet er stadig opmærksomhed på en forenkling af tidligere tiders mere pyntede arkitektur. Søndre Allé 35 Søndre Allé 8 Søndre Allé 41 Søndre Allé 12 Ingemannsvej 32 Ingemannsvej 36 Egøjevej 40 16 Søndre Allé 37 Udvalgte bygningsdetaljer skal værnes om for oplevelsen af arkitekturen i området. 17 Bevaringsværdige dørpartier der beriger oplevelsen i lokalplanområdet. 18 Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Udvalgte bygningsdetaljer der er værd at værne om for oplevelsen af arkitekturen i området. Blyindfattet vindueshuller i facaden med blomstermotiv. Køge Kommuneplan 2013: Lokalplanområdet er omfattet Kommuneplan 2013-2025 og indeholder rammeområderne 3B21 og 3B24, en del af rammeområde 3BE03, 3R05 og en del af 3B20. Rammeområde 3BE03: - er udlagt til blandet bolig og erhverv med specifik anvendelse som blandet byområde, boliger og byorienterede erhverv inden for kontor, administration, serviceerhverv og offentlige formål. Rammen er udpeget som bevaringsområde og har en maks. bebyggelsesprocent på 50, og et etage antal på 1,5 etage med en højde på 8,5 m. Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Rammeområderne 3B21 og 3B24: - er udlagt til åben/lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30, en etagehøjde på 1,5 etage og en maks. højde på 8,5 m. Ny boligbebyggelse må kun opføres som fritliggende beboelsesbygninger. Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Området er udpeget som bevaringsområde. Rammeoområde 3B20: Skovvænget er udlagt til åben/lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30. Bebyggelsen må opføres i max. 8,5 m højde og i et etage antal på 1,5. Ny boligbebyggelse må kun opføres som fritliggende beboelsesbygninger. Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Specielt detaljeret murforbandt og anden dekorativ detalje på gavl. Lokalplan 1029 Rammelokalplan 1029 - for et boligområde ved Digterkvarteret, Åvænget og Søndre Allé har til formål at sikre, at den eksisterende bebyggelses ydre ikke bliver ændret uden særskilt godkendelse af Køge Kommune. Rammelokalplanen indeholder forbud mod ændring af bebyggelse. Lokalplanen aflyses for den del, der er omfattet af lokalplan 1033 ved endelig vedtagelse af denne lokalplan. Byplanvedtægt nr. 4 Ejendommene langs Søndre Allé ’s østside, ved Søndre Viaduktvej og den vestlige side af Egøjevej og Strandvejen er omfattet af byplanvedtægt nr. 4. Byplanvedtægten opdeler området i 2 delområder: Delområde 1 til boligformål og liberalt erhverv med en bebyggelsesprocent på 30 og delområde 2 til boligformål med en bebyggelsesprocent på 20. Derudover er der udlagt byggelinier og yderligere bebyggelsesregulerende bestemmelser for områderne. Bestemmelser om områdets anvendelse overføres til lokalplan 1033. Dog hæves bebyggelsprocenten til 30 % for hele det område, der tidligere var omfattet af byplanvedtægt 4. Byplanvedtægt nr. 4 aflyses i sin helhed ved endelig vedtagelse af lokalplan 1033. 19 Zoneforhold: Lokalplanområdet forbliver i byzone. Kystnærhedszone: Lokalplanområdet ligger inden for tre kilometer fra kysten. Lokalplanen tillader kun begrænsede bygningsændringer, som kommunen vurderer ikke vil komme til at påvirke kysten, da ingen bygningsdele vil komme til at rage op over allerede eksisterende bebyggelse. Lokalplanens forhold til anden planlægning Varmeplan Lokalplanområdet forsynes med naturgas. Vandforsyningsplan Lokalplanområdet vandforsynes fra Køge Vand A/S. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger uden for område med særlige drikkevandsinteresser. Spildevandsplan Lokalplanområdet er separat kloakeret, hvilket vil sige at regn- og spildevand holdes adskilt i hver sin ledning. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Museumsloven Museum Sydøstdanmark og Kulturarvsstyrelsen oplyser, at der ikke er registrering af arkæologiske fund inden for lokalplanområdet. Skulle der ved et kommende anlægsarbejde dukke ukendte arkæologiske levn op, vil de være beskyttet ifølge Museumsloven § 27. Da der hverken er foretaget besigtigelse eller forundersøgelse forligger der ingen udtalelse ifølge Museumsloven § 25. Museum Sydøstdanmark anbefaler, at der ved jordarbejder indhentes en § 25 udtalelse fra museet inden arbejdet påbegyndes. Note vedr. åbeskyttelseslinien: En undtagelsesbestemmelse i naturbeskyttelseslovgivningen fastlægger, at beskyttelsen ikke gælder områder, hvor der senest den 1.9.1972 lovligt er opført eller påbegyndt bebyggelse. Retspraksis har vist at ordet ”områder” tolkes sådan, at åbeskyttelseslinien flyttes til en linieføring, der forbinder facaderne af sådanne bygninger, der er lovligt opført eller påbegyndt senest den 1.9.1972. Det betyder åbeskyttelsen gælder foran bygninger opført senest 1.9.1972. Åbeskyttelsen gælder således mellem åen og den omtalte bebyggelse. Naturbeskyttelsesloven Den nordlige del af lokalplanområdet er pålagt en åbeskyttelseslinie på 150 m efter naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovens åbeskyttelse er gældende mellem åen og de bygninger, der er opført inden 1.9.1972, dog højst 150 m fra åen. Åbeskyttelseslinien betyder, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer af terrænet. Kommunen kan fastlægge en ny åbeskyttelseslinien på hver enkelt ejendom ved konkret dispensationsansøgning. Byggelinien: For ejendomme der har matrikel afgrænsning mod Køge Å, er der udlagt en byggelinie. Byggelinien gælder mellem bygningsfacaden og Køge Å. Indenfor denne byggelinie må der ikke opføres nogen form for bebyggelse, herunder havestuer, drivhuse, overdækninger, skure, tekniske anlæg, flisebelægning, ændring af terræn, eller lignende. Byggelinien er vist på kortbilag 2. 20 Lokalplanens forhold til habitatdirektivet: Lokalplanområdet ligger ca. 700 m øst for nærmeste habitatområdet, som er Køge Å. Planen medfører ikke nogen fysiske ændringer af vandløbet og giver ikke anledning til emmisioner, der kan påvirke vandløbet. Det vurderes derfor at planen ikke vil have indflydelse på habitatområdet jf. §5 i bek. 408, om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bilag IV arter: Ifølge habitatbekendtgørelsen skal kommunen foretage en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller levesteder yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Hvad angår habitatdirektivets beskyttelse af arterne på bilag IV, har Køge Kommune ikke registreret levesteder for bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Det er dog kommunens vurdering, at lokalplanområdet sandsynligvis er levested for bilag IV-arterne flagermus som yngle- og rasteområde med den tilstødende Køge Å som jagtlokalitet. Yngle- og rasteområder antages primært at omfatte flagermusenes ophold i bebyggelse og i egnede, gamle træer. Idet lokalplanen er bevarende, vurderes det, at flagermusenes ophold i bebyggelse ikke bliver væsentligt negativt påvirket. Med hensyn til ophold i træer, er det kommunens vurdering, at lokalplanens bestemmelse § 9.4 om bevaring af visse træer og regulering af mulighed for beskæring af træer i lokalplanområdet kan bevare disse som yngleog rasteområder i tilfredsstillende omfang. Jordforureningsloven: Jf. jordforureningsloven § 50 a, stk. 1, er jord i byzone lettere forurenet. Dette betyder, at flytning af jord fra området skal anmeldes til Køge Kommune. Såfremt Køge Kommune efterfølgende udtager området af klassificeringen som lettere forurenet, vil det fremgå af Køge Kommunes samlede regulativ vedrørende anmeldelse af jordflytning. Jorden vil herefter kunne flyttes fra området, uden at der skal ske anmeldelse herom til kommunen. Køge Kommunes politikker og strategier Agenda 21: Køge Kommune arbejder aktivt for at fremme en bæredygtig udvikling med fokus på værdier inden for sociale, kulturelle, økonomiske samt miljømæssige forhold. Lokalplanen understøtter kommuneplanens udpegning af området, som bevaringsværdigt område og fastsætter bestemmelser om bevaring af by- og bygningsværdier. I Lokalplan 1033 lægges der vægt på den arkitekturhistoriske værdi for det enkelte hus og for området som helhed med veje og beplantning. 21 Miljøvurdering Lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. På denne baggrund er der foretaget en screening efter lovens § 3, stk. 2, med det formål at afgøre, i hvilket omfang lokalplanen forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering. Det er besluttet, at en miljøvurdering af planen ikke er påkrævet, da lokalplanen efter kommunens vurdering ikke danner grundlag for anlæg, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Køge Kommune har vurderet, at der ikke er berørte myndigheder, der skal høres i den forbindelse. 22 Bestemmelser Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område. §1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål, at sikre og styrke homogeniteten i området ved at: • fastsætte bestemmelser for udformningen af en bygning så den tilpasser sig områdets karakter • fastsætte bestemmelser for bevaring af det enkelte hus • fastsætte bestemmelser om materialer, vinduesudform- ning, tagformer, kviste, detaljering, skiltning placering og om fang af bebyggelse • fastsætte bestemmelser for nyt byggeri og anlæg At sikre og styrke autenticiteten af bygningerne ved at: • udpege særligt bevaringsværdige bygninger af særlig be- tydning for lokalplanområdet • fastsætte delområders særlige arkitektoniske karakteristika i forbindelse med om- og tilbygning og vedligeholdelse af bygningerne i området At sikre områdets grønne karakter ved at: • udpege bevaringsværdige træer og beplantning af mar- kant betydning • fastsætte bestemmelser om forhaver §2 Lokalplanområdet og zonestatus 2.1 35a, 35b, 35c, 35d, 35e, 35f, 35g, 35h, 35i, 35k, 36a, 36b, 36c, 36d, 36e, 36f, 36g, 36h, 36i, 36k, 36l, 36m, 36n, 36o, 36r, 36s, 36t, 36u, 37e, 39b, 39c, 42, 45, 65b, 7000a og 7000v alle af Køge Markjorder. 2ae, 2b, 2bf, 2br, 2bs, 2bt, 2bu, 2bv, 2bx, 2cq, 2cr, 2cs, 2ct, 2cv, 2cx, 2df, 2dm, 2dt, 2dx, 2dæ, 2dø, 2eb, 2ec, 2ed, 2ee, 2ef, 2ek, 2el, 2em, 2en, 2eo, 2ep, 2eq, 2er, 2es, 2et, 2ev, 2ex, 2ey, 2ez, 2eæ, 2eø, 2f, 2fa, 2fb, 2fc, 2fd, 2fe, 2ff, 2fg, 2fh, 2fk, 2fl, 2fm, 2fn, 2fo, 2fp, 2fv, 2fx, 2g, 2gc, 2gd, 2gf, 2gi, 2gl, 2go, 2gs, 2gt, 2gx, 2gy, 2gø, 2h, 2ha, 2hb, 2hc, 2hd, 2he, 2hg, 2hm, 2ho, 2hp, 2hr, 2hs, 2ht, 2hu, 2hx, 2hz, 2hæ, 2hø, 2i, 2ia, 2ib, 2ie, 2if, 2ig, 2ii, 2im, 2in, 2io, 2ip, 2iq, 2k, 2ki, 2ku, 2l, 2nr, 2oc, 2t, 4b, 21a, 21c, 21ak, 21al, 21an, 21ap, 21az, 21be, 21bh, 21bi, 21bx, 21cb, 21ce, 21cg, 21ch, 21ci, 21ck, 21cl, 21cm, 21cn, 21co, 21cp, 21cq, 21cr, 21cs, 21ct, 21cu, 21cv, 21cx, 21cy, 21cz, 21cæ, 21cø, 21da, 21db, 21dc, 21dd, 21de, 21df, 21dg, 21di, 21dk, 22a, 22ac, 22ad, 22ae, 22af, 22ag, 22ai, 22ak, 22am, 22an, 22ao, 22ar, 22as, 22av, 22ax, 22aæ, 22b, 22ba, 22bb, 22bc, 22bd, 22be, 22bg, 22bh, 22bl, 22bn, 22br, 22bs, 22bt, 22bu, 22c, 22e, 22f, 22g, 22h, 22k, 22l, 22m, 22n, 22o, 22p, 22q, 22r, 22s, 22t, 22u, 22v, 22x, 22y, 22æ, 22ø, 7000a, 7000au, 7000e, 7000f, 7000l, 7000o, 7000s, 7000t og 7000v alle af Søndre Køge, Køge Jorder. 23 2.2 Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. §3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet er inddelt i 3 delområder A, B og C . 3.2 Delområde A og B må kun anvendes til boligområde med åben/lav boligbebyggelse. 3.3 Delområde C må kun anvendes til boligområde og liberalt erhverv. §4 Udstykning 4.1 Der må ikke udstykkes grunde i delområde A og B. Dog kan matrikel 21cb af Søndre Køge, Køge Jorder, Grundtvigsvej 15, udstykke grund på mindst 700 m². §5 Veje, stier og parkering 5.1 Der må kun etableres én overkørsel pr. ejendom i en brede af 5 m. 5.2 Parkering til liberalt erhverv: 1 P-plads pr. 50 m². §6 Særlig bevaringsværdig bebyggelse 6.1 Særlig bevaringsværdig bebyggelse, som er vist på kortbilag 2, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Køge Byråds tilladelse. De skal fastholdes i eller tilbageføres til oprindeligt udseende, også hvad angår materialer, detaljering, overfladebehandling og farver. Byrådet kan tillade, at der udføres mindre tilbygninger til eller ændringer af bebyggelsen, når det sker i respekt for husets stil og i forhold til omgivelserne. Planlovens §19: En evt. tilladelse til en eller flere ændringer af bestemmelserne gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blevet vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Følges lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, vil dispensationen normalt betragtes som uvæsentlig for naboens interesser, og der vil kunne gives tilladelse uden naboorientering m.v. §7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 For ejendommene, der har matrikelafgrænsning mod Køge Å, Strandvejen 5, 7, 11 samt Åvænget 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, og 21 er der udlagt en byggelinie. Byggelinien gælder mellem bygningsfacaden og Køge Å. Indenfor denne byggelinie må der ikke opføres nogen form for bebyggelse, herunder havestuer, drivhuse, overdækninger, skure, tekniske anlæg, flisebelægning, ændring af terræn, eller lignende. Byggelinien er vist på kortbilag 2. 7.2 Ingen bygning indenfor lokalplanområdet må rives ned uden Byrådets tilladelse. 24 7.3 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom indenfor lokalplanområdet må ikke overstige 30. 7.4 Ny bebyggelse må opføres i maks. 1 etage med udnyttelig tagetage og en maks. højde på 7 m. 7.5 Tage skal fremstå som 40-50 graders symmetrisk sadeltag uden helvalm. 7.6 Tage på sekundære bygninger som garager, carporte og skure skal have sadeltag, fladt tag eller ensidig taghældning. 7.7 Dobbelte carporte og garager skal opdeles i 2 lige store rum med synlig opdeling. Hver åbning må maks. have en åbning på 3,25 m. 7.8 Der må kun etableres kviste i nederste del af taget (dvs. ikke i spidsloftet). Der må kun etableres kviste med sadeltag eller taskekviste. Kvistenes bredde må ikke være bredere eller højere end det vindue/den dør i facaden, som kvisten er placeret over. Kvistflunke skal være smalle og uigennemsigtige og kvisttag skal beklædes med tegl, tagpap, zink eller skifer/eternitskifer. 7.9 Indenfor delområde A og B fastsættes en byggelinie på 5 m fra vejskel. Al bebyggelse herunder carporte, garager, udhuse og skure skal placeres bag byggelinien. 7.10 Indenfor delområde A og C skal tage udformes med skalk. Der må ikke etableres helvalm. Taget må ikke have udhæng. 7.11 I delområde B skal tage udformes med symetrisk sadeltag hverken med halv- eller helvalm. 7.12 I delområde C skal al bebyggelse herunder carporte, garager, udhuse og skure opføres bag en byggelinie på 8 m fra vejskel. §8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Facader skal fremstå som blank mur eller pudset i jordfarver se noten nedenfor. Sokkel skal fremstå grå eller muret. 8.2 Carport, garage, skure, udhuse, terrasser og lignende udføres med samme facadematerialer og farver som hovedhuset eller i træ. Bygninger som udføres i træ må kun fremstå i heldækkende jordfarver, se noten på side 26. 25 Note vedr. jordfarver: Jordfarver omfatter også hvid og sort og fremstår med tiden som dæmpede farver. Deres egenskaber og karakteristika kan betegnes som vejrbestandige, lysægte med en god farvestyrke og dækevne. Farvetonen varierer, men som regel er den grålig, uklar og dæmpet. De mest anvendte jordfarver er: Lys okker: gulbrun farvetone Mørk okker: gråbrun til mørkebrun Rå umbra: grå til grøn farvetone Brændt umbra: rødbrun til brunsort Terra di sienna: mat lysegul til brun farvetone 8.3 Tage på sekundære bygninger som garager, carporte og skure beklædes med samme tagmateriale som hovedhuset, tagpap/listepap, eller plasttag med glanstal på maks. 6. Eks. på sadeltag Flunke 8.4 Vinduer, døre og andre murhuller, skal opretholdes i oprindelige dimensioner og må ikke blændes af og der må ikke etableres nye uden Byrådets tilladelse. 8.5 Ovenlysvinduer må have en maks. størrelse på 60 cm x 80 cm og må ikke placeres i kontakt med hinanden. Der må ikke sættes ovenlysvinduer i valmen. Eks. på taskekvist 8.6 Såfremt ornamentik i facaden, som f.eks stik ved vinduer, døre og taggesims, står i blank mur, skal de bevares i blank mur. Hvis bygningen er pudset, skal gesimsbånd ved taggesims være hvide. 8.7 Eksisterende skorstene som huset er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal mures op og skal placeres i tagryggen. Skorstene skal have samme overfladebehandling som facaden. Tagbeklædning Skalk 8.8 Udvendige trapper skal være i blank mur, støbte eller i granit. Gelænder ved trapper skal være i jernprofiler eller støbte balystre. 8.9 For huse, der ønskes tilbageført til oprindeligt udseende fra opførelsestidspunktet, skal bygherre dokumentere, hvordan huset har set ud oprindeligt. Mangler der dokumentation for husets tagform, farver eller lignende skal huset følge bestemmelserne for det delområde, som huset er beliggende i eller Byrådets tilladelse. For delområderne A og C gælder følgende §§: 8.10 og 8.11: 8.10 Tage skal beklædes med røde, ubehandlede, traditionelle vingetegl, glanstal maks. 6. Note vedr. isolering af flunker: Der kan i flg. bygningsreglementet dispenseres for isoleringskrav til flunkerne ved bevaringsværdige bygninger, således at flunkerne kan fremstå tilpasset til husets arkitektur. 8.11 Vinduerne være dannebrogsvinduer to eller tre fags eller – småsprossede palævinduer. Vinduerne skal være i højformat og med sidehængte udadgående rammer og med ruder af plant og klart glas. Rammer og karme skal være af træ eller metal/aluminium, Se figur 1, 2 og 3 side 30. 26 For delområde B gælder følgende §§ 8.12 og 8.13: 8.12 Tage skal beklædes med røde, ubehandlede traditionelle, vingetegl, romerfalstegl eller falstagstegl, glanstal maks. 6. 8.13 Vinduer skal fremstå med lodposter i ét- to- eller tre fagsvinduer i højformat evt. med trækruder. Vinduesglas skal være plant. Rammer og karme skal være af træ eller metal/aluminium, som males med en dækkende hvid maling. Se figur 4 og 5, side 30. §9 Ubebyggede arealer og bevaringsværdige beplantning areal mellem matr. og fortov forhaveareal fortov hegn/hæk vej hæk byggelinie matrikelskel Figur 6: Tegningen viser bl.a.arealet mellem matrikelskel og fortovsfliser, som beskrevet i 9.5 9.1 Der må ikke placeres køretøjer med en totalvægt på mere end 3500 kg, campingvogne, større både og uindregistrerede køretøjer m.m. Anhængere/trailere med åbent lad i maks. højde på 1,5 m målt fra grund, er undtaget på den enkelte ejendom. 9.2 Forhaver skal fremstå tilplantet eller med græs. Hegning mod vej i forhaveareal skal etableres som hæk i højst 1,2 m eller åbent stakit i højst 1,2 m eller som spredt beplantning i enkeltstående buske/træer. Naboskel i forareal må ikke etableres som fast hegn eller stakit. Se figur 6. 9.3 Afgrænsning mod ubebyggede arealer og stier, som vist på kortbilag 2, må ikke etableres som fast hegn eller stakit. 9.4 Eksisterende træer, der på kortbilag 2 er angivet som bevaringsværdige, må ikke fældes og træer med en stammediameter på over 30 cm må ikke beskæres uden Byrådets tilladelse. 9.5 Areal mellem matrikelskel og fortovsfliser må ikke være belagt med fast belægning. Se figur 6. § 10 Skiltning og belysning 10.1 Der må ikke opsættes skilte i delområderne A og B. 10.2 Skiltnings specifikke udformning og farveholdning skal godkendes af Byrådet. 10.3 I delområde C må der kun opsættes ét udhængsskilt pr. ejendom. enten i størrelsen 50x50 cm eller i 40 cm høj x 60 cm lang. Al anden skiltning og reklamering skal udføres som facadeskiltning og må kun placeres på ydervægge, ikke på tagflader. 10.4 I delområde C må der kun opsættet ét skilt på hver ejendom mod gaden på maks. 90 cm i højden over terræn og højst 1 m bredt. 10.5 For facadeskilte gælder det, at skilteflader må være maks. 50 cm høje. 27 Skiltebogstaver, logoer og bomærker må være maks.. 40 cm høje. Skiltet må ikke være bredere end det vindue eller dør, det er sat op over. 10.6 I delområde C må skilteflader ikke være lysende, og der må ikke opsættes spots eller lignende til belysning af skilteflader. Bestemmelsen gælder både for udhængsskilte og facadeskiltning. Bogstaver, logoer og bomærker må kun belyses indefra således at det kun er bogstavernes front, der lyser, eller med coronaeffekt. 10.7 Der må ikke opsættes reklameflag. 10.8 Al skiltning på de ejendomme der er udpeget som bevaringsværdige, vist på kortbilag 2, skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. § 11 Tekniske anlæg 11.1 Ventilationsanlæg og andre tekniske anlæg, må ikke etableres i gavl eller facade mod vej og må kun etableres som indbyggede, så anlægget ikke er synligt, undtaget herfra er ventilationsriste. Eller i passende afstand af bolig, så det ikke er synligt fra nabo eller tilstødende arealer. 11.2 Der må ikke opsættes husstandsvindmøller eller tagvindmøller inden for lokalplanområdet. 11.3 Antenne/parabol må kun opsættes på terræn, ikke på bygninger. Antenner/paraboler skal opsættes bag byggelinie, nævnt i § 7.9 og 7.12, og mindst 1 m fra naboskel, så de ikke er synlige fra veje og stier. Den samlede højde må ikke overstige 1,80 m. Paraboler må højst have en diameter på 1 m. 11.4 Der må kun opsættes solfangere, solpaneler/solceller e.l. efter Byrådets særlige tilladelse. Placeringen skal ske efter en samlet vurdering af anlæggets påvirkning af bebyggelsen i overensstemmelse med bevaringsbestemmelserne i lokalplanen. Solfangere, solpaneler/solceller skal være i ikke reflekterende glas. Der må kun opsættes ensfarvede solpaneler/solceller. § 12 Ophævelse af lokalplan, byplanvedtægt m.m. 12.1 Med denne lokalplans endelige vedtagelse aflyses: • partiel Byplanvedtægt nr. 4 i sin helhed • lokalplan 1029 i sin helhed § 13 Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der jf. Planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. 28 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Planloven. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Efter lokalplanens endelige vedtagelse kan grundejeren i henhold til Planlovens § 49 forlange, at ejendommen skal overtages af kommunen, såfremt der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som lokalplanforslag af Køge Byråd den 16. december 2014 Flemming Christensen Peter Frost BorgmesterKommunaldirektør Sign.Sign. 29 Vinduesudformning Figur 1: 2-fags dannebrogsvindue Figur 2: 3-fags dannebrogsvindue Figur 3: 2-fags palævindue 30 Figur 4: 2-fags vindue med lodret lodpost Figur 5: 3-fags vindue med lodret lodpost mm en 7000al Bag Ha verne Bleg 1 men 7000v t 2ho 2l sbe rg A lle 45 22a 36m 36b 36c 22y 2k 22v 2go 2h 2gl 22b 22r 22ag 22am Sø nd 22ae 22an 22m 2hu 2hg 2hm 2hc 2fp 22ba 21cp 22bh 2gc 22bs 22bl 2in 2im 2ik 21cg 4b svej 21be 21ap 2ed 21ak 21bi 2ev 2ii 2em 2ef 2fd 2fc 2gf 21cq 21cr 2ia 2en 2if 2io 2ip 2hz 2hd 2ha 2ek 2el 21bh 21ch 21ci 7000s 21bx 21al 2ie 21cb 2eq 41 2dt 2df 2iq 21di 21an 21cs 21ct 21cu 21cv 21cx 21cy 21cz 21dg 21cæ 21df 21de 21cl 21cm 21ck Søndre Via duktve ssen j us R asm u 21az 21ce 2fg 2gø 2ht 2gd Robenheje 22k 2fe 2eo 2eb 2fk 22n 22bg 22h 2es 2dø 2hæ2hø 2ib 65b 2ee 2dæ Ingemannsvej 2gy 2he 2ig 2t 22az 22bu 22bt 2gi 2gs 2fm 2fn 2fv 2ey 35h 2ct 2f 2eæ 7000t Brorsonsvej 2eø 2hr 2cq 22g vej vej øje 2ff 22f 22aæ 22av 2hb 2fl 2cx 22be 22ax 22ao 22bb 2ez 2fb 22ay 2gx 35i 35f 2cs 2ex 2gt 2cv n 2er 2fo 2cr 2fx 22l 22as 22at 22bn 22ak 700 0au e All re 22ad 2bt 22c 22af 2ep 35k 35d 2ec gos 70 00 e 22bd 35a 35b 35e 2ae 2fa 2bs 35c 70 00 a 35g 36i 2ku 2bu 2br 2bf 22bc 22æ 22ac 22ar 2b et vej e 2bx Å 36u ng Str and 2nr 2dx 22u 22ø 22e 22ai 22s 22o 22t n 2et Kin 22p rke 36h 2bv 2fh 22q Eg pa 22br Skovparken 7000l 21a 21cn 21co 21cø 21da 21db 21dc 21dd 7000i j Odinsve Ras m Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel ov 2g 22aa 36a ge 36d Åv æ 36g 700 0f Kø 36e 36s 36r 37e 2i 36k 36f 36l 22x 36n 36t 2dm 22ab Sk 36o 2oc 2hx 2hs et 39c 42 2hp N dig igsvej nge Kon g de Grundtv Sko vvæ Fæ n 39b Lind e Elm e væn g et væn get dam 28b 5cf Signaturforklaring 5bc 28c 28p 28ar 28au 28cb 28cc 28ce 0 50 100 m 28cf 28cg Kortbilag 1 Matrikelkort Lokalplangrænse Mål 1 : 3000 Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret, Åvænget og Søndre Allé 31 Køge Kommune 2014 32 24 Bleg e evæ ng e 2A de 3 C 12 4A 15 2 19 30B 29 30A 104 16 33 42 2 4 6 35 44 26 10 8 48 45 47 37 3 50 43A 9 11 3 3 1 8 12 14 11 9 5 7 9 8 10 5 10 7 7 Brorsonsvej 6 4 2 5 16 13 18 16 20 22 17 18 24 13 11 13 15 17 19 32 30 28 26 9 11 34 36 27 17 15 19 21 25 23 Robenheje 13 13A 2 15 4 6 12 16 14 20 18 22 24 26 Søndre Via duktve nsve j 7 11 7 49 5 1 8 15 14 26 28 6 B 46 43B 4 Ingemannsvej 12 22 24 20 9 19 21 5 35 2 17 24 3 18 15 20 22 1 29 16 A 7 13 18 31 38 41 43C 14 27 40 39 102 12 21 29 37 100 19 25 34 33A 10 23 32 35 94 øje 28 Eg e re All 27 nd Sø 26 31 33 17 24 25 5 8 vej 23 92 15 22 3 6 gos Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 21C 14 27 20 1 4 13 20 12 n 2 11 18 21B 21A 9 16 Kin n 60 25 18 vej e 2A 23 21 16 Str and 10 7 14 17 14 23 5 12 17 rke vej pa et 19 1 3 10 15 ng Å 15 19 21 8 13 Åv æ 10 17A 6 11 8 ge 13 17 4 Kø 11 6 6 8 ov 9 4 5 9 62 7 13 4B 7 Sk 5 igsvej rg A lle 3 2B 10 sbe 11 2 1 8 et 7 1A t N dig Grundtv nge Kon g Fæ n 5 Lind Sko vvæ 84 Bag Ha vern men t Elm evæ nge t dam Rasm usse j 3 j Odinsve Signaturforklaring 8 6 3B 0 11 5 10 12 62 64 Lokalplangrænse 66 7 4 3 5 15 5 49 Delområdegrænse Hæk mod sti eller ubebygget areal Bevaringsværdige huse 51 6 53 8 3 4 5 6 Bevaringsværdigt piletræ 7 7 2 8 50 100 m Kortbilag 2 9 4 Bevaringsværdigt træ Å-byggelinje Bevaringsværdig beplantning 6 8 13 Bevaringsværdige 11 bygninger og beplantning 15 10 12 Mål 1 : 3000 Lokalplan 1033 Bevarende lokalplan for Digterkvarteret, Åvænget og Søndre Allé Køge Kommune 2014
© Copyright 2024