Lokalplan E 14.04.01 Hunosøgård
Lokalplan E 14.04.01 Hunosøgård Oktober 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Lokalplanen Kommunalbestyrelsen har den 8. oktober 2015 vedtaget lokalplan E 14.04.01. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk den 21. oktober 2015. Forhold der kan påklages Afgørelsen kan ifølge § 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagevejledning Klagen sendes til: [email protected] eller Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Du har også mulighed for at indgive klagen på Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som findes på www.nmkn.dk Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, således senest d. 18. november 2015 kl. 23:59. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Du vil modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet skal modtage et gebyr på 500 kr., før de behandler klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggøres. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, har Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015 besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes, da det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Fagsekretariat PLAN Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk [email protected] Tlf. 55 36 36 36 Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Politisk behandling Behandlet i Teknik- og Miljøudvalg 03.06.15 Behandlet i Udvalg for 17.06.15 Økonomi, Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen vedtagelse af forslag 25.06.15 Offentlighedsperiode 08.07.15 - 16.09.15 Behandlet i Teknik- og Miljøudvalg 07.10.2015 Behandlet i Udvalg for 08.10.2015 Økonomi, Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen vedtagelse 08.10.2015 Offentlig bekendtgørelse 21.10.2015 Indholdsfortegnelse g Redegørelse for lokalplanen Lokalplanens beliggenhed Lokalplanens baggrund og formål Beskrivelse af området Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens virkning på miljøet Lokalplanens bestemmelser §1 Lokalplanens formål §2 Område og zonestatus §3 Områdets anvendelse §4 Bebyggelsens beliggenhed §5 Bebyggelsens omfang og udformning §6 Vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning §7 Ubebyggede arealer og beplantning §8 Tekniske anlæg §9 Forudsætninger for ibrugtagning af ny nnnnnbebyggelse §10 Myndighedsgodkendelser Bilag Områdeafgrænsning og matrikelkort Eksisterende forhold - luftfoto Eksisterende forhold - bygningers bevaringsværdi Situationsplan Visualisering af renovering og nybyggeri - perspektiv Visualisering af renovering og nybyggeri - opstalt Visualisering af nyt byggeri - tværsnit Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Lokalplanens p redegørelse g Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet er ligger på Østmøn umiddelbart vest for Klinteskoven og nord for Klintevej. De større bygninger er karakteriseret ved henholdsvis middel og høj bevaringsværdi - se kortbilag 3. Området ligger i tilknytning til Møns Klint Camping, og er en del af Møns Klint Resort. Hele området er udpeget som en del af kulturmiljøet “Møns Klint som udflugtsmål” der er beskrevet nærmere senere i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens afgrænsning fremgår af kortbilag 1. Bygningerne Lokalplanens baggrund og formål Lokalplan nr. E14.04.01 Hunosøgård skal muliggøre en renovering af eksisterende bygninger og haveanlæg. Hertil kommer nedrivning af og opførelse af ny bebyggelse. Hovedbygningen er opført ca.1870-90 med det formål at drive et pensionat. I slutningen af 1960’erne blev der tilføjet en noget misklædende tilbygning med fladt tag. Det mest karakteristiske træk ved bygningen er resterne af ”skønvirke” ornamentik, der stadig ses på den nordlige gavl ud mod søen. Her er bindingsværket også bevaret. Den vestlige gavl har et meget fint og næsten etagehøjt kampestensfundament. Taget er ikke det oprindelige skifertag, men et bølgeeternittag. Murværket består af mange forskellige teglstenstyper og vidner om de mange ændringer og tilbygninger gennem tiden. Bygningens stilart er nationalromantik og den har en middel bevaringsværdi. Renoveringsprojektet vurderes at blive et markant løft for hovedbygningen, som med nedrivninger af ikke oprindelige dele, vil komme til at fremstå mere klart i sin arkitektur. Der vil blive lavet en tilbygning til hovedbygningen med et formsprog i harmoni med hovedbygningens udtryk. Desuden vil der være landskabelige tilpasninger af udearealerne med det formål at skabe et haveanlæg med inspiration fra den romantiske havearkitektur, som kendes fra nærliggende Liselund. Projektet er støttet af Realdania. Beskrivelse af området Lokalplanområdet er ca. 1,8 ha og er ejet af Klintholm Gods. Området ligger meget naturskønt, med Jydelejet og Aborrebjerget nord og øst for området og ved udkanten af Klinteskoven. Geocenteret og Møns Klint ligger ca. 3 km væk. Lokalplanområdet rummer bygningskomplekset, Hunosøgård, som tidligere har været vandrehjem med 110 sengepladser, samt et tilhørende haveanlæg. Der er 3 større karakteristiske bygninger og nogle mindre bygninger. Annekset er en gulpudset bygning med villakarakter, der er opført i 1930´erne. Facaden har hvide og ’palælignende’ vinduer. Bygningen er en længebygning med mansard tag. Den øverste del af taget er beklædt med eternitplader og den nederste del med tagpap. Bygningen har historicistiske elementer. Konstruktionen er et træskellet med betonbeklædning på støbt fundament. Bygningen er uisoleret. Mange års manglende vedligeholdelse har skadet bygningens vægge og fundament. Annekset er sammenbygget med hovedbygningen med en fladtagsbygning bygget i slut 60érne som arkitektonisk er i samme stil som tilbygningen på hovedbygningen. Fiskerhuset er fra ca 1930. Den består af to dele - en beboelse og en heste stald. Beboelsen har et kampestens fundament og en muret underetage mens 1. salen er opbygget af træ. Taget er et bliktag. Heste- Eksisterende forhold set fra søen - hovedbygningen ses til højre i billedet 4 Lokalplanens p redegørelse g “Annekset” - hovedbygningens fladtagstilbygning ses tv. “Fiskerhuset” stalden har mod syd et kampestens fundament men er ellers en trækonstruktion. Fiskerhuset fungerer i dag som udlejnings ejendom under Møns Klint Resort og bliver fortrinsvis udlejet til ”aktive friluftsgæster ” - gæster der kommer til området for at dyrke fx. ridning, vandring og motuntainbiking. Lokalplanen sætter rammerne for en ny tilbygning til hovedbygningen. Tilbygningen er i proportioner og formsprog tilpasset hovedbygningen. Tilbygningen vil bl.a. komme til at rumme en café, køkken, kontor og butik/markedsplads samt værelser på 1. salen. Bygningen får et nærmest ladeagtigt udseende, som passer til funktionen og stedet. Den er bræddebeklædt og malet falunrød/svenskrød. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at at gennemføre det her i lokalplanen beskrevne projekt. Lokalplanområdets fremtidige disponering fremgår af situationsplanen kortbilag 4. Arkitektur Hovedbygningen er bygget som pensionat og i en byggestil, der hører hjemme i sin egen tid, dvs. en tid hvor man dyrkede det nationalromantiske i arkitekturen og bl.a. var optaget af de særegne naturoplevelser. Bygningen er ornamenteret med træudskæringer og et meget karakteristisk bindingsværk. Projektet rummer en fjernelse af de mange tilbygninger som er tilføjet gennem tiderne. Dette gælder konferencebygningen (tilbygningen til hovedbygningen), mellembygningen og - den større bygning Annekset. På denne måde træder den gamle hovedbygning frem igen. Bindende illustrationer af tilbygningen ses på kortbilag 5-7. Renovering af haven Landskabsprojektet bygger på karaktertræk fra den romantiske havearkitektur, som mødes på mange danske herregårde og særligt på Møn ved Liselund. Målet er med få midler, og efterfølgende lave driftudgifter, at få et flot parkanlæg rundt om Hunosøgård til glæde for hotellets gæster. Anlægget domineres af store græsplæner, med kanter trukket op i runde former, med øer plantet til med rododendron. Mod syd fjernes/tyndes ud i den eksisterende skovkant således, at Hunosøgård bliver synlig set fra vejen. De bedste større træer bevares i ”øer” i græsset. Den nuværende vej der ligger i sydlig del af lokalplanområdet fjernes. Mod øst nedrives de faldefærdige skure, og langs skoven mod vest laves en skovlegeplads. Ud mod Hunosø genskabes den oprindelige trappe ned Hovedbygningen er beskadiget pga. tidens mange ombygninger og der er ikke meget tilbage af den oprindelige murede facade. Den består af mange typer sten i dag, og er desuden malet flere steder. Derfor åbner lokalplanen mulighed for at facaden pudses op, for at få en homogen bygning tilbage igen. Ornamentikken på sydgavlen, der er gået tabt, vil blive reetableret. Pudsfarven skal være lig farven på de nuværende mursten. Lokalplanen er dog ikke til hindring for en fastholdelse af og renovering af facaderne i blank mur. Lokalplanen rummer mulighed for at fiskerhuset kan gives en tilsvarende facadefarve. Historisk foto af hovedbygningen 5 Lokalplanens p redegørelse g til søen, samt et lille plateau. Dette skal fungere som et siddeområde ved søkanten. Ud fra dette udgår en bådbro. Skråningen plantes til med rød hestehov eller bregner. Langs selve hovedbygningen etableres på den nordlige side en træterrasse. Mod syd vil gårdspladsen belægges ærtesten og der kommer en mindre salgsfelt i form af en træterrasse. Ud mod Langebjergvej bevares den eksisterede parkering, og der laves markering af p-pladser, med træstammer eller lignende. Ved gavlen laves en lovpligtig handicapparkering. I den nordlige del af lokalplanområdet kan der etableres parkeringsareal til spidsbelastningssituationer. Anvendelse Bygningerne indenfor lokalplanområdet kan anvendes til overnatning/hotel, fest- og kursuslokaler, køkken, café og tilhørende butik/markedsplads for salg af mønske produkter. Der er mulighed for at indrette op til 34 sengepladser i hovedbygning incl. tilbygning. Der kan indrettes café med tilhørende butik i tilbygningen. Butikken etableres i henhold til planlovens § 5o, hvorefter der i tilknytning til fritliggende turistattraktioner kan udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Butikken må være op til 100 m2 . Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan 2013-2025 Hovedparten af lokalplanområdet er i Vordingborg Kommuneplan beliggende i rammeområderne E14.04, der er fastlagt til erhvervsformål til vandrehjem, hotel- og restaurationsformål o.lign. Den nordlige del af lokalplanområdet samt den del, der ligger ud til Hunosø ligger i rammeområde Å00, som er fastlagt til jordbrugsformål, skovbrug, fiskeri, rekreative formål og råstofindvinding. ingshøjde fra 6,5 meter til 10 meter og det maksimale etageantal øges fra 1 til 2 etager. Endelig gives der med kommuneplantillægget mulighed for detailhandel op til 100 m2. Natura2000 Ifølge Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunalbestyrelsen inden, der træffes afgørelse, om en lokalplan skal endelig vedtages, være foretaget en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis denne vurdering viser, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Lokalplanområdet grænser op til Natura 2000 område 171, Klinteskoven (EFfuglebeskyttelsesom-råde F 90 og EF-Habitatområde H 150). Udpegningsgrundlag Habitatområde Nr. 150 Klinteskoven: 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 1230 Klinter eller klipper ved kysten 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Sideløbende med vedtagelsen af denne lokalplan, ændres ovenstående kommuneplanrammer, så de bliver i overensstemmelse med lokalplanens formål. Med kommuneplantillæg nr. 15 bliver hele lokalplanområdet omfattet af rammeområde E14.04. Kommuneplantillægget øger desuden den maksimale bygningshøjde, så der kan bygges videre på hovedhuset i samme højde som hovedhuset har idag. Med kommuneplantillægget øges den maksimale bygn- 6 Visualisering af hovedbygning med ny tilbygning. Lokalplanens p redegørelse g 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag Fuglebeskyttelsesområdet F 90: Hvepsevåge Vandrefalk Høgesanger Rødrygget Tornskade. Hvepsevåge, Vandrefalk, Høgesanger og Rødrygget Tornskade yngler ikke i lokalplanområdet. Vordingborg Kommune har ikke kendskab til forekomst af Sumpvindelsnegl og Stor vandsalamander i lokalplanområdet. Der er ikke egnede levesteder for Sumpvindelsnegl. Stor vandsalamander vil ikke yngle i Hunosø, men hvis den findes i lokalplanområdet, så vil det være som overvintrende i en kælder, brændestak eller lignende. Bilag IV arterne Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Leilers flagermus, Brunflagermus, Sydflagermus samt Bredøret flagermus, der som den eneste flagermus også er på udpeg-ningsgrundlaget for habitatområdet, er alle konstateret i et 10 x 10 km kvadrat på det østligste Møn. Som vinterkvarterer foretrækker Bredøret flagermus underjordiske rum, men kan også bruge bygninger og hule træer. Arten tåler temperaturer ned til frysepunktet og opholder sig kun i vinter-kvarteret i den koldeste del af vinteren. Arten er ifølge Dansk pattedyr atlas sårbar overfor øde-læggelse af dagkvarterer i bygninger og restaureringer af gamle træbeklædninger og skodder på især ældre driftsbygninger. Andre trusler er fældning af hule træer specielt i perioder, hvor de an-vendes som vinterkvarterer, samt ødelæggelse underjordiske vinterkvarterer herunder udfyldning af hulrum mellem mursten og tætning af vægge m.v. Tilsvarende vil være gældende for de øvrige flagermusarter. I lokalplanen er der under myndighedsgodkendelse henvisning til reglerne i naturbeskyttelseslovens § 29a. Bygherren skal således sikre sig, at ikke findes rastende, ynglende og eller overvintrende flagermus, inden byggearbejderne udføres, eller i givet fald skal det sker efter Naturstyrelsens anvisninger, jf. deres forvaltningsplan for flagermus. Vordingborg Kommune ligger inden for det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arterne Springfrø, Stor Vandsalamander og Markfirben. I 2014 blev Vordingborg Kommune færdig med registreringen af forekomsterne af Markfirben i vores kommune. Den blev ikke fundet i lokalplan-området, men derimod i meget store dele Jydelejet, der ligger lige over for Visualisering af Fiskerhuset efter en renovering. lokalplanområdet. Lokalplanen medfører ikke ødelæggelse eller forringelse af leve- eller yngleområder for Sumpvindelsnegl, Stor vandsalamander og Bredøret flagermus samt andre habitat bilag IV arter i eller udenfor lokalplanområdet. Ingen af de ovennævnte 15 EF-naturtyper findes på lokalplanområdet. Lokalplanen giver mulighed for overnatning med 34 sengepladser i hovedbygning incl. tilbygning. Denne eventuelle genererede forøgede publikumsmængde i Klinteskoven vil ikke få negative konsekvenser for hverken naturtyperne eller arterne, der danner grundlaget for udpegningen af Natura 2000 området. Konklusion på væsentlighedsvurderingen er, at hverken Natura 2000 områder, arter, naturtyper på udpegningsgrundlaget eller bilag IV arter vil blive påvirket væsentligt, hvis ombygningen m.v. af Hunosøgård gennemføres som planlagt i lokalplanen. Der skal derfor ikke foretages en egentlig konsekvensvurdering forud for lokalplanens vedtagelse. Kulturhistorie Lokalplanområdet er en del af det udpegede kulturmiljø “Møns Klint som udflugtsmål”, der dækker hele området omkring Møns Klint. Udpegningen har grund i den rekreative funktion stedet har haft siden 1880’erne, hvor “Den Årlige Udflugt til Møns Klint” blev et fænomen. Det var en følge af oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier. Møns Klint var et af guldaldermalernes mest yndede motiver. Med de senere nationalromantiske strømninger fulgte også interessen for oldtiden med gravhøje og andre fortidsminder, som skoven er fuld af. Efter kunstnerne kom borgerskabet, som sejlede med dampskib og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger tog til Klinten på endagsudflugter med kaffe 7 Lokalplanens p redegørelse g stødes på en jordforurening, skal arbejdet stoppes og kommunen kontaktes. Detailhandel Efter planlovens § 5o kan der i tilknytning til fritliggende turistattraktioner etableres detailhandel for brugere af attraktionen. Møns Klint er med sine tilstødende naturområder, geocentret, campingpladsen og Liselund Slot et turistmål, der årligt tiltrækker mange turister. Lokalplanområdets placering ved Klintevejen, som er den hyppigst brugte adgangsvej til området, gør det sandsynligt at kunder til detailhandel i lokalplanområdet er gæster til Møns Klint-området generelt. Historisk foto, udsigt over Hunosøgård Planloven fastlægger at det skal være mindre butik, og lokalplanen her fastlægger størrelsen til maksimalt 100 m2. og picnickurv. Lokalplanområdet har historisk set været en del af denne rekreation, og lokalplanen giver muligheden for at etablere og renovere faciliteter der styrker den rekreative brug af området. Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af bevaringbebyggelse (Annekset). Da nedrivningen ledsages af en nænsom renovering af hovedhuset og ny veltilpasset tilbygning, vurderes det at en udnyttelse af lokalplanens muligheder, vil resultere i en forbedring af bygningsmassens bevaringsværdi set som en helhed. Fredning Lokalplanområdet er omfattet af en landskabsfredning af Høje Møn og Møns Klint. Forud for lokalplanens vedtagelse, har Fredningsnævnet meddelt dispensation til det ansøgte projekt. Skovbyggelinje og søbeskyttelseslinje Dele af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje og søbeskyttelseslinje. Ny bebyggelse forudsætter dispensation fra kommunen. Se kortbilag 2. Beskyttede diger I den nordlige del af lokalplanområdet er der et dige, som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Se kortbilag 2. Spildevand Håndtering af spildevand og tag- og overfladevand fra matriklen kræver kommunal tilladelse. Spildevand fra Hunosøgaard er tidligere afledt til campingpladsens eksisterende renseanlæg. Fremadrettet ønskes spildevandet ledt til det nye renseanlæg for campingpladsen og spildevandsbidraget indgår allerede i ansøgningsmaterialet til det nye renseanlæg Jordforurening Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet 8 Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, men uden direkte visuel forbindelse med kysten. Planlovens foreskriver at der skal redegøres for hvordan planlagt bebyggelse og anlæg påvirker kysten visuelt. Der sker ingen visuel påvirkning af kysten, da lokalplanområdet ligger over 1 km fra kysten og da der er skovbevoksning mellem lokalplanområdet og kysten. Deklarationer Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser kan aflyses efter planlovens §18. Indenfor lokalplanområdets matrikler er lyst en række servitutter, som der skal tages højde for ved udnyttelsen af området: 11.03.1946 03.01.1952 04.10.1966 15.06.1968 09.02.1971 29.07.1977 29.10.1984 Dokument om fredning vedr. matr. nr 39 Dokument om byggelinjer vedr. matr. nr. 13i Dokument om at tage vand vedr. matr. nr. 39 Dokument om adgangsbegrænsning vedr. matr. nr. 13i Dokument om fredning vedr. matr. nr. 39 Dokument om byggelinjer vedr. 13i Dokument om fredning. Miljøvurdering Planen har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har gennemgået om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering. Lokalplanens bestemmelser § 1 Lokalplanens formål I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i §2 nævnte område: Det er lokalplanens formål at sætte rammerne for en renovering af Hunosøgård og udearealerne i respekt for kulturmiljøet at give mulighed for nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse at give mulighed for opførsel af tilbygning til hovedbygningen at give mulighed for detailhandel i tilknytning til turistattraktionen Møns Klint §2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1, og omfatter del af matr. nr. 13i og del af matr. nr. 39 begge Magleby By, Magleby samt alle matrikler der udstykkes fra disse. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. 2.3 Det i lokalplanen beskrevne projekt kan gennemføres uden landzonetilladelse. Yderligere anlæg eller bebyggelse forudsætter landzonetilladelse. §3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet skal anvendes til erhvervsformål til vandrehjem, hotel- og restaurationsformål o.lign. Der kan indrettes butik i ny tilbygning jf. § 5.2 §4 Bebyggelsens beliggenhed 4.1 Ny bebyggelse må kun opføres i forlængelse af hovedbygning som vist på kortbilag 4. §5 Bebyggelsens omfang og udformning 5.1 Den maksimale bebyggelsesprocent er 15 for hele lokalplanområdet. Højden på tilbygningen skal være den samme som højden på hovedhuset og maks. 10 m. Lokalplanens p bestemmelser 5.2 I tilbygning jævnfør § 4.1 må der etableres maksimalt 100 m2 butik. I hovedbygning med ny tilbygning kan der etableres i alt op til 34 sengepladser. 5.3 Bygningerne Annekset, Hovedbygningen og Fiskerhuset er vist på kortbilag 3 med lilla markering. Hovedbygningen og Fiskerhuset skal bevares. Annekset må nedrives. Øvrige bygninger, der ikke er markeret med lilla på kortbilaget, må også nedrives. Eksisterende bebyggelse: 5.4 Al renovering af eksisterende bebyggelse skal være i overensstemmelse med tegninger og visualiseringer på kortbilag 5-7. 5.5 Oprindelige døre, vinduer og porte bør bevares. Vindues- og døråbninger skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering Nye vinduer skal have ruder af plant glas. Nye vinduer i hovedbygningen skal være Dannebrogsvinduer og udføres i træ, og med koblede rammer og være hvide. Proportionering skal være sådan, at den øverste rude er halvdelen af højden på nederste rude. Øverste rude skal være kvadratisk. Tværpost og rammer skal være smalle. Dannebrogsvindue Blank mur 5.6 Facader skal være i blank mur, pudset mur eller træbeklædte med lodrette brædder. Pudsede facader skal holdes i oprindelige farver eller i engelsk rød eller rødokker/svenskrød/falunrød. Træbeklædning skal stå som hidtidig farve, naturfarve eller rødokker/svenskrød/falunrød. 5.7 Ved udskiftning af tagmateriale på hovedbygning og Fiskerhus skal benyttes naturskifer eller eternitskifer. Der må ikke benyttes sortglaserede tegl. Ved ændring af tagkonsstruktion på hovedbygning skal det færdige tag fortsat fremstå med Lokalplanens bestemmelser synlige spær. Taget må således ikke løftes, så det ændrer bygningens fremtræden væsentligt. Eksisterende taghældninger må ikke ændres. 5.8 Fint forarbejdede tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær og bindingsværk skal bevares. 5.9 Skorstene skal bevares. 5.10 Kampestenssokler skal bevares og må ikke overpudses. Ny bebyggelse: 5.11 Ny bebyggelse skal have en udformning der er i overensstemmelse med tegninger og visualiseringer på kortbilag 5-7. 5.12 Facader skal udføres med lodret bræddebeklædning og stå fremstå i farven rødokker/svenskrød/ falunrød. Opbygning af traditionelle skorstenspiber 5.13 Vinduer skal udføres med smalle rammer i dæmpet farve, der falder naturligt ind i facadebeklædningen. Vinduers proportioner skal udføres i overensstemmelse med kortbilag 5-7. Vinduer kan hængles oppe som vist i kortbilag 7. 5.14 Tagmaterialet skal være naturskifer eller eternitskifer. Tagets hældning skal svare til taghældning på hovedhuset. §6 Vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning 6.1 Vejadgangen til området sker fra Langebjergvej som det fremgår af kortbilag 4. 6.2 Parkering skal foregå som vist på kortbilag 4. Lokalplanens bestemmelser Handicapparkering reguleres af byggeloven, der fastlægger hvor mange handicappladser, der skal etableres i forhold til almindelige parkeringspladser. Tilgængelighed Funktionsnedsættelse skal tilgodeses efter gældende lovgivning. Der henvises desuden til ”DS-Håndbog 105 – udearealer for alle” fra 2012. Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringspladser til områdets aktiviteter, sådan at al parkering foregår indenfor lokalplanområdet. 6.3 Adgangsveje samt parkeringspladser skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres for eksempel via gangbaner. Stier bør ikke have stigninger større end 5%. Stier som ikke er en del af adgangsarealer kan dog udføres med stigning på op til 7%. §7 Ubebyggede arealer og beplantning 7.1 Udformning af udearealerne skal være i overenstemmelse med kortbilag 4. Udformningen skal dog være i overensstemmelse med lokalplanens § 6.3 og bygningsreglementets bestemmelser vedr. adgangsforhold for personer med funktionsnedsættelse. 7.2 Haveanlægget skal i udformes ud fra karaktertræk fra den landskabelige romantiske have, som er kendetegnet ved store græsflader, store karaktergivende solitærtræer eller trægrupper, busketter og slyngende former. Eksempel på romantisk havestil 7.3 Der skal bevares tilstrækkeligt med store solitære træer til at give haveanlægget noget karakter og rumlighed. 7.4 Stier bør ikke have stigninger større end 5%. Stier som ikke er en del af adgangsarealer kan dog udføres med stigning på op til 7%. 7.5 I den nordlige del af haven kan der etableres en naturpræget legeplads, der tilpasses den klassiske have. 7.6 Ved søen kan der etableres ny bådebro, terrasse og trappe jævnfør kortbilag 4. Historisk foto af terasseplatau ved søen 7.7 Der må ikke foregå terrænreguleringer mere end Lokalplanens bestemmelser +/- 1 meter. §8 Tekniske anlæg 8.1 Håndtering af spildevand og tag- og overfladevand fra matriklen kræver kommunal tilladelse. 8.2 Nye el-ledninger i området, herunder ledninger til intern belysning, skal udføres som jordkab-ler. §9 Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse og anlæg 9.1 Adgangsvej, stier, p-pladser, hvilepladser og beplantningsbælte i delområde 1 skal være anlagt. 9.2 Før byggemodning igangsættes i området skal Museerne.dk Vordingborg kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder. 9.3 Før ibrugtagning af bebyggelse skal der være indhentet de nødvendige spildevandstilladelser vedrørende alle former for spildevand. §10 Myndighedsgodkendelser 10.1 Uanset foranstående bestemmelser skal det ved renoverings- og nedrivningsarbejder sikres, at levesteder for truede dyrearter ikke ødelægges. Se nærmere herom i naturbeskyttelseslovens § 29a, som Naturstyrelsen er myndighed på. 10.2 Uanset foranstående bestemmelser skal Vordingborg Kommune søges særskilt om dispensation fra skovbyggelinje og søbeskyttelseslinje. 10.3 Der forudsættes ny indvindingstilladelse fra Vordingborg Kommune. 10.4 Der må ikke ændres i tilstanden af beskyttet dige, med mindre kommunen har givet dispensation. Kort- og tegningsbilag Bilag 1 - Afgrænsning af lokalplanområde og matrikelkort Dato: 18.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: domj Kort- og tegningsbilag Bilag 2 - Eksisterende forhold - luftfoto Dato: 18.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: domj Kort- og tegningsbilag Bygningers registrerede bevaringsværdi (SAVE-metoden) 1-3: høj bevaringsværdi 4-6: mellem bevaringsværdi 7-9: lav bevaringsværdi Bilag 3 - Eksisterende forhold - bygningers bevaringsværdi Dato: 18.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: domj Kort- og tegningsbilag Bilag 4 - Situationsplan Dato: 18.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: PLH Arkitekter Kort- og tegningsbilag Bilag 5 - Visualisering af renovering og nybyggeri - perspektiv Dato: 19.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: PLH Arkitekter Kort- og tegningsbilag Bilag 6 - Visualisering af renovering og nybyggeri - opstalt Dato: 19.05.2015 Sagsnr.: 10/26123 Initialer: PLH Arkitekter Kort- og tegningsbilag Bilag 7 - Visualisering af nyt byggeri - tværsnit Dato: 19.05.2015 Sagsnr.: 10/16123 Initialer: PLH Arkitekter
© Copyright 2024