Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 3. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver – 2012/2014 (gennemskrevet version) Semestrets temaramme Semesteret bygger videre på undervisningen i de foregående moduler med henblik på udvikling af socialrådgiverens kernekompetencer. Samtidig peger semesteret frem mod praktikken ved at sætte fokus de organisatoriske rammer og deres betydning for socialrådgiverens rolle og funktioner. Semestrets organisering og forløb Semesteret består af to moduler. Semesterets første modul er det sidste af tre moduler, som er tilrettelagt med 5 ECTS-point indenfor det socialfaglige arbejde med en afgrænset målgruppe – udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier. Endvidere er modulet tilrettelagt med 1, 5 ECTS-point indenfor tværprofessionelt samarbejde. Semesterets andet modul sætter fokus på den politiske og økonomiske organisering af det sociale arbejde med henblik på at skabe forståelse for rammernes betydning for socialrådgiverens daglige arbejde. Modulerne afprøves særskilt. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Modulkoordinator modul 5: Finn Laursen Modulkoordinator modul 6: Tina Bømler Studiesekretær: Charlotte Støvring Thrysøe Modulbeskrivelser Modul titel: Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier 15 ECTS-point Placering: Modulet udbydes på 3. semester i efteråret Modulansvarlig Modulkoordinator har i samarbejde med tre fagkoordinatorer og studiesekretæren ansvaret for modulets tilrettelæggelse og gennemførelse. Type og sprog Moduler er et kursusmodul, hvor forelæsninger kombineres med omsætningsøvelser. Undervisningen foregår på dansk. Mål Modulet har fokus på socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier herunder. Der lægges vægt på sociale problemer samt forebyggende indsatser og helhedsorienteret undersøgelsesarbejde. Der inddrages metoder og redskaber knyttet hertil. Der introduceres til det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Læringsmål: Viden: - Teoretisk og empirisk viden om udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier - Børn og unges udvikling - Betydningen af handicap i relation til børn og unges udvikling - Udsatte familiers levevilkår og levevilkår og belastninger for familier med børn med handicap herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer - Forskellige familieformer, netværk og dets betydning - Retlig regulering og centrale myndigheder på området herunder internationale konventioner - Metoder inden for socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier - Inddragelse af og samtale med børn og unge Færdigheder: - Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns og unges samt børn og unge med handicap og deres familiers situation i et helhedsperspektiv - Anvende metoder og redskaber i arbejdet - Anvende lovgivningen samt reflektere over myndighedsudøvelsen - Skriftlig/mundtlig fremstilling knyttet til professionsudøvelsen Kompetencer: - Identificere og beskrive et socialt problem - Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger Fagindhold og sammenhæng med de øvrige moduler og semestret Modulet er tilrettelagt på tværs af forskellige vidensområder, som tilsammen danner grundlag for socialrådgiverens kompetencer i arbejdet med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Hovedvægten er lagt på arbejdet med de udsatte børn. I det social faglige perspektiv undervises der i undersøgelse af graden af udsathed. De studerende opnår systematiske færdigheder i at gennemføre beskrive, analysere og vurderer graden af et barns udsathed. Undervisningen eksemplificeres ved konkrete metoder, der er udbredt i praksisfeltet: ICS – Integrated Children´s System og Sign of safety. Der inddrages endvidere aspekter omkring forebyggende/tidlig indsats. Viden om og færdigheder i den professionelle samtale udvides ift. tidligere moduler til kommunikation og inddragelse af familie, netværk og ikke mindst barnet/den unge. Refleksioner over magt og etik indgår også i modulet. I arbejdet med at analysere og udvikle en forståelse af børns og unges sociale problemer og derved vidensbasere arbejdet, skal de studerende inddrage teoretisk og forskningsbaseret viden fra psykologien og samfundsvidenskaberne. I psykologien undervises i forskellige perspektiver på børns udvikling eks. økologisk udviklingsmodeller, psykodynamiske modeller, kognitiv og systemisk teori. Endvidere undervises i udviklingsforstyrrelser som ADHD. Fra samfundsvidenskaberne undervises der blandt andet i børnesyn og –politik samt risikogrupper, familiens udvikling og vilkår. Der fokuseres endvidere på forskningsbaseret viden om børn og unges sociale problemer samt begreber som chanceulighed og negativ social arv. Det juridiske aspekt sætter fokus på den retlige regulering af arbejdet. Der undervises i familieret og børns forsørgelse. Socialrådgiveren indgår i myndighedsarbejdet og skal træffe afgørelser i forhold til underretninger om børns mistrivsel. Dette sker i henhold til Servicelovens bestemmelser med temaer som: §50 undersøgelse og handleplaner, afgørelser og opfølgning. Endvidere undervises der i handicaprelaterede ydelser til børn og unge. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet varer samlet set ca. 10 uger, hvilket betyder at en uge a ca. 40 studietimer svarer til ca. 1,5 ECTS-point. Arbejdsbelastningen i modulet fordeler sig således på aktiviteter: Forelæsning og øvelser Litteraturstudie og forberedelse Prøveforberedelse og afvikling I alt 6 ECTS-point 6 ECTS-point 3 ECTS-point 15 ECTS-point Modulaktiviteter Der udarbejdes for semesteret et skema med oversigt over de enkelte studieaktiviteter herunder prøveafvikling med angivelse af tid, sted og underviser. Skemaet er suppleret af en indholdsmæssig beskrivelse med angivelse anbefalet litteratur, slides m.m. Skemaet er tilgængelig på studiets intranet. Store dele af undervisningen er tilrettelagt med fokus på udvikling af viden/forståelse og omsætning. Undervisningen på modulet er tilrettelagt med en forventning om aktiv deltagelse i form af eksempelvis studenter oplæg og deltagelse i omsætningsøvelser. Modulprøve Prøven er en 4 timers individuel skriftlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en case samt en faglig vægtning. Der udleveres en case, hvor til der er formuleret spørgsmål. Den faglige vægtning betyder, at det er muligt at komme op i en af tre prøver. Undervisningen i det samfundsvidenskabelige område er omfangsmæssigt mindre end de øvrige og indgår derfor som tillægsspørgsmål. Prøve 1: Med faglig vægtning af socialt arbejde + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab Prøve 2: Med faglig vægtning af psykologi/psykiatri + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab Prøve 3: Med faglig vægtning af jura + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab. Modulet bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Modul titel Socialt arbejdes organisering og praksis 15 ECTS-point Placering: Modulet udbydes på 3. semester i efteråret Modulansvarlig Modulkoordinator har i samarbejde med tre fagkoordinatorer og studiesekretæren ansvaret for modulets tilrettelæggelse og gennemførelse. Type og sprog Modulet er en kombination af et kursus- og projektforløb. Undervisningen foregår på dansk. Mål Modulet har fokus på den politiske og økonomiske organisering af socialt arbejde og betydningen heraf for professionsudøvelsen. Der inddrages forskellige typer af offentlige, private og frivillige organisationer. Modulet er praktikforberedende og lægger vægt på socialrådgiverens funktioner og roller i organisationen, herunder myndighedsrollen. Læringsmål Viden: - Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning af - organisationer og deres virke Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for styring og udøvelse af socialt arbejde Sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i socialfaglige indsatser Socialrådgiverens funktioner og roller i forskellige organisationer Magtforhold i socialt arbejde Færdigheder: - Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for socialrådgiverens funktion og rolle - Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for socialfaglige vurderinger og beslutninger - Analysere rammernes betydning for borgerinddragelse samt samarbejde indenfor og mellem organisationer - Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Kompetencer: - Identificere og reflektere over etiske problemstillinger - Reflektere over håndtering af modsætningsfyldte krav og forventninger fra ledelse, borgere og samarbejdsparter - Reflektere over håndtering af krydspres og dilemmaer i rollen som myndighedsudøver Fagindhold og sammenhæng med de øvrige moduler og semestret Modulet er praktikforberedende. Det betyder, at de studerende får viden og indsigt i overordnede rammer for det sociale arbejdes praksis. Socialrådgivere ansættes i stor udstrækning i den kommunale sektor. Undervisningen fokuserer på den kommunale struktur, udvikling og styring. Der undervises mere specifikt i udbredte praksisser som New Public management, BUMmodel og kontraktstyring, prisfastsættelse af serviceydelser samt den overordnede retlige regulering af kommunernes funktion og praksis. Endvidere undervises der i organisationspsykologi og socialrådgiveren som frontmedarbejder. Modulets anden del består af gruppearbejde med en selvvalgt problemstilling indenfor modulets tema. Der arbejdes ud fra Pbl-modellen. Opgaven skal indeholde selvstændige redegørelser for de politiske, de retlige, de økonomiske og de organisatoriske rammer for styring og udøvelse af det sociale arbejde med relation til den valgte problemstilling. På baggrund af disse redegørelser skal der foretages en analyse af rammernes betydning for socialrådgiverens funktion og rolle. Den skriftlige opgave skal have fokus på socialt arbejde i et ”fugleperspektiv”. Et fugleperspektiv betyder i overført betydning, at man kigger ned på eksempelvis et jobcenter og ser på, hvordan de politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer definerer betingelser, herunder muligheder og barriere for det sociale arbejdes praksis. De studerende kan i tilknytning til opgaveudarbejdelsen fremkomme med løsningsforslag i forhold til den problemstilling der er rejst, herunder i forhold til socialt arbejdes udførelse med reference til f. eks. borgerne, andre faggrupper, samarbejdspartnere m. v. Omfang for forventet arbejdsindsats Modulet varer samlet set ca. 10 uger, hvilket betyder at en uge a ca. 40 studietimer svarer til ca. 1,5 ECTS-point. Arbejdsbelastningen i modulet fordeler sig således på aktiviteter: Forelæsning og øvelser 2,5 ECTS-point Litteraturstudie og forberedelse 2,5 ECTS-point Projektarbejde i grupper 7,0 ECTS-point Prøveforberedelse og afvikling 3,0 ECTS-point I alt 15,0 ECTS-point Modulaktiviteter Der udarbejdes for semesteret et skema med oversigt over de enkelte studieaktiviteter herunder prøveafvikling med angivelse af tid, sted og underviser. Skemaet er suppleret af en indholdsmæssig beskrivelse med angivelse anbefalet litteratur, slides m.m. Skemaet er tilgængelig på studiets intranet. Modulprøve Prøven er en mundtlig gruppeprøve, der afvikles med udgangspunkt i projektrapporten og et indledende oplæg fra projektgruppen. De studerende bedømmes individuelt. Til prøven er der afsat 20 minutter pr. studerende + 5 minutter til votering uanset gruppestørrelse. Projektet er grundlag for eksaminationen og indgår i bedømmelsen. Modulets pensum vil dog blive inddraget i eksaminationen i nødvendigt omfang til sikring af en tilstrækkelig bred afprøvning i modulets læringsmål. Det skriftlige materiale og den enkelte studerendes præstation bedømmes samlet. En samlet bedømmelse er ikke ensbetydende med, at der gives en særskilt karakter for den skriftlige rapport, som herefter lægges sammen med en karakter for den mundtlige præstation, og divideres med to. Der er derimod tale om en samlet bedømmelse, hvor spørgsmålene til den mundtlige eksamen formuleres på det taksonomiske niveau, som den skriftlige rapport befinder sig på (jf. studieordningens læringsmål), således at den studerende i løbet af den mundtlige eksamination kan bevæge sig op eller ned i forhold til det skriftlige udgangspunkt. I bedømmelsen indgår også en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Færdighed i skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen er en del af modulets læringsmål. Dog kan projektet ikke samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet heller ikke kan vurderes ikke bestået alene på grundlag af en ringe sproglig præstation. Projektet og den mundtlige eksamination bedømmes efter 7-skalaen med intern censur. Såfremt eksaminator og censor vurderer at eksamen ikke er bestået, vil den/de studerende blive bedt om, at udarbejde et skriftligt tillæg til opgaven. Tillægget udarbejdes efter skriftlige spørgsmål fra eksaminator, hvor det klart skal fremgå, hvilke mangler det drejer sig om. Efterfølgende foretages der en ny eksamination. Den/de studerende har ret til et vejledningsmøde af 1 times varighed med vejleder inden det skriftlige tillæg afleveres.