3. semester - Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
3. semester
Oplysninger om semesteret
Skole for Sociologi og Socialt Arbejde
Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver – 2012/2014 (gennemskrevet
version)
Semestrets temaramme
Semesteret bygger videre på undervisningen i de foregående moduler med henblik på udvikling af
socialrådgiverens kernekompetencer. Samtidig peger semesteret frem mod praktikken ved at
sætte fokus de organisatoriske rammer og deres betydning for socialrådgiverens rolle og
funktioner.
Semestrets organisering og forløb
Semesteret består af to moduler. Semesterets første modul er det sidste af tre moduler, som er
tilrettelagt med 5 ECTS-point indenfor det socialfaglige arbejde med en afgrænset målgruppe –
udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier. Endvidere er modulet
tilrettelagt med 1, 5 ECTS-point indenfor tværprofessionelt samarbejde. Semesterets andet
modul sætter fokus på den politiske og økonomiske organisering af det sociale arbejde med
henblik på at skabe forståelse for rammernes betydning for socialrådgiverens daglige arbejde.
Modulerne afprøves særskilt.
Semesterkoordinator og sekretariatsdækning
Modulkoordinator modul 5: Finn Laursen
Modulkoordinator modul 6: Tina Bømler
Studiesekretær: Charlotte Støvring Thrysøe
Modulbeskrivelser
Modul titel:
Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier
15 ECTS-point
Placering:
Modulet udbydes på 3. semester i efteråret
Modulansvarlig
Modulkoordinator har i samarbejde med tre fagkoordinatorer og studiesekretæren ansvaret for
modulets tilrettelæggelse og gennemførelse.
Type og sprog
Moduler er et kursusmodul, hvor forelæsninger kombineres med omsætningsøvelser.
Undervisningen foregår på dansk.
Mål
Modulet har fokus på socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap
og deres familier herunder. Der lægges vægt på sociale problemer samt forebyggende indsatser
og helhedsorienteret undersøgelsesarbejde. Der inddrages metoder og redskaber knyttet hertil.
Der introduceres til det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde.
Læringsmål:
Viden:
- Teoretisk og empirisk viden om udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og
deres familier
- Børn og unges udvikling
- Betydningen af handicap i relation til børn og unges udvikling
- Udsatte familiers levevilkår og levevilkår og belastninger for familier med børn med
handicap herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer
- Forskellige familieformer, netværk og dets betydning
- Retlig regulering og centrale myndigheder på området herunder internationale
konventioner
- Metoder inden for socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med
handicap og deres familier
- Inddragelse af og samtale med børn og unge
Færdigheder:
- Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns og unges samt børn og unge med handicap
og deres familiers situation i et helhedsperspektiv
- Anvende metoder og redskaber i arbejdet
- Anvende lovgivningen samt reflektere over myndighedsudøvelsen
- Skriftlig/mundtlig fremstilling knyttet til professionsudøvelsen
Kompetencer:
- Identificere og beskrive et socialt problem
- Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger
Fagindhold og sammenhæng med de øvrige moduler og semestret
Modulet er tilrettelagt på tværs af forskellige vidensområder, som tilsammen danner grundlag for
socialrådgiverens kompetencer i arbejdet med udsatte børn og unge samt børn og unge med
handicap. Hovedvægten er lagt på arbejdet med de udsatte børn. I det social faglige perspektiv
undervises der i undersøgelse af graden af udsathed. De studerende opnår systematiske
færdigheder i at gennemføre beskrive, analysere og vurderer graden af et barns udsathed.
Undervisningen eksemplificeres ved konkrete metoder, der er udbredt i praksisfeltet: ICS –
Integrated Children´s System og Sign of safety. Der inddrages endvidere aspekter omkring
forebyggende/tidlig indsats. Viden om og færdigheder i den professionelle samtale udvides ift.
tidligere moduler til kommunikation og inddragelse af familie, netværk og ikke mindst barnet/den
unge. Refleksioner over magt og etik indgår også i modulet.
I arbejdet med at analysere og udvikle en forståelse af børns og unges sociale problemer og
derved vidensbasere arbejdet, skal de studerende inddrage teoretisk og forskningsbaseret viden
fra psykologien og samfundsvidenskaberne. I psykologien undervises i forskellige perspektiver på
børns udvikling eks. økologisk udviklingsmodeller, psykodynamiske modeller, kognitiv og
systemisk teori. Endvidere undervises i udviklingsforstyrrelser som ADHD. Fra
samfundsvidenskaberne undervises der blandt andet i børnesyn og –politik samt risikogrupper,
familiens udvikling og vilkår. Der fokuseres endvidere på forskningsbaseret viden om børn og
unges sociale problemer samt begreber som chanceulighed og negativ social arv.
Det juridiske aspekt sætter fokus på den retlige regulering af arbejdet. Der undervises i familieret
og børns forsørgelse. Socialrådgiveren indgår i myndighedsarbejdet og skal træffe afgørelser i
forhold til underretninger om børns mistrivsel. Dette sker i henhold til Servicelovens
bestemmelser med temaer som: §50 undersøgelse og handleplaner, afgørelser og opfølgning.
Endvidere undervises der i handicaprelaterede ydelser til børn og unge.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Modulet varer samlet set ca. 10 uger, hvilket betyder at en uge a ca. 40 studietimer svarer til ca.
1,5 ECTS-point. Arbejdsbelastningen i modulet fordeler sig således på aktiviteter:
Forelæsning og øvelser
Litteraturstudie og forberedelse
Prøveforberedelse og afvikling
I alt
6 ECTS-point
6 ECTS-point
3 ECTS-point
15 ECTS-point
Modulaktiviteter
Der udarbejdes for semesteret et skema med oversigt over de enkelte studieaktiviteter herunder
prøveafvikling med angivelse af tid, sted og underviser. Skemaet er suppleret af en
indholdsmæssig beskrivelse med angivelse anbefalet litteratur, slides m.m. Skemaet er
tilgængelig på studiets intranet. Store dele af undervisningen er tilrettelagt med fokus på
udvikling af viden/forståelse og omsætning. Undervisningen på modulet er tilrettelagt med en
forventning om aktiv deltagelse i form af eksempelvis studenter oplæg og deltagelse i
omsætningsøvelser.
Modulprøve
Prøven er en 4 timers individuel skriftlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en case samt en
faglig vægtning. Der udleveres en case, hvor til der er formuleret spørgsmål. Den faglige vægtning
betyder, at det er muligt at komme op i en af tre prøver. Undervisningen i det
samfundsvidenskabelige område er omfangsmæssigt mindre end de øvrige og indgår derfor som
tillægsspørgsmål.
Prøve 1:
Med faglig vægtning af socialt arbejde + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab
Prøve 2:
Med faglig vægtning af psykologi/psykiatri + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab
Prøve 3:
Med faglig vægtning af jura + tillægsspørgsmål i samfundsvidenskab.
Modulet bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur.
Modul titel
Socialt arbejdes organisering og praksis
15 ECTS-point
Placering:
Modulet udbydes på 3. semester i efteråret
Modulansvarlig
Modulkoordinator har i samarbejde med tre fagkoordinatorer og studiesekretæren ansvaret for
modulets tilrettelæggelse og gennemførelse.
Type og sprog
Modulet er en kombination af et kursus- og projektforløb. Undervisningen foregår på dansk.
Mål
Modulet har fokus på den politiske og økonomiske organisering af socialt arbejde og betydningen
heraf for professionsudøvelsen. Der inddrages forskellige typer af offentlige, private og frivillige
organisationer. Modulet er praktikforberedende og lægger vægt på socialrådgiverens funktioner
og roller i organisationen, herunder myndighedsrollen.
Læringsmål
Viden:
- Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning af
-
organisationer og deres virke
Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for styring og udøvelse af socialt
arbejde
Sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i socialfaglige indsatser
Socialrådgiverens funktioner og roller i forskellige organisationer
Magtforhold i socialt arbejde
Færdigheder:
- Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for
socialrådgiverens funktion og rolle
- Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for
socialfaglige vurderinger og beslutninger
- Analysere rammernes betydning for borgerinddragelse samt samarbejde indenfor og
mellem organisationer
- Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen
Kompetencer:
- Identificere og reflektere over etiske problemstillinger
- Reflektere over håndtering af modsætningsfyldte krav og forventninger fra ledelse,
borgere og samarbejdsparter
- Reflektere over håndtering af krydspres og dilemmaer i rollen som myndighedsudøver
Fagindhold og sammenhæng med de øvrige moduler og semestret
Modulet er praktikforberedende. Det betyder, at de studerende får viden og indsigt i
overordnede rammer for det sociale arbejdes praksis. Socialrådgivere ansættes i stor udstrækning
i den kommunale sektor. Undervisningen fokuserer på den kommunale struktur, udvikling og
styring. Der undervises mere specifikt i udbredte praksisser som New Public management, BUMmodel og kontraktstyring, prisfastsættelse af serviceydelser samt den overordnede retlige
regulering af kommunernes funktion og praksis. Endvidere undervises der i
organisationspsykologi og socialrådgiveren som frontmedarbejder.
Modulets anden del består af gruppearbejde med en selvvalgt problemstilling indenfor modulets
tema. Der arbejdes ud fra Pbl-modellen. Opgaven skal indeholde selvstændige redegørelser for de
politiske, de retlige, de økonomiske og de organisatoriske rammer for styring og udøvelse af det
sociale arbejde med relation til den valgte problemstilling. På baggrund af disse redegørelser skal
der foretages en analyse af rammernes betydning for socialrådgiverens funktion og rolle. Den
skriftlige opgave skal have fokus på socialt arbejde i et ”fugleperspektiv”. Et fugleperspektiv
betyder i overført betydning, at man kigger ned på eksempelvis et jobcenter og ser på, hvordan
de politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer definerer betingelser, herunder
muligheder og barriere for det sociale arbejdes praksis. De studerende kan i tilknytning til
opgaveudarbejdelsen fremkomme med løsningsforslag i forhold til den problemstilling der er
rejst, herunder i forhold til socialt arbejdes udførelse med reference til f. eks. borgerne, andre
faggrupper, samarbejdspartnere m. v.
Omfang for forventet arbejdsindsats
Modulet varer samlet set ca. 10 uger, hvilket betyder at en uge a ca. 40 studietimer svarer til ca.
1,5 ECTS-point. Arbejdsbelastningen i modulet fordeler sig således på aktiviteter:
Forelæsning og øvelser
2,5 ECTS-point
Litteraturstudie og forberedelse 2,5 ECTS-point
Projektarbejde i grupper
7,0 ECTS-point
Prøveforberedelse og afvikling
3,0 ECTS-point
I alt
15,0 ECTS-point
Modulaktiviteter
Der udarbejdes for semesteret et skema med oversigt over de enkelte studieaktiviteter herunder
prøveafvikling med angivelse af tid, sted og underviser. Skemaet er suppleret af en
indholdsmæssig beskrivelse med angivelse anbefalet litteratur, slides m.m. Skemaet er
tilgængelig på studiets intranet.
Modulprøve
Prøven er en mundtlig gruppeprøve, der afvikles med udgangspunkt i projektrapporten og et indledende
oplæg fra projektgruppen. De studerende bedømmes individuelt. Til prøven er der afsat 20 minutter pr.
studerende + 5 minutter til votering uanset gruppestørrelse.
Projektet er grundlag for eksaminationen og indgår i bedømmelsen. Modulets pensum vil dog blive
inddraget i eksaminationen i nødvendigt omfang til sikring af en tilstrækkelig bred afprøvning i modulets
læringsmål. Det skriftlige materiale og den enkelte studerendes præstation bedømmes samlet. En samlet
bedømmelse er ikke ensbetydende med, at der gives en særskilt karakter for den skriftlige rapport, som
herefter lægges sammen med en karakter for den mundtlige præstation, og divideres med to. Der er
derimod tale om en samlet bedømmelse, hvor spørgsmålene til den mundtlige eksamen formuleres på det
taksonomiske niveau, som den skriftlige rapport befinder sig på (jf. studieordningens læringsmål), således
at den studerende i løbet af den mundtlige eksamination kan bevæge sig op eller ned i forhold til det
skriftlige udgangspunkt.
I bedømmelsen indgår også en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og
grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og
formuleringsevne. Færdighed i skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen er en del
af modulets læringsmål. Dog kan projektet ikke samlet vurderes til bestået alene på grund af en god
sproglig præstation, ligesom projektet heller ikke kan vurderes ikke bestået alene på grundlag af en ringe
sproglig præstation.
Projektet og den mundtlige eksamination bedømmes efter 7-skalaen med intern censur. Såfremt
eksaminator og censor vurderer at eksamen ikke er bestået, vil den/de studerende blive bedt om, at
udarbejde et skriftligt tillæg til opgaven. Tillægget udarbejdes efter skriftlige spørgsmål fra eksaminator,
hvor det klart skal fremgå, hvilke mangler det drejer sig om. Efterfølgende foretages der en ny
eksamination. Den/de studerende har ret til et vejledningsmøde af 1 times varighed med vejleder inden
det skriftlige tillæg afleveres.