Viser - Svendborg Kommune

z
Lokalplan
594
for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde
Svendborg
Byg, Plan og Erhverv
Fors
la
g
Lokalplanlægning for lokal udvikling
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Det gode liv
Svendborg har som første
danske kommune tilsluttet sig
den internationale Cittaslowbevægelse, der arbejder for
at forbedre livskvaliteten for
deres indbyggere. Byplanlægning, byliv og bykvalitet indgår
som centrale temaer.
FORSLAG TIL LOKALPLAN 594
Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til lokalplan for et
boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde, Svendborg.
OFFENTLIG HØRING
Svendborg Byråd har den 25. august 2015 vedtaget at dette lokalplanforslag skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.
INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG
Har du indsigelser, ændringsforslag, ideer og bemærkninger skal
du sende dem til kommunen senest den 27. oktober 2015 og
mrkt. ”lokalplanforslag 594”.
Kommunen ser gerne, at du benytter muligheden for at sende
indsigelse via mail – [email protected].
Endvidere kan du sende brev til:
Svendborg Kommune, Byg, Plan og Erhverv
Ramsherred 5, 5700 Svendborg
KONTAKT
Har du spørgsmål til planen kan du kontakte Byg, Plan og Erhverv
på tlf. 6223 3333.
eller tovholder Mogens Christiansen, 6223 3051
2
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Indhold
Hvad er en Lokalplan
Lokalplanens redegørelse
Lokalplanens baggrund
5
Lokalplanområdet6
Formål og indhold6
Udbygningsaftale for Efterskolevej
8
Forhold til anden planlægning og lovgivning
Kommuneplantillæg8
Kommuneplanens rammebestemmelser
8
Bæredygtighed8
Klimaplan - regn– og spildevand
8
Kystnærhedszone9
Vej, sti og parkering10
Teknisk forsyning11
Miljøforhold
Miljøvurdering af planer og programmer
11
Habitatområde11
Jordforurening11
Vejtrafikstøj/ /virksomhedsstøj
11
Drikkevandsinteresser12
Museumsforhold11
Naturforhold og skovbyggelinje
13
Servitutter14
Tilladelse/dispensationer fra anden lovgivning 15
Foreløbige retsvirkninger og Dispensation
15 Lokalplanens bestemmelser
16
§1 - Lokalplanens formål
16
§2 - Område og status
16
§3 - Anvendelse 16
§4 - Udstykninger 17
§5 - Klima 17
§6 - Vej, sti- og parkeringsforhold
18
§7 - Bebyggelsens placering og omfang
18
§8 - Bebyggelsens udseende
19
§9 - Skiltning og belysning
19
§10- Ubebyggede arealer
20
§11 - Grundejerforening
21
§12 - Forudsætninger for ibrugtagning
22
§13 - Servitutter 22
Kortbilag
Kort 01 - Matrikelkort, eksisterende forhold 24
Kort 02 - Fremtidige forhold
25
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
3
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Hvad er en lokalplan ?
Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et
område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med kommuneplanens øvrige mål.
En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelse af kommuneplanen.
Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når
byrådet skønner, at det er nødvendigt.
Lokalplaner er en plan, hvori byrådet kan fastsætte
bindende bestemmelser for et område, f.eks. om
- anvendelse,
- udstykning,
- vej-, sti- og parkeringsforhold,
- placering, udformning af bebyggelse og materialer
- bevaring af bygninger og landskabstræk,
- sikring af friarealer,
- fællesanlæg
En lokalplan omfatter to hoveddele,
først en ”Redegørelse”
og dernæst ”Lokalplanbestemmelser”.
I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt
en kort præsentation af lokalplanområdet og baggrunden og formålet med lokalplanen.
Lokalplanbestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en kortbilag.
For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag
til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt. Således skal
lokalplanforslaget annonceres og fremlægges offentligt i mindst
8 uger.
Når byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanens
bestemmelser får herefter bindende virkning for grundejere og
brugere i området.
Hvad regulerer lokalplanen?
Lokalplanen regulerer kun fremtidige handlinger som kræver en
tilladelse, mens eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som
hidtil.
Kan der dispenseres ?
Byrådet kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer i en lokalplan efter planens vedtagelse. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres med tilvejebringelse af en ny lokalplan.
4
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Lokalplanens redegørelse
Lokalplanens baggrund
Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra den private ejer af Efterskolevej 10A, som ønsker mulighed for, at området kan anvendes til boligformål i form af åben lav boligbebyggelse og tæt-lav
boligbebyggelse.
Området er i kommuneplanen udlagt til offentligt formål med anvendelse til efterskole. Skolen er i 2013 flyttet til større forhold
ved Hestehaven i byens østlige del. Det har ikke i den efter følgende periode været muligt at finde andre aktiviteter til offentlige
formål på Efterskolevej.
Lokalplanen er udarbejdet for at skabe mulighed for at opføre nyt
boligbyggeri i form af parcelhuse og rækkehuse omkring en grøn
kile.
Povlinelund
Rantzausminde skole
j
ve
ole
rsk
te
Ef
Mira Mare
sm
au
ntz
Ra
j
eve
ind
Lokalplanområdet vist med rød streg på luftfoto, 2014
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
5
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Lokalplanområdet
Lokalplanforslaget omfatter et areal på ca. 22.000 m2 med adgangsvej via den kommunale vej Efterskolevej - en sidevej til
Rantzausmindevej.
Lokalplanområdet er omgivet af fuldt udbygget byområde med
bl.a parcelhuse tilbage fra begyndelsen af 70-erne.
I samme periode blev Rantzusmindeskolen bygget på arealerne
nord for området.
Mod nord og øst støder området op til de kommunale skove Povlinelund og mod syd til Mira Mare.
I skel mod øst løber en lille bæk parallelt med en offentlig grussti.
Der er også en sti gennem Mira Mareskoven fra Kathrinevænget, som munder ud i den tidligere efterskoles sportsbaneanlæg.
Langs nordskellet forløber en asfalteret sti bag eksisterende levende hegn. Stiforbindelserne er indtegnet på skitse side 11.
Ejendommens østlige del rummer i dag de tidligere efterskole
bygninger med klasseværelser, gymnastiksal, elevværelser, kontor- og køkkenfaciliteter samt diverse skure.
Lokalplanens formål og indhold
Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for, at området
kan anvendes til et boligområde med både åben-lav og tæt-lav
boligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og fælles grønt
område.
Det er målsætningen, at skabe en naturlig sammenhæng med de
tilstødende parcelhusområder i Rantzausminde.
Lokalplanen sikrer en blanding af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse eller rækkehuse. Rækkehuse forventes at appellere til seniorerne, der søger mindre haver, men til
gengæld trygge omgivelser med byggeri af kvalitet.
Gennem det nye boligområde sikres en grøn kile med stier, som
forbindes med øvrige rekreative arealer, der støder op til lokalplan
området med skovene Mira Mare og Povlinelund.
Lokalplanens bestemmelser sikrer, at boligområdet kommer til at
fremtræde med et samlet grønt udtryk langs de buede boligveje
afgrænset af ensartede hække og byggelinjer, der understøtter
dette. Til gengæld er der mere frie rammer hvad angår byggeregulerende forhold, så området kommer til at fremstå varieret,
men hvor der er lagt vægt på at fremme kvalitets- og energirigtigt byggeri.
Lokalplanen indeholder mulighed for nedrivning af den eksisterende efterskoles bygninger eller genanvendelse til boligformål
eller liberale erhverv, som naturligt er hjemmehørende i boligområder, jf. planlovens bestemmelser.
Lokalplanområdet er opdelt i boligområderne A,B,C og D med et
fælles friareal i midten - område E.
6
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
D
E
A
C
B
0
E
0
50 meter
Illustrationsskitse for udstykning med grøn kile - bebyggelsens fælles friareal
Bebyggelse:
Inden for lokalplanområdet kan der bebygges med 30%, 1½ etage og bygningshøjde varierende mellem 7,5 og 8,5 m for åben
lav bebyggelse. For områder med tæt-lav kan bebygges med
45%, 2 etager og maks. 8,5 m.
Det samlede antal boliger må uanset bebyggelsesprocenten ikke
overstige 30. Antallet er afpasset på baggrund af en trafikvurdering af adgangsforholdene til området via Efterskolevej.
Det er hensigten med lokalplanens bestemmelser at skabe et nyt
boligområde med parcelhuse med en valgmulighed for tæt-lav i
områdets østligste del. For at bryde en tendens til ensformighed
i rækkehusbebyggelse skal bebyggelsen udformes med variation
og forskydninger i hovedfacaderne for at skabe en bebyggelse
med rumlig variation og for at danne nicher til ophold i tilknytning til den enkelte bolig.
Eksempel på tæt-lav bebyggelse
med variation i facader og nicher
til ophold. Her fra Sjølund, Hellebæk.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
7
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Vejadgang:
Den kommunale vej - Efterskolevej - med forbindelse til Rantzausmindevej, skal fungere som adgangsvej. Veje inden for lokalplanens område skal udformes som een-strenget vejsystem og
med status som privat fællesvej. Private fællesvej administreres i
henhold til privatvejsloven.
I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse er der foretaget en vurdering af de eksisterende vejforhold i forhold til den fremtidige ændrede anvendelse til boligformål.
Der er foretaget en vurdering af Efterskolevejens kapacitet
i forhold til antallet af boliger, som planen giver mulighed for.
Det er vurderet at den nuværende vejbredde skal forøges med
ca. 1 m fra sin nuværende bredde til en bredde af 5,5 m og med
min. 4 m asfalt og 2 x 75 cm rabat. Vejen kan udformes som en
“2minus1 vej”, som vist med fotoeksempel.
Areal til vejudvidelsen forventes at ske med baggrund i gældende
privat tinglyst servitutter om afståelse af haveareal til brug for
vejudvidelsen.
Eksempel på 2minus1 vej med
stiplede kantstriber.
Udbygningsaftale om infrastruktur:
Der er i forbindelse med denne lokalplans udarbejdelse, på anmodning af bygherre, indgået en frivillig aftale med kommunen
jf planlovens § 21b. Aftalen giver mulighed for at bygherre kan
bidrage med afholdelse af udgifter til en nødvendig udvidelse af
vejbredden på Efterskolevej.
Udbygningsaftalen offentliggøres og annonceres digitalt på kommunens hjemmeside samtidig med planforslagene. Yderligere
oplysninger herom på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/jul/vejledning-om-bygherresbidrag-efter-planloven/
Udvidelsen sker på baggrund af en trafikteknisk vurdering af adgangsvejens beskaffenhed i forhold til det fremtidige antal boliger på maks. 30 boliger jf lokalplanens § 7.1.
Udbygningsaftalen offentliggøres og annonceres samtidig medplanforslagene.
Lokalplanens forhold til anden planlægning
og lovgivning
Tillæg 2013.15 til kommuneplan
Gældende kommuneplanrammer
for offentligt formål
07.02.O2.466 ændres i tillæg
2013.15 til boligformål 07.02.
B2.972
8
Der er i forbindelse med denne lokalplans udarbejdelse afholdt
høring for ud for udarbejdelse af tillæg 2013.15 til kommuneplanen.
Resumé af ændringer i kommuneplan:
Område til offentligt formål 07.02.O2.967 ændres til boligformål
07.02.B3.972.
Bebyggelsesprocent ændres fra maks. 40 til maks. 30.
Eksisterende maks. 2 etager forbliver uændret.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Bebyggelsens højde reduceres fra maks. 11 meter til maks. 8,5 m
Friarealudlægget ændres fra 100 % af etagearealet til min. 80
m² pr. bolig.
Lokalplan 594 er udarbejdet i overensstemmelse med dette tillæg.
Regn- og spildevandsforhold - klimaplan
Lokalplanen er omfattet af spildevandsplanen og angivet som
fælleskloakeret i området med undtagelse af areal med sportsplads, der er separatkloakeret.
Ved førstkommende revision vil hele lokalplanområdet angives
som område der skal separatkloakeres.
Forholdet er af så beskedent karakter, at det ikke er vurderet
nødvendigt at udarbejde et særskilt tillæg til spildevandsplanen,
men vil blive medtaget ved førstkommende revision.
Lokalplanen rummer bestemmelser om, at der kan etableres
regnvands- eller forsinkelsesbassin for regnvandet ligesom der
er mulighed for evt. at aflede regnvandet som LAR løsning (Lokal
Afledning af Regnvand)
Bæk i østligt skel
Regnvand ledes efter forsinkelsesbassinet videre til bækken i områdets skel mod øst, som også er lokalplanområdets laveste terræn. Den endelige placering og størrelse fastlægges i forbindelse
med den byggesagebehandlingen.
Kystnærhedszone
Området ligger inden for kystnærhedszonen. Ifølge planlovens
§ 16 skal der i forbindelse med lokalplanlægning redegøres for
hvordan nye bebyggelser visuelt vil påvirke omgivelserne.
Redegørelse
Lokalplanområdets sydligste grænse ligger ca. 270 m fra kysten
og i kote 18. Terrænet er jævnt faldende mod kysten til kystskråningen i kote 8 tæt på kysten.
Det mellemliggende byområde er et ældre fuldt udbygget parcelhusområde.
Længdesnit fra kyst til lokalplanområde gengivet ca. 1:2000 i længdeakse og 1:200 i højde.
Stiblet linje er lokalplanens grænse.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
9
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Påvirkningen af kystlandskabet vurderes at være helt uden betydning med henvisning til
- at der er tale om et eksisterende byformål, hvor eksisterende
byggeri ønskes nedrevet og erstattet af ny boligbebyggelse samt
nyopførelse af lav boligbebyggelse på ubebygget sportsareal, hvor
ingen dele af den bebyggelse tillades opført højere end 8,5 m.
- at lokalplanområdet som helhed er beliggende bag eksisterende
bebyggelse af samme karakter
- at lokalplanområdet ligger i skjul bag Mira Mare skoven
Foto taget fra Svendborg Sund mod kysten
ud for lokalplanens område, som ligger i
skjul af Mira Mareskoven midt i billedet.
Konklusion:
Samlet vurderes påvirkningen af kystlandskabet at være helt
ubetydeligt, hvorfor der ikke skønnes behov for en visualisering
ud over ovenstående længdesnit fra kyst til lokalplanområde 594.
Vej, sti og parkering
Lokalplanområdet får vejadgang i forlængelse af den kommunale
vej Efterskolevej, som ud- og ombygges til en mere trafiksikker
løsning med større kapacitet jf. udbygningsaftale mellem kommune og bygherre/grundejer. Omlægning af Efterskolevej er ikke
omfattet af denne lokalplans bestemmelser men sker efter gældende regler i vejloven.
Efterskolevej omlægges til en “2 minus 1 vej”, som er en vej med
stiplede kantstriber, så 2 biler kan mødes med forsigtighed og
ved anvendelse af vigemulighed ud over de stiplede kantlinjer.
Veje inden for lokalplanens område udlægges med status som
private fællesveje, som administreres i henhold til lov om private
fællesveje.
Principskitse for udformning af vejanlæg med rabatter, parkeringslomme, træplantning ig hæk i private skel
10 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Vedligeholdelse af veje og rabatter inden for lokalplanens område
påhviler grundejere enten ved at en grundejerforening beslutter
at varetage disse forpligtigelser eller der blandt grundejere oprettes et vejlav med reference til privatvejsloven.
Kommunen er således ikke forpligtet til vedligeholdelse af lokalplanens fælles vej-, sti- eller friarealer. Kommunen vil være indstillet på at godkende, at den tilslutningspligtige grundejerforening vedtager at stå for forpligtigelsen til vedligeholdelsen af
nævnte private veje- og stiarealer.
Belysning sker med park- og pullertarmaturer.
De interne boligveje udformes med buet karakter, grønne rabatter
med mulighed for træplantning, som sammen med bestemmelser
for hækplantning, belysning med parkarmaturer giver området et
visuelt og karakteristisk fællespræg.
Der etableres nye stiforløb gennem området både internt, men
også med forbindelse til stier i Mira Mare skoven og Povline
lund samt eksisterende sti parallelt med nordlige skel, som fører
til Rantzausmindeskolen. Stierne i lokalplanens område anlægges
som rekreative stiforløb i grus.
Bebyggelsen skal forsynes med tilstrækkeligt antal parkeringspladser i forhold til anvendelse og antallet af boligenheder. Antallet fastlægges i forbindelse med byggesagsbehandlingen og i
overensstemmelse med Svendborg kommunes parkeringsnormer.
Der skal etableres vendepladser for renovationskøretøjer.
Der etableres nye stiforbindelser
fra lokalplanområdet med forbindelse til øvrige stier i området.
Teknisk forsyning
Vand, spildevand og renovation
Lokalplanområdet ligger i et område hvor vandforsyning og spildevandsforsyning samt renovation varetages af Vand og Affald,
Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Der henvises til gældende
Spildevandsplan, regulativer og vedtægter.
Området er på nuværende tidspunkt fælleskloakeret, men planlægges separatkloakeret. Arealet med sportspladsen er ikke medtaget som separatkloakeret i spildevandsplanen, men vil blive
medtaget som sådan i førstkommende revision af kommunen
spildevandsplan som spildevandskloakeret. Det anbefales, at ved
nye byggerier separeres regn- og spildevand.
Elforsyning
Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale elmarked.
Kollektiv trafik
Der kører bybusser med stoppested på Rantzausmindevej.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
11
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Miljøforhold
Miljøvurdering af planer og programmer
Lokalplan 594 og tillæg 2013.15 til kommuneplan er screenet i
henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013).
Resultat af screening
Svendborg Kommune har i screeningen vurderet, at lokalplan og
kommuneplantillæg ikke medfører nogen væsentlig påvirkning på
det omkringliggende miljø. Der er derfor truffet afgørelse om at
planforslagene ikke skal yderligere miljøvurderes.
Begrundelsen herfor i resumé:
- Planen omfatter et mindre område til fremtidig boligbyggeri
som indpasses naturligt i et allerede udbygget byområde Rantzausminde.
- Planen påvirker ikke internationale beskyttelsesinteresser ellernaturbeskyttelsesinteresser i væsentlig grad.
- Naturstyrelsen vil blive anmodet om administrativ ophævelse af
den 300 m skovbyggelinje, dog således at ingen huse må bygges
nærmere end 10-15 m fra skel til hegn og fredskove.
- der etableres en grøn kile mellem de 2 kommunale skove med
stier der skaber forbindelse til øvrige stier i området
- der kan forventes at ske påvirkning af nabobebyggelser i form
af støv- og støjgener under opførelse af ny bebyggelsen samt evt.
nedrivning af eksisterende efterskole. Det forventes bygherre kan
afbøde disse gener ved simple tiltag, fx. oversprøjtning med vand
og tidsmæssig regulering af bortkørsel af af nedbrydningsmateriale.
Afgørelsen om, at der ikke kræves udarbejdelse af en miljøvurdering, kan påklages til Miljø- og Naturklagenævnet inden 4 uger fra
annonceringen på kommunens hjemmeside.
Screeningen og afgørelsen kan ses på kommunens hjemmeside
under “høringer og afgørelser”.
Habitatbekendtgørelsen §6
Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag
IV-arter.
Kommunen har ikke kendskab til, at der er forekomster af arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) i lokalplanområdet. Der er imidlertid registret flagermus og springfrø i
den tilstødende Povlinelundskov, som er bilag IV art. Etablering
af området som boligområde vurderes ikke at påvirke disse arters
levesteder.
12 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Jordforurening
Lokalplan området er ikke omfattet af jordforureningslovens § 50
a om anmeldepligt ved bortskaffelse af jord.
Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det
ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig
belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord § 72b. Ejeren eller
brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling
til, om kravet er opfyldt eller, om der skal foretages nærmere
undersøgelser. For yderligere oplysninger kontaktes Svendborg
Kommune på tlf. 6223 3417 eller 6223 3411.
Trafik- og rekreativ støj
Nord for lokalplanområdet dyrkes skolesport og klubsport på
Rantzausmindeskolens baneanlæg beliggende i en afstand af 150
m. Generne herfra reduceres af mellemliggende skov og kommunen har ikke kendskab til klager.
Nærmeste trafikerede vej er Rantzausmindevej beliggende i en
afstand af 150 m syd for området med skov og bebyggelse imellem.
Der vurderes ikke at opstå trafikstøjgener der kræver støjdæmpende foranstaltninger.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger inden for et område udpeget, som område med drikkevandsinteresser. Lokalplanens mulighed for boligbebyggelse og grønne områder vurderes ikke at påvirke grundvandsinteresserne i negativ retning.
Museumsforhold
Arkæologi Sydfyn har foretaget en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet og kan oplyse, at der ikke er registreret fund eller fortidsminder indenfor planområdet. På baggrund af arkæologiske
fund og fortidsminder på naboarealerne, især mange gravhøje
og enkelte større bopladsarealer fra yngre stenalder og bronzealder, vurderer Arkæologi Sydfyn imidlertid, at det ubebyggede
areal kan rumme væsentlige fortidsminder. For at få afklaret om
dette er tilfældet, anbefaler Arkæologi Sydfyn, at der foretages
en arkæologisk forundersøgelse på det ubebyggede areal, og vi
foreslår at bygherre kontakter Arkæologi Sydfyn i god tid inden
anlægsarbejderne igangsættes.
Det kan ske via mail: [email protected], telefon:
622100261 eller på adressen: Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg.
Viser resultatet af forundersøgelsen, at eventuelle væsentlige
fortidsminder ligger problematisk i forhold til byggeplanerne har
bygherre mulighed for at ændre på planerne, så fortidsminderne
ikke forstyrres eller bygherrer kan vælge at få fortidsminderne
fjernet, dvs. udgravet.
Naturbeskyttede områder
Der er ikke registreret naturbeskyttede lokaliteter inden for lokalplanområdet.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
13
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Skovbyggelinje
Lokalplanområdet er som helhed omfattet af den 300 m skovbyggelinje i forhold til de nærliggende skove i offentligt eje, jf naturbeskyttelseslovens § 17.
Lokalplanens bestemmelser fastlægger en byggelinje i forhold til
skovbryn svarende til eksisterende
bygning til højre. Dette af hensyn
til stormfald og skyggeforhold.
Når denne lokalplan er endeligt vedtaget af byrådet vil Naturstyrelsen blive anmodet om administrativt at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanens område.
I forbindelse med ophævelse af skovbyggelinjen er det vurderet
som hensigtsmæssigt i forhold til stormfald og skyggener, at der
i lokalplanen er bestemmelse om, at nybyggeri skal respektere
en afstand fra skel på 10-15 i forhold til Povlinelundskoven og
mod det bevaringsværdige hegn i nordskel - se blå stiblet linje,
kortbilag 2
Reduktionen af skovbyggelinjen sker i medfør af naturbeskyttelseslovens § 69, stk.1, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr.
951 af 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 1308 af 21. december
2011 om bygge- og beskyttelseslinjer. Beføjelsen er ved
bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 (delegationsbekendtgørelsen), § 16, stk. 1, nr. 47 henlagt til Naturstyrelsen. Kommunen skal offentliggøre afgørelsen, jf. § 7 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1308 af 21. december 2011 om bygge- og
beskyttelseslinjer.
Bevaringsværdig beplantning
Der er foretaget en vurdering af eksisterende træer i området
og selvom der findes enkelte træer, som kan medvirke til at give
området grøn karakter, er det vurderet at lokalplanområdet er tilstrækkeligt forsynet i kraft af de nærliggende skove og ny beplatning vil med tiden medvirke til at området får en grøn karakter.
Hegnsplantning i skel mod nord og øst vurderes derimod bevaringsværdig og skærmende mod offentlig skolesti og må ikke fjernes.
Servitutter
En lokalplan kan ophæve tilstandsservitutter eller danne grundlag
for ekspropriation af rådighedservitutter.
Der er ved gennemgang af tinglyste servitutter inden for lokalplanens område ikke fundet tilstandsservitutter i strid med lokalplanens bestemmelser, lige som der ikke sker ændringer i forhold
til rådigsservitutten for vejadgang fra Efterskolevej for ejendommene Efterskolevej 8A-8C
Eksisterende hegnsplantning i skel
mod nord skal bevares.
Ejere og bygherrer skal uafhængigt at lokalplanens redegørelse
selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning
for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at
ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante
forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.
14 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
REDEGØRELSE
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Tilladelse/dispensationer i medfør af anden
lovgivning
Museumsloven
Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden. I
god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder,
der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller
den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling
til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.Museet
skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse
om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning
jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2
Foreløbige retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning § 17 må ejendomme, der er omfattet
af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en
måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som
hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at
ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med
forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger
gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er
offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af
lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er
endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen.
Dispensation fra lokalplanen
Byrådet kan, ifølge Planlovens § 19 og § 20, meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke
er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra
lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
15
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
Lokalplanens bestemmelser
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af
27.5.2013) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i §
2 nævnte område.
Lokalplanens bestemmelser
l henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1530 af
27.12.2014) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i
§ 2 nævnte område.
§1 - Lokalplanens formål
Det er lokalplanens formål,
at
at
at
at
at
fastlægge områdets anvendelse til boligformål som åben lav bebyggelse med mulighed for tæt lav
sikre, at den eksisterende bebyggelse kan bevares,
nedrives eller ombygges til boliger.
sikre etablering af grøn kile/fælles grønne friarealer med forbindelse til kommunale skove
sikre vejadgang og sammenhængende stier
sikre, at beplantning i skel, på fællesarealer og langs veje
visuelt medvirker til at give bebyggelsen en sammenhæn
gende karakter
§2 - Område og status
2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 01 og
omfatter matr.nr.: 25-b, Egense By, Egense, samt alle parceller,
der efter endelig vedtagelse af lokalplanen udstykkes fra matriklen.
2.2 Lokalplanområdet forbliver i byzone
§3 - Anvendelse
3.1. Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål og opdeles i delområder i princippet som vist på kortbilag 2:
Delområde
Delområde
Delområde
gelse
Delområde
gelse
Delområde
A - åben lav bebyggelse
B - åben lav eller tæt lav
C - åben lav eller tæt lav, eller eksisterende bebygD - åben lav eller tæt lav, eller eksisterende bebygE - fælles friareal - grøn kile
3.2. Område A - skal anvendes til åben lav boligbebyggelse som
16 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
parcelhuse/fritliggende enfamiliehuse
3.3. Område B - skal anvendes til åben lav boligbebyggelse som
parcelhuse eller som tæt lav som dobbelthuse eller række/kædehuse.
3.4. Område C skal anvendes til åben lav boligbebyggelse som
parcelhuse/fritliggende enfamiliehuse
eller tæt lav som dobbelthuse eller række/kædehuse. Eksisterende lovlige bygninger kan anvendes til boliger eller til fælleshus
eller -lokaler.
3.5. Område D skal anvendes til åben lav boligbebyggelse som
parcelhuse/enfamiliehuse eller tæt lav som dobbelthuse eller
række/kædehuse. Eksisterende lovlige bygninger anvendes til
boliger eller anvendes til fælleshus eller -lokaler.
3.6. I områderne B-D er indbygget valgmulighed mellem bebyggelse som åben lav eller bebyggelse som tæt lav. Den valgte
bebyggelsesform for første bolig i et delområdet er bestemmende
for om delområdet skal bestå af enten parcelhuse eller dobbelthuse/rækkehuse.
3.7. I områderne A-D kan der etableres liberale erhverv, som naturligt indpasses i et boligområde, når der opretholdes en selvstændig bolig på ejendommen.
3.8. Område E udlægges som områdets fælles friareal og grønne
kile.
3.9. Inden for lokalplanområdet kan placeres regnvandsbassin
med afvanding til bæk i områdets sydøstlige del.
§4 - Udstykninger
4.1. I områderne A-D må ingen grund udstykkes mindre end 700
m2 ved åben bebyggelse.
4.2. I områderne B,C og D må byggeri til tæt lav ikke opføres på
grunde mindre en 400 m².
4.3. Område E - friareal E må ikke udstykkes.
§ 5 Klima
5.1. Overskydende regnvand fra boligområderne samt regnvand
fra veje skal afledes til anlæg efter den til enhver tid gældende
spildevandsplan. Hvis afledning af regnvand fra befæstede arealer (tage, veje og belægninger) overstiger spildevandsplanens afløbskoefficienter, skal der ske en forsinkelse inden udledning fra
ejendommen.
§6 Vej, sti og parkeringsforhold
6.1. Lokalplanområdet har vejadgang fra Efterskolevej, som vist
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
17
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
på kortbilag 02.
6.2. Nye boligveje skal fungere som en-strengede vejsystemer.
Veje får status som private fællesveje.
6.3. Nye boligveje udlægges i 7 meters bredde med min. 4,2 m
asfalt. På begge sider etableres i vekselvirkning 2 m brede vigelommer eller beplantningsrabatter. Der skal sikres renovationsbiler trafiksikker adgange og om nødvendigt etableres vendepladser ( renovationsbiler må højest bakke 50 m ).
6.4. De private boligveje kan vælges udformet senten om legeopholdsveje med skiltning for maks. 15 km/t eller stilleveje med
maks 30 km/t.
6.5. Eksisterende vejadgange til matriklerne 33x, 33ay og 33 axEgense By, Egense over matriklen 25b, Egense By, Egense bevares og skal respekteres af den til enhver tid værende ejer af 25 b.
6.6. Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer i overensstemmelse med kommuneplanens generelle parkeringsnormer:
- åben-lav bebyggelse 2 p-pladser pr. bolig og
- tæt-lav bebyggelse 1½ p-plads pr. bolig.
6.7. Der skal etableres sti i nord-sydgående retning gennem fælles arealet a-a og der skal etableres en sti b-b i øst-vestgående
retning som vist på kortbilag 2.
Stierne skal anlægges med en belægning af stenmel
§7 - Bebyggelsens placering og omfang
7.1. Inden for lokalplanens område må der med udgangspunkt i
de trafiksikkerhedsmæssige forhold på Efterskolevej maks. opføres eller etableres 30 boligenheder.
7.2. Inden for område A må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 30 for åben-lav. Det betyder at der
på hver matrikel maksimalt må bygges i 1½ etage og maks. i 7,5
m i højden.
7.3. I område B-D må der max bebygges med 30 % for åben lav
og 45 % for tæt- lav må max bygges i 2 etager med max 8,5 m
i højden. Åben-lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og dobbelthuse min. 1.000 m² i alt. Grunde
udlagt til tæt-lav bebyggelse skal for hver boligenhed i gennemsnit have et grundareal på min. 250 m² excl. eventuel adgangsvej
7.4. Carporte og depotrum og lign. mindre bygninger må ikke placeres nærmere end 1½ m fra skel til fællesarealer og fælles stier
for at skabe tilstrækketligt med åbenhed omkring de snævre
stiforløb.
7.5. I områder A-D skal bygninger respektere byggelinie mod
Povlinelundskoven og hegn mod nord for at imødegå stormfald og
18 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
skyggeproblemer fra skovplantning. Byggelinje fremgår af kortbilag 2.
7.6. Andel i fælles friarealer kan ikke indregnes til den enkelte
grund.
7.6. Inden der udstedes byggetilladelse skal der for nybyggeri
fastlægges et niveauplan. Niveauplanet beregnes som et gennemsnit af koterne i alle husets hjørner i forhold til naturligt terræn.
§8 Bebyggelsens udseende
8.1. I områder med åben lav skal ny bebyggelse opføres med
ydervægge af tegl, beton eller træ, dog kan mindre partier af facaden maks. 20% kan udføres med pladebeklædninger.
Farvebetegnelse
NCS farvekode
Rå umbra
S6020 - Y30R
Brændt umbra
S7510 - Y80R
Mørk dodenkopf
S8505 - R20B
Lys dodenkopf
S8005 - R20B
Oxydrød
S4550 - Y80R
Gammel oxydrød
S4050 - Y80R
Svenskrød
S5040 - Y80R
Engelsk rød
S2070 - Y70R
Rød okker
S2570 - Y40R
Rå Siena
S4040 - Y40R
Okker
S2540 - Y20R
Vogngrøn
S8010 - B70G
Eksempel
Note: Farveeksempelerne i tryk og på skærmen kan afvige væsentligt fra originalfarven.
Note:
8.2. Rækkehusbebyggelse skal udformes med en varieret bebyggelsesplacering i et fælles arkitektonisk formsprog og med et
gennemgående og bæredygtigt materialevalg.
Bebyggelsen kan udformes i varierede bygningshøjder fra 1 til 2
etager.
På beboelsesbygninger skal tages vinkel med det vandrette plan
være mellem 30 og 45 grader. Dog kan dele af en samlet tagflade
gives andre hældninger, dog maks. 20 %.
8.3. Facadernes farver skal males i klassiske jordfarver,
farvekode S6020-Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005-R20B,
S4550Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R,
S4040Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. NCS (Natural Color System)(Se farveeksempler i margen til venstre). Der kan desuden
males i sort og hvid (tilnærmet S9900-Y00Y og S0000-Y00Y).
Sekundære bygninger må også udføres i andre materialer, fx stål,
zink, aluminium og glas.
8.4. Tagmaterialer skal udføres i ikke reflekterende materialer og
der må ikke bruges glaserede eller engoberede teglsten. Tage
skal være matte sorte, grå eller røde nyancer. Tage må udføres
som begrønnede tage af græsser, sedum etc.
8.5. Garager, carporte og udhuse skal i udformning og materialevalg tilpasses boligbebyggelsens materialer og arkitektur med
et eller flere fællestræk/materialer. Der skal således være mindst
en bygningsdetalje eller form, tagvinkel eller andet, som på selve
boligbebyggelsen og mindst et materiale, som også er brugt i boligbebyggelsens facade eller tag.
8.6. Opsætning af solfangere/solceller skal ske som integrerede
bygningselementer på tage og i facader og opsættes direkte i plan
med overflade på tagflader eller i facader, således at elementerne
indgår som husets andre bygningselementer i overfladen.
Synlige fritstående konstruktioner på bebyggelser er ikke tilladt.
Der må ikke anvendes reflekterende materialer.
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
19
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
§9 - Skiltning og belysning
9.1. Skiltning må kun finde sted med baggrund i person eller
beboers liberale erhvervs fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom. Skiltets størrelse må ikke overstige 0,5 m2.
9.2. Belysning langs områdets veje og på parkeringsområder skal
etableres med samme type parkarmatur og med en lyspunktshøjde på max. 3,5 meter. Langs stierne og på fællesarealer må
kun anvendes pullertbelysning. Se skitser side 11 i redegørelsen.
§10 - Ubebyggede arealer
10.1. Der udlægges fælles friareal for boligbebyggelsen som en
grøn kile gennem området i nord-sydlig retning. De fælles friarealer skal anlægges med græs og beplantning, så de indbyder til
ophold for alle aldersgrupper.
10.2. De fælles friarealer skal udlægges med min. 80 m² pr. boligenhed med en hensigtsmæssig og anvendelig placering, i princippet som vist på kortbilag 2. Regnvandsbassinets areal kan indregnes med 50% i friarealberegningen, når det udformes med
flade brinker der muliggør leg og når anlægget sker på de fællesejede arealer.
Dog forudsætter en sådan friarealberegning at areal til bassin
ejes af lokalplanområdets grundejerne og ikke af Vand og Affald
A/S. Driften af bassinet sker i begge tilfælde ved Vand og Affalds
foranstaltning.
10.3. Regnvandsbassin placeres i princippet som vist på kortbilag
2 og udføres med flade brinker med en hældning på max. 1:8 og
indrettes så vidt muligt med permanent vandspejl. I forbindelse
med bassinets drift kan der etableres nødvendige tekniske anlæg.
Sådanne anlæg skal så vidt muligt placeres under terræn eller
skjules med beplantning.
Regnvandsbassinet må ikke hegnes med trådhegn.
10.4. Der skal sikres bæredygtig adgang til regnvandsbassin for
maskinel udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder mm.
Såfremt vandspejlet overstiger et areal på 100 m² vil vandhullet
med tiden blive omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Der kan
forventes dispensation til nødvendige vedligeholdelsesarbejder.
Hegning mod veje, rabatter og fællesarealer:
10.5. Hegning i skel mod veje, rabatter og fællesarealer skal bidrage til at skabe et fælles udtryk for bebyggelsen. Her må kun
hegnes med levende beplantning i form af bøgehæk - Fagus silvatica - som max må blive 1,6 m for at skabe visuel kontakt for
dem der færdes på vej og de bag hækken belliggende boliger.
Mod fællesarealer må bøgehækken blive max. 1,8. Der må ikke
anvendes nogen form for faste hegn eller plankeværker, dog må
der opsættes trådhegn bag levende hegn af hensyn til børn, eller
husdyr..
20 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Beplantning på fællesarealer og vejrabatter:
10.6. Beplantning på de fælles arealer og i vejrabatter skal ske
med egnskarakteristiske små træer (som fuldt udvokset bliver
max. 8 m ) eller med busketter, såsom:
Småtræer:
Almindelig røn, Sorbus aucuparia
Kirsebær, Prunus
Paradisæbler, Malus og æbletræer
Hvidtjørn,Crataegus monogyna
Rødtjørn Crataegus laevigata
Hanesporetjørn,Crataegus crus-gallii,
Navr, Acer campestre
Busketter:
Dronningebusk, Kolkwitzia amabilis
Gedeblad, Lonicera
Vårguld, Forsythia intermedia
Klokkebusk, Weigela,
Syren, Syringa
Kvalkved, Viburnum .
Uægte jasmin, Philadelphus
Blærespiraea, Physocarpus
Hegning mellem private grunde:
10.6. Hegning i skel mellem de enkelte grunde kan vælges frit
mellem hæk- og buskplanter - se eksempler
Klippede hække:
Liguster, Ligustrum
Bøg, Fagus sylvatica
Avnbøg, Carpinus betula
Hvidtjørn, Crateagus monogyna
Navr, Acer campestre
Snedrivebusk, Spiraea
Planter til uklippede hække:
Spirea,
Buskroser,
Fjeldribs
10.7. Hegning mod vej- og fællesarealer skal ske ved plantning af
bøgehæk (Fagus sylvatica) med maks. højde 1,8 m for at sikre at
området får et fælles præg, dog maks. 1,6 m mod boligvej for at
give mulighed for at se boligbebyggelsen.
10.8. Hegning på anden vis fx. plankeværk eller trådhegn må kun
finde sted på egen grund og kun såfremt dette kan ske bag en
levende hæk således at bebyggelsens helhedspræg bevares.
Plankeværk omkring terrasser må ske i tilknytning til bolig, dog
ikke nærmere skel end 1½ m.
10.9. Levende hegn som angivet på kortbilag 2 med grøn streg er
udpeget, som bevaringsværdigt og må ikke fjernes eller beskæ-
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
21
BESTEMMELSER
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
res så kraftigt at det mister sin afskærmende karakter.
10.10. Grundenes ubebyggede arealer skal fremstå som almindelige haver, hvor der ikke må ske skæmmende oplag eller henstilling af uindregistrerede køretøjer og -campingvogne.
10.11. Der må kun ske vinteropbevaring af mindre både under 20
fod på private grunde og områdets evt. fællesparkeringer.
10.12. Der må ikke ske terrænregulering med mere end +/- 0,5
meter i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end
1½ m. Terrænreguleringen må udføres med en maksimal hældning på 1:15 og kun ske som naturlig tilpasning uden brug af
støttemure og stensætninger.
§11 - Grundejerforening
11.1. Der skal oprettes en grundejerforening for lokalplanområdet med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor området.
Der kan ske sammenlægning med tilstødende grundejerforeninger uden for lokalplanens område.
11.2. Grundejerforeningen skal oprettes senest når det første
delområde er taget i brug, eller når Svendborg Byråd kræver det.
11.3. Det skal af vedtægterne fremgå, at grundejerforeningen
skal varetage driften og vedligeholdelsen af de i lokalplanen fastsatte fælles grønne friarealer og øvrige fælles anliggender. I øvrigt skal vedtægterne varetage medlemmernes fælles interesser
af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under
foreningens område.
11.4. Foreningens vedtægter skal godkendes af byrådet. Vedtægterne skal senest to måneder efter afholdelse af stiftende generalforsamling indsendes til byrådets godkendelse.
11.5. Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i
medfør af lovgivningen henlægges foreningen.
Note: Grundejerforeningen kan frivilligt beslutte, at vedligeholde vejareal
incl. rabatter med belysning og beplantning, der ellers henhører under
privatvejsloven. Se afsnit i redegørelsen under pkt. Vej-, sti og parkeringsforhold.
§12 - Forudsætning for ibrugtagning
12.1 Inden ibrugtagning af lokalplanens område til nye boliger
skal der ske en udvidelse og omlægning af Efterskolevej i henhold
til indgået udbygningsaftale - side 8.
12.2 Der skal etableres af fælles friarealer senest når ny bebyggelse tages i brug.
§13 - Servitutter
13.1 Der ændres ikke i eksisterende tilstands- eller rådighedsservitutter.
22 Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
BESTEMMELSER
23
Forslag til Lokalplan 594, Svendborg
a
ntz
Ra
Kortbilag 1 - Matrikelkort
Ejerlaug: Egense By, Egense
24
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
målestok 1:750
j
eve
nd
i
usm
Forslag til Lokalplan 594 Svendborg
a
b
A
D
b
E
C
B
0
a
E
0
50 meter
Kortbilag 2 - Lokalplankort for fremtidige forhold målestok 1:750
Lokalplanområde
Vejadgang
Områdegrænse
Principforløb af stier a-a og b-b
Byggelinje i forhold til skov
Bevaringsværdigt hegn
Svendborg Kommune - Byg, Plan & Erhverv - 2015
25
Svendborg Kommune
Byg, Plan & Erhverv
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon: 62 23 33 33
Lokalplanlægning for lokal udvikling