Depressive børn risikerer at blive overset i den inkluderende skole Rikke Wesselhöft, læge, ph.d., har forsket i depression blandt børn helt ned i alderen 8-10 år. – Den inkluderende skole kan gøre det vanskeligt at finde de depressive børn, advarer forskeren, der fortsætter sit projekt i USA Af Thorsten Asbjørn Lauritsen Journalist For 30 år siden var man ikke opmærksom på, at børn kan få en depression. Det ved man i dag. De seneste 10 år har der i forskningen været øget fokus på børn og depression. Samtidig er det et problemfelt, påpeger Rikke Wesselhöft, læge, ph.d., som ikke er kendt af den bredere offentlighed på linje med andre diagnoser som ADHD, angst, Aspergers syndrom osv. ”Når et barn får stillet diagnosen depression, så er det for nogle forældre en overraskelse, at det eksisterer blandt børn. Reaktionen er ofte en blanding af både lettelse og bekymring. Lettelse over at finde ud af, hvad deres barns tilstand handler om, bekymring over, at depression er lidelsesfuldt, og at det kan føre til selvskade og i de sværeste tilfælde selvmordsforsøg,” siger Rikke Wesselhöft. De seneste tre år har hun på Syddansk Universitet forsket i depression blandt børn i 8-10 års alderen. Den store nationale undersøgelse ”Bedre sundhed for mor og barn” med 3.500 deltagere har været afsæt for hendes ph.d.afhandling. Den viser, at depression ikke kun er et problem blandt voksne. 0,5 procent af børn i alderen 8-10 år rammes af depression. Yderligere 1 procent har en række depressive symptomer, som kan udvikle sig til depression. ”Det er enormt vigtigt, at vi opdager depressionen på et tidligt tidspunkt, da det giver de bedste forudsætninger for at hjælpe barnet. Vi kan se, at børns depression ligner den, som vi kender hos voksne. Det er de samme symptomer,” siger Rikke Wesselhöft, der netop er draget til USA for at forske videre i problematikken. Depression eller blot trist periode? Hun erkender, at det kan være aldeles vanskeligt at afklare, om et barn rent faktisk har en depression, er på depressionens tidlige stadie eller blot har en periode, hvor det reagerer med naturlig ked af det hed eller tristhed på nogle vanskelige livsomstændigheder. ”Symptomerne på depression er eksempelvis træthed, manglende lyst, koncentrationsbesvær, appetit- og vægttab og i nogle tilfælde selvmordsadfærd. Men mange af symptomerne kan ramme langt de fleste børn, uden der 26 Friskolebladet 8, 18. september 2014 er depression på spil, siger Rikke Wesselhöft og uddyber: ”For at der er tale om depression, skal mindst fire depressionssymptomer være til stede, og tilstanden skal have varet minimum to uger. Men selv om kriterierne er opfyldt, skal vi være meget forsigtige med at stille diagnosen. Vi ved, at børn er lystbetonede. Den ene dag kan de være triste og kede af det. Den næste kan alt være godt igen.” Merete Juul Sørensen, afsnitsledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Aarhus, bekræfter, at små børns depression ligner voksnes. Alligevel kan det vise sig forskelligt og kræver derfor et vågent øje hos fagpersoner tæt på barnet. ”Børn er verbalt ofte mindre udtryksfulde end voksne om deres tilstand. Samtidig ser vi ofte, at den umiddelbare reaktion hos et barn med optræk til depression kan være irritabel adfærd. Det er først i den dybere samtale, at den bagvedliggende tristhed kommer frem. Ondt i maven og ondt i hovedet kan være andre psykosomatiske reaktioner, der dækker over depression,” siger Merete Juul Sørensen, der ligeledes har forsket i børn, unge og depression og er forfatter til bogen ”I skyggers land – Om børn og unge med depression”. Behov for aflastning Mens det blandt de 8-10-årige er omkring to ud af hvert hundrede børn, som kan udvikle eller har depression, er tallet omkring dobbelt så højt for børn i puberteten, vurderer Merete Juul Sørensen og understreger, at tallene kan se meget forskellige ud afhængig af, hvor man lægger snittet, når man i undersøgelser spørger til graden af træthed, koncentrationsbesvær, tristhed osv. De to eksperter er ikke bekymrede for, at den øgede opmærksomhed på depression blandt børn i forskningen risikerer at føre til ‘over-diagnosticering’. ”Først og fremmest er der brug for, at både lærere, fagpersoner og forældre er opmærksomme på børn, som viser tegn på depression og finder ud af, om der er brug for en børnepsykiatrisk vurdering. Kun på den måde kan børnene få den hjælp, som de har brug for,” siger Rikke Wesselhöft. Forskellige indsatser kan være nødvendige for at afhjælpe depressionen. ”I første omgang handler det om at få aflastet barnet. Det kan være, at der i skolen for en periode er behov for, at der stilles færre faglige krav. Det kan også være familieforhold, hvor barnet har brug for at få fjernet et pres. Kognitiv terapi, ved vi, virker. Endelig kan der være de børn, der er så ramte, at medicinsk behandling er nødvendig,” siger Rikke Wesselhöft, der understreger vigtigheden af en tæt dialog mellem skole og hjem. Hvor man ved en diagnose som eksempelvis angst gør barnet en bjørnetjeneste ved ikke at udfordre det, så er der, påpeger Merete Juul Sørensen, ved børn med depression behov for at skåne dem for en periode, for at de kan genfinde livsglæden. ”Du skal – både som lærer og forælder – stadig stille krav til barnet, men det er vigtigt, at det er krav, som barnet kan honorere, så det får succesoplevelser, som det kan bygge videre på,” siger Merete Juul Sørensen. Inklusion – pas på! Udviklingen i den danske grundskole, hvor inklusion er nøgleord, kan fremkalde bekymrede panderynker hos Rikke Wesselhöft, når det kommer til børn med depression. For i inklusionens tegn kan udadrettede børn komme til at fylde så meget i klasselokalerne, at de depressive børn overses. ”Børn med depression udviser som oftest en stille og indadvendt adfærd. De børn er langt vanskeligere at se og kræver et vågent øje. I den inkluderende skole kan det meget nemt blive de mere udadrettede børn, som tager opmærksomheden,” siger hun. Friskolebladet 8, 18. september 2014 27