Skolepakke+ Uge 28-30, 2013 Suzanne Collins

Mathilde Winther Nielsen og Liv Thode
Hermansen.
Bitten Lau og Henriette Dreyer
Top Bording under instruktionen.
Teaterplakaten.
Askepot i Nr. Lyndelse
Teater med 218 medvirkende.
Som mange andre friskoler kastede
Nr. Lyndelse Friskole sig over den opgave at vise, hvad man kan præstere,
når alle sætter kræfter koordineret
ind på det samme. Friskolen ville på
godt en uge sætte et teaterstykke op,
hvor alle – elever, lærere, sfopersonale, pedel, forældre – bidrog
til det endelige resultat, en to timer
lang musical.
Friskolen sætter hvert tredje år i foråret en stor forestilling op, hvor alle
medvirker.
Stykket, der blev valgt, var “Askepot”, som er skrevet af Michael Hansen og de mange sange komponeret
af Pia Christensen (Dansk Teaterforlag). Musicalen har en utraditionel
indgang til den kendte historie, hvor
brødrene Grimm udgør rammen. De
får fortalt historien om Askepot af en
gammel dame, og historien bevæger
sig fra 1500-tallet 300 år frem og slutter igen i folkemindesamlerne
6 Friskolebladet 5, 22. maj 2014
Grimms samtid i begyndelsen af
1800-tallet.
Stor forestilling
hvert tredje år
Allerede i efteråret 2013 begyndte
lærerne på skolen at lede efter et velegnet teaterstykke, der kunne opføres
op mod påskeferien i foråret 2014.
Ud over de indholdsmæssige kvaliteter var der mange andre kriterier, der
skulle opfyldes: Først og fremmest
skulle der være meningsfyldte arbejdsopgaver til alle skolens 218 elever, for hovedformålet var, at hele
skolen skulle være med fra de yngste
i 0. klasse til de ældste i 9. De skulle
ikke nødvendigvis på scenen allesammen, men kunne også varetage
andre opgaver: PR, kostumer, lys &
lyd, musik, kor, scenografi osv.
Ikke kun alle elever og ansatte deltog i teaterproduktionen, også mange
forældre var involverede. Mange af
dem brugte en lørdag på at lave kulisser, scenetæppe og rekvisitter.
Der var afsat halvanden uge til opsætningen, som kulminerede med
fire forestillinger onsdag den 9. og
torsdag den 10. april.
Forinden havde alle eleverne fået
fortalt stykkets historie af lærer Henriette Dreyer Top Bording til morgensamlingerne i uge 11. Og alle havde
været med til at synge stykkets mange sange, så alle var bekendt med
indholdet, inden opsætningen af musicalen.
Logistik og planlægning
Som lærer Bitten Lau fortalte, så
handler processen i stor udstrækning
om logistik og planlægning. Selv om
hele personalet har været involveret,
så har trådene været samlet i hænderne på en styregruppe på fire personer: lærerne Bitten Lau, Henriette
Dreyer Top Bording, Marianne Duus
og Camilla Kold. De sidste to fortrinsvis med særligt ansvar for sang
og musik.
Fordelingen af eleverne foregik sådan, at først blev orkestret bemandet, så der var de rette instrumenter:
trommer, sax, guitar, bas, keyboard
osv. Dernæst var det de fem-seks
hovedroller og ca. 30 andre taleroller. De blev besat med elever fra 7.
til 9. klasse efter en audition. Den endelige udvælgelse blev foretaget af
styregruppen, og det var et kompliceret puslespil.
De større børn havde på sedler
kunnet give udtryk for deres ønsker,
men i sidste ende lå afgørelsen hos
styregruppen:
“Nok er det ikke Det Kongelige Teater, men det skal også være en ok
oplevelse at stå der. Derfor var vi
[styregruppen] nødt til at tage nogle
valg i forhold til de børn, der havde
været til audition”, som Bitten Lau
sagde.
Der var også brug for nogle statister, som blev rekrutteret fra 4. klasse
og nogle enkelte af de små i mindre
roller.
Dernæst blev der udvalgt scenefolk, kostumesyere, og en pr-gruppe
blev bemandet. Den redigerede bl.a.
den daglig avis, lavede video og plakater. 14 piger dannede en dansegruppe, som indgik i skuespillet. Dansegruppen var i øvrigt helt selvkørende, da der var tre erfarne dansere i 9.
klasse.
Alle under 6. klasse, som ikke var
udvalgt til andre opgaver, kom til at
danne det 80 mand store børnekor.
De samledes hver dag i øveforløbet
med musikerne og øvede sangene
klokken 10.30. Resten af tiden havde
de emneuge med forskellige værksteder og aktiviteter, for at de ikke skulle
miste orienteringen i det kaos, de var
omgivet af, hvor ingen opholdt sig,
hvor de plejede og foretog sig mærkelige ting. De mindre børn blev i
øveforløbet hentet ind, når der var
brug for dem, og ellers opholdt de sig
En af dansegruppens selvkomponerede, flotte danse.
Et lille udsnit af stykkets 96 kostumer.
ude i de forskellige undervisningslokaler sammen med en lærer.
Det kan ikke undgås, at der for
nogle af eleverne ind imellem opstod
ventetid, hvis vedkommende f.eks.
kun havde enkelte replikker i begyndelsen eller slutningen af musicalen,
men ifølge Bitten Lau accepterer de
det som et uomgængeligt vilkår ved
produktionsprocessen:
“Der er ingen brok, ingen bøvl. De
kommer bare engang imellem og spørger, om vi har noget, de kan lave nu”.
At manøvrere i kaos
En stor teateropførelse handler om at
strukturere sig ud af kaos – og om at
kunne improvisere, for uanset hvad,
så sker der altid uforudsete ting. Således mistede skuespillerne og musikerne en hel øvedag om onsdagen
på scenen, da det store lys- og lydudstyr skulle bæres ind i salen og inFriskolebladet 5, 22. maj 2014
7
Orkestret og børnekoret.
stalleres. Det tog hele dagen og gav
anledning til frustrationer. Der blev
ganske vist forsøgt øvet i andre lokaler, men et fald i energiniveauet gav
det alligevel. Det fremgår af et interview i “Askeposten” med Kirsten Benedicte Langkilde fra 8. klasse:
“Hvad laver I lige nu?”
“Ikke en skid.”
“Hvad synes du om den måde, I arbejder på lige nu?”
“Altså i dag er det pænt kedeligt,
fordi vi ikke har scenen til rådighed.”
To dage senere om fredagen, hvor
Friskolebladet var med, var det meningen, at hele stykket skulle spilles
igennem. Det lykkedes ikke, og
stressniveauet steg, ikke mindst hos
de to instruktører, Bitten Lau og Henriette Duus.
Ikke desto mindre klappede alt perfekt den følgende onsdag, som jeg
overværede.
Fællesskabets triumf
Onsdag og torsdag var der om formiddagen forestilling for nogle naboskoler, og klokken 18.30 var der opførelse for forældre og pårørende.
Der var omkring 900 tilskuere til de
fire forestillinger.
En stor teaterproduktion som Askepot på Nr. Lyndelse Friskole er en manifestation af og hyldest til fællesskabet, som kulminerer i opførelserne,
som fastslår successen og forløser an-
8 Friskolebladet 5, 22. maj 2014
Publikum onsdag aften.
I
Pr-gruppens Askeposten,
torsdag den 3. april 2014.
strengelserne. Det er en demonstration af organisatorisk styrke: Vi kunne det – sammen!
For mange af tilskuerne knytter
spænding sig ikke så meget til stykkets handling. Den kender de i forvejen. Den gælder heller ikke udviklingen hos stykkets fiktive personer,
men først og fremmest til børnene
selv: Klarer de den nu?
– Det gjorde de!
Og så må der gerne klappes...
Claudi Clausen
Afstemning i forhold til manuskriptet.