Mathilde Winther Nielsen og Liv Thode Hermansen. Bitten Lau og Henriette Dreyer Top Bording under instruktionen. Teaterplakaten. Askepot i Nr. Lyndelse Teater med 218 medvirkende. Som mange andre friskoler kastede Nr. Lyndelse Friskole sig over den opgave at vise, hvad man kan præstere, når alle sætter kræfter koordineret ind på det samme. Friskolen ville på godt en uge sætte et teaterstykke op, hvor alle – elever, lærere, sfopersonale, pedel, forældre – bidrog til det endelige resultat, en to timer lang musical. Friskolen sætter hvert tredje år i foråret en stor forestilling op, hvor alle medvirker. Stykket, der blev valgt, var “Askepot”, som er skrevet af Michael Hansen og de mange sange komponeret af Pia Christensen (Dansk Teaterforlag). Musicalen har en utraditionel indgang til den kendte historie, hvor brødrene Grimm udgør rammen. De får fortalt historien om Askepot af en gammel dame, og historien bevæger sig fra 1500-tallet 300 år frem og slutter igen i folkemindesamlerne 6 Friskolebladet 5, 22. maj 2014 Grimms samtid i begyndelsen af 1800-tallet. Stor forestilling hvert tredje år Allerede i efteråret 2013 begyndte lærerne på skolen at lede efter et velegnet teaterstykke, der kunne opføres op mod påskeferien i foråret 2014. Ud over de indholdsmæssige kvaliteter var der mange andre kriterier, der skulle opfyldes: Først og fremmest skulle der være meningsfyldte arbejdsopgaver til alle skolens 218 elever, for hovedformålet var, at hele skolen skulle være med fra de yngste i 0. klasse til de ældste i 9. De skulle ikke nødvendigvis på scenen allesammen, men kunne også varetage andre opgaver: PR, kostumer, lys & lyd, musik, kor, scenografi osv. Ikke kun alle elever og ansatte deltog i teaterproduktionen, også mange forældre var involverede. Mange af dem brugte en lørdag på at lave kulisser, scenetæppe og rekvisitter. Der var afsat halvanden uge til opsætningen, som kulminerede med fire forestillinger onsdag den 9. og torsdag den 10. april. Forinden havde alle eleverne fået fortalt stykkets historie af lærer Henriette Dreyer Top Bording til morgensamlingerne i uge 11. Og alle havde været med til at synge stykkets mange sange, så alle var bekendt med indholdet, inden opsætningen af musicalen. Logistik og planlægning Som lærer Bitten Lau fortalte, så handler processen i stor udstrækning om logistik og planlægning. Selv om hele personalet har været involveret, så har trådene været samlet i hænderne på en styregruppe på fire personer: lærerne Bitten Lau, Henriette Dreyer Top Bording, Marianne Duus og Camilla Kold. De sidste to fortrinsvis med særligt ansvar for sang og musik. Fordelingen af eleverne foregik sådan, at først blev orkestret bemandet, så der var de rette instrumenter: trommer, sax, guitar, bas, keyboard osv. Dernæst var det de fem-seks hovedroller og ca. 30 andre taleroller. De blev besat med elever fra 7. til 9. klasse efter en audition. Den endelige udvælgelse blev foretaget af styregruppen, og det var et kompliceret puslespil. De større børn havde på sedler kunnet give udtryk for deres ønsker, men i sidste ende lå afgørelsen hos styregruppen: “Nok er det ikke Det Kongelige Teater, men det skal også være en ok oplevelse at stå der. Derfor var vi [styregruppen] nødt til at tage nogle valg i forhold til de børn, der havde været til audition”, som Bitten Lau sagde. Der var også brug for nogle statister, som blev rekrutteret fra 4. klasse og nogle enkelte af de små i mindre roller. Dernæst blev der udvalgt scenefolk, kostumesyere, og en pr-gruppe blev bemandet. Den redigerede bl.a. den daglig avis, lavede video og plakater. 14 piger dannede en dansegruppe, som indgik i skuespillet. Dansegruppen var i øvrigt helt selvkørende, da der var tre erfarne dansere i 9. klasse. Alle under 6. klasse, som ikke var udvalgt til andre opgaver, kom til at danne det 80 mand store børnekor. De samledes hver dag i øveforløbet med musikerne og øvede sangene klokken 10.30. Resten af tiden havde de emneuge med forskellige værksteder og aktiviteter, for at de ikke skulle miste orienteringen i det kaos, de var omgivet af, hvor ingen opholdt sig, hvor de plejede og foretog sig mærkelige ting. De mindre børn blev i øveforløbet hentet ind, når der var brug for dem, og ellers opholdt de sig En af dansegruppens selvkomponerede, flotte danse. Et lille udsnit af stykkets 96 kostumer. ude i de forskellige undervisningslokaler sammen med en lærer. Det kan ikke undgås, at der for nogle af eleverne ind imellem opstod ventetid, hvis vedkommende f.eks. kun havde enkelte replikker i begyndelsen eller slutningen af musicalen, men ifølge Bitten Lau accepterer de det som et uomgængeligt vilkår ved produktionsprocessen: “Der er ingen brok, ingen bøvl. De kommer bare engang imellem og spørger, om vi har noget, de kan lave nu”. At manøvrere i kaos En stor teateropførelse handler om at strukturere sig ud af kaos – og om at kunne improvisere, for uanset hvad, så sker der altid uforudsete ting. Således mistede skuespillerne og musikerne en hel øvedag om onsdagen på scenen, da det store lys- og lydudstyr skulle bæres ind i salen og inFriskolebladet 5, 22. maj 2014 7 Orkestret og børnekoret. stalleres. Det tog hele dagen og gav anledning til frustrationer. Der blev ganske vist forsøgt øvet i andre lokaler, men et fald i energiniveauet gav det alligevel. Det fremgår af et interview i “Askeposten” med Kirsten Benedicte Langkilde fra 8. klasse: “Hvad laver I lige nu?” “Ikke en skid.” “Hvad synes du om den måde, I arbejder på lige nu?” “Altså i dag er det pænt kedeligt, fordi vi ikke har scenen til rådighed.” To dage senere om fredagen, hvor Friskolebladet var med, var det meningen, at hele stykket skulle spilles igennem. Det lykkedes ikke, og stressniveauet steg, ikke mindst hos de to instruktører, Bitten Lau og Henriette Duus. Ikke desto mindre klappede alt perfekt den følgende onsdag, som jeg overværede. Fællesskabets triumf Onsdag og torsdag var der om formiddagen forestilling for nogle naboskoler, og klokken 18.30 var der opførelse for forældre og pårørende. Der var omkring 900 tilskuere til de fire forestillinger. En stor teaterproduktion som Askepot på Nr. Lyndelse Friskole er en manifestation af og hyldest til fællesskabet, som kulminerer i opførelserne, som fastslår successen og forløser an- 8 Friskolebladet 5, 22. maj 2014 Publikum onsdag aften. I Pr-gruppens Askeposten, torsdag den 3. april 2014. strengelserne. Det er en demonstration af organisatorisk styrke: Vi kunne det – sammen! For mange af tilskuerne knytter spænding sig ikke så meget til stykkets handling. Den kender de i forvejen. Den gælder heller ikke udviklingen hos stykkets fiktive personer, men først og fremmest til børnene selv: Klarer de den nu? – Det gjorde de! Og så må der gerne klappes... Claudi Clausen Afstemning i forhold til manuskriptet.