1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni 2013/14
Institution
VUC Lyngby
Uddannelse
HF
Fag og niveau
Kultur og samfundsfaggruppe (historie B, religion C, samfundsfag C)
Lærer(e)
Thomas Falk Larsen (Religion), Allan Coster (Samfundsfag og historie)
Hold
V12
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kulturmøder i vikingetiden med fokus på Danmark
Titel 2 Det gode samfund
Titel 3 Demokrati og udvikling i MENA
Titel 4 Kina – det 21. århundredes supermagt
Titel 5 Lange linjer i verdens – og danmarkshistorien
Side 1 af 10
Titel 1
Kulturmøder i vikingetiden i Danmark – med fokus på Danmark
Indhold
RELIGON:
I religionstimerne har kursisterne stiftet bekendtskab med nordisk religion og kristendom, som påvirkede vikingernes gøren og laden. Vi har fokuseret på verdensbilledet i
de to religioner med henblik på dels en vurdering af, hvordan religionen har påvirket
vikingekulturen, og dels en vurdering af hvad religionsskiftet kan have betydet for
vikingekulturen. Forløbet var kursisternes første fællesfaglige forløb i Kultur og samfundsfag- gruppen og har derfor også introducerende karakter. I religion arbejdede vi
med begreberne indefra vs. udefra synsvinkel, monoteisme vs. polyteisme, mytebegrebet og ritualbegrebet (+ overgangsritual) inkl. eksempler, den transcendente vs. den
profane verden, kosmos vs. kaos, begrebet kult, verdensopfattelsen i nordisk religion
og kristendom herunder kosmologien og eskatologien.
Anvendt litteratur (udleveret i kompendie og handouts):
-
-
Nordberg, Leif: ”Island-nordisk religion, historie og samfund”, Frydenlund, 2012,
s. 16-20 + 24-34.( inkl. Uddrag af skabelsesberetningen fra Vølvens spådom samt
gendigtningen af skabelsesberetningen af Vilhelm Grønbech,1927 ; Gendigtning
af Thrymskvadet/Thors brudefærd af Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson, 1891;
begravelsesritual berettet af Ibn Fadlan, ca. 922)
Andreasen, Esben m.fl. ”Religion og kultur- en grundbog”, systime 2005, s. 144151.
Larsen, Uffe Hartvig: ”Vikingers tro og tanke”, Akademisk, 2001, s. 130- 133.
Lærerformuleret papir om mytebegrebet og ritualbegrebet.
Artiklen “De klassiske religioner: den nordiske religion.” af Egil Bargfeldt,
www.religion.dk, den 17. aug. 2011.
Artiklen ”Hvad er asatro?” af Kristian Frisk, www.religion.dk, den 20. jan. 2010.
Artiklen ”Sådan blev kristendommen indført i Danmark”, af Henning Nørhøj,
www.kristendom.dk, den 23. nov. 2010.
Udleveret til prøvesynopsis:
- Artiklen ”Asatroende: Kristendommen kom brasende og ødelagde det hele!”
Af Astrid Krabbe Trolle, www.religion.dk, den 2. juli 2013.
Biblen:
- 1. Mos.1,1-31 + 1.mos. 2,1-3,24 (Skabelsesberetningen og Syndefaldet).
- Rom.3,21-31 (Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus)
- Matt.7,12 (Den gyldne regel)
- Mark.12,28-34 (Det dobbelte kærlighedsbud)
Film:
- Dr-produktionen ”Grin med Gud”, afsnit 2 om Asatro.
- Udsendelsen ”Fra hedenskab til kristendom”
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Viking
Side 2 af 10
ernes_skikke.html
Faglige mål:
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle
mønstre
Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv
Dansk historie og identitet
Identitetsdannelse og socialisation
Brug og misbrug af historien
Myte og realitet i historien
Anvendt litteratur
Historie:
Hansen,Jensen & Thomsen Overblik – Danmarkshistorien i korte træk Gyldendal
2011 s.19-30
Vinkler på vikingetiden Nationalmuseet 2013 s. s.18-42
Matsen & Petersen,Vikinger – indsigt og udsyn Systime 2006-08 s.84 -92,117-123,
s.129-138
Samfundsfag:
Brøndum & Hansen, Luk samfundet op Columbus 2012 s.26-35,109-112, 199 figur
11.2, 147-149,205-213
Bülow, Andersen og Mikkelsen, Det multikulturelle samfund – og det danske Systime
2005 s. 10-16
Bülow SamfNu Systime s.30-31
M. Andersen Erhvervsøkonomi s. 156-158
Reimick m.fl. Kultur og samfund Systime 2009 s.89-99
Materiale til synopsøvelse
Fællesfaglig ekskursion til Nationalmuseet og udstillingen ”Viking”.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Religion: 7 uger á 3 timer
Historie: 27 lektioner à 45 min
Samfundsfag: 27 lektioner à 45 min
Inkl. Synopsøvelse
RELIGION:
- globalisering og kulturmødet
- identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster.
- udvalgte sider af yderligere én religion og religionernes centrale fænomener
- religioners religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv
- samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.
-
læreroplæg
klasseundervisning
individuelt arbejde
par og gruppearbejde
kursistfremlæggelse
Side 3 af 10
Titel 2
Det gode samfund
Indhold
RELIGION:
Anvendt litteratur (udleveret i kompendie og handouts):
- Grundlovens bestemmelser om folkekirke og religion (§4, 6, 66, 67, 68, 69,
70)
- Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam,
Systime 2008, s. 43-44: Religionens position i USA’s forfatning
- Morten Thomsen Højsgaard (red.): Gudstro i Danmark, Forlaget Anis
2005, s. 69-72, 75: Tabelmateriale om religion og tro i DK og USA
- Luk. kap. 10,25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
- Matt. kap. 25,31-46
- Straffeloven § 253
- Notits, MetroXpress d.24.10.12
- USA: Sundhedsreform for og imod, Berlingske Tidende 10.09.09
- Lotte M. Bøtcher: Når Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og
Danmark: Civilreligion og Amerikansk civilreligion
- Amerikanerne: Vores politikere skal være religiøse, Politiken 01.08.12
- Abort-polemik koster republikanere dyrt, Avisen 07.12.11
- Danske politikere bør tage religion og etik mere alvorligt, Religion.dk
31.08.11
- Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam,
Systime 2008, s.72, 74: Hvad er kreationisme? Hvad er intelligent design?
- Danskerne holder med Darwin, Politiken 12.02.09
- Kreationismen trives i USA, Kristeligt Dagblad 23.06.11
Supplerende stof
- Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam,
Systime 2008, s. 38: Oversigt over protestantiske kirkesamfund i USA.
- Tro på evolution – i procent af befolkningen (tabel)
- Adam og Eva og dinosaurerne, Kristeligt Dagblad 23.06.11
Anvendt litteratur
Historie: Jacobsen m.fl. Kultur – og samfundsfagbogen Columbus 2009 s. 76-80
Kompendiet Tema velfærd: 'Fra fattighjælp til velfærdsstat' s.118-122 og s. 48-62,
s.60-66 Kilder til velfærdsstaten s. 66-68, Kompendium om USA s.5-25 (kompendiets sidetal)
Samfundsfag: Brøndum & Hansen, Luk samfundet op Columbus 2012 s.157-166
+figur 9.2 s. 172-179, s.191-203,211-213 især figur 11.6 s.212
”Ja, det koster, og det er helt rimeligt at diskutere prisen”
Jyllands-Posten | 29.12.2013 |
”Corydon: Velfærdsstaten skal udvikles til et højere niveau”
Politiken | 26.01.2014 | | Sektion: PS Side 5 | 2008 ord | e |
”Universel velfærd er snart fortid”
Af Andreas Baumann, Ugebrevet Mandag Morgen
24. januar 2014, 22:30
Side 4 af 10
Omfang
Særlige fokuspunkter
Programmet ”Penge” om Nyttejob
Synopsøvelse
Religion:7 uger á 3 timer
Historie: 23 lektioner á 45 min.
Samfundsfag: 23 lektioner á 45 min
RELIGION:
Vi har haft fokus på at kunne redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og
politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. Med fokus på velfærdsstatens fremvækst og udvikling i hhv. DK og USA.
Faglige begreber i fokus: Ideologier.
Velfærdsstatsmodeller, fordeling. Velfærdsstatskritikere, statens rolle i samfundet.
Demokrati, deltagelse.
Religion: Overordnet har vi set på hvilken rolle religionen har i det gode samfund i
hhv. DK og USA
Religionens rolle formelt og reelt i DK og USA – sekularisering?
Kristen etik som grundlag for samfundets moral og lovgivning
Civilreligion
Religion og politik
Kreationisme, intelligent design, darwinisme
Faglige mål:
Det gode samfund.
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling
Økonomiske sammenhænge
HISTORIE:
Utopier, arbejdernes levekår, Socialreformen 1933,verdenskrisen og New Deal,
debat om velfærdsstaten i 50-erne og 60-erne, kolonisering af Nordamerika
SAMFUNDSFAG:
Maslows behovspyramide, velfærdsmodeller, interne og eksterne udfordringer til
velfærdsstaten, økonomisk kredsløb, velfærdsstatens fremtid
Væsentligste
arbejdsformer
-
læreroplæg
klasseundervisning
individuelt arbejde
par og gruppearbejde
Titel 3
Demokrati og udvikling i MENA
Indhold
RELIGION:
Anvendt litteratur (udleveret i kompendie og handouts):
- Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam – Muslimer i Cairo. Gyldendal uddannelse, 1995. s. 13-36.
- Grundbogen til Religion C, s. 113-118.
- Er islam og demokrati uforenelige størrelser? Af Christina Agger, i Kristeligt dagblad, 29.4.2009.
Side 5 af 10
Koran og hadith-tekster:
- Sura 2, vers 178-180 (Koen)
- Sura 4, vers 34-35 (Kvinderne)
- Sura 6, vers 114-115
- Sura 3, vers 159
- Sura 2, vers 214
- Sura 4, 157-166, 173
- Sura 50, vers 21-36
- Sura 5, vers 45-49
- Sura 22, vers 26-30 (Valfarten)
- Al-Bukhari om troen
- Valfarten: Al-Bukhari om Umraen
Omfang
Særlige fokuspunkter
Udleveret i prøvesynopsis:
Sunnier og shiaer slås som aldrig før. Politiken 16.11.2013
Billede: Shia muslimer under fejringen af den årlige Ashura dag.
Faglige mål:
Politiske ideologier
Demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Anvendt litteratur
Historie:
Hansen m.fl. Overblik - Danmarkshistorien i korte træk Gyldendal 2010 s. 8081,82-84,88-90,93-95,97,100-102
Rasmussen og Sørensen, Mellemøsten under forandring Columbus s.9-19
Mazanti Sørensen Muslimske imperier Columbus 2009 s.98-106
Samfundsfag:
Brøndum & Hansen, Luk samfundet op, Columbus 2012 s.104-109,127-134
Rasmussen og Sørensen, Mellemøsten under forandring Columbus 2012 s.1949
Jacobsen m.fl. Kultur – og samfundsfagbogen Columbus 2009 s. 17-21
Demokratidag på VUC
Materiale til prøvesynops
Religion: 7 uger á 3 timer
Historie: 23 lektioner á 45 min.
Samfundsfag: 23 lektioner á 45 min.
Inkl. Synopsøvelse og Demokratidag
RELIGION:
- Grundlæggende islam
- Islams trosartikler
- De fem søjler
- Forskellige opfattelser af sharialoven
- Figh
- Islam i Danmark
- Er vestligt demokrati og islam foreneligt?
- Islams formative periode
- Muhammad som profet
Side 6 af 10
Væsentligste arbejdsformer
-
Islam versus kristendommen
Van Genneps overgangsrituals-analysemodel
Religionfaglige begreber (hellig tid, myte, ritual, kult)
-
læreroplæg
deduktiv og induktiv klasseundervisning
individuelt arbejde
par og gruppearbejde
kursistfremlæggelse
Titel 4
Kina – det 21. århundredes supermagt.
Indhold
Fællesfagligt:
Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og
deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Globalisering og kulturmødet
Områdestudium
RELIGION:
Forløbet har forholdt sig til nutidens Kina i forhold til traditionen før og under
Mao.
Religionsfaglige problemstillinger:
Hvad har religionens rolle været i Kina under og efter Mao, altså under et sekulært
og ateistisk styre?
Hvad er anomi? Hvordan kommer anomi (manglen på fælles værdier) til udtryk i
nutidens Kina?
Hvordan fungerer religion (særligt kongfuzianismen) som stabilisator i det senmoderne Kina?
Maoismen som civilreligion
Læst i kompendium:
Det nuværende Kinas officielle holdning til religion. Fra Klaus Bo Nielsen, Kinesisk religion og livsanskuelse – fra arkaisk til moderne tid. Aarhus Universitetsforlag, 2012, s. 22-25.
Anomi og sammenhængskraft. Fra: Reimick m.fl., Kultur og Samfund. En materialesamling til Kultur og samfundsfaggruppen på HF. Systime 2009, s. 236.
Clement Stubbe Østergaard, ”Forandringer i Kina og identitetstab”, 2008. Fra:
Reimick m.fl., Kultur og Samfund. En materialesamling til Kultur og samfundsfaggruppen på HF. Systime 2009, s. 237-238.
Kinas religioner. Fra: Andreasen m.fl., Mennesket og magterne – en grundbog til
religion. Gyldendal 1991, ss. 159-161, 164-166.
Kongfuzianismen. Fra: Mennesket og magterne – en grundbog til religion, s. 167Side 7 af 10
168.
Konfucius og de 5 relationer. Fra: Ansigt til ansigt med kineserne, ss. 31-32.
Kongfuzianismen. Fra: Mennesket og magterne – en grundbog til religion, s. 169.
Kongfuzianismens klassiske tekster. Fra: Kultur og samfund. En materialesamling,
s 239-240.
Bent Nielsen, ”Kongfuzianismens indflydelse i Kina”. Fra Kultur og samfund. En
materialesamling, s. 241-243.
Mao: ”Fredelig sameksistens mellem kommunister og troende”. Fra: Kultur og
samfund. En materialesamling, s. 214-215.
Sange om Formand Mao. Fra: Buddhismen i Kina, s. 100-101.
Ninian Smart: ”Religion og ideologi”. Fra: Kultur og samfund. En materialesamling, s. 219-220.
Film
Day and night, Pixar
(http://www.gamaniak.com/video-5484-day-and-night-pixar.html)
Omfang
Særlige fokuspunkter
To live (1994), instruktør: Zhang Yimou
Faglige mål:
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden
Politiske ideologier
Anvendt litteratur
Historie:
Larsen og Smitt, Kina efter 1840 Systime 2010 s.16-38
M. Holm, Kina - fra kejserdømme til kapitalisme Frydenlund 2014 2. udgave s.4758,73-89, 98-112
Samfundsfag:
P. Nedergaard, Kina - en grundbog i politik og økonomi Systime 2011 s.7-17,2731, 91-113,117-126,151-159
“Opgør i Kinas top ligner tv-serien 'House of Cards'”
Politiken | 04.03.2014 | Side 2 |
Religion: 6 uger á 3 timer
Historie: 15 lektioner á 45 min
Samfundsfag:15 lektioner á 45 min.
RELIGION:
I forhold til læreplanens mål:
 Områdestudium
 Det gode samfund
 Udvalgte sider af yderligere én religion
 Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering.
 Etiske og filosofiske problemstillinger
 Religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid
Side 8 af 10
og nutid
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 5
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
HISTORIE:
Introduktion til Kina, Imperialismen og Kina, Bokseropstand, Kejserrigets fald,
Borgerkrig
SAMFUNDSFAG:
Kinas politiske system, Kinas økonomiske system, Kinas økonomiske betydning
for verden og Danmark
 Synopsisøvelser
 Begrebsøvelser
 Lærergennemgang
 Elevfremlæggelser
 Parøvelser mm
Lange linjer i verdens – og danmarkshistorien
Faglige mål:
Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Hovedlinjerne europæisk historie fra antikken til i dag
Dansk historie og identitet
Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi
Gennemføre en empirisk undersøgelse
Indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder
tekster, statistik og billedmateriale
Anvendt litteratur:
Kompendium: Introduktion til historie
Hansen og m.fl. Overblik – danmarkshistorien i korte træk Gyldendal 2010
Grubb m.fl. Overblik - verdenshistorien i korte træk Gyldendal 2008
Kompendium om USA's historie
www.danmarkshistorien.dk
Filmen Luther
Filmen Amistad
Filmen Ærens mark
Historieopgaven
32 uger á 3 timer
Verden:
Antikkens styreformer, Kirkens magt i middelalderen, Reformationen, Opdagelserne, Koloniseringen af Nordamerika, Oplysningstiden, USA's frihedskrig og forfatning, Fransk revolution, den amerikanske borgerkrig, den industrielle revolution,
imperialismen, nazisme, kommunisme, den kolde krig
Danmark:
Kirkens magt i middelalderen, Reformationen, Opdagelserne, Oplysningstiden, den
industrielle revolution, arbejderbevægelsen, forfatningskamp og demokrati, mellemkrigstiden, besættelsen, Danmark efter 1945
Væsentligste
arbejdsformer
-
læreroplæg
klasseundervisning
individuelt arbejde
Side 9 af 10
-
par og gruppearbejde
kursistfremlæggelse
Retur til forside
Side 10 af 10