Hvad vil det sige at lære? Sum med jeres sidemand i 2 minutter. Undervisning er en planlagt og målrettet aktivitet, der har til formål at fremme læring hos dem, der deltager i aktiviteten. Læring er de processer, der foregår inde i den person, der er i gang med at tilegne sig ny en ny viden, færdighed eller holdning. Fra: Psykologisk-pædagogisk ordbog, 13. udg. Kbh: Gyldendal, 2001 Undervisning Læring Aktivitet, som læreren foretager sig Aktivitet, som foregår hos eleven Læreren er subjekt Eleven er subjekt Læreren tilrettelægger undervisningen – opstiller mål og midler Eleven opbygger sin viden – konstruerer sin forståelse Tager udgangspunkt i fag Tager udgangspunkt i elevforudsætninger: • • • • Hvem er eleverne? Hvordan lærer eleverne bedst? Hvad hæmmer elevernes læring? Hvad motiverer eleverne? STOF Læring ELEV(ER) LÆRER Elev/lærer samspilsorienteret Hverdagserfaringer Undervisning Plan Læring Undervisningsproces Læreproces Andre fag Læringsprodukt • Aktivitet (elev er subjekt) • Feedback/interaktion • Indre motivation (både ønsket om at lære og behovet for at lære) • Begrænsning og prioritering af nye informationer • Kobling af “ny” og “gammel” viden • Mulighed for at erfare sammenhænge fra formidler til facilitator • Underviseren som fagformidler • Universitetsfaglighed skal omsættes til undervisningsfaglighed • Underviseren som læringsfacilitator • Hjælper elevernes læreprocesser i gang En undervisning hvori man: • Indenfor rammen af en demokratisk undervisningskultur med baggrund i en given opdragelsesopgave og med et velfungerende arbejdsfællesskab som mål giver en meningsgivende orientering og et bidrag til en varig kompetenceudvikling hos alle elever (Hilbert Meyer 2005, s.13) Ved god undervisning 1. 2. 3. 4. 5. Klar strukturering af undervisningen En betydelig mængde ægte læretid Læringsfremmende arbejdsklima (bl.a. gensidig respekt) Indholdsmæssig klarhed Meningsdannende kommunikation (bl.a. respons, samtale) 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læringsmiljø (omgivelserne) (Meyer 2005) • Behaviorisme • Konstruktivisme • Socialkonstruktivisme Den mest simple læringsteori:  Ivan Pavlov: teorien om betingede reflekser. Man lærer ved at erfare, men ikke som dybdegående og refleksiv læring. Læringen er udenadslære. Behaviorismen:  F. B. Skinner: Læring som følge af stimuli-respons/belønning straf.  Grundprincip: det, der belønnes positivt, det læres. Fx: barnets adfærd formes ved belønning og straf.  Opererer med ydre motivation: man lærer for at opnå anerkendelse, eller opnå noget andet end at live klogere, fx ”score points”  Forestilling om læring, hvor læreren sender sand viden ind i hovedet på eleven, via belønningssystemer optages denne viden i eleverne.  Teorier om læring på meget lave niveauer, overvejende mimetisk læring. • Samlebetegnelse for læringsteorier, der handler om, hvordan den lærende 'konstruerer' mening og betydning. • Fælles slagord: Viden kan ikke 'overføres' fra et menneske til et andet; viden kan kun skabes gennem aktivitet og kommunikation. • Nogle teorier orienterer sig mod individuel meningskonstruktion, andre mod socialt funderet meningskonstruktion. • To store teoridannelser: Kognitiv psykologi (Piaget), den kulturhistoriske skole (Vygotsky) Klassisk Jean Piaget Lev S. Vygotsky Vægten ligger på det individuelle individ Vægten ligger på de sociale processer Det dynamiske ligger i det biologiske Først læring i det interpersonelle dernæst i det intrapersonelle Først modenhed (udvikling), så læring Først læring, så udvikling Læring er en adaptiv proces assimilation  akkommodation Læring kan finde sted inden for zonen for den nærmeste udvikling Sproget er et mentalt system Kombineres med sociale erfaringer Sproget er forankret i sociale processer Sproget er et værktøj for læring Konstruktivisme Socialkonstruktivisme Grundbegreber Skema: Iagttagelse af verden er ikke mulig, med mindre vi antager, at den iagttagende allerede har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan forbindes med. Piaget interesserer sig ikke for verden, som den er, men som den kommer til syne i vores erfaringer. Assimilation: (tilføjende læring): Nye indtryk fra omgivelserne optages i og tilpasses til allerede eksisterende begrebslige strukturer. Akkommodation (omdannende læring): Tilpasning af individet til omgivelserne gennem nedbrydning/omstrukturering af eksisterende skemaer. Kan finde sted pludseligt eller gradvist. Adaptation: Individet tilstræber at opretholde en stadig ligevægt - at udligne - i sit samspil med omgivelserne. Adaptationen er udtryk for en aktiv tilpasningsproces, ikke en tilstand. Adaptation finder sted i kraft af assimilative og akkommodative processer. • Aldersadækvate og personspecifikke læreprocesser: Man lærer altid med udgangspunkt i det man ved og kan (skema) • Aktivitetspædagogik og problemløsning (induktivt princip) • Overvejelser i forhold til assimilative og akkommodative udfordringer Inspiration fra Piaget Kognitive arbejdsformer:  Repetition: Det som skal læres, gentages i relativt uforandret form (afskrift, genfortælling systematisering og understregninger)  Omorganisering: Det, der skal læres, organiseres på en ny måde. Skaber sammenhæng i stoffet og overføres til langtidshukommelsen (sortere, hierarkisere, konstruere begrebskort)  (Videre)bearbejdning: Kombinerer ny og tidligere viden, skaber forbindelse mellem det eksisterende og det nye. Opdager noget nyt ved at gå bag om det givne med den nye bagage (meddigtning, rollespil, indlevelse, autentiske spørgsmål, analyseopgaver) • Den sociale interaktion er altafgørende for læreprocesser. Læring finder ikke kun sted i interpsykisk, men også intrapsykisk. • Stilladsering (Bruner) – den dygtigeres hjælp til elevens læring (klassekammerater, læreren) • Zonen for nærmeste udvikling: Eleven må arbejde i feltet mellem det, hun kan og det, hun vil kunne med hjælp fra andre. Overvej! • Assimilativt/akkommodativt: Hvilke former for praksis stimulerer det ene og det andet? • Zonen for nærmest udvikling: Hvilke former for praksis gør det muligt at udfordre eleverne ”rimeligt”?