Beskrivelse af evidens i socialpædagogisk arbejde

Hvad vil det sige at lære?
Sum med jeres sidemand i 2 minutter.
Undervisning er en planlagt og målrettet
aktivitet, der har til formål at fremme læring
hos dem, der deltager i aktiviteten.
Læring er de processer, der foregår inde i den
person, der er i gang med at tilegne sig ny en
ny viden, færdighed eller holdning.
Fra: Psykologisk-pædagogisk ordbog, 13. udg. Kbh: Gyldendal, 2001
Undervisning
Læring
Aktivitet, som læreren foretager sig
Aktivitet, som foregår hos eleven
Læreren er subjekt
Eleven er subjekt
Læreren tilrettelægger
undervisningen – opstiller mål og
midler
Eleven opbygger sin viden –
konstruerer sin forståelse
Tager udgangspunkt i fag
Tager udgangspunkt i
elevforudsætninger:
•
•
•
•
Hvem er eleverne?
Hvordan lærer eleverne bedst?
Hvad hæmmer elevernes læring?
Hvad motiverer eleverne?
STOF
Læring
ELEV(ER)
LÆRER
Elev/lærer samspilsorienteret
Hverdagserfaringer
Undervisning
Plan
Læring
Undervisningsproces
Læreproces
Andre fag
Læringsprodukt
• Aktivitet (elev er subjekt)
• Feedback/interaktion
• Indre motivation (både ønsket om at lære og behovet
for at lære)
• Begrænsning og prioritering af nye informationer
• Kobling af “ny” og “gammel” viden
• Mulighed for at erfare sammenhænge
fra formidler til facilitator
• Underviseren som fagformidler
• Universitetsfaglighed skal omsættes til
undervisningsfaglighed
• Underviseren som læringsfacilitator
• Hjælper elevernes læreprocesser i gang
En undervisning hvori man:
• Indenfor rammen af en demokratisk
undervisningskultur med baggrund i en given
opdragelsesopgave og med et velfungerende
arbejdsfællesskab som mål giver en meningsgivende
orientering og et bidrag til en varig
kompetenceudvikling hos alle elever
(Hilbert Meyer 2005, s.13)
Ved god undervisning
1.
2.
3.
4.
5.
Klar strukturering af undervisningen
En betydelig mængde ægte læretid
Læringsfremmende arbejdsklima (bl.a. gensidig respekt)
Indholdsmæssig klarhed
Meningsdannende kommunikation (bl.a. respons,
samtale)
6. Metodemangfoldighed
7. Individuelle hensyn
8. Intelligent træning
9. Transparente præstationsforventninger
10. Stimulerende læringsmiljø (omgivelserne)
(Meyer 2005)
• Behaviorisme
• Konstruktivisme
• Socialkonstruktivisme
Den mest simple læringsteori:
 Ivan Pavlov: teorien om betingede reflekser. Man lærer ved at erfare, men
ikke som dybdegående og refleksiv læring. Læringen er udenadslære.
Behaviorismen:
 F. B. Skinner: Læring som følge af stimuli-respons/belønning straf.
 Grundprincip: det, der belønnes positivt, det læres. Fx: barnets adfærd
formes ved belønning og straf.
 Opererer med ydre motivation: man lærer for at opnå anerkendelse, eller
opnå noget andet end at live klogere, fx ”score points”
 Forestilling om læring, hvor læreren sender sand viden ind i hovedet på
eleven, via belønningssystemer optages denne viden i eleverne.
 Teorier om læring på meget lave niveauer, overvejende mimetisk læring.
• Samlebetegnelse for læringsteorier, der handler om, hvordan den
lærende 'konstruerer' mening og betydning.
• Fælles slagord: Viden kan ikke 'overføres' fra et menneske til et
andet; viden kan kun skabes gennem aktivitet og kommunikation.
• Nogle teorier orienterer sig mod individuel meningskonstruktion,
andre mod socialt funderet meningskonstruktion.
• To store teoridannelser: Kognitiv psykologi (Piaget), den
kulturhistoriske skole (Vygotsky)
Klassisk
Jean Piaget
Lev S. Vygotsky
Vægten ligger på det individuelle individ
Vægten ligger på de sociale processer
Det dynamiske ligger i det biologiske
Først læring i det interpersonelle
dernæst i det intrapersonelle
Først modenhed (udvikling), så læring
Først læring, så udvikling
Læring er en adaptiv proces
assimilation  akkommodation
Læring kan finde sted inden for zonen for den
nærmeste udvikling
Sproget er et mentalt system
Kombineres med sociale erfaringer
Sproget er forankret i sociale processer
Sproget er et værktøj for læring
Konstruktivisme
Socialkonstruktivisme
Grundbegreber
Skema: Iagttagelse af verden er ikke mulig, med mindre vi antager, at den
iagttagende allerede har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan
forbindes med. Piaget interesserer sig ikke for verden, som den er, men som
den kommer til syne i vores erfaringer.
Assimilation: (tilføjende læring): Nye indtryk fra omgivelserne optages i og
tilpasses til allerede eksisterende begrebslige strukturer.
Akkommodation (omdannende læring): Tilpasning af individet til omgivelserne
gennem nedbrydning/omstrukturering af eksisterende skemaer. Kan finde
sted pludseligt eller gradvist.
Adaptation: Individet tilstræber at opretholde en stadig ligevægt - at udligne - i
sit samspil med omgivelserne. Adaptationen er udtryk for en aktiv
tilpasningsproces, ikke en tilstand. Adaptation finder sted i kraft af
assimilative og akkommodative processer.
• Aldersadækvate og personspecifikke læreprocesser: Man
lærer altid med udgangspunkt i det man ved og kan (skema)
• Aktivitetspædagogik og problemløsning (induktivt princip)
• Overvejelser i forhold til assimilative og akkommodative
udfordringer
Inspiration fra Piaget
Kognitive arbejdsformer:
 Repetition:
Det som skal læres, gentages i relativt uforandret form
(afskrift, genfortælling systematisering og understregninger)
 Omorganisering:
Det, der skal læres, organiseres på en ny måde. Skaber sammenhæng i
stoffet og overføres til langtidshukommelsen (sortere, hierarkisere,
konstruere begrebskort)
 (Videre)bearbejdning:
Kombinerer ny og tidligere viden, skaber forbindelse mellem det
eksisterende og det nye. Opdager noget nyt ved at gå bag om det givne
med den nye bagage
(meddigtning, rollespil, indlevelse, autentiske spørgsmål, analyseopgaver)
• Den sociale interaktion er altafgørende for læreprocesser.
Læring finder ikke kun sted i interpsykisk, men også
intrapsykisk.
• Stilladsering (Bruner) – den dygtigeres hjælp til elevens
læring (klassekammerater, læreren)
• Zonen for nærmeste udvikling: Eleven må arbejde i feltet
mellem det, hun kan og det, hun vil kunne med hjælp fra
andre.
Overvej!
• Assimilativt/akkommodativt: Hvilke former for praksis
stimulerer det ene og det andet?
• Zonen for nærmest udvikling: Hvilke former for praksis
gør det muligt at udfordre eleverne ”rimeligt”?