SPELL Fart på sproget

06‐05‐2015
EFFEKTEN AF TO RCT‐STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD OVERORDNET DESIGN AF STUDIER
SPELL
Fart på sproget
• FpS STOR
• FpS LILLE
• FpS LILLE ÅBEN
• SPELL
• SPELL+PU
• SPELL+HJEM
Dorthe Bleses & Anders Højen, Center for Børnesprog, SDU
SDUs børnesprogskonference, 28.‐29. april, 2015
ELEMENTER I AKTIVITETSFORLØB • Forandringsteori
– Systematisk, eksplicit, differentiering
– Værktøjer
• Forandringsteori
– Systematisk, eksplicit, differentiering
– Værktøjer
• Legeaktiviteter (læreplaner)
• Bogaktiviteter (10 bøger)
• (Curriculum)
• Curriculum
– 40 forløb over 20 uger
– Små grupper/stor
• Særligt fokus på
– Curricumbaseret vs. ikke
– Gruppestørrelse
• Implementering
– 40 forløb over 20 uger
– Små grupper
• 10 kvalitetsbøger
• Kuffert med materialer
• Billeder (iPad)
• Papir
• Særligt fokus på
• 10 basislege
– Professionel udvikling
– Intervention i hjemmet • ”Talepinde” • Implementering
5
EFFEKTEN AF DE TRE SPELL‐INDSATSGRUPPER* • 2 x 30 minutter ugentligt i 20 uger deltager børnene i læsning af bøger/legeaktiviteter med fokus på sprog
– Ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter
– Hvert forløb har et særligt mål og indhold (2 per forløb)
Effektstørrrelse
0,5
Samlet
Før‐skrift
Ordforråd
0,4
0,3
0,2
** **
**
**
* * 0,1
0
SPELL
SPELL+PU
SPELL+HJEM
*p < .05, **p < .01, *** p < .001.
– Barnet bliver udfordret hvor det er sprogligt (Læringsstige)
* Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt
1
06‐05‐2015
EFFEKTEN AF DE TRE FpS‐INDSATSGRUPPER*
0,5
Samlet
Før‐skrift
Effektstørrelse
** **
0,3
0,2
Ordforråd
***
0,4
**
**
FpS STOR
FpS LILLE
0,1
0
‐0,1
FpS ÅBEN
OPSAMLING AF RESULTATER (3)
• Nødvendigt at arbejde med implementering af indsats og parathed til nye metoder Hvordan får vi sprogindsatserne ”ned fra hylden”?
– Høj gennemførelsesgrad vigtigt da eksponering øger udbyttet (især for ordforråd )
– Holdninger til indsats påvirker gennemførelsesgrad
– Systematisk forskelle i børns eksponering (især ikke‐dansk) – Kvalitet acceptabel (men mere fokus på læringsmål) *p < .05, **p < .01, *** p < .001.
* Bleses et al., 2015, Bleses et al., indsendt
OPSAMLING AF RESULTATER (1)
VI LÆRER SPROG
• Lav‐intensiv sprogindsats
– Pædagoger på 2 dages introkursus
– Børn modtog i gns. mellem 12 og 14 times indsats
• SPELL og Fart på sproget ÅBEN viser lovende resultater
– SPELL mellem 8,8 mdr. læring på 6 mdr. mht. Før‐skrift (formentlig effekt på ordforråd ved højere eksponering)
– Fart på sproget ÅBEN mellem 7,7 (Ordforråd) og 9,4 mdr. læring (Før‐skrift) på 6 mdr.
• Baggrundsfaktorer ser ikke ud til at spille ind på udbyttet af SPELL og især Fart på sproget ÅBEN og
– Dog usikkert for børn med en ikke‐dansk baggrund i SPELL
– Andre faktorer kan spille ind
• Effekter fra SPELL og Fart på sproget‐studierne
• Deskriptive analyser, tendenser i data fra studierne
• Tolkning – hvad tror vi? Best evidence
OPSAMLING AF RESULTATER(2)
• Læringsmål med/uden fastlagte aktiviteter
– Læringsmålene er det vigtigste i små faste grupper
• LÆSE‐ og ”boglige” aktiviteter mest egnede
– Læse‐ og ”boglige” og voksen‐initierede legeaktiviteter resulterer i ensartet positiv effekt på Før‐skrift
– Kun læse‐ og ”boglige” aktiviteter også effekt på Ordforråd
– Pædagogerne har selv prioriteret læse‐ og ”boglige” aktiviteter • Tegn på at ekstra professionel udvikling kan gavne
– Norminelt højere effektstørrelser, primært for udsatte subgrupper – Pædagoger læringsstigen mere
– Tendens til ”spill‐over” på proceskvalitet (vises i morgen!)
VI LÆRER SPROG
• Effektstudierne
– SPELL og Fart på sproget ÅBEN
•
•
•
•
Arbejde i små grupper
Systematisk og eksplicit
Faste læringsområder og mål
(Læringsstigen)
– Mindst to dages introduktion
– ”Ekstern” monitorering af processen – Egen monitorering af indsatsen (aktivitetsnoter, sprogudvikling)
2
06‐05‐2015
VI LÆRER SPROG
• Hjemmeside (under udarbejdelse)
– Rapporter om effektstudier
• Koncept Vi lærer sprog
–
–
–
–
–
–
Beskrivelse af elementer
Aktivitetsnoter Sprogudviklingsskemaer
SPELL manual SPELL aktivitetsforløb (”app”)
Forældreaktiviteter • Dansk version
• Oversatte versioner • Oplæste versioner af SPELL bøgerne
FART PÅ SPROGET/SPELL
Systematisk og eksplicit
Faste læringsområder og ‐mål
Differentiering af indsats
Evaluering indsats
Monitorering af børn
OVERSIGT OVER PRÆSENTATION
 Opsamling af resultater
 Introduktion til Vi lærer sprog
• Elementer i Vi lærer sprog
– Systematisk og eksplicit
– Læringsområder
– Læringsstigen
• Tager udgangspunkt i kendte aktiviteter fra børnehaven
– Læsning og legebaserede aktiviteter • Gør læringen mere systematisk og eksplicit (små grupper giver også mere opmærksomhed til det enkelte barn)
FART PÅ SPROGET/SPELL
Systematisk og eksplicit
Faste læringsområder og ‐mål
Differentiering af indsats
Evaluering indsats
Monitorering af børn
SYSTEMATISK TILGANG
• Sprogindsatserne bygger på forskning i hvordan børn tilegner sig sprog
• Forskning viser, at børn tilegner sig de forskellige sproglige milepæle i en nogenlunde fast rækkefølge, og at ny læring bygger ovenpå det, barnet allerede kan. • Inden for hvert læringsområde startes der derfor med ”nemme” læringsmål, og sværhedsgraden øges, som indsatsen skrider frem.
3
06‐05‐2015
SYSTEMATISK TILGANG
SEKS ”TÆNKE”‐KATEGORIER
1. Huske
2. Forstå
3. Anvende
4. Analysere
5. Evaluere 6. Skabe
(Andersen & Kratwohl, 2001; Bloom, 1956)
SYSTEMATISK OG EKSPLICIT TILGANG
• Alle kategorier vigtige for at kunne lære
• Bygger på forskning om hvordan børn lærer
– Hjernearkitektur og udviklingskompetencer bygges ”fra bunden”
• Afspejler stigende kognitive krav
– Nemme læringsmål før sværere
• Lære børn den sprogbrug ”tænke‐for‐at‐lære” kræver
• Gør læringen tydelig for børnene
– Det er nemmere at lære hvis man ved hvad man skal fokusere på
• Mange øvemuligheder
– Mange gentagelser øger læringsmuligheder
– Faste læringsmål
• INTERAKTIONISTISKE TEORIER*
– Børn lærer via erfaringer fra omgivelserne
– Implicit læring (generalisering)
FART PÅ SPROGET/SPELL
Systematisk og eksplicit
Faste læringsområder og ‐mål
Ord (”Monster”, ”syg”)
Lyde (”ss” er den første lyd i ”syg”)
Bogstaver (genkende S, Y, G)
Differentiering af indsats
Evaluering indsats
Monitorering af børn
*Tomasello 2005; Hoff 2003, 2009
• UDFORDRING
– Nogle former for læring tager lang tid
– Nogle børn har sværere ved at generalisere
– Andre ting kan ikke læres implicit –
–
–
–
Ord man ikke forstår (”pest”)
Opmærksomhed på lyde
Bogstavnavne, Lyd og bogstav
Begreber for skriftsprog
OMFATTER OFTE LÆRINGSOMRÅDER DER FORUDSIGER SENERE LÆSNING
Færdighed
Afkodning
Bogstavkendskab
++
Læse‐
forståelse
+
Stavning
Lydlig opmærksomhed
+
+
Skriftsprogskoncepter
+
++
+
Hurtig navngivning +
+
+
Talesproglige kompetencer
+
+
+
++
+
++ => .50; + => .30
*National Early Literacy Panel, 2008. Systematisk forskningskortlægning af sproglige prædiktorer
4
06‐05‐2015
Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget
LÆRINGSMÅL: ORDFORRÅD
• Ordforråd
1. At forstå og bruge mindre typiske ord 2. At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber 3. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med tid 4. At kunne tale om nye ords betydning
5. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med følelser
6. At forstå og bruge nye ord for tankeprocesser
• Skriftsprogskoncepter
• Lydlig opmærksomhed
• Narrativer
BAGGRUND
Ord med flere betydninger
Ord giver børn mulighed for at: • Udtrykke tanker, følelser og holdninger
• Stille spørgsmål og samle information • Lege og opdage verden
• Sætte ord på og organisere viden om verden
UDVIKLING
General Kaput siger FYR! Det betyder at de skal
skyde kanonen af. Men "fyr" kan også betyde noget
andet. Man kan sige: en sød lille fyr. Det betyder slet
ikke at man skal skyde ham ud af en kanon, vel?
• De satte et skilt op ved foden af bjerget. Hvad betyder
det mon? Et bjerg har jo ingen fødder? Når man siger
ved foden af bjerget, så betyder det egentlig slet ikke
foden, men det nederste. Det er fordi foden er det
nederste af et menneske eller et dyr
Video ‐ ordforråd
Kategorier af ord
Niveauer af ord
Navneord Udsagnsord Tillægsord
Stedord
Biord Forholdsord Bindeord Mor, mad, løbe
Mere abstrakt
•
•
•
•
•
•
•

Nyde, juble, venlig
Lyd, minus, kompliceret
5
06‐05‐2015
UDVIKLING
NØGLEPUNKTER
• Spørger børnene – tager ikke for givet
• Relaterer til kendt ord – slap, træt
• Tidlige læringsniveauer
– Er der nogen der ved hvad mat betyder?
– Kan du sige mat?
• Gentagelser: mat, mat, mat, mat, mat
• Legeskrivning er start på skrift
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Huske
Forstå
Anvende
Analysere
Evaluere Skabe
• Vigtigt for deres senere udvikling af skriftsprog
• Børn lærer at de kan udtrykke sig gennem skrift – lige som de voksne gør
Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget
LÆRINGSMÅL: SKRIFTSPROGSKONCEPTER
1. At forstå at skrevne ord bærer betydning og forstå forskellen på billeder og ord
2. At forstå at man på dansk læser fra venstre mod højre og fra toppen og ned
3. At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn
4. At forstå og bruge nye ord der har at gøre med bøger 5. At forstå forskellen på ord og bogstaver
6. At genkende nogle ord der ses hyppigt i omgivelserne
• Ordforråd
• Skriftsprogskoncepter
• Lydlig opmærksomhed
• Narrativer
At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn
BAGGRUND
• Grundlæggende forståelse af hvad man kan med skrift
• Grundlæggende principper: mønstre på papir har betydning
• Læseretning • Begreber for skriftsproget
• Lære bogstaver
• Hvad er en forfatter?
• Hvad er en titel?


Begynd med at give børnene deres navnkort. Sig fx: Lad
os se på vores navne igen og på de bogstaver der er i
navnene
Hold et bogstavkort op, og bed børnene sige om det
bogstav er det første i deres navn. Sig fx: Det her er
bogstavet A. Prøv at se på jeres navnekort. Er der
nogen af jer der har A i begyndelsen af jeres
navn? Hjælp børnene om nødvendigt. Sig fx: Jeg ved at
Annas navn begynder med A. Anna, kan du se et A i
dit navn?
6
06‐05‐2015
VIDEOANALYSE ‐
SKRIFTSPROGSKONCEPTER
BAGGRUND
Sproglyde er ikke det samme som bogstaver:
Fx F: bogstavnavnet er ”æf”, til F svarer lyden ffffffff
L: bogstavnavnet er ”æl”, til L svarer lyden llllllll
Derfor brug ikke bogstavnavnene :
”Sol: Æsss oooo ææælll.”
Men sproglydene:
”Sol: Sssss oooo llll.”
Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget
• Ordforråd
• Skriftsprogskoncepter
• Lydlig opmærksomhed
• Narrativer
BAGGRUND
UDVIKLING
• Niveauer i lydlig opmærksomhed
– Ord i en sætning
– Orddele: Vinter‐jakke, smør‐klat
– Stavelser: Gi‐raf, com‐pu‐ter, (rytme i REMSER)
– Sproglyde: sss‐ukker, lll‐ukker (RIM)
LÆRINGSMÅL: LYDLIG OPMÆRKSOMHED
• Metasproglig opmærksomhed
– Se på sproget ”udefra”
• Lære at lægge mærke til lyde i ordene
• Manipulere med lyde og orddele
• Hvis man siger Misse‐Tand…
1. At kunne høre når to ord rimer
2. At kunne opdele ord i mindre dele, og sætte ord sammen af mindre dele
3. At kunne høre når to ord begynder med samme lyd
4. At kunne finde på ord der rimer
5. At kunne finde og sige et ord der begynder med en bestemt lyd
7
06‐05‐2015
2. At kunne opdele ord i mindre dele
…og sætte ord sammen af mindre dele

Sig til børnene at det er sjovt at lytte til ord inde i ordene. Sig fx: I
dag skal vi prøve om vi kan finde ord inde i ordene

Hvis jeg siger mad-pakke, så er der to ord indeni, nemlig mad
og pakke. Man kan ligesom brække ordet over, eller skille det
ad. Hvis jeg siger finger-ring, så er der også to ord indeni,
nemlig finger og ring

Hvem kan høre hvilke ord der er i skole-taske?

Lad nu børnene prøve at sætte ord sammen. Sig
fx: Hvem kan gætte hvad jeg får hvis jeg sætter de
her to ord sammen: klap og vogn? Ja, så får jeg
klap-vogn!
• Lad børnene prøve med flere eksempler: Motor +
cykel, flyve + maskine, sæbe + bobler, under + tøj,
støv + suger
2. At kunne opdele ord i mindre dele, 
Lad børnene prøve flere eksempler: sommer-fugl,
jule-gave, vinter-ferie, koste-skab
• Hvis nogle børn har svært ved det, så lav større
ophold imellem de to orddele når du siger ordet. Giv
børnene flere eksempler. Sig fx: Det var fint. Nu
prøver vi med nogle flere ord. Hvem kan høre
hvilke ord vi får hvis vi deler hoved-pude? Eller
dukke-hus?
1. Huske
2. Forstå
3. Anvende
4. Analysere ”Op‐løse”
5. Evaluere 6. Skabe
1. Huske
2. Forstå
3. Anvende
4. Analysere
5. Evaluere 6. Skabe Kom‐ponere, sætte sammen
Læringsområder og læringsmål i SPELL og Fart på sproget
• Ordforråd
• Skriftsprogskoncepter
• Lydlig opmærksomhed
• Narrativer
8
06‐05‐2015
BAGGRUND, UDVIKLING
• At kunne fortælle om en ”historie”, give information
• Varierer i kompleksitet
– Sko (pege)
– Jeg har fået sko
– Mig og mor var i Bilka, og så købte vi nye sko til mig • Også fiktive
– Og så sagde vi at jeg var prinsessen
– Og jeg ville ikke giftes med prinsen, for han havde alt for grimt tøj
At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie
• Skriv ned hvad børnene siger (stikord) på et stykke papir. Når du har skrevet 4‐5 begivenheder, så læs det op for børnene
• Når du har læst begivenhederne fra listen for børnene, så bed dem om at prøve at sætte dem i den rigtige rækkefølge. Spørg fx: Hvad skete der først? Hjælp evt. børnene med rækkefølgen, fx: Først skulle Betty finde legetøj som hun kunne undvære. Men der var ikke noget som ville sælge. Så sagde far at hun så ikke kunne få plads til nyt legetøj. Så samlede hun alligevel en hel bunke. Til sidst fik hun solgt det hele
LÆRINGSMÅL: NARRATIVER
FART PÅ SPROGET/SPELL
1. At kunne finde og beskrive personer og omgivelser i en historie
2. At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie
3. At kunne sætte mindst tre begivenheder i en historie i den tidsmæssigt rigtige rækkefølge
4. At kunne fortælle en historie selv med personer og omgivelser
5. At kunne fortælle en historie selv med en klar start, midte og slutning
6. At kunne fortælle om følelser, tanker eller oplevelser i en historie som er præcis og forståelig Systematisk og eksplicit
At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie
• Læs bogen Betty sælger (næsten) alt. Stop op af og til under læsningen for at gentage eller opsummere vigtige begivenheder i historien. Sig fx: Far siger at Betty skal sælge alt det legetøj hun ikke bruger. Du sætter fokus på de vigtige begivenheder med disse kommentarer
• Når bogen er læst, så bed børnene om at hjælpe med at huske de vigtigste begivenheder i bogen, men uden at kigge i bogen. Sig fx: Lad os snakke om hvad der skete i bogen med Betty og hendes legetøj
Faste læringsområder og ‐mål
Differentiering af indsats
Evaluering indsats
Monitorering af børn
LÆRINGSSTIGEN*
++ UDFORDRING
++ STØTTE
• Generalisere • Forudsige • Argumentere • Hjælpes ad • Begrænse valg • Give svaret
*Justice et al. 2010 (Read it again)
9
06‐05‐2015
GIVE SVARET: FORUDSIGE
• Foregår ved at give barnet svaret før man stiller eller genstiller et spørgsmål
• Foregår ved at bede barnet om at beskrive, hvad der kan eller vil komme til at ske (abstrakt tænkning)
Pædagog: Gustav, kan du fortælle mig hvilket dyr det her er?
(Barnet tøver)
Det er en giraf. Giraffer bor i Afrika. Gustav, hvad hedder det her dyr?
En giraf.
Pædagog: Gustav: Pædagog: Hvordan tror du at historien ender?
(Barnet fortæller)
GENERALISERE
ARGUMENTERE
• Foregår ved at bede barnet om at overføre aktivitetens indhold til en anden kontekst – til tidligere eller fremtidige oplevelser. • Bed barnet om at forklare/begrunde
Pædagog: Prinsen var nervøs. Anne, kan
du fortælle mig om engang, da du har du været nervøs?
(Barnet fortæller)
BEGRÆNSE VALG
Foregår ved at give barnet to‐tre valgmuligheder når man stiller eller genstiller et spørgsmål
Pædagog: Vilbert: Pædagog: Nogle dyr har store tænder og andre dyr har små. Gustav, kan du fortælle mig hvorfor?
(Barnet argumenterer)
ARGUMENTERE:
3. gør‐det‐sværere strategi
Vilbert, ved du hvilken lyd sssslange begynder med?
(Vilbert tøver).
Starter sssslange med ssss
eller llll?
ssss.
10
06‐05‐2015
OVERSIGT OVER PRÆSENTATION
 Opsamling af resultater
 Introduktion til Vi lærer sprog
 Elementer i Vi lærer sprog
 Systematisk og eksplicit
 Læringsområder
 Læringsstigen
• Ramme om det videre arbejde
– Tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning
– Professionel udvikling – (Implementering – eftermiddag)
HVOR KAN SPROGINDSATSERNE ANVENDES?
Målrettet individuel (1‐5%)
• Børn med særlige sproglige behov
Målrettet gruppe (5‐10%)
• Risikobørn
• Målstyret indsats
(SPELL og Fart på sproget)
Universal (80‐90%)
• Præventiv
• Høj kvalitetsmiljø
• Målstyret indsats
(SPELL og Fart på sproget)
Sprogvurdering
ANVENDELSE AF VI LÆRER SPROG I PRAKSIS
• Fremover ikke forskningsprojekt
– Færre opgaver
– Kræver større selvdisciplin
• Best evidens
• Opmærksomhedspunkter
GENNEMFØRELSESGRAD BETYDER NOGET
• Barnets eksponering til sprogindsatserne hang sammen med udbyttet
• Det er pt. uklart om det er lige vigtigt at arbejde 20 uger med alle læringsmål for alle børn
– Talesproglige kompetencer som ordforråd kræver måske længere tid (internationale erfaringer)
• Arbejde lokalt med faktorer der påvirker gennemførelsesgrad (præsentation senere i dag)
FOR HVEM OG HVOR OFTE?
• Effektstudierne peger på at alle børn potentielt vil kunne have glæde af sprogindsatserne
– Understøtter læringsmål som lydlig opmærksomhed og skriftsprogskoncepter som børn kun lærer hvis de bliver præsenteret eksplicit for dem
• Alle børn kan få glæde af at deltage i ét samlet forløb? – Fireårige? (Fart på sproget ÅBEN vs. SPELL)
– Fra sen efterår hen over vinteren
• Sprogligt udfordrede børn deltage i flere forløb?
– Løbende grupper afhængig af behov?
SPROGVURDERING SOM UDGANGSPUNKT
• Sprogvurdering 3‐6 (revision, 2015)
• Anvende sprogvurdering som udgangspunkt
• Jævnlig opfølgning
Individuel
Deltest
Sprogforståelse1
Ordforråd1
Rim
Opmærksomhed på skrift
Bogstavkendskab
Opdeling af ord
Forlyd
Kommunikative strategier
Dimension
Talesprog
Talesprog
Før-skrift
Før-skrift
Før-skrift
Før-skrift
Før-skrift
Talesprog
Metode
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Tjekliste
3 år
x
x
x
4 år
x
x
x
x
Klasse
5 år
x
x
x
x
x2
x
6 år
x
x
x
x
x2
x
x
x
6 år
x
x
x3
x
x
x
11
06‐05‐2015
GRUPPESAMMENSÆTNING?
• Alder?
• Forskellige niveauer? (kammerat‐effekter)
• Interesser?
• Vi arbejdere videre her..
KONKRET ANVENDELSE AF SPROGINDSATSER
• Arbejde med alle læringsområder
– Forklare læringsmål
– Omkring begge læringsmål
• Startsted og progression afhænge af barnets behov
– Anvende sprogvurdering til at få et evidensbaseret udgangspunkt om børnegruppens behov
– Lad progression afhænge af hvor godt børnene tager imod sprogindsatsen
– Nogle børn har måske brug for forløb der strækker sig over en lang periode med særligt mange gentagelser og med særligt meget læringsunderstøttelse
SPROGUDVIKLINGSSKEMAER
DIFFERENTIERING AF INDSATSEN
• Ikke trække den særskilte effekt af Læringsstigen, men generel evidens
• Blev ikke anvendt så meget og meget stor variation (mange pædagoger 0)
• Gør‐det‐nemmere strategierne anvendes ca. 1/3 mindre
• Særligt vigtige – Får alle børn med
– Introduktion af nyt stof
LØBENDE ”INDSATS‐TÆT” EVALUERING
• Elementer i indsats
• Børnenes udbytte og engagement
• Brug af læringsstigen
• Børnenes udbytte
INDDRAGELSE AF FORÆLDRE
• Ingen øget effekt af parallel indsats for alle børn i dagtilbuddet i SPELL+HJEM
– MEN godt hjemmelæringsmiljø styrker børnenes sprog
• Måske ikke som parallel indsats
• Mere målrettet brug (sprogvurdering som udgangspunkt)?
• Ingen træning i SPELL, måske nødvendigt?
12