1511122_-_eftermiddag_ld_den_aeldre_patient

Den Ældre Patient
Lægedage 2015
Eftermiddag
Lægedage
Dagens emner
• Formiddag
• Generelt om aldring
• Skrøbelighed og
funktionsvurdering
• Fald
• TCI, hypertension
• Opfølgning efter
indlæggelse
• Polyfarmaci
• Medicingennemgang
• Seponering
Lægedage
• Eftermiddag
• Den skrøbelige
hjerne
– Demens, Delir
• Den terminale
plejehjemspatient
• Opsøgende
hjemmebesøg
Lars Rytter
2
Håndtering af klager over
dårlig hukommelse i almen
praksis - hvordan bruges tid
og ressourcer optimalt?
Lægedage
”Den skrøbelige gamle
hjerne”
Du må gøre
noget!! NU
.
Lægedage
Lydhørhed:
”Det skrøbelige gamle hjerte”
Pt.: Jeg har ondt i hjertet
Lægen:
Systematisk aktionsorienteret
svar
Lægedage
Lydhørhed:
”Den skrøbelige gamle hjerne”
Nej, du bliver
jo osse ældre
Lægedage
Jeg kan ikke
huske mere!!
10 Opmærksomhedstegn
1: Hukommelsesproblemer: Glemmer aftaler, navne og ting
2: Sprogproblemer: Svært ved af finde de rigtige ord
3. Besvær med at udføre vante opgaver: Kan ikke længere
lave mad
4: Desorientering i tid og sted: Rod i dagene, farer vild, ringer
om natten
5: Nedsat dømmekraft: Tager forkert tøj på til årstiden
6: Problemer med abstrakt tænkning: Kan ikke holde rede på
penge
7: Forlægger ting: Punge, nøgler, breve bliver væk
8: Forandringer i humør og adfærd: Hurtige svingninger i
stemning
9: Forandringer i personligheden: Vredladen, mistænksom,
forvirret
10: Tab af initiativ: Passiv, tab af interesser
Lægedage
Lydhørhed
ALLE henvendelser om bekymring for kognitive svigt
udløser nærmere samtale og afdækning (meget gerne
med inddragelse af nærtstående):
•
•
•
•
–
–
–
–
–
Hvad er din bekymring?
Hvad betyder det for dig og dine pårørende?
Hvad kan du godt?
Hvad ønsker du der skal ske?
Kognitiv vurdering incl. MMSE og evt GDS
Differentialdiagnostik – de sædvanlige 5 D`er
Medicingennemgang
Blodprøver
Opfølgningsplan
De opsøgende hjemmebesøg kan med fordel anvendes
Lægedage
Stratificering af udredning
Differential diagnostik
Husk alkohol
Husk hørelse og syn
MMSE
Normal
• MMSE (+GDS)
•Medicinbiv.?
•Blodprøver
•Evt. scanning
Bekymring
for demens
Progression
Generende
Fuld udredning:
•Udvidet anamnese
•Obj us + neurologisk
•Scanning
•Blodprøver
•MMSE og GDS
•Oftest henvisning
MCI
Demens
Sekundær sektor
Primær sektor
Indsats i samråd med pt., pårørende og evt. demenssygeplejerske
Lægedage
9
Den skrøbelige gamle
hjerne
Demens
Depression
Delir
Droger
Druk
Defekte sanser
Ofte er flere af disse
tilstande til stede samtidig.
Ressourcer hos pt. og i
patientens netværk
Mestringsevne
Lægedage
Basal udredning
• Hukommelse
• Øvrige kognitive funktioner – de 4 A`er
• Tidligere relevante sygdomme –somatiske
symptomer
• Differentialdiagnostik – de 5 D`er
Lægedage
Basal udredning
• Objektiv undersøgelse incl. grovneurologisk
undersøgelse
• Medicingennemgang
• MMSE – evt. GDS
• Supplerende kognitiv vurdering
• Blodprøver – EKG
• CT scanning
Lægedage
Urskivetest
Lægedage
Oversigt over demens og
demenslignende tilstande
Pseudodemens
•
•
•
•
Depression
Delir
Medicinbivirkning
Alkohol
Ægte demens





Alzheimerdemens (55%)
Vaskulær demens (15%)
Blandingsdemens (15%)
Lewy body demens (10-15%)
(Demens ved parkinsons sygdom
14
Lægedage
Vigtige muligheder i klinikken
• Personalet ved noget om tegn på kognitive svigt og meddeler videre –usikkerhed, fysisk svigt.
• Fokus på sårbare ældre:
– tæt samarbejde med hjemmeplejen,
– demenssygeplejersker,
– kommunens opsøgende hjemmebesøg
(kan i høj grad uddelegeres til personale)
• Årskontroller for anden sygdom: compliance,
ændret adfærd, ”falder af”,
• Kørekortsattesten
Lægedage
Demensopfølgning
• Diagnostikken inddrager oftest sekundær
sektor – sikker opgaveoverdragelse
• Langvarig og ressourcetung opfølgning
• Brug 0121 (kan bruges x1 år), evt. 0120x1
• Optimalt med kommunal
demensfagperson
• Behov for tovholder og forløbskoordinator
i hele forløbet (kommunal fagperson?)
• ”Care for the caregiver”
Lægedage
Opfølgning på Alzheimers sygdom
Lette stadie:
Hukommelsen dårlig
Overblikkket svigter
Ordfindingsbesvær
Manglende indsigt
Koncentration svigter
Initiativløshed, depressive symptomer
Problemer med komplekse opgaver
(økonomi, større
måltider, vaskemaskine, indkøb)
I det lette stadie kan personen klare
sig alene, men med
behov for nogen hjælp
MMSE typisk mellem 22 og 27
Lægedage
Opfølgning på Alzheimers sygdom
Moderate stadie:
Orienteringen dårlig for både tid og sted
Synsopfattelsen svigter
Apati og irritabilitet tager til
Påklædning og personlig hygiejne mangelfuld
Vrangforestillinger og hallucinationer
Almindelige daglige gøremål kan ikke længere
udføres
I det moderate stadie kan personen ikke længere
klare sig uden hjælp
skal ikke have hjælp døgnet rundt og kan lades
alene i kortere tid
MMSE typisk mellem 15 og 22
Lægedage
Opfølgning på Alzheimers sygdom
Svære stadie:
Ude af stand til at indlære nyt,
gammel viden huskes kun
fragmentarisk
Svær apati, uro, angst, eller
aggressiv adfærd
I det svære stadie skal patienten
have hjælp døgnet rundt og kan
ikke lades alene selv i kortere tid
MMSE typisk under 15
Lægedage
Sårbare ældre i DDKM
Standard 1.2. Faglig kvalitet
Indikator 6:
Ved interview med lægen og praksispersonale kan
de redegøre for særlige initiativer i forhold til
målrettet forebyggelse, udredning, behandling og
opfølgning for de(n) valgte gruppe(r) af sårbare
patienter.
Lars Rytter
Lægedage
20
Udredning på
demens enheder?
• Fund
• Afslutning til praksis.
• Ophør med behandling
• Finn
Lars Rytter
Lægedage
21
Demens
en sygdom med mange facetter
Lægedage
Den normale hjerne
•
•
•
•
•
Lægedage
1300 - 1450 g
19 - 22 milliarder celler i
barken
10.000 kontakter per celle =
20 - 1013
12 millioner kilometer
nervetråde
ingen regenerationsevne
Demens versus aldring
Mme Calment
(1875 - 1997)
Lægedage
•
Ældre har ikke dårligere hukommelse
sammenlignet med yngre
•
Ældre har brug for længere tid for at
indlagre materiale i hukommelsen
•
Ældre har brug for længere tid for at
genkalde erindringer fra
langtidslageret
Intellektuelle funktioner,
der rammes ved demens
Hukommelsen
Sprog
Stedsans og orienteringsevne
De eksekutive funktioner ( kontrol, planlægning ,
selvorganisering)
Tænkning og problemløsning
Visuelle og rummelige funktioner
Opmærksomhed
Indsigt og sygdomserkendelse
Lægedage
De fire hyppigste demenssygdomme
Alzheimers
Vaskulær
Lewy body
Frontotmp
Mckhann, 1984
Roman, 1993
Mckeith, 1996
Mckhann, 2002
Progression
jævn
skubvis
flukturerende
jævn
Dysfunktion
hukommelse
sprog
(Wernicke
koncentration
fokal, tempo
gangforstyrr.
tempo, visuel
parkinson
adfærd
sprog (Broca)
Varighed (år) 5-15
Lægedage
urininkontinens hallucinationer
2-10
2-10
2-20
Adfærdsforstyrrelser
Fysisk aggressivitet
Omkringvandren, motorisk uro
Apati
Depression
Agnostisk misidentifikation
30%
Hallucinationer
Vrangforestillinger
Lægedage
8-30%
3-50%
50%
10-20%
12-50%
10-70%
Formål med demensudredning
•
•
•
•
Afgøre om patienten er dement
Identificere den ætiologiske demensdiagnose
Information og oplysning til patient og pårørende
Iværksætte behandling af
– Kurable sygdomme(depression, endokrinologi, infektion,
rumopfyldende proc)
– Associerede lidelser (adfærdsforstyrrelser, depression)
– Forebygge progression (cerebrovaskulær sygdom)
– Symptomer ved Alzheimer’s Sygdom)
• Socialmedicinske tiltag og plan for opfølgning
– pension, kørekort, aflastning, bolig
Lægedage
Demens udredning
Sygehistorie
Objektiv undersøgelse
Blodprøver
CT – scanning af hjernen
Evt. MR-scanning eller spect-scanning af hjernen
Neuropsykologiske tests: MMSE, urskivetest, ADL,
GDS. m.m.
• Cerebrospinalvæskeprøve
•
•
•
•
•
•
Lægedage
Formål med CT/MRI ved
demensudredning
• Hjælp til bestemmelse af ætiologisk
demensdiagnose
–
–
–
–
Lægedage
Påvise rumopfyldende processer
Sandsynliggøre evt. vaskulær demens
Påvise hvid substans-sygdom i øvrigt
Påvise fokal atrofi (eks.: frontallabsdemens)
"Alle personer med demenssymptomer bør scannes"
- internationel anbefaling
For at udelukke tilstande som
skal opereres (sjældent)
Blødning
Lægedage
Men først og fremmest til påvise infaktfølger
Blodprop
• undersøges
• behandles m.
blodfortyndende
Vævsskade pga
forsnævrede blodkar
• blodtryk, rygning?
• behandles m.
blodtryksnedsættende
medicin, rygestop
Lægedage
Medicinsk behandling af
demens
Lægemidler mod demens (Aricept, Exelon,
Reminyl, Ebixa)
Lægemidler mod adfærsforstyrrelser og
psykiske symptomer
Lægedage
Mini-Mental State Examination (MMSE)
Effekt af medicin mod Alzheimers sygdom
(Aricept, Exelon, Reminyl, Ebixa)
30
Let til moderat
Let demens
25
Svær
Fase med stabilitet (1-2 år)
Fase med fornyet
forværring
20
15
Effekt
10
5
0
1
Lægedage
2
3
4
Tid(år)
5
6
7
8
9
Frit efter Feldman and Gracon. The Natural History of Alzheimer’s Disease.
London: Martin Dunitz, 1996
Antidemensmedicin
Kolinerge midler
Aricept
Reminyl
Exelon
Indikation:
Let til moderat AD (MMSE 10-27)
Virkningsmekanisme:
Øger indholdet af acetylkolin mellem
nerveceller
Forbereder koncentration og
opmærksomhed
Ren symptomatisk effekt(?)
Hyppigste bivirkninger:
Gastrointestinale (~10%)
Kvalme, diarré, opkastninger
Lægedage
Antidemensmedicin
Glutamat antagonist
Ebixa (Memantin)
Indikation: Moderat svær til svær AD
(MMSE 3-14)
Hyppigste bivirkninger:
Hallucinationer, svimmelhed, konfusion
(~2%)
Lægedage
Antidemensmedicin
Hvilken effekt skal man se efter?
-Hukommelse, koncentration, tænkeevne
-Humør, initiativ, adfærd
-Dagligt funktionsniveau
-Altså:
Hvordan fungerer patienten generelt i forhold til
før behandling?
Lægedage
Kolinesterasehæmmere
Gennemsnitlig reduktion i MMSE per år 3-4
point
Stabilitet kan også være effekt
Hvis i tvivl, prøv en pause (~2 uger)!
Lægedage
Ophør med behandling?
Der findes ingen generelle retningslinier for hvornår
man skal stoppe behandlingen
Stillingtagen fra patient til patient
Så længe der er en meningsfuld effekt, skal medicinen ikke
stoppes
Hvis i tvivl, hold en kort pause!
Ved pause: OBS forværring inden for 14 dage...
Lægemiddelstyrelsen giver generelt ikke tilskud til
patienter med MMSE <10
Lægedage
Behandlingspraksis –
start og opfølgning
Start:
Laveste dosis i 4 uger
Titrér til højeste dosis uden bivirkninger
Opfølgning (altid med pårørende/plejeperson!):
Første gang efter 1 og 3 måneder
Derefter hver 6. måned
Blodtryk, puls, vægt, MMSE
Sociale hjælpeforanstaltninger, pårørendeaflastning,
kørekort, værgemål
Stillingtagen til fortsat behandling
Fornyelse af enkelttilskud
Lægedage
Den skrøbelige hjerne JP
8.5.2015: hustru ringer (i telefontiden mandag morgen –
uddannelseslægen er syg):
Den er helt gal. Benny er gennem længere tid blevet mere
stillestående, husker dårligere, ønsker ikke kontakt til venner
eller børn. Sover elendigt og er vred indimellem. Det har været
helt galt de sidste 4 dage.
Fik fredag nat beroligende tablet af vagtlægen (risperdal tabl. 1
mg.) med god virkning. Her til morgen er han anderledes,
virker lidt usikker og forvirret - men har også kun sovet få
timer.
Har siden indlæggelsen fulgt kontroller nogenlunde – og du har
ikke bemærket noget særligt omkring de kognitive funktioner
– omend han fortsat er noget stillestående.
Diagnostiske overvejelser? Hvad gør du?
Lægedage
Diagnostiske overvejelser:
• Somatisk sygdom af enhver art
• Udløst af medikamina
• Underliggende demens
Hvad gør du?:
Akut/subakut sygebesøg
Akutsygeplejerske til hjemmet
Lars Rytter
Lægedage
42
Hvornår er der klinisk mistanke om delir?
Delir overvejes ved pludselig psykisk ændring, f.eks.:






Usammenhængende tale
Aggressivitet
Omvendt døgnrytme
Svækket genkendelse af omgivelserne
Pårørende eller personale
Fysiske miljø
Hallucinationer
Varierende forløb døgnet igennem (tænd/sluk-forløb)
43
Lægedage
Udløsende faktorer:
•
Akut somatisk sygdom (≈95%)
•
Lægemiddelbivirkninger (få%)
•
Abstinenstilstande (få%)
•
Sværere psykiatrisk sygdom, især svær depression (få%)
Delir er ofte ætiologisk en multifaktoriel tilstandand
44
Lægedage
Akut hjemmesygepleje
Specialuddannet hjemmesygepleje.
Kommer indenfor 1 time og vurderer:
–
–
–
–
–
–
Ændring i funktionsniveau
Fysiske klager
bevidsthedsniveau
Væske- og ernæringstilstand
Medicin
Objektive værdier: Puls, blodtryk, iltmætning og temperatur
Urinstix hvis muligt
Herefter fælles telefonvisitation
Lars Rytter
Lægedage
45
Udredning og behandling af delir er
en hastesag:
 Observation / screening
CAM screeningsværktøj
 Anamnese
 Objektiv undersøgelse
 Evaluering af
farmakologisk
behandling
 Laboratorieundersøgelser
Blodprøver, urinstixning og
EKG
 Evt. billeddiagnostik
CT cerebrum, mv.
 Kausal behandling
46
Lægedage
• Pause 15.15-15.45
Lars Rytter
Lægedage
47
Den terminale
plejehjemspatient
Lægedage
Den terminale plejehjemspatient
Benny er nu 82 årig med apoplexia sequelae, atrieflimren,
alzheimer/multiinfarkt demens, kateter, tilbagevendende infektioner. Han
har i flere år væres tiltagende plejekrævende beboer i plejebolig.
Nu alment træt og kommer næsten ikke ud af sengen mere, spiser og
drikker sparsomt
Paraklinisk: Urindyrkning er blank. Lab: Hb 6,6; Ca normal. GFR 35.
Medicin liste
• Aricept
• Panodil
• Losartan
• Eliquis
• Unikalk
• Simvastatin
• Alendronat
xxx
500 mg 2 til x 3
50 mgx1
2,5 mgx2
Forte x 2
20 mgx1
70 mg 1 x ugentlig
Summe 2 x 2 Hvad tænker i?
Lægedage
Paradigmeskifte
Lægedage
Faser i det palliative forløb
• Tidlig palliativ:
• målrettet livsforlængende/helbredende
behandling
• Sen palliativ:
• aktiv målrettet kurativ behandling ophørt
• Terminal :
• patienten døende
• støtte til pårørende, bagefter
Lægedage
Lægedage
Øget risiko for at død?
(Fra SPICT-skema)
• Generelt
• I seng el. stol >50% af
dagen
• >2 akutte indlæggelser
sidste 6 mdr.
• Vægttab 5-10% sidste 36 mdr. og/el. BMI <20
• Vedvarende
ubehagelige sympt –
trods optimal
behandling
Lægedage
Fx Demens
• Kan ikke klæde sig på,
gå eller spise uden
hjælp
• Spiser og drikker mindre
• Sengeliggende?
• Kan ikke kommunikere
meningsfuldt
• Faldtendens
• Tilbagevendende feberepisoder el. infektioner
Vær proaktiv
– de sidste dage
• I de sidste døgn bliver patienten mere svækket
og bliver i sin seng
• Forudse et p.n behov, tryghedskasse
• Aftal kontaktmuligheder både i og udenfor
dagtid
• 80% dør m terminalt delir
• Husk altid at lave en ny aftale
54
Lægedage
Genoplivning?
• Tænk: Habil eller Inhabil?
– lægen skal dokumentere
– Hvis der ikke står noget, skal der handles!
– Hvis pt. informeret og lægen kender
patienten:
OK med besked via korrespondance
meddelelse
Lægedage
Genoplivning?
Den habile borger
• – vurdere habilitet og helbred
• TAL m patienten (og pårørende)
– gerne i god tid
– Fx. stikord: ”Har du lavet livstestamente?”
–
”Har du gjort dig nogen tanker….?”
Lægedage
Genoplivning?
Den inhabile borger
• Den INHABILE borger – vurder habilitet og helbred
• Inddrag pårørende
• Livstestamente indgår i beslutningen
– Uafvendelig døende - bindende
– Andre situationer – vejledende
• VURDER om genoplivning skønnes udsigtsløs i hovedsag ud fra
følgende faglige kriterier
– 1. Uafvendeligt døende patient. (dage til uger)
– 2. Svært invalideret/permanent vegetativ
– 3. Ikke uafvendeligt døende men de fysiske konsekvenser af
sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige og
lidelsesfulde.
•
Ref: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg,
og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse – VEJ nr. 9025 af 17 01 2014
Lægedage
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/fravalg-aflivsforlaengende-behandling
a. Den praktiserende læge er som hovedregel
behandlingsansvarlig.
b. Vurdering af fravalg af genoplivning skal bero på en aktuel
vurdering – som ved fremadskridende sygdom godt kan være af
ældre dato
c. Et livstestamente skal indgå i vurderingen – men fravalg skal
bekræftes af den behandlingsansvarlige læge
d. Beslutning skal meddeles plejehjem/hjemmesygepleje skriftligt
(i en akut situation kan det dog vær mundtligt – efterfølgende
skriftligt.
e. En habil patient kan ALTID fravælge behandling En habil
patient kan ikke KRÆVE en udsigtsløs behandling startet – men
kan forlange allerede igangsat behandling videreført
Lars Rytter
Lægedage
58
• Ydelse 4657
Konsultation i klinikken
– Svarende til samtale ydelse (6101)
Ydelse 4250
Palliationsbesøg
– = Opfølgende hjemmebesøg
– +3410(køretid) og 9001 (km penge)
OBS: Palliationsydelser forudsætter terminalerklæring
Ingen begrænsninger på antal besøg eller samtaler i
konsultation
Lægedage
Organisering
Lars Rytter
Lægedage
60
Internt i praksis JP
• Intern uddannelse i delir, skrøbelighed og demens –
vær aktiv i personalets uddannelse
• Vejledning om håndtering af kognitiv dysfunktion
(DDKM)
• Systematisk brug af opsøgende hjemmebesøg
• Tid til opfølgende hjemmebesøg
• Hold styr på de skrøbelige (DDKM) med fast læge
• Dagsskemaer med tid til opfølgende hjemmebesøg
Lars Rytter
Lægedage
61
Kommune og AP
•
•
•
•
Forløbsbeskrivelser for obstipation, fald, delir, UVI
Akutsygeplejersker
Rammedelegering på visse områder
Brug af korrespondancemodulet (efter aftalte
regler)
• Opsøgende hjemmebesøg med
hjemmesygeplejersken
• Hjemmesygeplejerske til GDS, CAM og MMSE
Lars Rytter
Lægedage
62
Sygehuse og almen praksis
• Tilgængelighed for konsulentbistand
fra geriatrisk/gerontopsykiatrisk
(korrespondance, videokonf.,)
• Det demensvenlige sygehus
• Adgang til billeddiagnostik
akut/subakut
• Ambulant planlagt udredning ”i et
hug”
Lars Rytter
Lægedage
63
Systematik for opsøgende
hjemmebesøg. LR
• 2 min m nabo
–
–
–
–
Hvem finder dem?
Indkalder I eller?
Systematik for indhold i besøg?
Personaleopgaver?
Lars Rytter
Lægedage
64
Systematik for opsøgende
hjemmebesøg.
• Hvem finder dem?
– Læger kikker liste over +75årige gennem
– Suppler v NYE fx opfølgende
hjemmebesøg eller epikriser m markante
events
– Personaleopgave at aftale besøg
– Fx i fødselsdagsmåned
Lars Rytter
Lægedage
65
Frase til journalføring ?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kroniske ICPC diagnoser:
Kontaktpersoner:
Til stede: xx
Patientens prioriterede emne/ problemer som kræver opfølgning efter indlæggelse:
Helbred:
Fald inden for ½ år:
Syn:
Hørelse eventuelt HA:
Fysisk aktivitet:
Rejse-sætte-sig-test (RSS):
Inkontinens:
Psykisk tilstand:
Evt. MMSE:
Humør/depression:
Netværk:
Nærmeste pårørende/kontaktperson (tlf.):
Hjælp udefra:
Kost:
D-vitamin og calcium:
Ernæring (vægttab?):
Alkohol/rygning:
Objektive fund:
Højde/vægt/BMI:
Stillingtagen til genoplivning:
Kontrol andetsteds:
Ændringer i medicin:
Konklusion og plan :
Lars Rytter
Lægedage
66
Case
opsøgende hjemmebesøg
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Basis oplysninger
Gift 81 årig hjemmeboende mand. Tidligere chauffør.
Kroniske diagnoser:
T2DM m komplikationer 2006
Koronar bypass 2003.
Apopleksi 2005
Artritis Urica
Hypertension
Medicin liste
Metformin 1000mg x 2
Furix 80x3
Losartan 50 mg x1
Unikalk Silver 1 x 2
Metoprolol 50 mg
Allopurinol 200mg dgl
Clopidogrel 75 mg dgl
Atorvastatin 80 mg dgl
Panodil 1000 x 3
Lars Rytter
Lægedage
67
Journal notat efter besøg
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kontaktpersoner: Til stede: ægtefælle, hjemmesygeplejerske xx og egen læge yy
Patientens prioriterede emne: Er generet af hyppig næseblod
Helbred:
Fald inden for ½ år: 2-3 fald inden for 2 uger
Syn: OK
Hørelse eventuelt HA: nedsat hørelse. Otoscopi: cerumen
Fysisk aktivitet: yderst ringe. Går lige netop ud i lille have. Dvs under 10 m.
Rejse-sætte-sig-test (RSS): 7 m støtte
Inkontinens: natlig vandladning x 2-3. Går m Ble.
Psykisk tilstand: MMSE: 25. Urskive m korrekte tal – forkert viser sætning Humør/depression: OK
Netværk:
Nærmeste pårørende/kontaktperson (tlf.): passes i det daglige af rask yngre ægtefælle
Hjælp udefra: Hjemmeplejen medicin doserer hver 14 dag.
Kost:
D-vitamin og calcium: tager Unikalk Silver dgl
Ernæring: OK
Alkohol/rygning: 4-5 genstande daglig
Objektive fund:
Højde/vægt/BMI: BMI 30. BT 97/58. P 64.
Ingen ødemer når støtte strømpe anvendes
Paraklinisk ved behov: Hgb: 8,0. Hbalc: 48. Urat 0,25. (ikke anfald 1 år). GFR 50. Se K: 4,7. Kolesterol 3,5. LDL 1,7.
Ændringer i medicin: ??
Konklusion og plan (inklusive kontrol andetsteds): Følges ikke andre steder.
•
•
Plan?
Evt inddrage personale?
Lars Rytter
Lægedage
68
Jf. case - Mulige handlinger
– ikke absolut facit liste
• Medicin
–
–
–
–
–
•
•
•
•
•
Dim atorvastatin 80 til 20 mg. Evt pause 4 uger m obs af muskel biv
OBS BT? Dim Furix 80x3?? ”Go slow”
Sep kaleorid inkl kontrol
Dim panodil fra fast til p n. (mange piller. Er der daglige sm.?)
Jf blødning. Hgb? Man holder ikke pause m Clopidogrel – men evt sep
Alkohol i relation til fald?
Dgl RSS x 1 (ønsker ikke dagcenter)
Øreskylning v sygeplejerske?
Otolog mhp næseblod
BT og vægtkontrol
Lægedage
70
Organisering af opsøgende
hjemmebesøg
• OPTIMALT: Fælles besøg med prakt. læge,
kommunal medarbejder og pårørende
– skal være aftalt på forhånd
• Personale opgaver? (evt. personale på
plejehjem?)
– Holde rede på hvem som SKAL besøges
– Indkalde og journalføre pårørende.
– Evt. Medicinajourføring
• EVT forudgående besøg og løsning af sygeplejefaglige
dele, anamnese, briller, høre apparat?(otoscopi?),
Vægt, BT, MMSE(?) (evt. blodprøver (hvis indiceret)mm.
– OBS blodprøver kun ved sammenfaldende
årskontrol
Lars Rytter
Lægedage
Koordination af årskontroller
• Hvad gør I?
• Hvad er med i 0121?
– Hypertension? Smerte behandling?
Psykofarmaca?
– Demens?
• kan afregnes SAMTIDIG m 0121 i RegH. Ydelse
4282. kr 568. + indkaldelse mm
• Hvad kræver separat kontrol?
– T2DM? KOL? ???
Lars Rytter
Lægedage
71
Tænke hver især. 5 min.
• Hvad kan jeg tage med hjem??
Lars Rytter
Lægedage
72
• Feedback til underviserne…
•Tak for i dag
Lars Rytter
Lægedage
73