”En heldig kartoffel” Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole Fortælling om kartoflen Kartoflen hører til natskyggefamilien og den stammer fra Sydamerika, hvor den har været kendt og dyrket i mere end 3000 år. Specielt i Chile, Colombia og Peru. Der findes cirka 235 vilde kartoffelarter udover dem vi kender herhjemmefra. På verdensplan høstes der ligeså mange kartofler som der høstes ris og majs. Kartoflen kom til Europa i 1537 med skibene fra Sydamerika, men det var meget svært at få europæerne til at spise kartofler. I 1600-tallet under og efter 30-årskrigen var kartoflen næsten den eneste afgrøde, de sultende europæere kunne skaffe sig at spise, men mange ville ikke spise dem og døde af sult. Det var den franske militærlæge Antonie Parmentier, der gjorde kartoflen populær. Det siges, at han satte vagter om sin kartoffelmark, men om natten kaldte han vagterne hjem – og hvad skete der så? Kartoflerne blev stjålet, og franskmændene begyndte så småt at lære at spise kartofler. Under Napoleons-krigene, 1804–1814, blev kartoflen udbredt af de franske soldater til det meste af det centrale Europa. Kartoflen kom til Danmark i 1720, da ”kartoffeltyskerne” blev hentet til landet i 1700-tallet for at få heden opdyrket. Helt op til ca. 1820 betragtedes kartoflen af almuen som uværdig til menneskeføde Vi skal helt frem til 1. verdenskrig, før man fandt ud af, at kartoflen havde et meget stort indhold af C-vitamin, og at det var kartoflens udbredelse som menneskeføde, der fik skørbug til næsten at forsvinde i slutningen af 1800-tallet. Man kan ikke tale om kartoflen uden også at omtale den frygtelige katastrofe, det var, da der bredte sig kartoffelsyge (skimmel) over hele Europa i 1845, 1846 og 1847, hvor alle kartofler blev ødelagt. De rådnede på markerne, og millioner af mennesker døde af sult - ikke i Danmark, for dengang var det stadig kun de danske grise, der spiste kartofler, men i Irland, hvor hele almuen levede af kartofler, døde der langt over 1½ million irlændere af sult på 2 år. Beskrivelse af forløb Dette forløb har været et samarbejde mellem 2 værksteder – Kulturværkstedet og Børne Kokkeskolen ved Børnehusene Kokkedals fælleskøkken. Udgangspunktet har været at vise børnene at man kan bruge kartofler til forskellige ting – i dette forløb som ingrediens og madvare i 2 forskellige madretter og som legeredskab. Børnene er kommet stuevis fra de forskellige institutioner, det vil sige i en stor gruppe på mellem 12-20 børn. Ved ankomst er de blevet delt i 2 – den ene gruppe er gået i Kulturværkstedet, den anden i køkkenet. Forløbet har varet 2 dage, så begge grupper har kunne deltage i begge værksteder. I værkstedet har børnene skrællet kartofler, som de efterfølgende har lavet kartoffelfigurer af. Figurerne er sammensat med diverse skruer, søm, bolte, møtrikker og tegnstifter. Når disse figurer får lov at stå og tørre, sker der noget sjovt. Grundet metallerne i skruerne, sømmene etc., rådner kartoflen ikke, men bliver hård som sten. Det tager ca. 1 uge for en lille kartoffel at forstene, og noget længere for en bagekartoffel. I køkkenet har børnene den ene dag lavet kartoffelburgere og den anden dag lavet kartoffelpizzaer. For nærmere beskrivelse af maden, se køkkenets kogebog, fra næste side. Denne kogebog har alle børn og voksne fået med hjem, efter endt forløb. En heldig kartoffel i samarbejde med kulturværkstedet Læring om kartoflen – som legeredskab og grøntsag ”En heldig kartoffel” Opskrifter til 4 personer Dag 1. Kartoffelburger serveret med guacamole samt grønt Burgerboller: 0,5 liter lunkent vand 2 tsk salt 25 g gær 0,5 dl rapsolie Ca. 250 g Grahamsmel Hvedemel (ca. 500 g) Rør salt, gær og olie ud i vandet. Tilsæt grahamsmel. Tilsæt hvedemel til dejen er tilpas i konsistens og ælt dejen grundigt efterfølgende. Lad dejen hæve min. 1 time og form derefter burgerboller i en passende størrelse. Lad bollerne efterhæve ca. 30 min og bag ca. 25 min v 180 grader….afhængig af størrelsen Guacamole: 2 modne avocadoer 1 fed hvidløg ½ finthakket peberfrugt Salt/peber Evt. lidt chili Saft af ½ citron 2 spsk. Creme fraiche 18% Mos avocadoerne med et piskeris eller en gaffel. Pres hvidløget i avocadomosen. Tilsæt resten af ingredienserne og smag til med salt og peber. Kartoffelbøf ….(rösti) 8 store kartofler 2 fed presset hvidløg Salt/peber 1 løg lidt hvedemel rapsolie til stegning 2 æg Riv kartofler og løg. Bland æg, hvidløg samt ca 1 tsk. salt og lidt peber. Tilsæt hvedemel til massen er rimelig fast og kan formes til ”bøffer”. Steg bøfferne på en stegepande i olie til de er gyldne på begge sider, ca. 5 min i alt. Skær forskellig grønt til burgeren…..salat, agurk, tomat, syltede agurker mm og server til. Kan f.eks. spises med bagte rodfrugter til. Dag 2. Kartoffelpizza med pesto, hertil blandet grønt Pesto: 1 bdt basilikum Ca 2 dl pinjekerner 1 fed hvidløg Lidt parmesan(ca. 50 g ) Olivenolie Salt Blend basilikum, pinjekerner, hvidløg og parmesan med lidt olie ad gangen. Tilsæt olie til pestoen har en passende konsistens og smag til med salt. Pizzafyld: Ca. 12 kogte kartofler skåret i skiver Ca. 200 g revet mozzarella Dej til pizzabund: 0,5 liter lunkent vand 2 tsk salt 25 g gær 0,5 dl rapsolie Ca. 250 g rugmel Hvedemel (ca. 500 g) Rør salt, gær og olie ud i vandet. Tilsæt grahamsmel. Tilsæt hvedemel til dejen er tilpas i konsistens og ælt dejen grundigt efterfølgende. Lad dejen hæve min. 1 time og rul herefter dejen ud til 4 pizzaer kom kartoffelskiver samt revet ost på og bag ca. 15 min v 210 grader. Dryp pesto på pizzaen inden servering. Serveres med grøntstave Lidt om kartoflen: Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede.Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal.Kina er verdens største kartoffeldyrkende nation. I Hviderusland bliver der spist flest kartofler; 175 kilo per person om året.Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. Feks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere protein end majs. Materialeliste  Kartofler – både store bagekartofler og mindre kartofler  Kartoffelskrællere  Urteknive  Søm, skruer, tegnstifter, møtriker og bolte  Skruetrækkere Kogebog fra Børne Kokkeskolen med de retter børnene kokkererede   Kartoffelburger Kartoffelpizza Der skrælles kartofler… HUSK INDEN START… Det er vigtigt at huske at fortælle børnene hvordan man bruger en kartoffelskræller – at man skræller væk fra sig selv og passer på sine fingre… Når man sidder og skræller kartofler med børnene og har deres opmærksomhed er det et godt tidspunkt at fortælle om kartoflen Blandt andet kan man fortælle at efterårsferien engang hed kartoffelferien, fordi alle børn skulle hjem og hjælpe med at tage kartofler op af jorden, inden frosten satte ind. At kartoflen bruges til pommes frites og chips At man kan bruge en kartoffel som trykkeklods, så man kan lave tryk på stof. Der stikkes, skrues og bores… HUSK Inden børnene skal i gang med at sætte deres kartofler sammen er det en god ide at fortælle dem om skruerne, sømmene, boltene og møtrikkerne og om hvordan de hver især virker. Husk også at fortælle børnene om hvordan man bruger en urtekniv, hvis de skal skære i kartoflen. Fra råt til forstenet… I Børne Kokkeskolen ”Kartoffelburger” ”Kartoffelpizza”