1. No category

Målstyret læring
Sommeruni 2015
Dagens Program
8.30-11.30
Check-in og hvem er vi?
Hvad er målstyret læring?
Synlig læring
Måltaksonomier
11.30-12.30 Frokost
12.30-14.30 (…og kage)
Tegn
Kriterier for målopfyldelse
Evaluering
En historie knyttet til jeres navn
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvilken faglighed er tilstede?
Lærerfaglighed/didaktik
Trivsel/sociale arenaer
Pædagogisk faglighed
Andet?
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Dobbeltcirkel: refleksionsøvelse
Deltagerne står i to cirkler, en yder og en indercirkel,
overfor hinanden to og to.
Underviseren læser et udsagn op og indercirklen
siger alt, hvad der falder dem ind i 30 sek. Derefter
skifter I.
Når de næste 30 sek. er gået, flytter ydercirklen en
plads til højre og siger goddag til en ny makker.
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Udsagn
 Hvornår har jeg sidst lært noget nyt?
 Hvad er læring?
 Hvad er synlig læring?
 Hvordan bruger jeg evaluering i mit arbejde?
 Hvordan vil jeg gerne arbejde med synlig læring og
evaluering?
 Hvad vil jeg gerne tage med mig herfra i dag?
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret
læring
Anvende
Reproducere
Læringsmål:
Kursisterne har viden om målstyret
læring, herunder begreberne
læringsmål, kriterier for opfyldelse af
læringsmål, tegn på læring og
evaluering
Kriterier for målopfyldelse:
Jeg kan forklare til min sidemand
hvad der definerer et læringsmål, et
kriterie for opfyldelse af læringsmål,
et tegn på læring samt nævne to
evalueringsformer
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark
Læringsmål:
Kursisterne kan gennem samarbejde
i teams nedbryde kompetencemål og
videns- færdighedsmål til læringsmål,
målopfyldningskriterier og tegn
Kriterier for målopfyldelse
1. Kursisternes læringsmål relaterer
sig til kompetencemålene i FFF
2. Kursisternes læringsmål er
formuleret i et tydligt sprog, som
deres elever kan forstå
3. Til kursisternes læringsmål er der
tilknyttet kriterier for
målopfyldelse samt tegn på
læring
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark
Vurdere
Læringsmål:
Kursisterne kan vurdere, hvordan
dagens teorier og redskaber kan
anvendes i egen praksis
Kriterier for målopfyldelse:
Kursisten kan som del af et team,
udvælge, sortere og justere
værktøjer og viden fra kurset, i
forhold egen praksis. Kursisten kan
begrunde dette overfor resten af
teamet.
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Tydelige mål
Folkeskoleloven § 18
”Undervisningens tilrettelæggelse (…) skal i alle fag leve op til
folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den
svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.”
”På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer elev løbende
om fastsættelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde
tilrettelægges under hensyntagen til disse mål.”
Side 8
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Evaluering
Folkeskoleloven § 13, stk. 2
Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens
udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og
emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og
opmærksomhedspunkter…”
”Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den
videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen…”
Side 9
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvad er målstyret læring?
Side 10
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Læringsmål med fokus på den nederste del
www.ffm.emu.dk
Side 11
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt,
klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form,
der passer til genre og situation
Færdighedsmål: Eleven kan selvstændigt
formulere en afgrænset opgave
Vidensmål Eleven har viden om
opgave- og problemformulering
Læringsmål: Eleven skal
Dansk 7.-9. klasse
kunne udarbejde en
Fremstilling
problemformulering ud
fra et selvstændigt valgt
problemfelt…
Side 12
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med
opmærksomhed på sprog og relationer i nære
hverdagssituationer
Færdighedsmål: Eleven kan veksle mellem
at lytte og ytre sig
Vidensmål Eleven har viden om
turtagning
Dansk 1.-2. klasse
Kommunikation
Side 13
11. august 2015
Læringsmål: Eleven skal
lære både at tale i
fællesskabet og vente
på tur, når andre
taler
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
www.ffm.emu.dk
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
www.ffm.emu.dk
Eksempel fra dansk indskoling
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Synlig læring
Hvad skal I
lave?
Hvad skal I
lære?
Hvad skal
jeg lære?
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Tydelige mål aktivitets- og læringsmål
Aktivitetsmål
Læringsmål
 Fokus på opgaver, som skal
løses.
 Fokus på det, som skal læres.
 ”I dag skal I lave opgave 2 i
opgavebogen”
 ”I dag skal I lære om bogstavet
E”
 Tydeligt hvad der skal laves.
 Tydeligt hvad der skal læres.
Inspiration Lene Heckmann
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvorfor fokus på læringsmål?

Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke læringsmål de
skal sigte mod.

Elever trives ved at kende og vide, hvad læreren og pædagogen
tager som tegn på at de – mere eller mindre – har lært det, der
var målet.

Læreren og pædagogen kan gøre sammenhængen mellem
læringsmål og valg af oplæg, materialer, aktiviteter tydelig –
også for eleverne.

Læreren og pædagogen får et bedre udgangspunkt for
undervisningsdifferentiering og evaluering af læring.
Bodil Nielsen
Side 18
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kend din virkning!
Når skolen har synlig læring indeni:
 Kan alle i skolen se den synlige indvirkning, de har på læringen (elever,
lærere, skoleledere).
 Er elevernes læring synlig for lærerne.
 Er undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne
lærere - hvilket er kernekvaliteten ved livslang læring eller selvregulering.
”Jo mere gennemskuelige læreren gør læringsmålene, jo mere sandsynligt
er det, at eleven engagerer sig i arbejdet med at opfylde dem.”
(Hattie, 2013)
Side 19
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
John Hatties indekserede skala
 0.40-: Det springende punkt, herover
er der størst mulig effekt på læring og
udvikling (højeste index er 1,44)
 0.15 - 0.40: Det man typisk opnår på
en gennemsnitlig skole.
 0.0 - 0.15: Det børn udvikler, selvom
de ikke går i skole
 -0,34 – 0,0: Direkte negativt for
læringen
Side 20
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Øvelse: Hvad giver effekt?
Hvad mon der har størst/mindst effekt?
Tests
Forældrestøtte
Tydelighed og struktur i undervisningen
Formativ evaluering
Lektier
Relationen mellem den voksne og barnet
Selvevaluering
Skolens økonomi
Feedback
Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav)
Side 21
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvad giver effekt?
(normalområdet)
Selvevaluering 1,44
Formativ evaluering 0,9
Feedback 0,75
Tydelighed og struktur i undervisningen 0,75
Relationen mellem den voksne og barnet 0,74
Forældrestøtte 0,52
Test 0,34
Lektier 0,29
Skolens økonomi 0,23
Lærerens fagfaglige viden (ud over mindste krav) 0,09
Side 22
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kritik af paradigmet nationalt og internationalt
(Biesta, ”Den smukke risiko”, Tanggaard m.fl. ”Uren pædagogik”, Illeris m.fl. ”Læring i
konkurrencestaten”
Når det der virker, ikke virker:
Det er ikke muligt at forudse eller måle ”hvad der virker”, fordi vi har at gøre med konkrete
mennesker i konkrete sammenhænge.
Er det altid godt, når noget virker? HVORDAN virker det?
Hvad hvis afstraffelse og skyld f.eks. kan skabe mere læring? Derfor argumenterer Biesta
for ”værdibaseret undervisning” fremfor ”evidensbaseret undervisning.”
Evidens som svar på det senmoderne samfund
Evidens og evaluering er samfundets ”nye gud” i et forgæves forsøg på at skabe
sikkerhed i alt det, som der ikke kan skabes sikkerhed for.
Det der virker kan dræbe kreativiteten (Tanggaard)
Snæver målstyring ud fra ”hvad der virker” kan ødelægge muligheden for at læring og
erkendelser opstår, uden at det var sigtet eller ventet. Derved kan snævre læringsmål
modarbejde kreative og innovative læreprocesser.
Side 23
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier – grobund for individuelle
læringsmål, progressionsvurdering og
feedback
Side 24
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier
Måltaksonomier er et klassifikationssystem, som beskriver
progressionen / kendetegn fx på tre niveauer (graden af kompetence)
Kan være for en længere periode, fx et halvt år, eller for et forløb, fx
om navneord, dyrelivet i skovbunden, at lære at tage på tur med
bussen
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier: Det kan være mængden der
definerer graden af kompetencen
Høj
Middel
Lav
Jeg kan skrive med få
genretræk
Jeg kan skrive med
nogle genretræk
Jeg kan skrive med
mange genretræk
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier: mængden kan også være angivet
specifikt indholdsmæssigt
Høj
Middel
Lav
Jeg kan forstå
klokkeslæt: hel og halv
Jeg kan forstå
klokkeslæt: hel, halv,
kvart i og kvart over
Jeg kan forstå alle
klokkeslæt
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier: Det kan også være
styringsverbum, der definerer graden af kompetencen
Høj
Middel
Lav
Have viden om
Grønland
Anvende viden om
Grønland i
fremlæggelse
Diskutere forskellene
på Grønland og
Danmark
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier: Kundskaber og viden
Vurdere
Anvende
Reproducere
Kender til, gengive,
fortælle, beskrive,
referere, liste op, streg
under, hvem, hvor
mm.
Forklare, fortælle med
egne ord, gøre rede
for, vise, bruge,
anvende demonstrere,
vælge, påvise mm.
Analysere, vælge ud,
undersøge,
kategorisere,
opsummere,
formulere regler,
dokumentere,
vurdere, bedømme,
diskutere, afgøre,
sammenligne, kritisere
mm.
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Nye forenklede fællesmål (mængden
eksempel 1/2)
http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/
Fag: Matematik 7. - 9. klasse
Kompetenceområde: Geometri og måling
Kompetencemål: Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og
beregne mål
Delområde (1 ud af 4): Geometriske egenskaber og sammenhænge
Færdighedsmål: Eleven kan undersøge sammenhænge mellem
længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold
Vidensmål: Eleven har viden om ligedannethed og størrelsesforhold
Side 30
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Matematik 7-9.kl (mængde eksempel 2/2)
Høj
Middel
Lav
Eleven finder enkle
eksempler på
ligedannede figurer i
de nære omgivelser
Eleven finder
forskellige eksempler
på ligedannede figurer
- fx fra både natur og
kultur - samt
argumenterer for, at
de er ligedannede.
Eleven finder mange
forskelligartede
eksempler på
ligedannede figurer og
redegør for, at de er
ligedannede ud fra fx
fælles vinkler.
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Nye forenklede fællesmål (Bloom eksempel
1/2)
http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/kristendomskundskab/78-9klasse/livsfilosofi-og-etik
Fag: Kristendomskundskab 7. - 9. klasse
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik.
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions
indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og
etiske principper.
Færdighedsmål: Eleven kan reflektere over etiske principper og
moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer.
Vidensmål: Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et
mellemmenneskeligt perspektiv.
Side 32
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kristendomskundskab 7.- 9. kl. (Bloom eksempel 2/2)
Vurdere
Anvende
Reproducere
• Jeg ved hvad FN’s
Børnekonventionen
er.
• Jeg ved, hvilke etiske
principper FN´s
Børnekonvention
bygger på.
• Jeg ved hvad FN´s
Børnekonventions
styrker og svagheder.
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Øvelse måltaksonomier
1. Opstil minimum et kompetencemål, som nedbrydes til videns- og
færdighedsmål, læringsmål og læringsmål i taksonomier
2. Overvej hvordan I konkret vil introducere målene for jeres elever
3. Gå sammen med et andet team og fremlæg jeres mål samt jeres ideer til,
hvordan I kunne introducere dem for jeres elever. Giv feedback på det
andets teams mål. Fokuser her på: målenes tydelighed, målenes sproglige
formuleringer (DSA), målenes niveauer i de forskellige taksonomier.
4. Plenum: Opsamling
Side 34
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Taksonomier i praksis
3. Klasse
https://www.youtube.com/watch?v=XjrENFY-POA
2:50 – 9 Minutter: Måltaksonomi med reference til elevplaner, differentiering og
synlige læringsmål
7. Klasse
https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw
1:10 – 8 minutter: Måltaksonomiener til individuelle synlig mål
Side 35
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Tegn, kriterier for målopfyldelse og
evaluering
Side 36
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Kriterier for målopfyldelse skaber grundlag
for selvevaluering
•
Kriterier for målopfyldelse er en konkretisering af, hvad eleven skal kunne
for at have opnået et særligt læringsmål
•
Kriterierne kan være en del af måltaksonomierne eller være særskilte
kriterier til opstillede mål
•
Kriterierne gør det tydeligt for eleven, hvor i læringsprocessen eleven
befinder sig i forhold til et givent mål på et givent tidspunkt. Eleven har
derfor styrket mulighed for at evaluere sin egen læringsproces
(selvevaluering, Hattie).
•
Kriterierne skal være formuleret i et sprog, som er let forståeligt – i
særdeleshed i forhold til elevgrupper med dansk som andetsprog.
Side 37
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Lene Heckmann
Side 38
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Bodil Nielsen
Side 39
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Måltaksonomier som kriterier for målopfyldelse
Mål: Jeg lærer at blive en god klassekammerat
Høj
Middel
Lav
Jeg kan huske/fortælle
om klassens fem
aftaler om at være
gode
klassekammerater.
Jeg kan forstå og
forklare de fem aftaler
om at være gode
klassekammerater.
Jeg kan finde ud af at
overholde klassens
fem aftaler.
Jeg kan få øje på, hvis
nogen ikke overholder
aftalerne, og jeg ved
hvad jeg skal gøre.
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Øvelse
I teams:
Formuler kriterier for opfyldelse af de læringsmål I formulerede i tidligere
øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier
Vær særlig opmærksom på følgende:
•
Hvordan ser det ud, når eleven har opnået jeres mål – vær meget konkrete
•
Er kriterier formuleret i et sprog, som jeres elever vil kunne forstå
•
Er kriterierne så tydelige, at jeres elever vil kunne se for sig, hvad de
konkret skal kunne for, at de har nået jeres læringsmål
•
Kom med et eller flere bud på, hvordan I vil introducere jeres elever for
disse kriterier i jeres undervisning
Side 41
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Tegn skaber grundlag for lærerens
løbende evaluering og feedback
Side 42
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvad er tegn på læring? (evu.dk)
•
Tegn på læring er de synlige udtryk for læring som I forventer at
kunne se blandt børnene.
•
Tegn på læring gør læringsmålene konkrete. I skal se efter tegnene
når I vil vurdere om de metoder og aktiviteter I har arbejdet med, har
ført til den ønskede læring og udvikling hos børnene.
•
Tegn danner grundlag for læreren kan give præcis og hurtig
feedback i forhold til elevens vej imod de opstillede læringsmål
Tegn kan fx være:
•
At børnene er nysgerrige efter at få at viden om insekter og andre
smådyr, fx ved at stille spørgsmål, kigge i bøger mv.
•
At børnene kommer konstruktivt over konflikter og uvenskab.
•
At børnene fortæller om ”at sådan gør vi hos mig” og møder
anerkendelse fra andre børn og voksne.
Side 43
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Hvordan formuleres tegn på læring?
(evu.dk)
1. Tegn på læring formulerer I med udgangspunkt i læringsmålene – og
eventuelt inden for rammen af de konkrete aktiviteter I sætter i gang.
2. Tegnene skal være så enkle og konkrete at det faktisk er muligt at se og
vurdere om de er til stede eller ikke.
3. Det er vigtigt at være opmærksom på at tegnene skal sige noget om lige
præcis de læringsmål der er fokus på.
4. Tegnene skal altså udtrykke hvad I synes er kernen i læringsmålene, og
indeholde noget væsentligt og perspektivrigt i forhold til børnenes
udvikling.
Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring
• Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk – helt
konkret?
• Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret?
Side 44
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Øvelse: Tegn på læring
I teams:
Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere
øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier
Vær særlig opmærksom på følgende:
• Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har
formuleret (sanseindtryk)?
Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring
• Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk – helt
konkret?
• Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret?
Side 45
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Øvelse: Tegn på læring
I teams:
Formuler tegn på læring i forhold til de læringsmål I formulerede i tidligere
øvelse vedrørende læringsmål i taksonomier
Vær særlig opmærksom på følgende:
• Hvordan ser det ud, når eleven er på vej imod de læringsmål, som I har
formuleret (sanseindtryk)?
Spørgsmål I kan stille jer selv når I formulerer tegn på læring
• Hvordan forventer vi at kunne se børnenes læring komme til udtryk – helt
konkret?
• Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de tegn vi har formuleret?
Side 46
11. august 2015
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Dagens mål: Formativ evaluering og målstyret
læring
Anvende
Reproducere
Læringsmål:
Kursisterne har viden om målstyret
læring, herunder begreberne
læringsmål, kriterier for opfyldelse af
læringsmål, tegn på læring og
evaluering
Kriterier for målopfyldelse:
Jeg kan forklare til min sidemand
hvad der definerer et læringsmål, et
kriterie for opfyldelse af læringsmål,
et tegn på læring samt nævne to
evalueringsformer
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark
Læringsmål:
Kursisterne kan gennem samarbejde
i teams nedbryde kompetencemål og
videns- færdighedsmål til læringsmål,
målopfyldningskriterier og tegn
Kriterier for målopfyldelse
1. Kursisternes læringsmål relaterer
sig til kompetencemålene i FFF
2. Kursisternes læringsmål er
formuleret i et tydligt sprog, som
deres elever kan forstå
3. Til kursisternes læringsmål er der
tilknyttet kriterier for
målopfyldelse samt tegn på
læring
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark
Vurdere
Læringsmål:
Kursisterne kan vurdere, hvordan
dagens teorier og redskaber kan
anvendes i egen praksis
Kriterier for målopfyldelse:
Kursisten kan som del af et team,
udvælge, sortere og justere
værktøjer og viden fra kurset, i
forhold egen praksis. Kursisten kan
begrunde dette overfor resten af
teamet.
Tegn på læring:
Kursisterne nævner begreberne når
de taler sammen
Kursisterne stiller spørgsmål til
begreberne fra læringsmålet
Kursisterne udfylder udleverede ark