Idræt B - IdB3 - GBJ

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
2014/15
Institution
Herning HF og VUC
Uddannelse
HF
Fag og niveau
Idræt B
Lærer(e)
Gunnur Ósk Bjarnadóttir Johansen
Hold
IdB3
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
1 Fodbold og teambuilding
2 Badminton
3 Krop og rytme
4 Sundhed og tests
5 Basketball
6 Fitness, grundtræning og den morderne idrætshistorie
7 Vandemne (kajak, svømning og livredning)
8 Atletik og anatomi
Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Fodbold og teambuilding
Indhold
Kernestoffet:
– der fokuseres på boldbehandling, samarbejde, bevægelse og
spilforståelse.
– Regelkendskab
Omfang
Særlige
fokuspunkter
– teamarbejde, der fokuserer på samarbejde i to grupper.
Bjarne Andersen m.fl.: ”Bolden i spil – teambold i teori og praksis”, 2005.
Syddansk Universitetsforlag. Anders Halling, Kursusmateriale.
Henrik Jagd, Ernst Jensen og Lisbeth Pedersen ”Krop og samfund” 1995,
Gyldendal Undervisning, s. 65-68
Arbejde med teamopgaver
20 lektioner
Faglige mål
Personlig og fælles refleksion til faglige temaer og sociale fokuspunkter.
Fokusområde fysisk aktivitet
Eleverne skal i teamet:
– beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser
– udarbejde øvelser og aktiviteter, der tilgodeser områderne
- tekniske og taktiske færdigheder
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.
Fokusområde teoriforståelse
Forståelse af centrale problemstillinger i idrætten
Eleverne skal kunne:
– Reflektere over roller og etik i spillet.
– opstille mål og iværksætte handling
– vurdere egne styrker og svagheder
Centrale begreber i forløbet:
Samarbejde, respekt, refleksion og hensyn.
Progressionen i forløbet tilrettelægges mod at eleverne skal kunne spille
velfungerende kampe, hvor alle er bevidste om egen rolle på holdet.
Væsentligste
arbejdsformer
Øvelser, småspil og kampe med indlagte diskussioner vedrørende elevernes
dispositioner i forhold til de opstillede mål, dvs. teorien integreres i det
praktiske.
Holdet inddeles i to jævnbyrdige teams.
Der afholdes teammøder
Side 2 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2
Badminton
Indhold
Kernestoffet i badminton:
Bevægelsesmønstre, greb, slagteknik, spilcentrum, taktik og regler
Greb og opstilling. Forskellige angrebsslag og serv.
Fodstilling
Teori: Kernestof: Jesper Franch m.fl. ”Idræt B – idrætsteori”: 187-195
Omfang
18 lektioner af 45 min
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål
Fokusområde fysisk aktivitet
Centrale begreber i forløbet:
Målet er at udvikle elevernes basale tekniske færdigheder og oparbejde deres
evne til at gennemskue, hvilke virkemidler (tekniske og taktiske) der skaber
dynamik og udvikling i spillet.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning og pararbejde
Side 3 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3
Krop og rytme
Indhold
- øvelser hvor kroppen er i fokus og tilgodeser kropsbeherskelse og øvelser
hvor kroppen bruges som socialiserende redskab.
Dans og (rytmisk) gymnastik: har dannet baggrund for koreograferede
bevægelser/danse indenfor forskellige musikgenrer.
Eleverne arbejder ligeledes med behændighed og opbygning af et kræftspring.
Eleverne laver kreativt program i grupper og opnår færdigheder som at tælle
takter i en sang og udføre øvelser i overensstemmelse med musikken.
Teori: Kernestof: Jesper Franch m.fl. ” Idræt B – idrætsteori”: s. 25-37,
s. 274-277 og 97-116
Omfang
30 lektioner á 45 minutters varighed
Særlige
fokuspunkter
Fokusområde indenfor fysisk aktivitet:
- at eleverne opnår større kropsbevidsthed samt rykker grænser for hvad den
enkelte tør.
- at eleverne opnår forståelse for sammenhæng mellem musik og kroppens
mulighed for bevægelse dels i form af frie bevægelse og dels i form af nøje
indstuderede bevægelser
Væsentligste
arbejdsformer
Arbejdsformen har bestået i klasseundervisning samt øvelser udført i mindre
grupper med fokus lagt på det samarbejdende element og tillid.
Side 4 af 9
Titel 4
Indhold
Sundhed og tests



Teoretisk gennemgang af grundtræningsprincipper omhandlende træning
indenfor kondition, styrke, koordination, hurtighed, smidighed og
udholdenhed.
Retningslinier WHO: motion, ernæring og lign.
Fysiske tests: Ét-punkts-test, yo-yo-test , step test, cooper test og
wattmax-test
Eleverne har udarbejdet en testrapport.
Teori: Kernestof: Jesper Franch m.fl. ” Idræt B – idrætsteori”: 133-166, og
supplerende: 235-270
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
22 lektioner á 45 minutters varighed
Fokusområde:
 Forståelse af livsstil/trænings betydning for den enkeltes egen fysiske
formåen og sundhed
 Forståelse for træningens betydning for den enkeltes formåen i en
specifik idrætsgren
 Elevernes evne til sammenkædning af teori og praksis.
 Elevernes evne til at udarbejde og gennemføre test
 Fysisk aktivitet
Arbejdsformen har bestået i klasseundervisning i forbindelse med den teoretiske
del af stoffet. Derefter har eleverne arbejdet i individuelt og i grupper med
henblik på udførelse af tests.
Side 5 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Basketball
Indhold
Grundlæggende færdigheder: Boldbehandling, Lay-up, skud, afleveringer,
dybte, bedde, samarbejde og sammenspil (1-1, 2-2, 3-3, 5-5).
Teori: Kernestof: Jesper Franch m.fl. ” Idræt B – idrætsteori”: 175-179, 246273 og 277-280.
Omfang
18 lektioner af 45 min.
Særlige
fokuspunkter
Disciplinspecifikke træningsøvelser.
Målet er at udvikle elevernes basale tekniske færdigheder.
Samarbejde og individuelle færdigheder.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, arbejde i grupper og selvstændigt.
Retur til forside
Side 6 af 9
Titel 6
Fitness, grundtræning og den moderne idræts historie
Indhold
Medlemstal fra DIF og DGI fra internettet
Gruppeopgave/præsentation om OL
Kort teoretisk gennemgang af tilrettelæggelse af et grundtræningsprogram som
enten retter sig mod en specifik idrætsdiciplin (i dette tilfælde styrketræning) eller
er af mere almen karakter.
Fysisk aktivitet: spinning, cross-fit, cirkeltræning og Raw-fit
Anvendt litteratur Jesper Franch m.fl. ” Idræt B – idrætsteori”: 37-69, 117-132 og
235- 245.
Omfang
16 lektioner af 45 min
Særlige
fokuspunkter
Idrættens udvikling fra 1860 til i dag.
Forståelse af centrale problemstillinger i idrætten.
Hvordan er det moderne OL blevet brugt politisk
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Retur til forside
Side 7 af 9
Titel 7
Vandemne (kajak, svømning og livredning)
Indhold
Aktiviteter:
 Svømmehal: Eleverne blev introduceret til crawl og brystsvømning samt
livredning
 Kajaktræning på Fuglsang sø, hvor fokus er på padle kompetencer og
selvredning ved kæntring af kajak.
 Livredning i svømmehal, almindelig førstehjælp og livreddende
førstehjælp, test og demonstration af hjertestarter.
Teori:
 Generelt om sikkerhed på vandet
 Lars Nielsen m.fl. Idræt – teori og træning. Systime 2006, s. 67-68 og 83-84
 Havkajak instruktør, 2 maj 2012, s. 87-88 (Hypotermi)
Supplerende:
 Thybjerg. Pedersen, Krop og træning. Systime 2006, s. 27-30
(temperaturregulering).
Omfang
14 lektioner af 45 min
Særlige
fokuspunkter
Sikkerhed.
At arbejde med og mod kroppen, modstand og vandtilvænning.
Ydreparametre (vejr og vind)
Balance.
Ved søen: Kæntrings- og redningsøvelser. Balancetræning, padleteknik og selvog makkerredning.
I svømmehal: Svømmeteknik (Crawl og brystsvømning) og livredning. Dyk efter
dukke, forskellige bjærgningsteknikker og genoplivning som hjertemassage,
mund til mund osv.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde.
Side 8 af 9
Titel 8
Atletik og anatomi
Indhold
Atletik: Praktisk og teoretisk kendskab til forskellige discipliner.
Der arbejdes med teknisk korrekt udførelse af spydkast, kuglestød,
længdespring, højdespring og løb
Anvendt litteratur Jesper Franch m.fl. ” Idræt B – idrætsteori”: 195-207
Omfang
18 lektioner af 45 min.
Særlige fokuspunkter
Forståelse for og forbedringer af tekniske færdigheder i forskellige
atletikdiscipliner.
Bevægelsesanalyser
Grundlæggende anatomi.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, arbejde i grupper og selvstændigt.
Side 9 af 9